Nr 1 - Fellesforbundet

HistoriespaltaSmudskonkurransenOm smudskonkurransenskriverN.Jul-Larsen iDentypografiskeforenings historie:Av Niels Edvard Killi«Et uvæsen som foreningen helt fra sinetidligste virkeaar begynte aa bekjæmpe,var den frie konkurranse eller ’smudskonkurransen’som den betegnende harvært kaldt. ... ’Billig arbeidskraft’ varsærlig i 80-aarene og en lang række avaar fremover en meget efterspurt vare ivort fag. Det var ikke sjelden dengangaa se at der avertertes efter ’en øvet gut,vant med sætning og trykning’, eller ogsaaefter en sætterske som kunde paatasig det samme. For aa kunne opta konkurransenmed sine kolleger om arbeidet,gjaldt det for disse principaler saameget som muligt aa faa trykket prisenned. ...Men denne praksis har hat baade mangeog fordærvelige følger. Ikke minst forprincipalene. Ti det sier sig selv at ogsaade mere grundfæstede av dem – defagmæssig utdannede boktrykkere – varnødt til aa være med i den vilde jakt somefterhvert antok en friere og friere form.Resultatet av denne usunde konkurranseblev da ogsaa at flere og flere principalerefterhvert begynte aa ty til den billigearbeidskraft for aa holde det gaaende.Men herved blev faget oversvømmetmed et uforholdsmæssig antallæregutter i forhold til svendene,og det var fornemlig for aa faaen fast norm for dette at typografenestreiket 18 uker i 1889.Man har undertiden hørt denpaastand fremholdt, at denfrie konkurranse kun angaarprincipalene og derfor er noesom arbeiderne i det hele tat ikke børbekymre sig om. Men dette er en like saafalsk som dristig paastand. Hvad arbeidernehar tapt ved dette forhold, er langtmer end mange av dem har noen anelseom. Ti naar en principal, for aa kunnedelta i konkurransen med sine kolleger,reduserer sine arbeidspriser til et minimumav, hvad han under regulære forholder nødt til, saa følger gjerne deravsom fastsat regel ogsaa et nedslag iarbeidernes fortjeneste. Og der hvordette ikke har latt sig realisere paagrund av personalets henvisning til vorlønstarifs bestemmelser, der er det islike tilfælder gjerne endt med at principalenhar tyd til den ’billige arbeidskraft’for aa naa sine maal. For kun aanævne et eksempel herpaa kan anføresat bogtrykker Jensen i 1887 hadde optil24 læregutter og 5 sættersker. Og flereandre gik ham en høi gang.»(N. Jul-Larsen, Den Typografiske foreningshistorie 1872– 1922)Kampen mot smudskonkurransen varikke bare et anliggende for typografene,også trykkerieierne var opptatt avden; «Vor bogtrykkerbedrift har alleredei længere Tid maattet arbeide underForhold, der har været lidet gunstigefor Standens økonomiske Fremgangog Udvikling. Grunden hertil maafor en Del søges i, at de mange mindreAkcidensarbeider for Byens Handlendeog Forretningsdrivende, som tidligerehar været udført i Byens Bogtrykkerierog herigjennem bidraget ikkelidet til deres Fremgang, nu for den størsteDel er gaaet over til meget efemereOfficiner eller til udenlandske Aktiebolag,idet der først og fremst er taget Hensyntil den størst mulige Prisbillighed,men kun i mindre Grad til Arbeidetsvirkelige Godhed ... I den typografiskeVerden er den forlengst kjendt underNavnet ’Smudskonkurrance’ og atmodarbeide den tør være et af Hovedformaalenefor den stedfundne Sammenslutning, der danner et nyttigt Supplementtil den forlængst mellem Principalerneog Typograferne etableredeNormaltarif. De af Foreningen vedtagnePriser, som Medlemmerne har forplikt-etsig til at overholde lige overforKunderne ...»(O. A. Øverland – Den norske bogtrykkerforening1884 – 1909).Kampen mot smusskonkurransen stodsentralt i typografenes kamp til godt innpå 1900-tallet. Så lenge all sats ble fremstiltsom håndsats, var det en direktesammenheng mellom arbeidernes lønnog pris for trykksakene. Denne sammenhengenvar så direkte at arbeidsgiverforeningenhadde en paragraf i lovenesine som nøye fastsatte hvordan trykkerieneskulle beregne sine priser. § 6i ’Statuter for den norske bogtrykkerfor-ening’fra 1884 sa blant annet: «Satsenberegnes med et Tillægg af Halvpartenaf Sætterlønnen, ...» (Sitert etterØverland) - samme år ble det endrettil «et Tillægg af tre Fjerdeparter avSætterlønnen».Tgm ønsker sine lesere enriktig GOD PÅSKE!Foto Lars Penick22TYPOgrafiskemeddelelser - mars 2010