Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

Lorentzen måtte være død af de mange skud. I virkeligheden havde hun mirakuløst overlevet og var kort
efter attentatforsøget blevet dansk gift. Efter besættelsen påtog modstandsbevægelsen - ved minister for
særlige anliggender, Per Federspiel - sig ansvaret for likvideringsforsøget på Elisabeth Lorentzen, der
angiveligt skulle have været til fare for modstandskampen. Senere dementerede ministeriet dog i vage
vendinger denne beskyldning.
To uger efter Vilhelm Leifers flugt blev endnu en af hans vigtigste kontakter, spionagechef Seibold,
alvorligt såret ved et attentat uden for sit hjem på Phistersvej i Charlottenlund. Attentatmanden var
'Flammen', der havde Jørgen Rantzau med for at udpege offeret.
Ifølge de svenske politiafhøringer af Seibold var han kort før likvideringsforsøget vendt tilbage fra en
tjenesterejse til Berlin, og han havde allerede samme aften bemærket mistænkelige personer omkring sin
bopæl. Næste morgen afleverede en ung mand et brev fra Leifer til ham. I brevet forklarede Leifer om sin
flugt til Sverige og sluttede med at skrive, at han håbede, at han og Seibold efter krigen kunne træffes
'under bedre forhold'.
Tre dage senere blev Seibold skudt ned, da han forlod sin bopæl på vej til et møde med den
rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best. Det lykkedes ham dog at få sin tjenestepistol frem og såre
en af attentatmændene, før han selv sank til jorden.
Seibold blev bevidstløs indlagt på et hospital, hvor han efter at være kommet til bevidsthed straks advarede
en række andre tyskere - en af dem var Hubert Gilbert - mod Leifer. Både Seibold og Gestapochef
Hoffmann var overbeviste om, at Leifer fra Sverige havde beordret likvideringen, fordi Seibold kunne
bevidne Leifers samarbejde med tyskerne. Hoffmann underbyggede teorien med, at Leifer var en af de
ganske få, som kendte Seibolds hemmelige adresse - "vi var næppe mere end en håndfuld mennesker, der
kendte den," har Leifer i øvrigt selv skrevet i sine erindringer. Også Hoffmanns chef, lederen af det tyske
sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, forklarede efter besættelsen over for dansk politi, at Leifer
efter hans mening stod bag likvideringsforsøgene på både Seibold og Elisabeth Lorentzen, fordi han "ville
skaffe medvidere om sin virksomhed af vejen". Efter Bovensiepens opfattelse begyndte Leifer først at
"samarbejde med modstandsbevægelsen, da spillet med tyskerne blev ham for farligt, og han derfor måtte
dække sig."
En af kuglerne fra Seibolds tjenestepistol havde ramt 'Flammen' i underlivet. Stærkt blødende slap han dog
væk fra stedet, og vennerne i Holger Danske fik ham indlagt på en privatklinik. Et røntgenbillede viste, at
kuglen var gået gennem underlivet og ind i bækkenknoglen uden at forårsage alvorlige læsioner. Operation
var ikke nødvendig, og efter et par dages indlæggelse kunne 'Flammen' forlade klinikken. Flere forskellige,
herunder et par kvinder, har taget ansvaret for i den følgende tid at have plejet den sårede sabotør. Ifølge
Leifer tog han i februar på fjorten dages rekreation i det leiferske hjem i Stockholm;
Henrik Johansen ønskede at høre noget mere om Afdeling D's arbejde på Københavns politigård.
I en replik udtrykte Stevnsborg forundring over, at den tyske spion i Danmark Louis von Kohl kunne nå så
langt op i politiets rækker og blive chef for et underjordisk politikorps. Han var varmt anbefalet af chefen
for dansk sikkerhedspoliti, Emil Strøbech. Stevnsborg karakteriserede chefen for det danske visumkontor
Vilhelm Leifer for "gådefuld", uden at udbygge det nærmere;
Fra ”Blomster til Gilbert”:
Redaktør og Abwehr-major Hubert E. Gilbert blev dræbt af den danske modstandsbevægelse som den
eneste tyske officer under Besættelsen. Kort forinden var han blevet betegnet som en meget farlig SS
Standartenführer. Men dem, der kendte ham personligt undrede sig – han var jo erklæret anti-nazist og
havde hjulpet både jøder og modstandsfolk på flugt.
Hvem var han i virkeligheden, denne Gilbert? Og hvorfor skulle han skydes?
______________________________________________________________________
Side 203