Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

Den store guldtransport 25
Vilhelm Leifers og ritmester J. H. Rantzaus bådrute Mågen, modtog mange gaver; (6). Ritmester Rantzau
kunne for øvrigt ikke føre et automobil. Vilhelm Leifer, politifuldmægtig, blev den 5. marts 1946 sigtet for
manddrab 14. okt. 1944 på oberst i tysk hemmelig tjeneste, redaktør Horst Gilbert, dansk gift. Drabet på
Gilbert var udført af tre likvidatorer, heraf Flammen og kvinden Two Gun Fanny, måske Ella von Cappeln,
eller "frøken Lange" Gudrun Johansen.
En af frøken Langes vagter, sandsynligvis selv morder ved andre drab, den 16-årige, senere chefredaktør
for Kristeligt Dagblad, Bent A. Koch.
Hvem var den tredie? Motivet er ukendt; (1). Den tredie var ritmester J. H. Rantzau, (6), dansk officer,
meddeler til hærens efterretningstjeneste, agent for bl.a. Ligaen i Stockholm, og OSS, det senere CIA.
Hvad vidste Gilbert om Leifers økonomi? Leifers samarbejde med Gilbert/ Abwehr, og Hermann
Seibold/Gestapo, skete: "i forståelse med J.H. Rantzau og Ebbe Munck, bekræftet af Mogens Fog"; (7).
Seibold overlevede et attentat. Seibold og hans frue genkendte den ene af attantatmændene, "Ole B", som
identisk med den, der få dage før attentatet afleverede et brev fra Leifer til Seibold. Heri undskyldte Leifer
sin flugt til Sverige; (7). Ole B blev i 1946 dømt som anstifter af et ubegrundet stikkerdrab på en kvinde, en
jødinde, der fik frarøvet sine guldsmykker; (8). Leifer hævder, at attentatet på Seibold skyldtes Flammen
og J.H. Rantzau, uden at nævne Ole B; (6). Seibold påstod, at Leifer ønskede ham likvideret for at skjule
deres samarbejde, og Seibolds betaling til Leifer; (8).
Attentater på tyske officerer forekom ikke, bortset fra to tilfælde. Leifer, Rantzau og Flammen var måske
impliceret i dem begge? Frode Jakobsen kan frigive oplysninger om en likvidering.
Leifer beretter, at han som chef som visumkontoret udstedte visum til mange, der havde illegale opgaver i
udlandet, undtagen til én, Frode Jakobsen, der ikke ville omskrive et ansøgningsskema; (6).
Leifer hævder, at han i foråret 1944, da det polske spionagenet blev revet op i Danmark, sendte Flammen
til Eckernförde nord for Kiel, for at hente en polsk kurer og følge ham til Sverige; (6).
Den 19. nov. 1948 myrdes fotohandler Vladimir Pinski i København. Han var agent for den polsk-britiske
efterretningstjeneste. Dette mord omtaler Leifer, ikke, i sin bog i 1987: (6).
Da Leifer i 1946 blev beskyldt for mordet på Jane Horney, foruden Gilbert, dementerede polisindendant
Martin Lundquist i radioen samme dag: "Det er ikke Leifer, der er morderen, eller den for mordet
ansvarlige"; (6). Hvordan kunne Martin Lundquist vide det, da sagen Jane Horney i 1946 var et mysterium
for polisen i Sverige?
Under afhøringen af Leifer 13. okt. 1944 lod en svensk politimand Leifer læse forhøret over Jane Horney,
før han selv udtalte sig om hende. Til støtte for Leifers egen anmeldelse mod hende som spion, sendt til
Martin Lundquist; (8).
Retssagerne omkrinq Leifer til 1948 afspejler tiden: Redaktør Leif Hendil, Ekstrabladet, havde været
tøvende, men slog om, da Leifer havde besøgt ham. Hvad sagde Leifer til Hendil? Børge Outze støttede i
Information: "En justitsminister, der lyver, er det nyttesløst at spørge".
Vennerne Flemming Juncker, Per Federspiel, Aage Schoch og kaptajn N.B. Schou, Ligaen, vidnede i
retten med N.B. Schous ord:
______________________________________________________________________
Side 198