Sakkyndig vurdering av søkere til professorat/førsteamanuensis i ...

spørgsmål om ulighed mellem verdensdele og mellem forskellige sociale og etniske grupper.
Artiklen er relativt samfunds- og makrofokuseret i sin analyse af neokolonialisme (fx at unge
hvide rejser til 3 verdenslande som frivillige mens det modsatte ikke sker) men den stiller
også spørgsmål på et kulturelt og mikro-psykologisk niveau. Artiklen er vigtig i sin
beskrivelse, analyse og kritik af et - i øvrigt idylliseret og romantiseret - område (ekspedition)
som kun er forundt en mindre gruppe af hvide (mænd) fra vestligt privilegerede samfund, at
være delagtige i. Det globale perspektiv er centralt i teksten. Et andet væsentligt bidrag er af
empirisk, metodologisk art. Det drejer sig om afsnittet der angår konkret empirisk
antropologisk-etnologisk inspireret undersøgelse under den bestemte type praktik og fænomen
som ekspeditioner udgør. Det bliver tydeligt for læseren at forfatterne har indsigt i specifikke
typer af udfordringer fra tekniske (fx fremskaffelse af elektricitet), tidsmæssige (fx et
fænomen som optræder uophørligt), meteorologiske (fx vejret skifter, regn/torden) og
praktiske (fx feltnoter/bjergvandring/stress) forhold som gør sig gældende ved ekspeditioner.
Ekspeditioner kan være underholdende og lærerige for deltagerne. Men hvordan håndteres
ekspeditioner som pædagogisk arbejde dvs. i forhold til målsætninger, midler og pædagogiske
processer? Sådanne spørgsmål tages op i artiklen Choices, values and untidy processes:
Personal, social, and health education on educational expeditions. Der stilles skarpt på
hvordan uddannelsesfilosofi, pædagogisk og curriculær tænkning kan bidrage til at legitimere
og forbedre ekspeditioner af mere end en måneds varighed. Gennem begreber og
klassifikationer som eksplicit og implicit læring, åben og lukket læreplan osv. gives
eksempler på hvordan ekspedition som pædagogisk redskab må gennemtænkes af
uddannelsesplanlæggere med henblik på at optimere læreplan og læring hos de deltagende. I
artiklen gives gode og konkrete eksempler fra ekspeditioner mht. hvordan læring kan
organiseres af underviserne. Et eksempel er en kanoekspedition i Afrika hvor deltagerne, med
ledernes vidende, vælger at sejle den forkerte vej og måtte sejle 48 timer, hvilket var
tidsmæssigt spild men pædagogisk effektfuldt. Forfatterne støtter den erfaringspædagogiske
tænkning som i sit inderste siger at man lærer gennem at prøve og fejle. I forlængelse af
denne filosofi giver den ’forkerte’ beslutning anledning til lærerige diskussioner og erfaringer
hos deltagerne om ’beslutningstagen’, ’ansvar for beslutninger’, ’konsekvenser af
beslutninger’ og ledernes ’rolle i forbindelse med beslutninger’ (p. 7). Det fremsættes som
ideal at læring skal gennemtænkes i forhold til ekspeditioner dvs. med klassiske begreber og
overvejelser om mål, midler mv. lignende det som gælder undervisning i et klasseværelse. Alt
skal gennemtænkes og udvikles via curriculære, uddannelsesmæssige og filosofiske
refleksioner.
Pete Allison der er lektor ved University of Edinburg har gennem en årrække arbejdet med
undervisning af master og ph.d. studerende indenfor friluftsliv og eksperimental uddannelse.
Han trækker på en filosofisk ballast som ytrer sig i analyser af friluftsliv, eksperimental
uddannelse både i nationale (Skotland) og internationale sammenhænge (særligt
Storbritannien og Australien). Han har fra omkring 1996 publiceret en del artikler og kapitler
relevant for stillingsopslaget. De ti publikationer der er fremsendt til bedømmelse rækker fra
spørgsmål om objektkonstruktion (epistemologi), filosofiske spørgsmål i forhold til
uddannelse og curriculum analyse og udvikling, ligesom der også indgår empiriske analyser
der inddrager spørgeskemaundersøgelse og interviewstudier. Styrken er de pædagogiskfilosofiske
refleksioner på curriculumspørgsmål om fritidsliv, en dimension af denne styrke er
samtidig dens svaghed. Der kunne fx savnes en supplerende sociologisk refleksion af hvordan
samfundsmæssige forhold fx økonomi og politik også spiller ind ’ekstracurriculært’ på
konstruktion af friluftsliv. Allison har en stor erfaring med undervisning og vejledning
(aktuelt 18 masterstuderende og 5 ph.d.studerende) relevant for stillingsopslaget. Allison har
7