Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

likvideringsliste er Hubert Gilbert. Gilbert var redaktør af Skandinavisk Telegrambureau med kontorer her
på Sortedams Dossering.
Interviewer: Havde \[A\] nogen grund til at ønske, at Hubert Gilbert blev slået ihjel?
V.N.: Ja, han havde arbejdet sammen med ham og trykt bøger til den tyske værnemagt. Det er
værnemageri, når man ikke har fået tilladelse, og det vil medføre hans afsked fra det danske politi. Og det
var en af grundene. Og den anden grund var jo - den samme udmærkede - at hvis han bliver skudt, så kan
han ikke vidne mod \[A\].
Speak: Det lykkedes ikke for Flammen og hans ensomme ulve at komme på skudhold af Hubert Gilbert. I
stedet gav Flammen nu opgaven til en kvinde, Ella von Cappelen. Hun havde tidligere hjulpet de ensomme
ulve, da hun mødte op med en stofrulle før likvideringen af Hedvig Delbo. Flammen instruerede Ella von
Cappelen i, hvordan hun skulle likvidere Gilbert.
Speak: Gestapo intensiverede nu jagten på Flammen. For efter ordre fra \[A\] havde Flammen ikke alene
stået bag likvideringen af Gilbert, men også forsøg på at likvidere flere tyske officerer."
Ved breve af 29. marts, 11. maj og 10. juni 2004 klagede \[K\], der er søn af afdøde \[A\], til Danmarks
Radio i anledning af udsendelsen. Han anmodede i brevet af 11. maj 2004 Danmarks Radio om at
tilbagekalde påstanden om, at hans far under besættelsen skulle have gjort sig skyldig i mord ved at
beordre personer, der var ubekvemme for ham, dræbt af modstandsbevægelsen.
Ved breve af 28. april, 8. og 25. juni 2004 afviste Danmarks Radio \[K\]s klage.
\[K\] har krævet genmæle, idet han mener, at udsendelsen tegner et inkriminerende billede af hans far. I
udsendelsen er det fremstillet som et faktum - ikke blot som vidneudsagn, der refereres, - at \[A\] under
besættelsen gjorde sig skyldig i mord ved at beordre personer, som var ubekvemme for ham ved at sidde
inde med belastende kendskab til hans "dobbeltrolle", dræbt af modstandsbevægelsen.
\[K\] har videre anført, at sigtelserne for at have arbejdet for både modstandsbevægelsens og
besættelsesmagtens interesser i nogle tilfælde blev frafaldet af anklagemyndigheden, mens der i andre
tilfælde blev afsagt frifindelsesdom. Dette nævnes ikke i udsendelsen, ligesom \[A\]s afvigende opfattelse
af hans egen rolle gengivet i hans erindringsbog "Min tid" ej heller nævnes.
\[K\] har oplyst, at han i en artikel uden held har forsøgt at korrigere det hændelsesforløb, som Peter Øvig
Knudsen har beskrevet i en artikel den 23. marts 2001. Det samme har hans søn \[B\] forsøgt efter
bogudgivelsen i en artikel den 27. juli 2001.
Danmarks Radio har oplyst, at udsendelsen bygger på Peter Øvig Knudsens bog "Efter drabet", som
udkom i 2001. Der fremkom ikke i forbindelse med udgivelsen nye oplysninger, som kunne tilbagevise
bogens beskrivelse af de faktiske omstændigheder omkring "Flammens" og \[A\]s rolle i likvideringen af
Hubert Gilbert. Der er ikke nye oplysninger i udsendelsen i forhold til i bogen, idet udsendelsens
beskrivelse først og fremmest bygger på to vidner og har bogen som baggrundsresearch. De to helt centrale
vidner, Volmer Nissen og Gunnar Dyrberg, udgør en ganske særlig dokumentation og er - sammenholdt
med de øvrige oplysninger - særdeles troværdige.
Danmarks Radio har anført, at \[K\] siden bogudgivelsen i 2001 har haft anledning til at dementere og
korrigere det hændelsesforløb, som bogen og dermed udsendelsen beskriver. Dette er imidlertid ikke sket.
Danmarks Radio har bestridt, at udsendelsen tager stilling til spørgsmålet "at \[A\] gjorde sig skyldig i
mord", idet den ud fra en række mundtlige og skriftlige kilder beskriver, hvordan tanken og planen om at
______________________________________________________________________
Side 206