Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

Det var en dejlig og fornøjelig tid Elias havde som kgl. Bådfører. Han så, og lærte mange af de kongelige
gæster at kende. Inden han blev hjemsendt kom Prins Christian (senere kong Christian X) ned til ham og
forærede ham sit billede.
Som et apropos til det jeg har fortalt om Fredensborgdagene, så jeg forleden i Kristeligt Dagblad, der
engang imellem har uddrag af hvad der stod i bladet for den dato for 60, 50 eller 25 år siden, følgende om
de kongelige herskaber, der var på besøg på Fredensborg for 60 år siden: ”Lørdag formiddag afrejste
samtlige kejserlige og kongelige herskaber fra Fredensborg til Roskilde. Efter en god halv times ophold i
kirken vendte herskaberne tilbage til banegården. Kejseren af Rusland, Kong Georg, Kronprinsen og
Prins Christian begav sig til fods fra kirken. De kongelige returnerede med ekstratog til Fredensborg. – I
går begav Kong Edward sig i land fra den engelske kongeyacht ”Osborn” (?) og hilste hjerteligt på alle
sine høje slægtninge, hvorpå alle herskaberne kørte til Fredensborg”
Efter sin soldatertid besluttede oldefar Elias, at han, inden han igen skulle ud at sejle, ville læse til
styrmand, og rejste helt over til Fanø, hvor han der var på styrmandsskole. Han befandt sig godt blandt
fannikerne, og efter et par års studier fik han sin styrmandseksamen og vendte næsen hjem igen. Hans
tanke var sikkert at få hyre som styrmand og igen begynde at pløje bølgerne på de store have, men en lille
pige krydsede hans vej, og bevirkede at hele hans fremtidige liv blev helt anderledes end han havde tænkt
sig.
Denne beretning om min oldefar, Elias Hendrik Larsen (29.03.1862-29.09.1943) og hans oplevelser inden
han mødte min oldemor Emile Antionette Eriksen (04.04.1864-20.02.1947) er skrevet af min morfar
Harald Madsen som et brev til min bror, Jens –Michael (Mibber) Kjær Madsen og mig, kort tid før han
døde i januar 1962.
Anne-Kirstine (Dine) Nielsen f. Madsen.
10.05.2010;
Elias Hendrik Larsen og Emilie Antoinette Erichsen
Elias har taget styrmandseksamen på Fanø og er klar til igen at pløje bølgerne på de store have.
Men en lille pige krydser hans vej og bevirker at hele hans fremtidige liv bliver helt anderledes end han
havde tænkt sig. Morfar Harald skriver:
En søster til Elias – Christiane hed hun – havde fået plads i København, og der lærte hun en ualmindelig
sød og dygtig ung pige at kende, som hed Emilie Eriksen. Hendes fætter var den berømte forfatter og
Nordpolsfarer Mylius Eriksen, der omkom på en Grønlandstur med hundeslæde. Når I engang kommer til
Ringkøbing (hvor han var født) kan I se en statue, der er rejst til minde om ham.
En dag Elias besøgte sin søster, traf han den søde Emilie – og så var det sket med oldefar – Gud Amor – det
skarn – sendte med et mesterskud en af sine pile lige i hjertet på ham – og Emilie undgik heller ikke sin
skæbne, men blev også ramt af et mesterskud på det helt rigtige sted. Tro mig, den ‖uartige dreng‖ har
rigtig godtet sig og været stolt af sit arbejde. I, jeres mor, Nete, mormor Laus og jeg kan kun være glade og
taknemmelige for hans andel i, at vi fik henholdsvis verdens sødeste oldemor, mormor, mor og svigermor.
Det varede ikke længe inden de to blev enige om, at de ville sejle sammen resten af livet, men det blev nu
ikke på søen de skulle sejle sammen, for oldemor Mille ville ikke være med til, at Elias måske i mange
måneder af året skulle være på langfart, mens hun sad alene herhjemme, og han måtte bøje sig, for han
kunne heller ikke undvære hende. Oldefar Elias fik ikke brug for sin styrmandseksamen, idet han fik plads
som toldrorsbetjent. Det var ikke noget fedt embede, men de giftede sig og fik en lille lejlighed i
Wiedeweltsgade. – som sagt var det ikke noget fedt embede Elias havde fået, og Mille var snart klar over,
at der måtte gøres noget ekstra for at forøge de små indtægter, og hun, der var meget dygtig til at stryge, og
______________________________________________________________________
Side 155