Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende,
der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.
Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder
til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om
dagen, da han gik 20 år efter .
Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og
bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter
Nansen.
Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.
Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig
Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.
Sin uægte søn slap han aldrig af syne.
Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den
private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der
stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år
får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut.
"Det manglede på lysten."
Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende
kone, Josephine.
De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt
og barberstue.
Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.
Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han
har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i
Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med
kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit
naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved
Christianshavns Politikontor omkring 1840.
Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille
seddel fra barnebarnet Asta Bock:
"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var
deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade,
men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital,
hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."
Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel
Levin Nathanson blev født uden for ægteskab den 6 maj 1812 Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25,
København. Han blev døbt den 9 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København. 334
334 Ingen forældre opgivet, Kirkebog.
______________________________________________________________________
Side 41