Lofotboka -06 - værøya.no - Nyheter

Havet kom veltende inn....
Illustrasjon: Erik A. Eriksen
Lofotens forrevne Fjeldvæg; i oval Bue
trængte den mørke Taageklos frem over
Bjergbrynet, Udvexter paa Skymassen
yrede og mylrede frem og tilbage og slikkede
som sorte Tunger nedefter Urderne.
Henimod Middag tegnede en let Bris sortprikkede
Straaler hist og her paa det graablanke
Hav, 1 - 3 Favne brede; det var
som om der dryssede Sod ud af en
Vandslange.
Gigtsyge Personer blev saa gnavne, at det
havde været bedst at putte dem i Celler;
de følte sig pikerede overalt af
Rheumatismens Sylodder, i Hovedet,
Tæerne, Fingrene o. s. v.
Efterat have taget sig godt Spændetag
oppe ved Fjeldbrynet brød Stormen løs
ved Middagstid. De underste Taagefiller
gik først istykker og spillede Præludiet
med en kvas Storm. Men først ved 3-
Tiden om Eftermiddagen gik Himmelen
istykker, og Orkanen væltede pludseligt
med forfærdeligt Brag og Bulder nedover
Vestfjorden. Bølgetoppenes grønhvide
Manker pidskedes op i Luften og røg som
tør Aske henefter Land og Hav; Bølgerne,
som blev større og større, krappere og
krappere, brød med øredøvende Larm
mod Land; de Søfugle, som ikke havde
havt Fremsyn nok til at søge Ly i Urder
og Revner, kastedes mod de taggede
Klipper og maledes sønder. Vinden havde
lidet at betyde sammenlignet med den
ualmindelige Søgang; Bølge red efter
Bølge i ren Bersærkergang ind efter
Fjorden. I Mandsminde kunde ingen erindre
slig Bølgegang. Hele den grundmurede
Lofot-Ø syntes at ryste. Fra Land syntes
Havet saa høit, som om man selv stod
nede i en Dal og saa de fraadende Bølger
komme væltende med søgrønt Skumfaks
paa Mankerne ned efter en Bakke.
Søgangen var værst i Østlofoten, og især i
Kabelvaag var ødelæggelsen frygtelig.
Bølgegangen, som kommer sporenstrengs
fra Verdenshavet og ind igjennem
Vestfjordens dybeste Rende, sætter altid
med usvækket Voldsomhed op til
Østlofotens Rorvær, og af disse ligger
Kabelvaags Havn mest aaben. I
Vestlofoten er der mere Slængbølger; derfor
er Bølge-gangen der vester mindre,
hvorimod selve Uveiret kan være endnu
voldsommere end i Østlofoten, da den
vestlige Del af Lofotfjeldene er steilere
og mere vanskabt end i Østlofoten. For
Bølgegangen ligger det lidt i Ly af
Værøens Ørække.
Ved Opløbet til Kabelvaag var der et godt
og vel halvfærdigt Moloanlæg, grundmuret
og cementeret lige ned paa det faste
Fjeld. Moloen stod Stand en Stund. Men
frem paa Eftermiddagen kom der en
Bølge, den 27de i en voxende Række; den
sugede alt Vand langs Øen og Moloen paa
10 a 15 Favnes Dybde ind under sig, saa
der blev en graabrun Kjæmpefure langs
Landet, rullede sig sammen til en kjæmpemæssig,
mørkegrøn, skumfaxet Væv,
buldrede og kogte med gurglende Larm,
87