Sakkyndig vurdering av søkere til professorat/førsteamanuensis i ...

More documents

Recommendations

Info

and Socrates: Ancient Greek perspectives on Experiental Learning. Artiklen er afdækkende og præsenterer en oversigt over hvordan disse tanker fra det gamle Grækenland blev udviklet og stod på skuldrende af hinanden og produceret i en bestemt kultur. Bestræbelsen er at relatere særligt begrebet phronésis og dets relevans i forhold til ’Experimental Education’. Forfatterne har udgangspunkt i ’outdoor context” men mener deres arbejde har mere bred reception og interesse. Det argumenteres slutteligt at det som udendørs eksperimentel læring kan gøre, det er at bidrage studerende/lærende en ny måde at se på. Dette sker ved at de aktive deltagere lærer dem selv og andre at kende og at skærpe en opmærksomhed rettet mod deres egen moralske rejse (moral journey). I artiklen Turbulent times; Outdoor education in Great Britain 1993-2003, diskuteres en konkret case hvor 4 unge mennesker døde i 1993 ved en kajakulykke i Lyme Bay. De to forfattere anvender denne case som grundlag for en bredere analyse af positionering og udfordringer for friluftsliv (Outdoor Education) med særligt fokus på Storbritannien i tiåret fra 1993-2003. I artiklen stilles skarpt på en række centrale faktorer som situerer Outdoor Education i en samfundsmæssig sammenhæng dvs. økonomisk/finansielle forhold, jura/lovgivning og ikke mindst professionelle/professionsmæssige spørgsmål. Forfatterne viser gennem deres empiriske kendskab, særligt til ligheder og forskelle indenfor Storbritannien, nogle af de typer af udfordringer som karakteriserer Outdoor Education. I den afvejende og diskuterende artikel vises fx spændingen mellem Outdoor Education som underholdning/rekreation i forhold til uddannelse/læring; mellem sikkerhed og udfordring/risiko; mellem privat og statslig finansiel støtte samt ikke mindst refleksioner om området som muligt professionelt autonomt område – hvor undervisergruppen bestræber sig på at blive en profession. Ud over konkret empirisk viden på området med fokus på Storbritannien, viser forfatterne deres analytiske skarphed baseret på filosofiske og teoretisk refleksion. Temaet omkring profession/professionalisering og felters autonomi kunne yderligere være uddybet med professionsteori ud over M. Eraut (1994) og teorier om risikoteorier fx Ulrich B (1986) kunne også have givet ekstra støtte til artiklen. Påstanden er at området (endnu) ikke har opnået relativ autonomi og et vidensniveau (filosofisk-teoretisk understøttelse), til at erhvervet kan betegnes som en profession. Det er også kanoulykken i 1993 (Lyme Bay) som har central betydning i artiklen Perception and Reception: The Introduction of Licensing of Adventure Activities in Great Britain. I forbindelse med denne ulykke blev der i Storbritannien lavet lovgivning og regulering på området Adventure Activities Licensing Autority (AALA). Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse om hvordan det rent faktisk gik når et mindre eller ikke-reguleret område via statslig intervention – reguleres med certificering af undervisere mv. Forskernes hverdagsperception var at denne regulering af området ville minimere antallet af unge mennesker som fik erfaringer med kanosejlads, men via empirisk undersøgelse viste sig at antallet var stigende. Artiklen der trækker på mange forskellige typer af kildemateriale inddrager primært på spørgeskemaundersøgelse og interviewstudie af 18 centre (ud af 21 deltagende), der står for kanoundervisning dvs. centre og forretninger. Den gennemgående tone i resultaterne er at disse kanoundervisningscentrene ”gør som tidligere” dvs. at de argumenterer for at den nye lovgivning blot formaliserer det som tidligere også var praksis. Det er en spændende undersøgelse og den er interessant også på andre områder fx omkring temaet hvordan praksis og lovgivning relaterer sig til hinanden (fx vedrørende kriminalitet/trafik-færdsel/sundhed) samt forskningsmæssigt hvordan hverdagskonstruktioner og empiriske studier viser modsatte bevægelser/svar. Undersøgelsens design, metoder og svar kunne imidlertid også diskuteres yderligere i forhold til status af de svar som der gives af respondenterne (er der eventuelt forskel på hvad der svares i spørgeskema og observeret praksis) osv. Men ligeledes kunne der godt i højere grad have været analyser af hvordan 5
stadig flere områder reguleres af staten eller semistatslige institutioner – og hvordan dette spiller ind på området – og omvendt. Med afsæt i pædagogisk teori og filosofi fra Dewey og Friere til Aristoteles diskuteres karakteristika ved eksperimentale læreprocesser i Understanding the Power, Promise and Peril of the Experiential Learning Process. Artiklen, der er pædagogisk filosofisk, har ikke nogen eksplicit empiriske studier som grundlag, men en række andre(s) studier indenfor eller beslægtet med eksperimentelle læreprocesser. Der fokuseres, som i en del klassiske curriculumstudier på student, underviser og curriculum – på undervisning/læring og på student/indholdsfokuseret mv. Området diskuteres ofte i termer af dikotomier mellem traditionel og eksperimentel undervisning og læreprocesser, hvilket her beskrives som et kontinuum, men det særlige er risiko og sikkerhed. Her viser forfatterne deres særlige interesse for og viden om at sikkerhed (trust), risiko (risk) og læring er interelaterede størrelser. Påstanden er at både student og lærer må mediere og afveje sikkerhed i relation til risiko. Det er ikke meningsfuldt at tale om eller arbejde med risikofri læreprocesser. Monitoreret og kontrolleret risiko er en værdifuld komponent i arbejdet med eksperimentelle læreprocesser. Artiklen kunne have været yderligere aktualiseret, udbygget og afvejet med inddragelse af samfundsmæssige og uddannelsespolitiske diskussioner af hvem eller hvad der optimerer interessen i bestemte former for ’målorientering’, styring og konventionelle undervisningsmetoder, frem for de eksperimentelle. Filosofien kunne være suppleret med sociologi frem for referencer til amerikansk humanistisk psykologi (Maslow og Rogers) fra 1950-60’erne. Allison har sammen med G. Thomas og T. Potter i artiklen A tale of three journals: A study of papers published in AJOE, JAEOL and JEE between 1998 and 2007, foretaget en komparativ analyse af artikler publiceret i tre centrale tidsskrifter indenfor ‘outdoor education’, ‘adventure education’ og experiential education’ (p. 16). Et spændende oversigtsstudie hvor det empiriske materiale udgøres af alle artikler publiceret i tidskrifterne over en 10 års periode. De 343 artikler er analyseret ud fra interesser om at finde ligheder, forskelle og fremtidige udfordringer for tidsskrifterne. Empirien er konstrueret via inspiration af et konstruktivistisk paradigme, hvor interessen ikke har været at vurdere eller bedømme tidsskrifterne, men snarere at give en slags signalement af hvordan forskningen er og hvor den bevæger sig hen i dekaden. I forlængelse af det konstruktivistiske paradigme har forskerne også overvejelser om deres egne mulige bias fx i egenskab af at have været aktive i ledelse af et af de tre tidsskrifter. Undersøgelsen har til en vis grad været inspireret af Mertens (2005) fx med henblik på at klassificere hvorvidt artiklerne primært var post-postitivistisk, konstruktivistisk eller transformationel (transformational). Der viser sig interessante mønstre både indenfor de enkelte tidsskrifter (fx vækst eller reduktion af positivistisk henholdsvis konstruktivistisk publikationsmønster) men også i tidsskrifterne generelt (fx tendensen vækst i en egentlig forskningskultur). Undersøgelsen afdækker at ”program design and facilitation” (16 %) og ”outcomes/effects of participation (16 %) har et ret stort fylde mens fx ”safety management” (6 %) har lille udbredelse. Forfatterne slutter med at give anbefalinger i forhold til fremtidige potentielle områder for forskning. Dette retter sig mod sundhed og velbefindende/fedme, skoler/curriculum mv. (p. 27). Artiklen er spændende og det er oplagt at genoptage undersøgelsen efter 5 og 10 år igen, vel at mærke hvor feltet af tidsskrifter er involveret dvs. både disse men også eventuelle andre som giver information om forskningsfeltet. I artiklen Current Issues on educational expeditions stilles skarpt på ekspeditioner i aktuel samtid via kritiske spørgsmål om overnationale klimaudfordringer, klimaansvarlighed samt 6
Page 1 and 2: Norges idrettshøgskole Administrer
Page 3 and 4: Sakkyndig vurdering av søkere til
Page 5: konstruerer objektet, dvs. tænker
Page 9 and 10: vigtige erfaringer fra redaktionsar
Page 11 and 12: problematisk. I sitt eget bidrag Di
Page 13 and 14: 10/88-01/96 Norges landbrukshøgsko
Page 15 and 16: prosjekter; The Green school, Livin
Page 17 and 18: perception, praksisteori mv. (M Mau
Page 19 and 20: aggrund i hendes deltagende observa
Page 21 and 22: pedagogiske og politiske paradigmer
Page 23 and 24: andreforfatter) hevder at det meste
Page 25 and 26: 09/97-01/02 Oxford University, D. P
Page 27 and 28: Norwegian Saami circumstances (med
Page 29 and 30: Utdanning: 02/01-05/05 University o
Page 31 and 32: I artikkelen Is what you see what y
Page 33: Zink tilkjennes ikke professorkompe

Sakkyndig vurdering av søkere til professorat/førsteamanuensis i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?