Lokalplan 1-1-111 - Aalborg Kommune

November 2011 

LOKALPLAN 1-1-111 

Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus 

Aalborg Midtby

Nærmere oplysninger 

Aalborg Kommune 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Mail: plan.byg@aalborg.dk 

Forsidebilledet viser et luftfoto af området set fra nord

Indholdsfortegnelse 

Lokalplan 1-1-111 

Boliger, undervisning, erhverv mv. vest for Musikkens Hus, Aalborg Midtby 

Vejledning 

Hvad er en lokalplan? ........................................................................................................................ 4 

Redegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5 

Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 6 

Lokalplanområdets omgivelser ........................................................................................................... 6 

Lokalplanens vision, indhold og kvalitetsprogram .................................................................................. 7 

Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning .................................................................. 11 

Befolkningens levevilkår og materielle goder ...................................................................................... 12 

Menneskers sundhed....................................................................................................................... 12 

Klimatiske faktorer ......................................................................................................................... 14 

Landskab ...................................................................................................................................... 14 

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ............................................................................................. 15 

Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv ...................................................................................... 15 

Grundvand, overfladevand og jordbund ............................................................................................. 15 

Teknisk forsyning ............................................................................................................................ 16 

Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning ................................................................. 17 

Servitutter ..................................................................................................................................... 17 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer ................................................................................. 18 

Planbestemmelser 

Indledning ..................................................................................................................................... 21 

1. Formål .................................................................................................................................... 22 

2. Område og zonestatus .............................................................................................................. 22 

3. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 22 

4. Udstykning .............................................................................................................................. 23 

5. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 23 

6. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 24 

7. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 25 

8. Veje, stier og parkering ............................................................................................................. 26 

9. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 26 

10. Miljø ....................................................................................................................................... 27 

11. Grundejerforening .................................................................................................................... 27 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 28 

13. Lokalplan og byplanvedtægt ...................................................................................................... 28 

14. Servitutter ............................................................................................................................... 28 

15. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 28 

Vedtagelse..................................................................................................................................... 29 

Bilag 

Anvendelseskategorier, Bilag A * ...................................................................................................... 31 

Støj fra erhverv, Bilag B * ................................................................................................................ 35 

Støj fra trafik, Bilag C * ................................................................................................................... 37 

Parkeringsnormer, Bilag F * ............................................................................................................. 39 

* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. 

Matrikelkort ............................................................................................................................. Bilag 1 

Arealanvendelse ....................................................................................................................... Bilag 2 

Byrum, trafik m.m. ................................................................................................................... Bilag 3 

Illustrationsskitse. .................................................................................................................... Bilag 4 

November 2011 3 

V 

R 

L 

L 

L 

L 

L 

B 

M 

K 

L 

B 

A 

G 

T 

T 

S 

L 

P 

I 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

V 

B 

A 

S 

S 

P

Vejledning 

Hvad er en lokalplan? 

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et 

område og give borgerne og byrådet mulighed for at 

vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen 

som helhed. 

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, 

hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier 

osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt 

område. Lokalplanen består af: 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med 

lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens 

indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige 

forhold, om hvor dan lokalplanen forholder 

sig til anden planlægning, og om gennemførelse af 

lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra 

andre myndigheder. 

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser 

for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer 

samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare 

og illustrere planbestemmelserne og er således ikke 

direkte bindende. 

Bilag: 

Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i 

forhold til skel. 

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området 

er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

og er bindende. 

Byrum, trafik m.m, der viser, placering af forskellige 

typer byrum, åbne og aktive facadeforløb, passager og 

adgangsvej. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

og er bindende. 

Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan 

bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen 

er til vejledning og inspiration og er 

derfor ikke bindende. 

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende 

bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, 

Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller 

illustrerer lokalplanbestemmelserne. 

Hvornår laves der lokalplan? 

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave 

lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller 

større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning 

af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre 

kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal 

overføres arealer fra landzone til byzone. 

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 

udarbejde et lokalplanforslag. 

Lokalplanforslaget 

Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan 

offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har 

borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, 

indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden 

er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning 

man vil imødekomme eventuelle indsigelser 

og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser 

eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende 

ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, 

starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt 

lokalplanforslag. 

Den endelige lokalplan 

Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og 

bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de 

ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. 

Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid 

med planens bestemmelser. 

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, 

som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, 

kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid 

med lokalplanen - også efter ejerskifte. 

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de 

bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 

Retsvirkninger 

Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i 

afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 

November 2011 4

Redegørelse 



Slotspladsen 

Slotsgade 

Gabels Torv 

Nytorv 

Fjordgade 

100 m 

1:4.000 

Utzon Center 

Friis 

Friis 

Søndergade 

hotel 

Medborgerhuset 

Nørregade 

Danmarksgade 

Rendsburggade 

Nyhavnsgade 

Løkkegade 

Søndergade 

Kvægtorvet 

Østerbro 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2010. 

Lokalplanens baggrund og formål 

Området ved Musikkens Hus er under omdannelse. 

Det er en del af en større omdannelse af hele Aalborg 

Havnefront, hvor der lægges vægt på at byomdanne 

med fokus på Aalborg som viden- og oplevelsesby, 

herunder etablering af attraktive og publikumsvenlige 

funktioner og byrum. 

Denne lokalplan er opfølgning på lokalplanen 1-1-104 

Musikkens Hus, hvor rammebestemmelser for den aktuelle 

lokalplans delområde A alene dannede grundlag 

for udbud af grunde til nybyggeri. 

Limfjorden 


Kjellerups 

Torv 

Kjellerupsgade 

Nordkraft 

Brettevillesgade 

Teglgårds 

Plads 

Kanalstien 

Stuhrsvej 

Karolinelund 

Karolinelundsvej 

Hørfrøgade 

Værftsvej 

Lokalplanen er dels aktualiseret af et ønske fra Himmerland 

Boligforening om at kunne opføre ungdomsboliger 

i form af et højhus på en af de udbudte grunde, dels 

anlæg af en parkeringskælder og endelig et ønske om 

at kunne anvende kvægtorvsgrunden til ny bebyggelse 

og trafikale anlæg. Lokalplanen bygger videre på de 

overordnede principper fra lokalplan 1-1-104 for Musikkens 

Hus og fastlægger byggeretsgivende bestemmelser 

for lokalplanområdet.

Redegørelse 



Lokalplanområdet 

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Limfjorden, 

mod syd af Nyhavnsgade, mod øst af området ved 

Musikkens Hus og mod vest af Rendsburggade. Området 

er en del af en tidligere erhvervshavn, hvor både 

Kvægtorvet og Nordkraft - det tidligere el-og varmekraftværk 

- har fungeret. Dele af Nordkrafts bygninger 

er nedrevet, mens de resterende bygninger, som ligger 

sydøst for lokalplanområdet, er omdannet til kultur- og 

idrætsfunktioner. 

I den tidligere lokalplan var det målet at bevare den 

ældste del af Kvægtorvet og omdanne bygningen til nye 

funktioner, men den nye vejadgang fra Nyhavnsgade 

har nødvendiggjort nedrivning af bygningen. 

Herudover er der inden for området mod Rendsburggade 

en kontorbygning i 3 etager, som bevares og indgår 

som en del af området med kontorfunktioner. 

Stuhrsvej 

Luftfoto af området set fra nord. 

Nordkraft 

Nyt Musikkens Hus 

Havnepromenade 

Karolinelund 

Nyhavnsgade 

Lokalplanområdets omgivelser 

Umiddelbart mod øst ligger området, hvor det nye 

Musikkens Hus etableres. Det er Fonden Musikkens 

Hus, der er bygherre for Musikkens Hus, og det østrigske 

arkitektfirma Coop Himmelb(l)au er arkitekter på 

byggeriet. Musikkens Hus kommer til at indeholde en 

koncertsal, øvelokaler, foyer, undervisnings- og administrationslokaler 

og vil udgøre i alt ca. 22.000 m 2 . 

Koncertsalen får plads til 1250 personer. 

Lidt længere mod øst ligger Østre Havn, en tidligere 

industrihavn. Virksomhederne i dette område er lukket 

ned og der er sat en planlægning i gang for en omdannelse 

til nye funktioner. 

Områdets sydlige del er Nyhavnsgade, som er ombygget 

og indsnævret fra 4 til 2 spor for at mindske barrieren 

mellem by og havn. Trafikken og hastigheden 

er samtidig neddroslet. 

Rendsburgade 


Friis 

Utzon Center 

November 2011 6

Redegørelse 


Forbindelser - veje, stier 


Syd herfor ligger den østlige del af Aalborg Midtby med 

strøggade, butikker og kulturelle funktioner som medborgerhus 

med bibliotek, Friis, der bl.a. indeholder butikscenter, 

hotel og kontorer samt en parkeringskælder 

med plads til 850 parkeringspladser, samt Nordkraft. 

Vest for området er der hotel- og kontorvirksomhed, 

kollegieboliger samt Utzon Center med formidling af 

kunst og arkitektur. 

Der planlægges for en forbindelse mellem Nørregadekvarteret 

(gågaden) og fjorden ved at nedlægge 

den eksisterende p-plads øst for biblioteket og derved 

skabe en stiforbindelse fra Sankt Hans Gade til Musikkens 

Hus-området. 

Ligeledes planlægges der for et evt. nyt forløb for Østerå 

i den grønne og blå forbindelse, der strækker sig fra det 

åbne land gennem Østerådalen, over Godsbanearealet, 

Karolinelund og Nordkraft ud til Limfjorden. Den åbnede 

Østerå foreslås på nordligste del af strækningen 

placeret øst for Musikkens Hus langs Stuhrsvej som en 

del af ankomstarealet for Musikkens Hus. 

Lokalplanens vision, indhold, og kvalitetsprogram 

Lokalplanens område indgår som en del af hele Cykelsti om- 

ABC cykelrute 

dannelsen af Aalborg Havnefront, der strækker sig fra 

Stiforløb 

Limfjordsbroen til Stuhrsvej. Omdannelsen af Aalborg 

Havnefront er i fuld gang og vil ved udbygning af lokalplanens 

område være næsten færdig. 

Diagrammet viser cykelforbindelser og stiforløb. Samtidig ses hvordan 

Østerå Disponeringen i fremtiden vil tilbyde af lokalplanområdet byen en ny nord-syd gående tager udgangspunkt 

forbindelse. 

i de oprindelige idéer fra Coop Himmelb(l)aus masterplan 

for området ved Musikkens Hus. 

Den overordnede vision for området sætter fokus på en 

række temaer: Oplevelses- og videnby, bæredygtighed, 

herunder bl.a. også arkitektur og kulturarv, byliv og 

byrum, transport, natur og landskab og energi. 

Oplevelses- og videnby 

Det er visionen at udvikle og omdanne området med 

fokus på at bidrage til Aalborgs udvikling som viden- og 

oplevelsesby. Videnbyen skal kunne tiltrække talenter: 

innovative virksomheder, uddannelsesmiljøer og kulturmiljøer. 

Det er derfor vigtigt at skabe spændende, 

levende og bæredygtige bymiljøer med attraktive 

bosætnings-og lokaliseringsmuligheder, samtidig med, 

at der skal være fokus på at kunne tilbyde kultur og 

oplevelser. 

NØRREGADEFORBINDELSEN 

arbejde aktivt med dette, for at forstærke NYHAVNSGADE et varieret rekreativt forløb. 

SITUATIONSPLAN 1:400 

Nørregadeforbindelsen_COWI_Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow_Arkitektfirmaet C.F. Møller_December 2006 

Skitse af Nørregadeforbindelsen (C.F. Møllers tegnestue). 


N 

Grønne strukturer 

Havnefronten: Utzon Parken 

Rendsburggade 

Slotsparken 

Kildeparken 

fortov 

busser/cykler 

fortov 

eks. træer 

siddeplint 

grusflade 

vedbend 

vedbend 

MEDBORGERHUSET 

Kærby 

vedbend 

eks. trappe 

buslæskærn 

busser/cykler 

nye trapper 

grusflade 

HAVERNE 

Godsbanearealet 

nye trapper 

nye trapper 

SKT. HANS GADE 

pladsbelægning 

af store granitfliser 

siddeplint med 

træ 

busgarage 

STRÆDET 

belysningsmast 

SKÆRMEN 

manøvreareal 

for busser af 

chaussesten 

med granitbånd 

pladsbelægning 

af store granitfliser 

BUSGADE 

buslæskærm 

Tivoli 

Håndværkerkvarteret 

NYE BOLIGER 

nedkørsel til privat 

parkeringskælder 

fortov 

Østre Anlæg 

Råstofgrav - fremtidigt grønt område 

Plantet grønt 

Vildt grønt 

Efterladt 

baneterræn 

Visionen for åbningen af Østerå som et selvstændigt, rent 

Diagrammet åløb gennem viser byen de omkringliggenede (Metopos) 

grønne og rekreative rum og deres 

beplantningskarakterer. Pointen er, at den eksisterende beplantning allerede 

nu er karaktergivende og peger på forskellige zoner. Fremtidigt kan man 

LØKKEGADE 

17

Redegørelse 



Lokalplanområdet er meget centralt i udviklingen af 

Aalborg som viden- og oplevelsesby. Der er derfor i 

lokalplanen sikret en bred vifte af forskellige funktioner, 

der kan skabe synergi og sikre en mangfoldighed 

i oplevelserne. Der er ligeledes fokus på byrummet, 

byggeriet og bystrukturen som det innovative rum, 

hvor aktiviteter og netværk kan udfoldes og skabe et 

levende byliv. 

Bæredygtighed 

Det er Aalborg Kommunes mål at arbejde for en bæredygtig 

byudvikling. Bæredygtighed indtænkes derfor 

som en forudsætning for omdannelsen af området. I 

denne lokalplan er bæredygtigheden konkretiseret ud 

fra nogle forskellige temaer: byrum og byliv, arkitektur 

og kulturarv, transport, natur og landskab samt energi, 

og er indarbejdet både som overordnet ramme og 

detaljerede bestemmelser i lokalplanen. 

Byrum og byliv 

Det er målet at skabe et område med en bred vifte af 

byrum, der varierer i skala, karakter og i graden af offentlighed 

- fra den gennemgående havnepromenade, 

der forbinder området med den centrale havnefront, 

til områdets forskellige typer af byrum til de private 

tagterrasser. Områdets byrum skal danne ramme for 

besøgende hele året, ugen og døgnet og skal derfor 

tilrettelægges, så der sikres et højt kvalitetsniveau. De 

skal kunne tåle store sæsonvariationer, stille perioder, 

og være mere robuste over for forskellige funktioner i 

de omkringliggende bygninger, men også kunne rumme 

forskellige store begivenheder og events. Byrummene 

skal tilbyde mødesteder, opholdsteder, sanselig rekreation, 

pausesteder, udearbejdssteder og legesteder, så 

dagligliv for såvel områdets brugere, turister og byens 

borgere kan udfolde sig i samspil med områdets mangfoldige 

anvendelser. 

I lokalplanen er det defineret, hvor der er offentlige og 

hvor der er semioffentlige byrum. 

Der er udpeget steder, hvor bygningerne skal ofres 

særlig opmærksomhed. Det er især bygningernes underste 

etager, som formidler samspillet mellem byrum 

og bygning og medvirker til at skabe gode rammer for 

bylivet langs byrummets kanter. Bygningernes underste 

etager - basen - fortæller om indholdet og husets 

betydning for byrummet, og derfor ses det ofte i klassiske 

byhuse, at basen er artikuleret særligt i forhold til 

resten af huset - fx med meget rustikke eller forfinede 

forarbejdninger. 

Det indre byrum (Nordkraft, Aalborg) 

Semioffentligt byrum med grøn karakter (Charlottehaven, 

København) 

Storskala Byrum (ved City Hall i London) 

November 2011 8

Redegørelse 



Arkitektur og kulturarv 

I kommuneplanen er området udpeget til arkitektonisk 

eksperimentarium, ligesom det er et af de fire udpegede 

områder i Aalborg og Nørresundby, hvor der evt. kan 

etableres højhuse. Dette giver nogle muligheder for 

at skabe en stærk og ny identitet, bl.a. ved at arbejde 

med en nytænkende og eksperimenterende arkitektur, 

både hvad angår bygninger og byrum. Arkitekturen 

skal tage udgangspunkt i det særlige sted mellem den 

eksisterende by, fjorden og de tidligere industriarealer. 

Det bæredygtige aspekt kan indtænkes ved at genbruge 

eksisterende bygninger, elementer eller landskaber, 

orientere bebyggelsen i forhold til sol, integrering af 

solceller, anvendelse af grønne tage, aktiv anvendelse af 

taget som den 5. facade, synlig opsamling af regnvand 

samt anvendelse af genbrugsmaterialer. Det anbefales 

herudover at anvende miljø- og energimærkede byggematerialer, 

hvor det er muligt, fx Svanemærket, EUblomsten, 

Dansk Indeklima Mærkning samt at undgå 

kobber som byggemateriale, da dette kan forurene 

regnvand. 

Skitse af lokalplanområdets disponering (Henning Larsen 

Architects) 

Grønt tag til ophold (Arkitekthøjskolen Oslo) 

Herudover fastlægges vigtige kig og udsigtslinjer, som er 

med til at binde området sammen med byen og fjorden. 

Der kan opføres ny bebyggelse i 2-14 etager med en 

blandet anvendelse, der kan understøtte idéerne om 

det mangfoldige byliv og en differentieret beboer-og 

brugersammensætning. 

Transport 

Det er målet at samle og minimere parkeringen samt 

fremme brugen af cyklen som transportmiddel. Herudover 

er det vigtigt at skabe sikre vejnet for både cykler 

og fodgængere og samtidig styrke sammenhængen til 

området med den kollektive trafik. Det sikres bl.a. ved 

anlæg af nye busstoppesteder på Østerbro samt anlæg 

af et nyt gangstrøg for gående og cyklister til området 

ved Musikkens Hus. 

Lokalplanområdet skal indrettes, så færdsel sker på 

fodgængeres og cyklisters præmisser og så der sikres 

forbindelse inden for området som helhed og til den 

omkringliggende by. Kravet til antallet af parkeringspladser 

er tilpasset et dobbeltudnyttelsesprincip. 

Det er tanken at parkeringen for hele Musikkens Husområdet 

- herunder lokalplanområdet - skal placeres 

under terræn med hovedadgang fra Nyhavnsgade. Såfremt 

denne løsning viser sig at være teknisk/økonomisk 

problematisk vil det nødvendige antal P-pladser blive 

etableret uden for lokalplanområdet. Serviceadgang 

sker fra Nyhavnsgade og Rendsburggade. Havnepromenaden 

reserveres som stiforløb. Der sikres arealer 

til cykelparkering inden for hele lokalplanens område. 

November 2011 9

Redegørelse 



Luftperspektiv af ungdomsboligerne set fra syd (Henning Larsen Architects) 

Visualisering af hvordan det semioffentlige byrum i byggefelt 1 evt. kan se ud. Visualiseringen er set fra nord mod Nyhavnsgade 

(Henning Larsen Architects) 

City Campus Aalborg 

November 2011 Gård view mod 10 byen 

D.31.08.10

Redegørelse 



Natur og landskab 

Hensynet til naturen og landskabet skal indgå som et 

naturligt element. Lokalplanområdet har en meget urban 

placering, hvorfor det vil være naturligt, at meget 

areal er belagt, men det er muligt at skabe det grønne 

og landskabelige ved en mere urban tilgang ved fx at 

danne grønne parkstrøg og grønne, lægivende hegn, 

og at tænke facader, tage og andre elementer som 

grønne og beplantede. 

Energi 

Det er et mål i EU at gøre en indsats for at nedbringe 

CO 2-udslippet ved bl.a. at reducere bygningers energiforbrug 

og minimere CO 2-udledningen fra nyt byggeri. 

Det er derfor vigtigt at tænke i energioptimering 

ved en omdannelses- og byggeproces. Reduceringen 

kan tænkes ved at opføre bebyggelse som lavenergi, 

bygningernes placering i forhold til sol og vind, minimering 

af behovet for belysning både i bygninger og 

byrum, og ved at udnytte det naturlige lys samt brug 

af fx LED-belysning. 

Ny bebyggelse til boliger skal opføres som lavenergibyggeri, 

svarende til energiklasse 2015. Det anbefales 

dog at ny bebyggelse tilsluttes den CO 2 venlige fjernvarme 

i området. Energirammen kan fx søges opnået 

gennem forbedret klimaskærm og gennem tiltag som 

fx integrerede solceller. Offentlige og udadvendte funktioner 

placeres, hvor de bedste betingelser i forhold til 

at skabe gode læ- og opholdsmuligheder er til stede. 

Lokalplanens sammenhæng med anden 

fysisk planlægning 

Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, 

side 18. 

Kommuneplanen 

Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 

1.1.D2 Nyhavnsgade m.fl., Aalborg Midtby, og 

er i overensstemmelse hermed. 

Detailhandel 

Området er i forslaget til kommuneplanen placeret inden 

for afgrænsningen af Aalborg City. Der kan inden for 

Aalborg Citys afgrænsning etableres dagligvarebutikker 

på 3500 m 2 og udvalgsvarebutikker på 2000 m 2 . Denne 

lokalplan fastsætter dog den maksimale butiksstørrelse 

på 600 m 2 med en samlet ramme på 6000 m 2 inden 

for lokalplanens område. 

Lokalplan 1-1-104 

Nærværende lokalplan er omfattet af lokalplan 1-1- 

104, Musikkens Hus, Aalborg Midtby. Ved lokalplanens 

endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves 

den del af lokalplan 1-1-104, der er omfattet 

af nærværende lokalplan, dog med undtagelse af pkt. 

11 - afsnittet om grundejerforeninger. 

Bolig- og befolkningsprognose 

I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden 2010- 

2021 er det forudsat, at der i Aalborg Midtby bliver 

bygget 1015 nye boliger. Heraf omfatter lokalplanens 

område minimum ca. 170 nye boliger til støttet byggeri, 

men evt. flere, såfremt lokalplanens øvrige byggemuligheder 

anvendes til boligformål. 

VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet 

Anlæg i denne lokalplan - som fx parkeringsanlæg og 

universitetsbyggeri - kan være omfattet af Bekendtgørelse 

om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) nr. 1510 af 15. december 

2010. Er anlægget omfattet af bekendtgørelsen, skal 

bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. 

Bygherren er den person eller selskab 

(juridisk person), der ansøger om godkendelse eller 

tilladelse til et privat anlæg, samt den offentlige myndighed, 

som tager initiativ til et anlæg. 

For højhuset med ungdomsboligerne foreligger der et 

konkret projekt. På baggrund af en gennemført VVMscreening 

af projektet vurderes det, at der ikke er 

VVM pligt, idet projektet ikke medfører en væsentlig 

miljømæssig påvirkning af omgivelserne. 

Konsekvensanalyse for højhuse 

I henhold til Aalborg Kommunes højhuspolitik, som er 

udmøntet gennem retningslinje 5.1.3 i kommuneplanen 

med tilhørende bygherrevejledning, skal der foretages 

en højhuskonsekvensvurdering, når der planlægges for 

højhuse i de områder, der i kommuneplanen er udlagt 

som områder til eventuelle højhuse. Ét af de områder i 

der er udlagt til formålet er området ved Musikkens Hus. 

Forud for udarbejdelsen af nærværende plangrundlag 

er der udarbejdet en konsekvensanalyse af det aktuelle 

højhusprojekt for ungdomsboliger, som Himmerland 

Boligforening ønsker at opføre i området. På byrådets 

møde den 11. april 2011, punkt 6, godkendte byrådet, 

at der arbejdes videre med en lokalplan, der muliggør 

realisering af projektet. 

November 2011 11

Redegørelse 



Befolkningens levevilkår og materielle 

goder 

Lokalplanen vurderes generelt at forbedre levevilkårene 

for befolkningen, bl.a. ved at skabe rammerne for en 

omdannelse af et tidligere industriområde til et attraktivt 

og tilgængeligt byområde ved fjorden og ved at skabe 

gode rammer for bl.a. boliger og undervisningsmiljøer. 

Boligforhold 

Byrådet har i det vedtagne budget afsat midler til opførelse 

af ca. 2900 støttede boliger i den kommende 

4-års-periode, hvoraf omkring 170 ungdomsboliger skal 

placeres indenfor byggefelt 2 i det aktuelle område (se 

visualisering side 10). 

Herudover vil der kunne etableres boliger i byggefelt 

3 og 4, ligesom op til 20% af etagearealet i byggefelt 

1 kan anvendes til boligformål. 

Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder 

Det er intentionen at etablere nye stoppesteder på 

Østerbro til betjening af området. Der vil blive gåafstand 

på ca. 150 meter. Herudover er der på Nytorv/ 

Østerågade adskillige bybuslinjer. Gåafstanden er fra 

350-500 meter. 

Visualisering af ungdomsboligerne - fra Henning Larsen Architects 

Mulighederne for indkøb dækkes primært ved den nære 

beliggenhed til den centrale midtby. 

Kultur 

Den centrale beliggenhed på Aalborg Havnefront, tæt 

på Musikkens Hus, Nordkraft og Midtbyen som helhed, 

betyder, at der er mange kulturelle tilbud i tilknytning 

til lokalplanområdet. 

Menneskers sundhed 

Lokalplanen vurderes at påvirke menneskers sundhed 

positivt via sikring af gode vilkår for cyklister og gående, 

tilgængelig til Limfjorden samt ved at fremme 

kulturelle udfoldelsesmuligheder. 

Støj fra trafik 

Lokalplanens gennemførelse kan medvirke til at øge 

trafikstøjen i lokalområdet. I forbindelse med ændret 

anvendelse, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse 

og opholdsarealer udformes således, at Miljøministeriets 

til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj 

kan overholdes, pt. vejledning nr. 4/2007. 

Krydset ved Stuhrsvej/Nyhavnsgade udformes ud fra 

den forudsætning, at Slotspladsen fortsat er neddroslet 

November 2011 12

Redegørelse 



til ca. 10.000 køretøjer i døgnet, hvilket er forudsætningen 

for sammenbindingen mellem Aalborg Centrum 

og Limfjorden. Størstedelen af trafikken føres således 

ud på de overordnede trafikveje via Nyhavnsgade mod 

øst og via Karolinelundsvej. 

Ved en trafikmængde på 10.000 ÅDT viser en overslagsberegning 

en støjbelastning på L den 66 dB ved 

byggefelterne nærmest Nyhavnsgade. Dvs. ved byggefelt 

3, 4 og den del af byggefelt 1, der ligger nærmest 

Nyhavnsgade, vil der ved anvendelse til boliger, uddannelse 

eller kontorer skulle foretages en støjisolering, 

evt. i form af en facadeafskærmning. Det vurderes, at 

det vil være muligt at støjafskærme ned til et niveau, 

hvor trafikstøjgrænserne i Bilag C overholdes. Inden 

der meddeles byggetilladelse skal det dokumenteres 

ved beregning, at grænseværdierne kan overholdes. 

I forhold til bæredygtighedsstrategiens mål om, at 

antallet af stærkt trafikstøjbelastede boliger skal reduceres, 

så indgår udnyttelsen af planområdet med de 

påtænkte aktiviteter i den samlede plan for trafikafviklingen 

i området, og antallet af trafikstøjbelastede 

boliger vurderes ikke at blive øget. 

Dog kan der opføres nye boliger i eksisterende støjbelastede 

områder efter 'huludfyldningsbestemmelserne' 

i Bilag C. 

Støj fra virksomheder (herunder støjende fritidsaktiviteter 

og restauranter) 

Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, 

sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver 

aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt 

belaster omgivelserne med bl.a. støj, 

rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. 

Lokalplanen muliggør integration af boliger og virksomheder 

i miljøklasse 1-3. Dette kræver en særlig 

opmærksomhed omkring indplacering af støjende 

aktiviteter – fx restauranter – i forbindelse med byggesagsbehandlingen 

Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige 

erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. 

Luftkvalitet mv. 

Emissioner fra biltrafikken, som særligt er i fokus, er 

kulilte (CO), kvælstofoxider (NOx'er), kulbrinter (HC) 

samt partikler. Partiklerne kommer bl.a. fra dieselkøretøjernes 

udstødning og kan resultere i bronkitis og 

kræft. Luftforurening har derfor betydning for de mennesker, 

der bor og færdes på lokaliteter, der er påvirket 

af luftforurening. 

De fleste emissioner fra trafikken er faldende. Den 

positive udvikling forventes at fortsætte de kommende 

år, da der i EU er indført fælles grænseværdier for 

udslip, de såkaldte Euro-normer. Med de senest vedtagne 

Euro-normer, Euro 5, der træder i kraft i 2011, 

fastsætter også grænseværdier for antallet af partikler 

i udstødningen. I 2011 bliver partikelfilter obligatorisk 

for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler. 

Bilerne skal have de mest effektive partikelfiltre, der 

begrænser udslippet af partikler af alle størrelser med 

tæt på 100 %. 

Aalborg Kommune har indført miljøzone i midtbyen, 

der indebærer, at lastbiler og busser over 3,5 ton skal 

overholde Euro 3 eller have påmonteret partikelfilter 

for at kunne køre i miljøzonen. Fra 1. juli 2011 skærpes 

dette krav til Euro 4. Miljøzonen afgrænses af 

Østre Alle-ringen til Limfjorden med en transitrute via 

Limfjordsbroen. 

Sikkerhed og risiko for uheld 

Virksomheden Tulip Food Company er beliggende ca. 

400 m sydøst for lokalplanområdet, virksomheden er 

omfattet af risikobekendtgørelsen (i medfør af miljøbeskyttelsesloven 

m.fl.). Det meste af lokalplanområdet er 

beliggende inden for den generelle sikkerhedszone, der 

er om Tulip i henhold til ”Cirkulære om planlægning af 

arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra 

risikovirksomhed”. Inden for lokalplanområdet planlægges 

der ikke for aktiviteter, der er svært evakuerbare 

(hospital, plejehjem og lign.). 

At Tulip er en risikovirksomhed indebærer, at virksomheden 

skal udarbejde et sikkerhedsdokument for 

forebyggelse af større uheld og i den sammenhæng 

udlægge en nærmere vurderet sikkerhedszone. 

Tulips sikkerhedsdokument er under udarbejdelse, og 

sikkerhedszonen er ikke endelig fastlagt. Det udkast, 

der foreligger til sikkerhedszone, baseret på virksomhedens 

oplysninger, har ikke en sådan udstrækning, 

at det omfatter lokalplanområdet. 

November 2011 13

Redegørelse 



Klimatiske faktorer 

Energiforbrug (CO 2) 

Lokalplanens formål er at sikre et bæredygtigt byområde. 

Reducering af CO 2-udledningen indtænkes i 

planen i form af krav om, at nybyggeri til boliger skal 

opføres som lavenergibyggeri*, ved at bygningsflader 

kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi, 

ved bygningers orientering mv. Der sikres arealer til 

cykelparkering, og der skal sikres gode sti- og cykelforbindelser. 

Lokalplanen vurderes at understøtte bæredygtighedsstrategiens 

mål om reducering af CO 2-udledningen og 

om at fremme cyklens andel af transportarbejdet. 

* Ved byggeri i lavenergiklasse 2015 forstås bebyggelse, 

der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse 

opfylder den aktuelle energiramme for energiforbrug 

for lavenergibygninger, der er fastlagt i bygningsreglementet 

(BR2010). 

Vandstandsstigninger 

Kystdirektoratet anbefaler for Aalborg midtby en laveste 

sokkelkote på 1,36 m DVR90. Vandstanden vil nå eller 

overskride denne kote i gennemsnit en gang hvert 50. 

år. I denne anbefaling er der ikke taget hensyn til en 

evt. fremtidig havspejlsstigning. 

I Aalborg Kommunes arbejde med en klimastrategi, 

og tilpasning til fremtidige klimaændringer, tages der 

udgangspunkt i et scenarie, som vurderes at betyde, 

at den generelle vandstand i de indre danske farvande 

Østre Havn - 49 m 

Nordkraft - 50 m 

Musikkens Hus - 34 m 

vil kunne stige med op til 1,0 meter. En sokkelkote 

tilpasset dette scenarie og tilpasset det hensyn, at 

vandstanden kun ville nå koten hvert 50. år, skulle 

være 2,36 m DVR 90. 

En højere kote end 2,20 m DVR90 vurderes at være 

i væsentlig modstrid med planens mål i forhold til 

byrum og byliv. 

På baggrund af, at der ikke etableres boliger i stueplan 

og at hensynet til byrum og byliv vægtes højt er der i 

planbestemmelserne fastsat en min. kote på 1,90 (svarende 

til kajkant) og en max. kote på 2,20 m DVR90. 

Landskab 

Landskabelig værdi/æstetisk ændring 

Lokalplanområdet er et tidligere industriområde. Omdannelsen 

forventes derfor at fremme de landskabelige/ 

æstetiske værdier, idet det tidligere lukkede område 

ændres til åbne byrum med adgang til Limfjorden, som 

dermed fremmer forståelsen af det Aalborgensiske 

landskab. 

Beskyttelseszoner: 

De kystnære dele af byzonen 

Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af 

Aaborgs byzoneområde. 

Det har tidligere været industriområde med store industrianlæg 

i op til 40-50 meters højde. 

Ungdomsbolig- 

bebyggelse - 50 m 

Principskitse af Aalborgs skyline set mod syd (parallelprojektion). Udarbejdet af COWI Aalborg på skyline, baggrund udarbejdet af COWI på baggrund af Aalborg Aalborg Kommunes og HLA’s bymodel. Kommunes Parallel projektion, set mod syd og 

Henning Larsen Architects' bymodel. 


Ny uddannelses- og 

erhvervsbebyggelse - 23 m 

Ungdomsboliger 

Friis 

Utzon Center 

Vor Frue Kirke - 43 m

Redegørelse 



Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny 

bebyggelse, som punktvis går op til 14 etager, hvilket 

anslås til maks. 50 meters højde. Det er intentionen 

med bygningsanlæggene, at de skal tegne en markant 

profil for hele Aalborg Havnefront med en moderne 

arkitektur, der både tilpasser sig skalaen i Musikkens 

Hus mod øst og den eksisterende midtbys skala mod 

syd og vest. Nyt byggeri vil derfor komme til at påvirke 

kysten visuelt, men ved en skala, der tilpasses den 

omkringliggende by. Det påtænkte byggeri er vist på 

visualiseringen side 14. 

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora 

Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur 

Lokalplanområdet indgår som en del af den blå forbindelse 

langs Limfjorden. 

Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk 

arv 

Arkæologiske værdier 

Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, 

der medfører udgravning i lokalplanområdet, kan bygherren, 

eller den, for hvis regning et jordarbejde skal 

udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode Aalborg 

Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt 

arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet 

skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en 

udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en 

eventuel mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes 

af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelse 

afholdes af bygherren eller den, for hvis 

regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 

§ 26, stk. 1-2. 

Grundvand, overfladevand og jordbund 

Grundvandsinteresser 

Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede 

drikkevandsinteresser. 

Forsyningsvirksomheden skal orienteres ved en evt. 

grundvandssænkning i lokalplanområdet. 

Håndtering af overfladevand 

Jf. spildevandsplanen skal lokalplanområdet etableres 

som fællesprivate spildevandsanlæg efter ønske fra 

bygherrerne. Dette medfører, at der skal indsendes et 

udkast til vedtægter fra spildevandslavet, inden der 

kan meddeles en udledningstilladelse af overfladevand. 

Spildevandslavets vedtægter skal bl.a. indeholde en 

fordeling af udgifter til vedligeholdelse af spildevandssystemet 

samt en plan for vedligeholdelsen. 

Overfladevand udledes til Limfjorden. Der er således 

ikke krav til en hydraulisk reduktion af udledningsmængderne, 

men kun krav til rensning af overfladevand 

fra befæstede arealer, der forurenes af aktiviteter 

som bilkørsel eller lignende. Udledning af tagvand fra 

tage, cykelstier, fortovsarealer og lignende vurderes 

ikke at være omfattet af rensekrav, men kan indgå i 

LAR-løsninger, der harmonerer med de byrum, de placeres 

i, men også i forhold til eventuelle forureninger 

i undergrunden. Derfor skal der ikke infiltreres vand 

i områder med kendte jordforureninger, da dette kan 

medføre forøget udvaskning af forurenende stoffer til 

Limfjorden. Derimod vil tætte flisebelægninger over 

disse arealer reducere udvaskningen, og LAR-løsninger 

kan her være åbne render, bassiner med vandtæt bund 

eller lignende. 

Grønne tage vil have en forsinkende effekt på vandafledningen 

og kan dermed medvirke til at reducere 

dimensioner på rør, render og faskiner. Faskiner kan 

etableres, hvor der ikke er konstateret jordforureninger 

under faskinen eller nedstrøms grundvandets strømningsretning. 

Samme muligheder gælder for permeable 

belægninger. 

Evt. vaskeplads til biler overdækkes, således spildevandssystemet 

ikke tilledes nedbør. Såfremt der etableres 

omfangsdræn skal en evt. udledning vurderes i 

forhold til en mulig forureningsrisiko fra jordforureninger. 

Det samme gælder eventuelle permanente grundvandssænkninger. 

Jordforurening, jordhåndtering og -flytning 

Lokalplanområdet er kortlagt i henhold til jordforureningsloven 

(Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere 

ændringer), idet der ved undersøgelser er konstateret 

forurening med olieprodukter, tjærestoffer samt bly 

som følge af den tidligere arealanvendelse. 

Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret 

til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt 

område, eller alment tilgængeligt område, skal ejer 

eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen 

om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man 

ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Ansøger skal 

November 2011 15

Redegørelse 



i den forbindelse, for egen regning, udføre nødvendige 

forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumentere, 

at den planlagte ændrede anvendelse eller 

det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og 

sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde 

konstateres tegn på jordforurening, der ikke er beskrevet 

i allerede foreliggende forureningsundersøgelser, skal 

arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning 

underrettes. Herefter vurderes det, om der 

skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. 

Der henvises til miljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens 

§ 71. 

For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord 

bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, 

senest 4 uger før jordflytningen finder sted. 

Teknisk forsyning 

Varmeforsyning 

Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter Aalborg Kommunes anvisning. 

For bygninger, der opfylder bygningsreglementets krav 

til lavenergi, har kommunen pligt til at dispensere for 

tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 

Da fjernvarme pt. er den samfundsøkonomisk bedste 

opvarmningsform for området og for at sikre lavest 

mulig CO 2-udledning anbefales det dog, at byggeriet 

tilsluttes kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Det 

anbefales også, at eventuelle vedvarende energianlæg 

er elproducerende. Baggrunden herfor er, at der er 

lav CO 2-udledning ved fjernvarmeforsyning, samt at 

varmeproducerende vedvarende energianlæg som fx 

varmepumper, solfangeranlæg mv. kan anvendes mere 

økonomisk og miljøeffektivt i en kollektiv forsyning end 

på bygnings- og matrikelniveau. 

Håndtering af spildevand 

Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. 

Området spildevandskloakeres og kloakeres 

som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det indebærer, 

at separat spildevand afledes til offentlig ledning i 

Nyhavnsgade, mens separat overfladevand afledes til 

private udløb i Limfjorden. Spildevandet ledes videre 

til Renseanlæg Vest. 

Der skal etableres et spildevandslav til at varetage 

driften af det fællesprivate spildevandsanlæg, der skal 

etableres i lokalplanområdet. 

Byggefelt 1 i delområde A er placeret over en offentlig 

kloakledning, der i dag er beliggende i Glasgade. Når 

lokalplan 1-1-111 vedtages, vil ledningen blive overdraget 

til områdets fællesprivate spildevandslav. 

Bygas 

Området kan forsynes med bygas fra eksisterende ledningsføring 

i Ny-havnsgade og omkring Musikkens Hus. 

Bygasforsyning vurderes at være særlig attraktivt til 

forsyning i storkøkkener i hoteller, restaurationer eller 

institutioner. Ligeledes kan bygassen med økonomisk 

fordel anvendes til tørretumblere i fællesvaskerier. Ud 

over traditionel anvendelse til komfurer i boliger er der 

også mulighed for rekreativ gasanvendelse til gasgrill 

og lamper/patioheatere. 

Aalborg Forsyning, Gas yder bistand i forbindelse med 

dimensionering af anlæg. Der opkræves ikke tilslutningsafgift 

ved etablering af nyt stik. 

Selvom bygas i øjeblikket produceres på basis af naturgas, 

der er et fossilt brændsel, er miljøbelastningen 

stadig væsentlig mindre end ved anvendelse af traditionelt 

produceret el (I 2009 var CO2-udledningen for 

bygas 204 g/kWh (opgjort i Aalborg Forsyning, Gas’ 

grønne regnskab), mens udledningen ved anvendelse 

af el var 438 g/kWh (jf. miljødeklaration for el i Vestdanmark 

på www.energinet.dk). Der er mulighed for, 

at bygas i fremtiden kan baseres på biogas og dermed 

blive CO2-neutral. 

Renovation 

Renovation - etageejendomme 

Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres 

areal til etablering af affaldsøer på grunden. 

Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det 

er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske 

containere. Ved underjordiske løsninger opnås 

mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne 

mindskes. 

Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres 

plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, 

metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte 

affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. 

egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved 

denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, 

nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. 

November 2011 16

Redegørelse 



Ved meget store og sammenhængende områder med 

mange boliger bør det overvejes, om der med fordel 

kan etableres underjordiske affaldssystemer for en 

eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i 

husholdningen. 

Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten 

til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, 

der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der 

tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. 

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på 

tlf. 9931 4955. 

Renovation - erhverv 

Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til 

opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en 

rationel affaldssortering og opbevaring. 

Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje 

for renovationsbiler og vendepladser indrettes 

efter regulativerne ved Aalborg Forsyning, Revnovation, 

som findes på www.skidt.dk. 

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem 

afhentningssted og renovationsbilerne leve op til 

kravene i regulativerne ved Aalborg Forsyning, Revnovation, 

som findes på www.skidt.dk. 

Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i 

storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren 

skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne 

komme helt hen til containeren. 


tlf. 9931 4955. 

Renovation - detailhandel 

Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, 

tages højde for og afsættes plads til, at kunderne 

kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, 

malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i 

kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og 

økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved 

underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, 

ligesom støjgenerne mindskes. 


tlf. 9931 4955. 

Tilladelser eller dispensationer i medfør 

af anden lovgivning 

Trafikregulering 

Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse 

til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig 

betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se 

Færdselslovens § 100). 

Kystdirektoratet 

Kystdirektoratet skal give tilladelse til foranstaltninger 

på søterritoriet og træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne 

kræver gennemførelse af vurdering af 

virkning på miljøet VVM jf. Trafikministeriets bekendtgørelse 

nr. 1051 af 16.december 1999 om henlæggelse 

af opgaver til kystdirektoratet. 

Servitutter 

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over 

tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og 

anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke 

alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør 

relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder 

påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, 

tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, 

gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan 

være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, 

der dækker det pågældende område. 

Nedenstående servitut ophæves i forbindelse med 

lokalplanens vedtagelse. 

Matr.nr.: 1373a Aalborg Bygrunde 

Tinglyst: 2. juni 2005 

Titel: Dok. om bebyggelse, benyttelse, salg, tilbagekøbsret 

mv. 

Påtaleberettiget: Aalborg Kommune 

Vedrører byggepligt for genopførelse/istandsættelse 

af Kvægtorvet. 

November 2011 17

Redegørelse 



Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

Miljørapport for lokalplan 1-1-111, Boliger, undervisning, 

erhverv mv. vest for Musikkens Hus, 

Aalborg Midtby 

Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af 

planer og programmer er at fremme en bæredygtig 

udvikling. Planen er derfor, ud over lovens kriterier, 

også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. 

Bæredygtighedsstrategi 

I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi 

er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, 

i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur 

samt Miljø og Sundhed. Med smileys er angivet, hvorvidt 

planen vurderes i overensstemmelse med målene. 

Klima J 

Der er mulighed for udnyttelse af solenergi, og der 

stilles krav om enten grønne tage eller facader. Det 

anbefales at ny bebyggelse tilsluttes den CO2 venlige 

fjernvarme i området. 

Ressourcer K 

Affaldshåndtering følger gældende regulativ, derudover 

er der ikke forhold, der er relevante i forhold til 

ressourcer. 

Natur K 

Påvirkningen i forhold til natur er neutral; der er ikke 

forhold, der bliver påvirket. 

Miljø og sundhed J 

Cyklismen fremmes. 

Miljøvurderingsloven 

Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 

10b: 'Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af 

butikscentre og parkeringspladser'. Det vurderes, at 

planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 

§ 3, stk. 2, vedrørende mindre områder på lokalt 

plan. Der skal således gennemføres en miljøvurdering. 

Planen er derfor scoopet i forhold til kriterierne nævnt 

i lovens bilag 2. Det vurderes, at de væsentligste forhold, 

der bliver påvirket, er: Landskab. I det følgende 

er de øvrige kriterier i lovens bilag 2 dog også kort 

beskrevet og vurderet. 

Miljørapport 

Ikke-teknisk resumé 

Bebyggelsen placeres i overgangen mellem den tætte 

bymidte mod vest og industriens storskalaarkitektur 

på Østre Havn mod øst. I samspil med Nordkraft og 

Musikkens Hus skal ungdomsboligbebyggelsen formidle 

overgangen mellem disse områder og det store 

åbne fjordrum. Ungdomsboligbebyggelsen er derfor 

udformet, så den med sin form danner spændet fra 

den lille skala mod syd til den store skala mod nord. 

Ungdomsboligbebyggelsen omfatter godt 9.600 m 2 . 

Den er sammensat af tre bygningskroppe udlagt som 

et stiliseret Z, hvor den nordligste bygning mod fjorden 

med sine 14 etager og 50 meter i højden udgør bebyggelsens 

højeste del. På havnefronten vil ungdomsboligbebyggelsen 

stå som et markant byggeri, når det ses 

tæt på, men i kraft af dets let tilbagetrukne placering 

og de store nabobyggerier vil det hurtigt træde i baggrunden. 

Mest markant vil bebyggelsen virke set fra 

Østre Havn. Bebyggelsen vil også kunne ses fra såvel 

Kjellerupsgade som Løkkegade, men den vil føje sig ind 

i den eksisterende bystruktur og ikke bryde væsentligt 

med bybilledet eller de eksisterende sigtelinjer. Fra 

Limfjordsbroen vil ungdomsboligbebyggelsen syne en 

smule højere end såvel Nordkraft som de runde siloer 

på Østre Havn, men lavere end den øvrige bebyggelse 

på Østre Havn. Der vil være næsten uhindret indblik 

til Musikkens Hus. 

For de øvrige miljøvurderingstemaer er det vurderet, 

at der ikke er nogen væsentlig påvirkning. 

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora 

Der er ikke naturinteresser relateret til planområdet, 

som kan blive påvirket. 

Landskab 

Der er udarbejdet en højhuskonsekvensredegørelse, der 

bl.a. belyser den landskabelige påvirkning. Redegørelsen 

foreligger som et selvstændigt dokument. Resume 

fra denne fremgår af ovenstående ikke-tekniske resumé. 

Grundvand, overfladevand og jordbund 

Der er ikke drikkevandsinteresser i området. Overfladevand 

udledes direkte til Limfjorden. Fra områder, 

hvorfra overfladevand kan være forurenet, stilles der 

krav om rensning inden udledning. Området er kortlagt 

efter jordforureningsloven; ved følsom anvendelse er 

der særlige hensyn, der skal tages i agt; dette varetages 

via eksisterende regelsæt. 

November 2011 18

Redegørelse 



Konsekvenserne af grundvandssænkning i området 

i forbindelse med byggeri er forbundet med stor 

usikkerhed, det afhænger bl.a. af om der er andre 

sænkningsaktiviteter i området på byggetidspunktet. 

Konsekvenserne kan derfor ikke vurderes på det foreliggende 

grundlag, men skal vurderes i forbindelse 

med en konkret ansøgning på baggrund af lokalplanen. 

Der er taget højde for dette ved i lokalplanens redegørelse 

at informere om, at Forsyningsvirksomhederne 

skal orienteres ved en evt. grundvandssænkning i 

lokalplanområdet. 

Klimatiske faktorer 

De forventede fremtidige vandstandsstigninger er 

forbundet med usikkerhed. Der er en risiko for, at 

vandstanden under særlige stormsituationer kan nå 

op i den kote, som lokalplanen fastsætter som laveste 

sokkelkote. Konsekvensen vil være, at nederste etage 

i byggeriet kan risikere oversvømmelse. Da der ikke 

kan etableres boliger i denne etage vurderes denne 

mulige påvirkning at være acceptabel under hensyn til 

prioritering af planens målsætninger i relation til byrum 

og byliv. Planen vurderes at bidrage positivt til reduktion 

af CO 2-udledningen på baggrund af energikrav til 

byggeriet samt gode forhold for cyklismen. 

Befolkningens levevilkår og materielle goder 

Lokalplanen skaber rammen for omdannelse af et 

nedlagt, tidligere tungt industriområde til centralt 

beliggende bolig- og uddannelsesområde og vurderes 

derfor at bidrage positivt til befolkningens levevilkår. 

Menneskers sundhed 

Der er gennemført en simulering af vindforholdene i 

området, som belyser vindhastighederne ved de mest 

fremherskende vindretninger. Havnefronten er generelt 

et sted, hvor vinden kan få fart på langs af fjorden, 

og høje bygninger kan medvirke til at accelerere vindhastighederne. 

De store bygningsvolumener vil skabe 

nedadgående vindstrømninger, som medfører let øgede 

vindhastigheder i de områder, der ligger i umiddelbar 

forlængelse af bebyggelsernes hjørner. Ved vestenvind 

vil der kunne opstå vindhastigheder imellem ungdomsboligbebyggelsen 

og den sydforliggende bebyggelse, 

som gør rummet uegnet til længerevarende ophold, 

mens der vil være gode opholdsmuligheder lang bebyggelsens 

østfacade. Ved østenvind vil der være læ 

i gårdrummet. 

Som grundlag for vurdering af lys- og skyggeforholdene 

i projektområdet er der udarbejdet skyggediagrammer 

på baggrund af det foreliggende projekt. Konklusionen 

er, at ungdomsboligbebyggelsen er placeret, så dens 

skyggevirkning primært påvirker de ubebyggede arealer 

mod nord. I forårs- og efterårsperioden kaster bebyggelserne 

i området skygger på hinanden i morgentimerne, 

men de højere dele af ungdomsboligbebyggelsen vil 

aldrig ligge i skyggen af andre bebyggelser. 

Overordnet er det planens hensigt at skabe gode vilkår 

for gående og cyklister samt sikre tilgængelighed til 

Limfjorden. 

Planen vurderes samlet at påvirke positivt i forhold til 

menneskers sundhed. 

Miljøvurdering - sammenfattende redegørelse 

I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen 

skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge 

en sammenfattende redegørelse for: 

• hvordan miljøhensyn er integreret i planen, 

• hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen 

er taget i betragtning, 

• hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af 

de rimelige alternativer, og 

• hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste 

miljøpåvirkninger af planen. 

Miljøhensyn i planen 

Lokalplanen skaber mulighed for byudvikling til flersidede 

funktioner ved at udbygge et eksisterende, centralt 

beliggende tidligere havne-/industriområde. 

Miljøhensyn indgår på flere måder i lokalplanen: 

• Der indgår bæredygtige løsninger med hensyn til 

klima og energi: Krav om lavenergibyggeri (under 

forudsætning af, at det kan påvises, at det er samfundsmæssig 

forsvarligt), mulighed for solenergi, 

grønne tage samt gode forhold for cyklisme. Vurderinger 

i relation til fremtidig vandstandsstigning er 

indgået i forbindelse med udarbejdelse af planen. 

• Gode rammer for byrum og byliv vægtes højt. 

Der er derfor udpeget steder, hvor bygninger skal 

ofres særlig opmærksomhed. Det grønne er tænkt 

inddraget ved at danne grønne parkstrøg, grønne 

lægivende hegn, samt i form af beplantede, grønne 

bygningsdele. 

• Lokalplanområdet indgår som en del af den grønblå-stuktur 

langs med Limfjorden. 

November 2011 19

Redegørelse 



• Lokalplanen fastsætter bestemmelser om virksomheders 

miljøklasse og stiller krav om overholdelse af 

de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder 

og trafikstøj. Ved udnyttelse til støjfølsomme 

formål stiller lokalplanen krav om støjafskærmning 

mod trafikstøj. 

• Der skal reserveres arealer til sortering mv. af affald. 

• Der stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. 

Betydningen af miljørapporten og udtalelser fra 

offentligheden 

Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante 

miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger for trafikstøj, 

virksomhedsstøj og bymiljøkonsekvenser, som 

et oplysningsgrundlag for udarbejdelsen og fremlæggelsen 

af planforslaget. 

Udarbejdelsen af miljørapporten har bl.a. undervejs 

påvirket planens disponering og resulteret i regulering 

af trafikale og støjmæssige forhold i planen. Udtalelser 

fra offentlighedsfasen er vurderet i forbindelse med 

den endelige vedtagelse af planen og har ikke givet 

anledning til ændringer i planen for de miljømæssige 

konsekvenser. 

Valg af alternativer 

Der er ikke kommet bemærkninger hertil i offentlighedsfasen. 

Nul-alternativet vil betyde, at et forholdsvist 

stort, centralt beliggende byområde vil henlægge uden 

mulighed for udnyttelse, da der pt. alene foreligger en 

rammelokalplan for området. 

Overvågning 

I forbindelse med byggeri i naboområde til lokalplanområdet 

er der konstateret uforudsete ulemper i forbindelse 

med grundvandssænkninger. Som konsekvens heraf 

vil der i forbindelse med fremtidige byggeprojekter i 

området blive stillet en række krav i forbindelse med 

grundvandssænkninger. Blandt andet, at der skal 

udføres en beregning af sænkningens udbredelse i 

omgivelserne ved forskellige metoder, og at der skal 

opstilles et overvågningsprogram i eksisterende eller 

nye moniteringsboringer. 

November 2011 20




Slotsgade 

Slotspladsen 

Gabels Torv 

Nytorv 

Slotstorvet 

Fjordgade 

Utzon 

Center 

Friis 

Søndergade 

100 m 

1:4.000 

Friis 


Nørregade 

hotel 

Danmarksgade 

Rendsburggade 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 

Indledning 

Nyhavnsgade 

Løkkegade 

Søndergade 

Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, 

der er omfattet af lokalplanen. Tekst i kursiv 

har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestem- 

Løkkegade 

Limfjorden 

Kvægtorvet 

Østerbro 


Kjellerups 

Torv 


Nordkraft 

Langesgade 

Musikkens 

Hus 

Brettevillesgade 

Kanalstien 

Teglgårds 

Plads 

Stuhrsvej 

Karolinelund 


Hørfrøgade 

Værftsvej 

melserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser 

og er således ikke bindende.




1. Formål 

Lokalplanens formål er at sikre 

1.1 at området kan omdannes til et oplevelsesrigt 

og bæredygtigt byområde med bymæsssige og 

rekreative formål i tilknytning til byen og fjorden, 

til blandede bymæssige formål i form af boliger, 

kulturelle formål, butikker, restauranter, hotel, 

undervisning og kontorer, 

1.2 at ønsket om sammenhæng, høj kvalitet og 

grønne, bæredygtige løsninger afspejles i områdets 

bebyggelse og udearealer, 

1.3 at området indrettes med attraktive og anvendelige 

byrum med gode opholdsmuligheder, 

1.4 at områdets p-kælder vejbetjenes via Nyhavnsgade, 

og at servicekørsel sker fra hhv. Nyhavnsgade 

og Rendsburggade, og 

1.5 at der reserveres areal til en havnepromenade. 

2. Område og zonestatus 

2.1 Lokalplanens område 

Lokalplanens område er vist på Bilag 1. 

Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, 

dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede 

arealer og vejarealer. 

Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, 

hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 

2.2 Opdeling i delområder 

Lokalplanen inddeles i delområde A og B. 

2.3 Zoneforhold 

Området er i byzone. 

3. Arealanvendelse 

3.1 Anvendelse, delområde A 

Generelt for alle byggefelter gælder, at boliger ikke må 

placeres i stueetagen. 

Inden for byggefelt 4 skal stueetagen primært anvendes 

til publikumsorienterede formål som fx butikker, 

restauranter, kulturelle formål, fritidsanlæg o.l. 

• Boliger (etageboliger)* 

• Butikker (kun dagligvarer og udvalgsvarer)** 

• Restaurant o.l. 

• Klinikker (ikke dyreklinik) 

• Kontorer 

• Service 

• Kulturelle formål 

• Fritidsanlæg 

• Undervisning 

• Institutioner (kollegie, ungdomsbolig, ældrebolig)* 

• Rekreative formål 

• Tekniske anlæg (parkeringsanlæg under terræn) 

* Inden for byggefelt 1 må boliger maks. udgøre 20 

% af det samlede etageareal. 

** Butikker maks. 600 m 2 , og maks. 6000 m 2 inden 

for hele lokalplanens område. 

Anvendelserne er specificeret i Bilag A. 

3.2 Anvendelse, delområde B 

• Kontorer 

• Kulturelle formål 

• Undervisning 

Anvendelserne er specificeret i Bilag A. 

3.3 Tekniske anlæg 

Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer 

og andre bygninger til områdets lokale 

forsyning. Anlæggene skal så vidt muligt integreres og 

indpasses i byggefelterne. 

3.4 Åbne og aktive facader, delområde A 

De på Bilag 3 viste principielle* aktive facadestrækninger 

skal udformes, så mindst 50 % af den bagvedliggende 

stueetage anvendes til publikumsorienterede 

serviceerhverv såsom butikker, restauranter, cafeer/ 

offentligt tilgængelige kantiner, gallerier og lignende, 

samt til udadvendte fritidsprægede og kulturelle funktioner. 

Disse stueetager må ikke anvendes til liberale 

erhverv såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, 

forsikringskontorer, klinikker og 

lignende. Uanset denne bestemmelse kan Teknik- og 

Miljøforvaltningen i særlige tilfælde, hvor den pågældende 

virksomhed udøves efter principper, som i særlig 

grad er publikumsorienterede, tillade indretning af de 

nævnte virksomheder. 

De på Bilag 3 viste principielle* åbne facadestrækninger 

skal udformes, så mindst 50 % af den 

bagvedliggende stueetage anvendes til udadvendte 

November 2011 22




fritidsprægede og kulturelle funktioner, til udadvendte 

virksomheds- og institutionsfunktioner såsom foyer, 

reception, udstillingslokaler, showroom, kantine og 

lignende, som efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn 

medvirker til at skabe byliv i området gennem udadvendte 

funktioner. Desuden må stueetagen anvendes 

til publikumsorienterede serviceerhverv såsom butikker, 

restauranter og cafeer, samt til liberale erhverv såsom 

pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, 

forsikringskontorer, klinikker og lignende. 

Vinduer i butiksfacader må ikke overklæbes med film 

eller lignende, ligesom der ikke må møbleres med reoler 

eller andet op ad vinduerne. 

* Med 'principielle' menes, at de viste strækninger kan 

justeres i forbindelse med udformningen af de endelige 

projekter. Det er dog fastlagt, at de åbne og aktive 

facader skal have den viste udstrækning. Hensigten 

med bestemmelserne er at sikre intentionerne om et 

levende bykvarter præget af en høj grad af udadvendte 

aktiviteter. Bestemmelserne følges op med krav til 

stueetagens udformning i pkt. 6.2. 

4. Udstykning 

4.1 Udstykning af sokkelgrunde 

Der kan inden for lokalplanens delområde A udstykkes 

sokkelgrunde. 

5. Bebyggelsens placering og omfang 

5.1 Byggefelter, delområde A 

Bebyggelse skal placeres inden for de på Bilag 2 viste 

byggefelter - i princippet som vist på Bilag 3 og 4. Ny 

bebyggelse skal placeres, så der skabes oplevelsesrige 

rumligheder og et godt samspil bebyggelserne imellem. 

Inden for byggefelt 2 må det bebyggede areal (fodaftryk) 

maks. udgøre 1300 m 2 . 





5.2 Omfang, delområde A 

Inden for byggefelt 1 kan der opføres maks. 19.000 m 2 

Inden for byggefelt 2 kan der opføres maks. 9.600 m 2 . 



5.3 Etager, delområde A 

Ny bebyggelse i byggefelt 1 kan opføres i 3-7 etager, 

lavest mod Nyhavnsgade og højest mod Limfjorden. 

Ny bebyggelse i byggefelt 2 kan opføres i 2-14 etager, 

lavest mod Nyhavnsgade og højest mod Limfjorden og 

med en maks. højde på 50 m alt inklusive. 

Ny bebyggelse i byggefelt 3 kan opføres i maks. 7 etager. 

Ny bebyggelse i byggefelt 4 kan opføres i 2-7 etager. 

Elevatortårne, trappetårne til tagterrasser eller lignende 

punktvise opbygninger kan inden for byggefelt 1, 3 og 

4 etableres herudover, forudsat at disse er indarbejdet 

i bygningens arkitektur. Bygningernes samlede højde 

må dog ikke overstige 27 meter inden for byggefelt 

1, 3 og 4. 

5.4 Husdybde, delområde A 

Husdybden for boliger i etagebebyggelse må ikke 

overstige 13 m. Overdækning af gårde i deres helhed 

med underliggende erhverv i stueplan og eventuelt 

med erhverv i 1. sals plan er ikke tilladt. Husdybde er 

generelt eksklusive opholdsaltaner og karnapper. 

5.5 Placering på terræn, delområde A 

Ny bebyggelse skal tilpasses terrænet, og overkanten 

af stueetagens gulv må som hovedregel ikke ligge 

mere end 0,5 m over terrænet i det omgivende byrum. 

Ved aktive facadestrækninger (jf. pkt. 3.4) skal stueetagens 

gulv i princippet placeres i samme kote som 

det omgivende terræn. 

5.6 Etaper, delområde A 

Bebyggelserne forventes at blive opført i etaper, og 

bebyggelserne skal udføres således, at de enkelte 

etaper fremstår som passende afsluttede enheder og 

på en måde, der muliggør opførelse af efterfølgende 

etaper i overensstemmelse med de overordnede bebyggelsesprincipper. 

5.7 Delområde B 

Bebyggelse placeres inden for byggefeltet vist på Bilag 2. 

Bygningshøjde maks. 15 meter. 

Etager maks. 2+1. 

November 2011 23




5.8 Parkeringsanlæg 

Parkeringsanlæg kan placeres under terræn. 

5.9 Mindre bygninger 

Uden for byggefeltene må der ikke placeres mindre 

bygninger. Undtaget herfor er dog enkelte trapper/ 

elevatortårne/overdækning af evt. rampe o.l. til parkeringskælderen. 

5.10 Tekniske installationer 

Tekniske installationer (motorer, rør, kabler og teknikhuse 

til fx ventilation) må ikke placeres synligt på 

facader eller tag, men skal integreres i bygningerne. 

Tekniske installationer må ikke udgøre en selvstændig 

etage, med mindre der er tale om kælderetagen. 

5.11 Affald 

Der må ikke placeres bygninger, varegårde, overdækninger, 

containere o.l. til affald uden for bygningerne, 

med mindre det er i form af underjordiske containere. 

5.12 Sokkelkote 

Sokkelkote på ny bebyggelse skal være min. 1,90 m 

DVR90 og maks. 2,20 m DVR90. 

5.13 Kvægtorv 

Kvægtorvet kan nedrives. 

6. Bebyggelsens udseende 

6.1 Delområde A 

Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige 

ydre fremtræden skal skabe en god virkning sammen 

med omgivelserne og skal fremtræde med en høj arkitektonisk 

standard og materialekvalitet. 

Ønsket om en grøn profil i byområdet skal afspejles 

ved enten at etablere grønne tage eller facader. 

Facader 

Bygningers overflader skal fremstå i naturlige og/eller 

genanvendelige materialer såsom tegl, der kan være 

blank mur eller behandlet overflade, natursten, træ, 

metal, beton og glas. Betonflader, pudsede overflader 

o.l. skal fremstå uden synlige fuger og samlinger. Ved 

valg af facadematerialer til bebyggelse skal der lægges 

vægt på materialernes patineringsevne. Facadematerialer 

må ikke være kraftigt lysreflekterende eller virke 

blændende. Farver på facader skal indgå i et samspil 

med nabobygninger samt de byrum, som bygningen 

relaterer sig til. Facaderne kan begrønnes. 

Facader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, 

udformes med mulighed for at udnytte 

solenergi. Solceller og lignende bæredygtige elementer 

skal fremstå som en integreret del af facadens arkitektur. 

Facader skal udformes, så eventuelle problemer fra 

vindturbulens minimeres. 

Tag 

Tage skal formgives og behandles i sammenhæng med 

bygningens arkitektoniske idé*. Med mindre særlige 

arkitektoniske forhold begrunder andet skal tage på 

nybyggeri opføres med fladt tag eller med ensidig 

taghældning. Taget kan udformes med mulighed for 

at udnytte solenergi, såfremt det ikke virker kraftigt 

lysreflekterende eller blændende. Tage kan begrønnes fx 

med plantevækster som mos-sedum, græstørv el.lign. 

Mindre dele af tagfladen kan, hvor det er funktionelt 

velbegrundet, udføres med ovenlys i transparent glas, 

eller som en tagterrasse i tilknytning taget. 

*Udformning af tagene kræver som byens 5. facade 

omtanke. Mange af tagene vil være synlige fra omkringliggende 

områder og bygninger. 

6.2 Facadeaktivitet 

Mod byrum (gader, pladser og passager) skal facadematerialer 

og udformning, især af stueetager, være 

præget af mange detaljer og have en karakter, der 

understøtter oplevelsen af byrummet. 

Langs de på Bilag 3 viste facadestykker markeret med 

aktiv facade skal stueetagen understøtte det ønskede 

byliv med en høj grad af facadeaktivitet, der lægger 

op til interaktion og visuel kontakt mellem stueetage 

og byrum. Dette sker gennem åbne facadepartier med 

mange indgange og høj grad af visuel kontakt. 

Langs de på Bilag 3 viste facadestykker markeret med 

åben facade skal stueetagen have en facade med 

en høj grad af åbenhed og visuel kontakt, men ikke 

nødvendigvis direkte aktiv facade. 

Det er et ønske, at byrummets æstetiske og funktionelle 

identitet reflekteres i og styrkes af bygningernes design. 

Det er især bygningernes underste etager (basen), 

som formidler samspillet mellem byrum og bygning og 

medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs 

byrummets kanter. Derfor skal bygningernes arkitektur 

tage udgangspunkt i byrummenes identitet og være 

tilpasset gåendes og cyklendes tempo. Bygningerne 

skal tilsammen skabe funktionel og arkitektonisk sammenhæng 

med variation og individualitet. 

November 2011 24




6.3 Delområde B 

Facader udføres i tegl som blank, pudset eller vandskuret 

mur eller som en kombination af materialerne. Tage 

udføres med beklædning i sort skifer. Beklædningen 

må ikke udføres i reflekterende materialer. 

6.4 Skiltning 

Skiltning, lysinstallationer og andet facadeudstyr på bygningerne, 

herunder markiser og solafskærmning, skal 

med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og 

lignende udføres, så der opnås en god helhedsvirkning 

i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske 

udtryk, proportioner og detaljering. 

Skiltning må ikke have karakter af facadebeklædning, 

vinduesafblænding og lignende, og må ikke udføres som 

lyskasser eller med lystransparent baggrund. 

Facadebelysning må ikke ved styrke, blænding eller 

lignende være til gene for omgivelserne. 

Der må ikke skiltes på tag, ligesom der ikke må sættes 

billboards, fritstående skilte, faste flagstænger el.lign. 

i området. Undtaget herfra er mindre henvisningsskilte 

samt enkelte pyloner med fællesskiltning for lokalplanområdet. 

Aalborg Kommune vil gerne i dialog med virksomhederne 

o.l., inden eventuelle skilte skal opsættes. 

Derfor opfordres der til at tage kontakt til Teknik- og 

Miljøforvaltningen for råd og vejledning, hvis man har 

ønsker om opsætning af firmaskilt eller lignende. 

Der er udarbejdet en skilte- og facadevejledning, som 

kan ses på kommunens hjemmeside www.aalborgkommune.dk 

under Arkitektur. 

6.5 Udformning af rampeanlæg o.l. til p-kælder 

Konstruktioner over terræn skal udføres i et højt kvalitetsniveau 

og skal med hensyn til den visuelle fremtræden 

- arkitektur, lyssætning m.m. - underordne og 

tilpasse sig de omkringliggende bygninger (Musikkens 

Hus, ungdomsboliger) og byrum. Den detaljerede udformning 

skal foregå i dialog med Aalborg kommune. 

7. Ubebyggede arealer 

7.1 Opholdsarealer 

Opholdsarealer til de enkelte funktioner kan anlægges 

på terræn (kun inden for områder udpeget til byrum 

med semioffentlig karakter), som altaner eller som 

tagterrasse. 

7.2 Byrum med offentlig, grøn og rekreativ karakter 

De på Bilag 3 viste byrum med offentlig, grøn og rekreativ 

karakter skal anlægges efter en af Teknik- og 

Miljøforvaltningen godkendt plan med følgende overordnede 

retningslinjer: 

• Indretning af byrummene tager udgangspunkt i 

anvendelse og brug og skal generelt sikre tryg 

færdsel, forbindelser og gode oversigtforhold. 

• Det skal sikres, at der kan opnås et vindkomfortniveau 

i byrummene, som sikrer mulighed for 

længerevarende ophold. 

• Der skal etableres rigeligt med offentlige, ikkekommercielle 

opholdsmuligheder til såvel kortere som 

længerevarende ophold. 

• Udsigtslinjen, som er vist på Bilag 2, må ikke sløres. 

• De primære bevægelseslinjer for fodgængere og 

cyklister skal sikres gennem byrummene. Den 

endelige placering fastlægges ved detaljeringen i 

samspil med de øvrige hensyn. 

• Belysningen skal markere byrummenes rumlige 

karakter. Vejbelysningen skal rette sig mod fodgængere 

og cyklister på opholdsområder. 

• Ny beplantning skal være robust og stemme overens 

med byrummenes brug, skala, karakter og 

vækstvilkår. 

7.3 Byrum med semioffentlig karakter - delområde 

A 

De på Bilag 3 viste byrum med semioffentlig karakter 

skal anlægges efter en af Teknik- og Miljøforvaltningen 

godkendt plan. 

Etablering af cykelskure og tekniske installationer må 

kun finde sted i begrænset omfang. 

7.4 Offentlige passager 

Der fastlægges en række offentlige passagemuligheder 

gennem byggefelter, som forbinder områdets byrum. 

Passagerne skal være åbne hele døgnet. Passagerne 

er vist med pile på Bilag 3. 

7.5 Cykelstativer 

Cykelstativer placeres hensigtsmæssigt og etableres 

maksimalt 50 meter fra indgange og på terræn. 

7.6 Udendørs oplag 

Der må ikke etableres udendørs oplag. 

November 2011 25




8. Veje, stier og parkering 

8.1 Vejadgange 

Vejadgang til parkeringskælder skal ske fra Nyhavnsgade. 

Rampeanlæg til parkeringskælder skal placeres 

så langt mod syd og øst som muligt. Placeringen af 

rampeanlæg og opmarchareal skal i videst muligt omfang 

tilgodese udformning og anvendelse af pladsen ved 

Musikkens Hus og dens sammenhæng med de byrum, 

den støder op til. Opmarchareal/hvilekøstrækning skal 

min. have en udstrækning på 25 m og skal udformes 

som en integreret del af pladsens design. 

Adgang for servicekørsel skal ske fra hhv. Rendsburggade 

og Nyhavnsgade som vist på Bilag 3. 

De trafikale forhold skal forinden etablering godkendes 

af Trafik og Veje. 

8.2 Veje 

Der reserveres areal til vejudlæg til en sekundær adgangsvej 

fra Rendsburggade på minimum 10 meter i 

bredden (vist på bilag 3). Ved passage gennem bygninger 

skal der etableres en frihøjde på min. 4,5 m. 

Der reserveres areal til en udvidelse af Nyhavnsgade 

mod nord. 

8.3 Havnepromenade 

Der udlægges areal til en havnepromenade langs havnefronten. 

Arealet udlægges i en bredde på 15 meter, 

vist på Bilag 2. 

Havnepromenaden er en forlængelse af den eksisterende 

havnepromenaden vest for lokalplanområdet. 

8.4 Cykelparkering 

Der er lavet en samlet beregning af behovet for cykelparkering 

for alle byggerier inden for lokalplanområdet 

samt for området ved Musikkens Hus. Beregningen er 

foretaget på baggrund af Aalborg Kommunes parkeringsnorm. 

Der er taget hensyn til, at cykelparkeringen 

nogle steder kan bruges efter dobbeltudnyttelsesprincippet, 

der vil sige, at aktiviteter, der ikke tidsmæssigt er 

sammenfaldende, kan dele cykelparkeringspladserne. 

Der skal anlægges minimum: 

310 pladser inden for delområde A. 1/3 af pladserne 

inden for delområde A kan anlægges som kælderparkering. 

20 pladser inden for delområde B. 

For boliger skal der anlægges min. 1 cykelparkeringsplads 

pr. bolig. 

For delområdet ved Musikkens Hus (uden for denne 

lokalplans område) er der i lokalplan 1-1-104 fastlagt, 

at der skal anlægges 250 pladser. 

8.5 Parkering, delområde A 

Der er i forbindelse med lokalplan 1-1-104, Musikkens 

Hus, Aalborg Midtby, lavet en samlet plan og udregning 

for parkering inden for lokalplanområdet, området ved 

Musikkens Hus og Nordkraft, hvor dobbeltudnyttelse 

indgår som en betingelse. Dobbeltudnyttelse vil sige, 

at aktiviteter, der ikke tidsmæssigt er sammenfaldende, 

kan dele parkeringen og dermed reducere det 

samlede antal pladser. Samtidig kan området trække 

på hele Aalborg Midtbys parkeringsressource (fx Friis), 

dog på betingelse af, at der er offentligt tilgængelige 

parkeringspladser. 

Der må maks. være anlagt 380 parkeringspladser, når 

delområde A samt området ved Musikkens hus er fuldt 

udbygget. Parkering skal som udgangspunkt anlægges 

under terræn i området. Såfremt denne løsning viser 

sig at være teknisk/økonomisk problematisk, vil det 

nødvendige antal p-pladser blive etableret uden for 

lokalplanområdet. 

8.6 Parkering, delområde B 

Der anlægges parkering efter Aalborg Kommunes 

parkeringsnorm: 

Kontorer: 1 p-plads pr. 100 m 2 

Undervisning: 1 p-plads pr. 2 ansatte 

1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 

Der må ikke anlægges mere end i alt 20 parkeringspladser 

inden for delområde B. Hvis der er krav om 

flere parkeringspladser, indbetales der til Aalborg Kommunes 

parkeringsfond. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Energiklasser 

Ny bebyggelse til boliger skal opføres som byggeri i 

lavenergiklasse 2015, jf. bygningsreglement BR2010. 

Undtaget herfra er byggeri, hvor lavenergi ikke er 

samfundsmæssigt forsvarligt.* 

For at sikre mindst mulig klimapåvirkning fra bydelens 

energiforbrug opfordres bygherre til at udnytte eksisterende 

fjernvarme i området og undgå individuel 

varmeproduktion i form af varmepumper eller lignende 

baseret på fossil el. 

November 2011 26




* Den samfundsøkonomiske beregning skal baseres 

på Finansministeriets model: Forudsætninger for 

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 

2011. Udgivet i april 2011 af Energistyrelsen, 

9.2 Opvarmning 

Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 

For bygninger, der opfylder bygningsreglementets krav 

til lavenergi, har kommunen dog pligt til at dispensere 

for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 

9.3 Solcelleanlæg 

Solcelleanlæg og lignende kan opsættes, såfremt det 

sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. 

Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes i tagfladen 

eller på facaden og må ikke medføre blændingsgener 

for naboer, genboer og forbipasserende. 

9.4 Ledninger i jord 

Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal 

fremføres under terræn. 

9.5 Affald 

Ved projektering skal der reserveres de nødvendige 

arealer til sortering, opbevaring og transport af affald 

i overensstemmelse med regulativerne ved Aalborg 

Forsyning, Renovation. 

Regulativerne findes på www.skidt.dk 

9.6 Antenner og paraboler 

Alle boliger i lokalplanområdet skal tilsluttes et fællesantenneanlæg. 

10. Miljø 

10.1 Lokalisering af virksomheder 

Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 

1-3. Se Bilag A. 

De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande 

bruges som vejledende grundlag. Der vil altid 

blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 

10.2 Støj fra erhverv 

Det skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet hverken 

påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, 

der overstiger de gældende grænseværdier i henhold 

til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 om "Ekstern støj 

fra virksomheder". Se Bilag B. 

Ventilationsanlæg o.l. skal støjafskærmes og placeres, 

så de er til mindst mulig gene for støjfølsomme 

anvendelser. 

Vareindlevering skal indrettes således, at det medfører 

mindst mulige gener for naboerne. Om nødvendigt skal 

der etableres støjafskærmning, som er nødvendig for 

at overholde de til enhver tid gældende vejledende 

støjkrav. 

Der skal rettes særlig opmærksomhed på nærbeliggende 

boliger. Især er det vigtigt med fokus på støjgener aften 

og nat, hvis der er aktiviteter ud over dagtimerne. Vareindlevering 

kan fx etableres i en lukket, støjafskærmet 

sluse/bygningsdel. 

10.3 Støj fra trafik 

Det skal sikres, at områdets funktioner ikke belastes 

med et støjniveau fra veje, der overstiger Miljøstyrelsens 

til enhver tid gældende grænseværdier. Se Bilag C. 

Ved byggefelter ud til Nyhavnsgade kan forventes 

overskridelser for støjfølsomme anvendelser. Dvs. 

støjfølsom anvendelse forudsætter støjisolering af 

bygningen. 

11. Grundejerforening 

Bestemmelser om grundejerforening er fastlagt i lokalplan 

1-1-104, Musikkens Hus, Aalborg Midtby. Det 

delområde, der herunder benævnes delområde B og D 

svarer til nærværende lokalplans delområde A. 

11.1 Oprettelse grundejerforening 

Der skal oprettes en grundejerforening for delområderne 

A, B, C og D med medlemspligt for samtlige grundejere 

inden for delområderne. 

11.2 Oprettelse 

Grundejerforeningen oprettes senest når Aalborg Kommune 

kræver det. 

11.3 Grundejerforeningens opgaver 

Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse 

af beplantning, fællesarealer, adgangsveje og 

stier, belysning og fællesanlæg samt afvanding af 

området. Grundejerforeningen skal endvidere via et 

spildevandslav forestå afledning af spildevand fra området 

frem til kloakforsyningens ledninger. Desuden skal 

grundejerforeningen forestå de opgaver, som i medfør 

af lovgivningen henlægges til foreningen. 

November 2011 27




11.4 Vedtægter 

Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf 

skal godkendes af Aalborg Kommune. 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må 

tages i brug 

12.1 Hele lokalplanområdet 

Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse 

tages i brug før: 

• ny bebyggelse er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter kommunens anvisning. For bygninger, 

der opfylder bygningsreglementets krav om 

lavenergi, har kommunen dog pligt til at dispensere 

for tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyning, 

• det er dokumenteret, at boligbebyggelse overholder 

kravene til lavenergiklasse 2015 jf. definitionen i 

bygningsreglement 2010, 

• de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse 

med bestemmelserne i pkt. 7, 

• parkeringspladser er anlagt i overensstemmelse 

med pkt. 8.5 og 8.6, 

• bebyggelsen er spildevandskloakeret og tilsluttet 

kloaksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning. 

12.2 Støj fra trafik 

Ny bebyggelse beliggende ud til Nyhavnsgade må 

ikke tages i brug til støjfølsom anvendelse, før det er 

dokumenteret ved støjberegning eller støjmåling, at 

de gældende grænseværdier er overholdt, jf. punkt 

10.3 og Bilag C. 

13. Lokalplan og byplanvedtægt 

13.1 Lokalplan 1-1-104, Musikkens Hus, Aalborg 

Midtby 

Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse 

af lokalplan 1-1-111 ophæves den del af lokalplan 

1-1-104, Musikkens Hus, Aalborg Midtby, der er omfattet 

af lokalplan 1-1-111. Undtaget herfor er dog pkt. '11. 

Grundejerforening' i lokalplan 1-1-104, som fastholdes. 

14. Servitutter 

Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse 

af lokalplan 1-1-111 ophæves nedenstående 

servitut. 

Matr.nr. 1373a, Aalborg Bygrunde 

Tinglyst 2. juni 2005 

Titel: Dok. om bebyggelse, benyttelse, salg, tilbagekøbsret 

mv. 

Påtaleberettiget: Aalborg Kommune 

Vedrører byggepligt for genopførelse/istandsættelse 

af Kvægtorvet. 

Aalborg Kommune vil efterfølgende aflyse servitutten 

med en påtegning i tingbogen. 

15. Retsvirkninger 

15.1 

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, 

må ejendomme, der er omfattet af planen, 

kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse 

med planen. 

15.2 

Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i 

lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil. 

15.3 

Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som 

er indeholdt i planen, skal etableres. 

15.4 

Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid 

med planens principper. 

Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om 

tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når en bebyggelse 

opføres som lavenergibyggeri. 

15.5 

Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre 

naboer, skal der foretages en naboorientering, før 

dispensationen kan gives. 

15.6 

Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i 

strid med planens principper, kan kun etableres ved 

udarbejdel se af en ny lokalplan. 

November 2011 28




15.7 

Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, 

kan byrådet ekspropriere. 

15.8 

Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse 

medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen 

på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse 

omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. 

Vedtagelse 

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 14. november 2011. 

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 23. november 2011. 

Fra denne dato gælder lokalplanens retsvirkninger. 

November 2011 29

Anvendelseskategorier: Bilag A 



Introduktion 

I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner 

fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte 

områder. Til det formål bruges nedenstående skema, 

som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, 

der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, 

virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. 

For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker 

til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre 

butikker til salg af egne produkter og Butikker 

ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler 

for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens 

hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med 

tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7. 

I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af 

virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt 

efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes 

med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. 

Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande 

Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 

1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest 

miljøbelastende. 

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun 

påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således 

kan integreres med boliger. 


påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne 

indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. 


påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres 

i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen 

tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. 

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er 

noget belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel bør placeres i industriområder. 

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret 

belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i 

industriområder. 


meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres 

i større industriområder, så den ønskede afstand 

i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. 


særligt belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt 

miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens 

M-områder). 

Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper 

med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden 

til boligområder skal være større end 500 meter. Som 

eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, 

større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner 

og lignende. 

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: 

Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) 







De nævnte minimumsafstande er vejledende og har 

dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende 

formål for tæt på miljøfølsom anvendelse 

– eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser 

for et område således sender et signal om hvilke 

hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så 

er det også samtidig et signal til virksomheder, der 

ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse 

og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper 

ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed 

har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i 

overensstemmelse med de angivne miljøklasser – både 

på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden 

påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end 

hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, 

der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. 

Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag 

af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds 

miljøbelastning på både kort og lang sigt. 

November 2011 31




Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger 

Boliger Etageboliger 

Butikker Kiosk 1-3 

Udvalgsvarebutik 1-4 

Butikslignende formål Frisør o.l. 1-3 

Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 

Restaurant o.l. Bar 1-4 

Diskotek 1-4 

Fastfood o.l. 1-4 

Restaurant o.l. 1-4 

Hotel o.l. Hotel 1-3 

Vandrehjem o.l. 1-3 

Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 

Læge, tandlæge o.l. 1-3 

Sygehus o.l. 3-4 

Terapi 1-3 

Kontorer Administration 1-3 

Advokat, revisor o.l. 1-3 

Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 

Datarådgivning 1-3 

Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, 

Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende 

Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som 

Frisør o.l. 1-3 rensevæske 

Marketing 1-3 

Medievirksomhed 1-3 

Pengeinstitut 1-3 

Postkontor 1-3 

Postordrevirksomhed 1-3 

Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 

Reklamevirksomhed 2-3 

Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 

Solcenter 1-3 

Kulturelle formål Bibliotek 1-3 

Biograf 1-3 

Kirke, menighedshus, kirkegård 1-3 

Kulturformidling o.l. 1-3 

Medborgerhus 1-3 

Museum, udstilling, galleri 1-3 

Musiklokale 1-3 

Teater 1-3 

Vandrehjem 1-3 

November 2011 32




Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger 

Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning 1-7 

Klub, forening 1-7 

Lystbådehavn 1-7 

Sport 1-7 

Undervisning Forskning, udvikling 1-3 

Gymnasium 1-3 

Højere uddannelse 1-3 

Kursus, konference 1-3 

Skole 1-3 

Institutioner Børneinstitution 1-3 

Rekreative formål Grønne områder 

Døgncenter, forsorg 1-2 

Kollegier 1-2 

Ungdomsbolig, ældrebolig 1-2 

Ældreinstitution 1-2 

Parker 

Torve, pladser o.l. 

Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene 

Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk 

Jernbaneanlæg 3-6 måde. 

Kraftvarmeværker 3-6 Mindre tekniske anlæg (maks. 

Lufthavn 6-7 30 m 2 og en højde på maks. 3 m) 

Parkeringshus 1-4 kan altid etableres. 

P-pladser 1-4 

Pumpestation o.l. 1-4 

Rensningsanlæg 1-7 

Transformere (små) 

Varmeværker 1-4 

Vejanlæg 1-7 

November 2011 33

Støj fra erhverv: Bilag B 



Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. 

Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende 

områder. 

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) 

Områder til industri med særlige beliggenhedskrav 

(M-områder) 

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 

07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 

Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 

07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er 

Søn- og helligdage anført i parantes) 

07.00 - 22.00 

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 dB 70 dB 70 dB 

men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner 

mulighed for støjniveau på 70 dB(A) 

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 dB 60 dB 60 dB 

Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 dB 60 dB 60 dB 

Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB 

Centerområder (C-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB 

Etageboligområder og institutionsområder 50 dB 45 dB 40 (55) dB 

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig 

støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 dB 40 dB 35 (50) dB 

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative 

områder og særlige naturområder 40 dB 35 dB 35 (50) dB 

Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortva- 

rigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne 

kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende 

støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgænge- 

lige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgræn- 

ser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 

Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i 

byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvor- 

dan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af 

året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nytte- 

haver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejle- 

dende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert 

enkelt område. 

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er 

det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hen- 

synet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i 

det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at 

acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende 

støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret 

vurdering. 

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. 

November 2011 35

Støj fra erhverv: Bilag B 



I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier 

lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. 

Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom 

arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens § 15a), 

med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes 

til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. 

Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget 

til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for 

støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, 

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) 

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 

07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 

Lørdag Lørdag 

07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 

Søn- og helligdage 

07.00 - 22.00 

Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 dB 33 dB 28 dB 

Etageboligområde 38 dB 33 dB 28 dB 

Åben og lav boligbebyggelse 33 dB 28 dB 23 dB 

Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. 

For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: 

Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007. 

under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel 

redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. 

Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen 

af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om 

ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere 

retningslinjer for håndteringen af disse situationer. 

Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder 

Enkelte virksomheder – som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke 

har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af 

vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. 

Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved 

en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt 

”huludfyldning”, hvis lokalplanen klart sikrer at: 

• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end 

den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af 

boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og 

• Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne 

i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). 

For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs 

støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige 

vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal 

disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs 

opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. 

Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse 

gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder 

eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan 

ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse 

med byomdannelse. 

November 2011 36

Støj fra trafik: Bilag C 



Støj fra vejtrafik 

Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbe- 

fales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen 

er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning 

af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden 

(fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed 

på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes 

støjindikatoren Lden, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og 

natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld 

mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således 

vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i 

dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager 

i dagperioden. 

Eksisterende og planlagte veje 

Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes 

til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de 

grænseværdier, der er angivet i Skema 1. 

Anvendelse Udendørs Indendørs 

støjniveau støjniveau 

Rekreative områder i det 

åbne land: 

- sommerhusområder 

- grønne områder og 

Lden 53 dB Lden 33 dB 

campingpladser Lden 53 dB 

Rekreative områder i/nær 

byområder: 

- bydelsparker, kolonihaver, 

nyttehaver og turistcampingpladser 

Lden 58 dB 

Boligområder: 

- boligbebyggelse Lden 58 dB Lden 33 dB 

- daginstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB 

- opholdsarealer Lden 58 dB 

Offentlige formål 

- hospitaler Lden 58 dB Lden 33 dB 

- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB 

Liberale erhverv mv. 

- hoteller Lden 63 dB Lden 33 dB 

- kontorer mv. Lden 63 dB Lden 38 dB 

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. 

Vejledninger 

For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til 

de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om 

trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. 

Nye veje og varige trafikomlægninger 

Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver 

øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer 

søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: 

Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs 

vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau: 

under Lden 58 dB Lden 58 dB 

Lden 58 dB – 68 dB maks. Lden 68 dB 

over Lden 68 dB maks. nuværende niveau 

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder 

I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner 

i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny 

eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med 

byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, 

selv om grænseværdien på Lden 58 dB på ingen måde 

kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges 

nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under 

forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: 

• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar 

tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden 58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, 

der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, 

men ikke fortove mellem boligen og vejen). 

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau 

på højest Lden 46 dB* indendørs i sove- og opholdsrum 

med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for 

vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). 

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og 

soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. 

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det 

udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de 

vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder 

alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder 

for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges 

til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen 

omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er 

højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs 

støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, 

for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen 

Indendørs støjniveau). 

Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der 

desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som 

ikke er støjbelastede. 

* Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter 

vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for 

undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler 

o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer 

Lden 51 dB. 

November 2011 37

Norden 

Filippavej 

Mispelvej 

Æblevangen 

Parkeringsnormer: Bilag F 



På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt 

areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kommune 

fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes 

som tilstrækkeligt areal til parkering, baseret på byggeriets 

anvendelse. Parkeringsnormen danner udgangspunkt for at 

stille et parkeringskrav i en lokalplan og i en byggetilladelse. 

Der er angivet en særlig parkeringsnorm for Aalborg Midtby, 

se afgrænsningen på kortet nedenfor. 

Bebyggelsens anvendelse 

Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm, 

der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. 

Ved blandet anvendelse fastsættes antallet 

af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte 

anvendelser. Hvis det ikke er muligt at placere bebyggelsen 

under en af de givne anvendelseskategorier, fastsættes 

parkeringsbehovet på baggrund af en konkret analyse med 

efterfølgende politisk behandling, som beskrevet under "Undtagelser 

fra Parkeringsnormerne". 

Undtagelser fra parkeringsnormerne 

I særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvigelser 

fra parkeringsnormen skal godkendes af Teknik- og 

Miljøudvalget, enten direkte eller igennem en lokalplanproces 

eller en tilsvarende planproces. 

Ved "særlige tilfælde" forstås: 

• Større områder med blandede funktioner, hvor summen 

af kravet til de enkelte funktioner ikke giver et retvisende 

billede af parkeringsbehovet. 

Skydebanevej 

1:35.000 

Annebergvej 

Kastetvej 

Lindholmsvej 

Afgrænsning af Aalborg Midtby i relation til parkeringsnormen. 

Vestre Alle 

Hasserisgade 

• Større byomdannelsesprojekter, oftest i forbindelse med 

en lokalplanproces, hvor parkeringsnormen ikke giver et 

retvisende billede af parkeringsbehovet. 

• Arealanvendelser med særlige forhold, hvor parkeringsnormen 

ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet, 

fx produktionsvirksomheder med særlige pladskrav eller 

skifteholdsdrift. 

De forudsætninger, der ligger til grund for at fastsætte parkeringskrav, 

der afviger fra parkeringsnormen, fx aftaler om 

dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på 

relevante ejendomme. 

Udlæg og anlæg 

Med udgangspunkt i parkeringsnormen fastsættes et parkeringskrav, 

der fastlægger, hvor mange parkeringspladser, 

der skal UDLÆGGES areal til. Som udgangspunkt skal alle 

parkeringspladser ANLÆGGES, inden ny bebyggelse/ændret 

anvendelse kan tages i brug. 

Parkeringsarealer 

Parkeringsnormen regulerer antallet af parkeringspladser. 

Udformningen af parkeringsarealerne, herunder arealforbrug 

pr. parkeringsplads, skal følge vejreglerne. 

Parkering for personer med nedsat funktionsevne indgår i 

det samlede antal parkeringspladser. Med hensyn til antal, 

udformning og placering af disse pladser henvises til bygningsreglement 

08 og DS-håndbog 105 "Udearealer for alle 

– Anvisning for planlægning og indretning med henblik på 

handicappedes færden". 

Nyhavnsgade 


Magnoliavej 

1km 

Åvej 

Vestre Fjordvej 

Hasserisvej 

Blegdalstien 

Furvej 

Viaduktvej 

Klostermarken 

Kong 

Vestergade 

Thistedvej 

Dannebrogsgade 

Christians 

Alle 

Jern banebroen 

Hobrovej 

Vesterbro 

Enggårdsgade 

Højvangsvej 

Limfjordsbroen 

Asylvej 

Skansevej 

Jyllandsgade 

Østre Alle 

Sønderbro 

Kløvervej 

Violvej 

Østergade 

Engvej 

Østerbro 

Sundsholmen 

Uttrupvej 

Øster Sundby Vej 

Østre Alle 

Hadsundvej 

Tagensvej 

Hirsevej 

Ullavej 

Filstedvej 

Elisevej 

Aftenvej 

Lemvigvej

Parkeringsnormer: Bilag F 



Parkeringsnorm for biler 

Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til biler benyttes flg. parkeringsnorm: 

Andet byggeri Erhvervsbyggeri Boligbyggeri 

Bebyggelsens anvendelse P-norm for Aalborg Midtby Standard p-norm 

Boliger ½ p-plads pr. bolig - 

Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav) ½ p-plads pr. bolig 2 p-pladser pr. hus 

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. hus/lejlighed. 

P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg 

Etagehuse (etage) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig 

Ungdomsboliger, kollegier, 

enkeltværelser og ældreboliger 

1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 boligenheder 

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal 

(excl. garageareal) 

Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 100 m2 Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser 

Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser 

Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenheder 1 p-plads pr. overnatningsenhed 

Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser 

Dagligvarebutikker, herunder supermarked, 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 

lavprisvarehus, discountbutik og kiosk 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal 

Udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal og 

1 p-plads pr. 100 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal 

Udvalgsvarebutikker til pladskrævende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 varegrupper, udvalgsvarebutikker med 

værksted 

bruttoetageareal 

Klinikker, service og butikslignende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 formål, fx frisør eller rejsebureau 

(se Bilag A for eksempler) 

bruttoetageareal 

Engroshandel (se Bilag A for eksempler) 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal 

Kulturelle formål, herunder teatre, 

biografer og lign. 

1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser 

Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer som hallen 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må 

må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) 

Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser 

Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal 

Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 

1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 1 p-plads pr. 4 elever over 18 år 

Daginstitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser 

Plejehjem, døgninstitutioner og lign. 1 p-plads pr. 8 normerede institutions- 1 p-plads pr. 4 normerede institutionspladser 

samt 1 p-plads pr. 8 ansatte pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte 

Parkeringsnorm for cykler 

Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes flg. parkeringsnorm: 

Bebyggelsens anvendelse Cykelparkeringsnorm 

Etagehuse, ungdomsboliger mv. 2 pr. bolig 

Kontor 1 pr. 100 m 2 

Fabriks-, lager- og værkstedsbygning ½ pr. 100 m 2 

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m 2 

Teatre, biografer og lign. 2 pr. 10 siddepladser 

Idrætshaller 3 pr. 10 personer 

Sportsanlæg 3 pr. 10 siddepladser 

Skoler og uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 elever 

Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Sikres et passende antal i h.t. passagertilgang 

November 2011 40

1359r 

1413e 

"gd" 

"gd" 

"gd" 

635 

636 

637 

Fjordgade 

676f 

"ca" 

Søndergade 

Nytorv 

1424 

Ejerlav: Aalborg Bygrunde 

676a 

1413d 

660a 

675a 

Signatur 676h 

676g676l 

856857 

858 

"hg" 

662b 

"fp" 

Lokalplangrænse 

Delområdegrænse 

Ejerlavsgrænse 

519b 

518m 

518o 

518k518p 

1429 

518q 

518g 

Gammel Havn 

1413b 

1413g 

"id" 

vej 

Rendsburggade 

Rendsburggade 

662a 

670a 

"cl" 

1373d 

669b 

669a 

Sankt Hans Gade 

1413f 

Rendsburggade 

"cg" 

707a 

"fy" 

vej 

B 

Nyhavnsgade 

860 

882 

861g 862 

0 10 20 30 40 50 60 70 

863a 

Mål 1:1.500 i A3-format 

80864a 90 865a 100 m 

866a 

1417a 

"cz" 

903 

904b 

881d 878a 863a 

867 

868 

1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 

672a 

1430 

1431 

1413h 

708 

706 

686 

707b 

1373b 

1373c 

Østerbro 

705a 

"ic" 

Nørregade 

vej 

703 

702b 

904a 

1373h 

1373f 

"ch" 

700f 

700e 

700d 

"ci" 

700i 

700h 

"hi" 

"cm" 

Løkkegade 

1413b 

700m 

700o 

700g 

697 

700l 

905 906p906o 

906a 

700n 

Limfjorden 

700a 

A 

696b 

vej 

696d 

1373e 

1373a 

696g 

Matrikelkort: Bilag 1 



696f 

1413a 

Kjellerups Torv 

"hk" 

1399 

725c 

1399 

1373i 

725e 

vej 

Teglgårds Plads 

725d 

vej 

Stuhrsvej 

vej 

"fg" 


Hørfrøgade 

1413c 

"gf" 

1380 

1382 

Værftsvej 

"ge" 

1374 

Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 3.10.2011 

"bq"

Slotspladsen 

Fjordgade 

Signatur 

Utzon Center 

Friis 

Søndergade 

Nytorv 

Friis 


Gammel Havn 

Delområdegrænse, delområde A og B 

Byggefelt 1, 2, 3 og 4 

Byggefelt Rendsburggade 6 


Udsigtslinje 

Kvægtorvet. Kan nedrives 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 m 


hotel 

Rendsburggade 



Rendsburggade 

Byggefelt 

3 

Nørregade 

Rendsburggade 6 

Nyhavnsgade 

1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. 

B 

Østerbro 

Byggefelt 1 

Løkkegade 


Kvægtorvet 

Arealanvendelse: Bilag 2 



A 

Byggefelt 2 

Byggefelt 4 

Limfjorden 


Nordkraft 

Musikkens Hus 


Stuhrsvej 


Hørfrøgade 

Værftsvej 

Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 3.10.2011

Slotspladsen 

Nytorv 

Fjordgade 

Signatur 

Utzon Center 

Søndergade 

Friis 


Gammel Havn 

Delområdegrænse, delområde A og B 

Principiel fremtidig bebyggelse 

Aktiv facade 

Åben facade 

Rendsburggade 

hotel 

Byrum med offentlig, grøn og rekreativ karakter 


Byrum med semioffentlig karakter, principiel placering 

Sekundær adgangsvej jf. pkt. 8.1 og 8.2 

Passage 

Vejadgang til p-kælder 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 m 


1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 


Rendsburggade 

B 

Nyhavnsgade 

Nørregade 

Rendsburggade 6 

Østerbro 

Løkkegade 

Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. 


A 

Byrum, trafik m.m.: Bilag 3 



Limfjorden 

Vejadgang til 

p-kælder 


Nordkraft 

Musikkens Hus 


Stuhrsvej 


Hørfrøgade 

Værftsvej 

Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 3.10.2011

Illustrationsskitse: Bilag 4 


Undervisning, boliger, erhverv mv. vest for Musikkens Hus, Aalborg Midtby 

Udarbejdet af Henning Larsen Architects. 

Illustrationsskitsen er til vejledning og 

inspiration og er derfor ikke bindende. 

Ikke i mål 

Aalborg Kommune • Teknik- og Miljøforvaltningen • 24.5.2011

Oversigtskort 



Limfjordsbroen 

Boulevarden 

100 m 

1:8.000 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Plan & Byg 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Strandvejen 

Slotspladsen 

Nytorv 

Utzon 

Center 

Friis 


Jyllandsgade 

Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 

plan.byg@aalborg.dk 

Limfjorden 


Nordkraft 

Stuhrsvej 

Østerbro 


Nyhavnsgade 

Fyensgade 

Færøgade 

17.3.2010 Lokalplanskabelon InDesign

Lokalplan 1-1-111 - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?