HåndtrykkPeter, Tore, Frederik og Kasperarbeider i Håndtryk trykkeriværkstedto dage om ugen. Værkstedeter påbegyndt for mer end tyve årsiden på Ørstedhjemmet og er nuunder etablering i den lille byAlken ved Skanderborg i Jylland.Tekst BJARNE TOUDAHLByens 250 indbyggere hat taget godtimod projektet og har stillet en del afbyens fælleshus til rådighed for etbeskyttet værksted.Vi trykker med gamle, hånddrevnemaskiner, hvor arbejdsproccessen ersynlig og åbenbar. Det giver mangemuligheder for forskellige arbejdsfunktioner.En af de ting vi laver erpostkort med linoleumstryk og træsnit.Dessuden trykker vi med digitaltrykmaskine en del tidsskrifter (AntroposofiskSelskabs Nyhedsblad,glimt fra verdenFoto: Borgny BerglundNerthus mfl), som bliver renskåret ogsendt du i verden. Håndværket supplerervi med kunstneriske aktiviteter iperioder: tegning, maling og grafikk,drama, musikk, kunstbetraktning medmer. På den måde bliver vi udfordretpå både legeme og sjæl og harmulighed for at utvikle vorespotentiale hver især – sammen.I den lille by er vi allerede blevet endel af lokalsamfundet, når vi hver daggår til købmanden eller deltager iarrangementer i fælleshuset. Vi stårlige in overfor en større ombygning ogudbygning i samarbejde med Hadruplund,Horthas værksteder ogSkanderborg Kommune og ser fremtil på den måde i endnu højere gradat blive en integreret del af lokalsamfundetog medvirke til den lille bysudvikling.Lesere som vil finne ut mer omHÅNDTRYK kan bli medlemmer avvenneforeningen og motta medlemsbladetregelmessig.Ta gjerne kontakt:Bjarne ToudahlHåndtryk trykkeriværkstedEmorgvej 131 bAlkenDK 8660 SkanderborgTlf: +45 8657 7445haandtrykkeri@mail.dkKan <strong>Camphill</strong>-landsbyenevære noe for deg?<strong>Camphill</strong>-landsbyene er integrertelevefellesskap der mennesker medulike behov for bistand lever side omside med gode hjelpere i en levendeog aktiv landsby.I arbeidstiden er alle sysselsatt medlandsbyens mange oppgaver; håndverk,jordbruk, matlaging og hushold.Det legges vekt på nærhet til naturog mennesker. Arbeidet gir livsnæreerfaringer og dekker reelle behov ilandsbyen. Livet i fellesskap, arbeid,hverdag og fest danner grunnlag foret spennende og utfordrende miljø.I landsbyene pleies det et variertkulturliv med teateroppførelser, sang,musikk, høytidsfeiringer og utflukter.For deg med spesielle behov gir landsbyenen trygg hverdag sammen medlikesinnede. Her får du utvikle dineevner og muligheter gjennom dagligarbeidstrening og opplæring, og i detsosiale og kulturelle liv.Nye medarbeidere tilbys introduksjonskursi landsbylivet og antroposofi, samten treårig yrkesveiledende utdannelsei helsepedagogikk og sosialterapi.<strong>Camphill</strong> er landsdekkende og eies av<strong>Camphill</strong> landsbystiftelse som driver 6landsbyer i <strong>Norge</strong>; 3 i Trøndelag, 1 påVestlandet og 2 på Østlandet.Er du interessert? Ta kontakt:<strong>Camphill</strong> landsbystiftelsev/Bokverkstedet,Reidar Jensensgate 10,7550 HommelvikTelefon 73 97 84 60Epost: landsbystiftelsen@camphill.nowww.camphill.no24 landsbyliv nr 21 • julen <strong>2009</strong>
kronikkerKristelige idealer i <strong>Camphill</strong>?Formålsparagrafen for <strong>Camphill</strong>stedenei Storbritannia lyder:”<strong>Camphill</strong> er inspirert av kristeligeidealer, formulert av Rudolf Steiner,og er basert på en erkjennelse avden åndelige unikhet i hvert menneske,uansett funksjonshindringereller religiøs og etnisk bakgrunn.”vet også at flere andre er forferdetover at et slikt spørsmål overhode kanbli ytret. Jeg er helt sikkert en av demog flere spørsmål har oppstått hosmeg når jeg tenker på dette:Hva er kristendommen? Hva er vår,deres, min forståelse av ”Kristus”?Tekst ANGELIKA MONTEUXOversatt av JAN BANGDette beskriver klart en trefoldighetder Kristendommen, antroposofien og<strong>Camphill</strong> vever seg sammen for å gi livog uttrykk til <strong>Camphill</strong> bevegelsens og<strong>Camphill</strong> fellesskapets idealer. Dettehar i flere tiår vært fundamentet forvårt arbeid, våre liv og bestrebelseruten at vi har stilt noen spørsmål tildet.Nå er det nye spørsmål, en søkenetter nye krefter, nye strukturer, nyeuttrykk for <strong>Camphill</strong>s verdier ogidealer. Dette har å gjøre med flereendringer av innstillinger og oppfatningerinnenfor <strong>Camphill</strong> og i detsosiale, åndelige og politiske miljøetvi er en del av. Det er helt sikkertogså påvirket av at <strong>Camphill</strong> begynnerå utvikle seg og bevege seg frakun å være forankret og formet av europeisketradisjoner, til å fundere segi verdensdeler der det finnes andrekulturer, åndelige tradisjoner ogreligioner.Jeg er klar over at det allerede erblitt still lignende spørsmål i forskjellige<strong>Camphill</strong>fora, som for eksempel iThe International Board MembersMeeting, og også andre steder tilknyttetnye initiativer i Østen og deresreligiøse bakgrunn; spørsmål som foreksempel:”Kan steder i India være en del av<strong>Camphill</strong> bevegelsen hvis de ikke erfundert på de kristne verdier, daderes åndelige religiøse liv er basertpå Hindu tradisjoner?”Jeg vet at mange er enige om atbare steder basert på Kristendommenkan bruke navnet ”<strong>Camphill</strong>”, men jegJeg er og fortsetter å være, inspirertav de kristne idealer, slik de er formulertav Rudolf Steiner, som harhjulpet meg å finne mitt eget personligeforhold til en kristendom som erfri for dogme, som hever seg over devanlige restriksjoner i konfesjonellreligion, til en universell, kosmiskKristus, som er tilgjengelig for allemennesker, slik den er beskrevet avSt. Thomas Aquinas lenge siden:”Man har muligens aldri hørt dethellige navnet ’Kristus’ men allikevelvære nærmere Gud enn en presteller en nonne.”Jeg er overbevist om at <strong>Camphill</strong>er i fare for å bli en dogmatisk, kirkelignendebevegelse, begrenset tilgamle vestlige verdier og tradisjoner,mer eller mindre uskikket for dagensog fremtidens oppgaver og utfordringer,hvis den ikke åpner opp fornye påvirkninger og nye inspirasjoner.<strong>Camphill</strong> var stiftet av individer somvar full av krefter, idealer og bestrebelsertil å skape nye sosiale og åndeligeformer og aktiviteter. Vil vi virkeligat den skal bli en bastant organisasjon,redd for nye krefter, nye ideer,uvillig til å svare på globale utfordringerog behov?Det er jo en viss ironi i å kalle krefterog åndelige tradisjoner fra Østen’nye’, siden antroposofien, endog myeav språket vi bruker, er rotfestet i noenav disse veldig gamle tradisjonene…Denne bekymringen over ’ikke kristlige’innflytelser tror jeg er basert påen veldig trangsynt forståelse avRudolf Steiners og Karl Königs arbeid.I 1965 skrev Karl König i et brev tilbevegelsen:Heddal StavkirkeFoto: Borgny Berglund”Det helsepedagogiske arbeid vilbli et verdensomspennende arbeid.Slik at ’trusselen mot individet’, somvi ser overalt, kan bli møtt på enhjelpsom måte. Det helsepedagogiskemå finne sitt uttrykk i hver form forsosialt arbeid. Det være seg;sjelesorg, aldersomsorg, rehabiliteringav psykiske syke, de som er handikappede,i veiledning av foreldreløseog flyktinger, av selvmordkandidater,av de som mangler håp, men også iutviklingshjelp, i internasjonale fredsinitiativerog lignende.”Og videre:”Bare hjelp fra individ til individ –møte fra ego til ego – det å bli bevisstden andres individualitet uten åspørre om deres trosbekjennelse,verdisyn eller politiske tilknytninger,men helt enkelt i møte øye til øyemellom to personer, skaper den helbredendeskolering som motvirker, påen helbredende måte, trusselen motvår innerste menneskelighet.”Er dette møtepunktet, dette helsepedagogiskearbeid, bare begrensettil en vestlig og såkalt kristen sivilisasjon?Fortsetter på side 26landsbyliv nr 21 • julen <strong>2009</strong> 25