Slægten Erichsen - Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume ...

Interviewer: Kunne du ikke fortælle hvilken rolle, \[A\] havde under besættelsen?
Tidligere politifuldmægtig og modstandsmand Volmer Nissen: Han var chef for visumkontoret. Det vil
sige, alle rejser til Sverige skulle igennem ham, og han arbejdede selvfølgelig sammen med tyskerne,
forelagde tyskerne, og hvis de så kunne godkende og sådan noget. Det var hans rolle.
Interviewer: Og hvilken indflydelse gav det ham?
V.N.: En enorm indflydelse. Fordi tyskerne var jo også korrupte. Og de kunne hjælpe… det var den ene
hånd, der vaskede den anden, ikke. Han var et højt begavet menneske. Det er der ingen tvivl om. Han
havde en meget hurtig hjerne. Men altså han havde ingen selvkritik og en meget fordelagtig opfattelse af
sig selv. Men altså bortset fra det så var han en farlig mand, fordi han var dygtig. Og han havde en masse
kontakter.
Interviewer: Han havde kontakter til begge sider?
V.N.: Ja, ja.
Speak: I januar 1944 måtte \[A\] flygte til Sverige. Hans dobbeltrolle med kontakter til både
modstandsfolkene og flere af de ledende gestapoofficerer havde fået jorden til at brænde under ham. I de
kommende måneder besøgte Flammen ofte \[A\] i det fri Sverige. Med sig hjem fra opholdene i Stockholm
fik Flammen besked om, hvem \[A\] gerne ville have slået ihjel hjemme i det besatte København.
G.D.: \[A\] kendte jo hele den dersens kreds af misliebige mennesker, ikke.
Interviewer: Men du har jo engang fortalt, at han kom tilbage fra Sverige med en liste fra \[A\].
G.D.: Jamen, det er også rigtigt. Det er også rigtigt.
Interviewer: Og hvad stod der på den liste?
G.D.: Der stod nogle navne. Det gjorde der.
Interviewer: Kan du huske nogen af navnene?
G.D.: Ja, der stod blandt andet Gilbert og Erik V. Petersen og nogle flere. Jeg kan sgu ikke huske, hvad det
var for nogen.
Interviewer: Og det opfattede Flammen som besked om, at de sku´ slås ihjel?
G.D.: Ja, at der var grund til det, ja, det er klart.
Tidligere modstandsmand Jørgen Kieler: Jeg tror egentlig, at han som helhed regnede med, at de ordrer,
han fik, var velbegrundede, og jeg tror ikke, at han satte sig hen og forestillede sig, at han selv skulle finde
ud af, om det var berettiget det her eller ej. Han handlede efter ordrer.
Interviewer: Og det indebærer en risiko for at udføre en forkert ordre?
J.K.: Jeg tror, han optrådte som soldat i den sammenhæng - det tror jeg.
Speak: Nogle af de mennesker, som \[A\] opfordrede Flammen til at likvidere, var tyskere, som \[A\] selv
havde arbejdet sammen med i sin tid som politichef i København. Et eksempel på et af ofrene på \[A\]s
______________________________________________________________________
Side 205