Ayn Rands Hymne - Libertas

ankerotten: Frederik VI’s fyndord ” Nu ville vi alle spare”! –
1800-tallet var i det hele taget de økonomiske udfordringers
epoke. Statsbankerotten var den første udfordring. Nu skulle
landet økonomisk genrejses, og udfordringen blev taget op
ikke blot af Frederik VI, men af alle landets borgere. Det blev
sparsommelighedens tid, da tæring blev sat efter næring.
Sparsommelighed og hårdt arbejde bragte os på fode igen,
og den nye ånd fik vort kulturliv til at blomstre som aldrig før
(Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H.C. Andersen, Søren
Kierkegaard, Thorvaldsen, Eckersberg og Købke). – Den
anden udfordring kom efter krigen med Tyskland, efter 1864.
Også da blev sparsommeligheden og industrielt initiativ
de afgørende faktorer over for udfordringen (Tietgen og
Dalgas). – I vort århundrede blev fattigdommen efter Anden
Verdenskrig også mødt med sparsommelighed og initiativ i
1950erne. Den store ulykke, som ramte os, var tressernes
store overflod. Da mistede man sansen for, hvad sparsommelighed
betød, og da den økonomiske depression ramte
os med oliekrisen i halvfjerdserne, havde vi glemt, hvorledes
man møder en udfordring. Den dag, da livremmen skulle
spændes ind, tog man ikke imod udfordringen, men alle
krævede blot mere i inflationskompenserende løn ganske
uden hensyn til, at enhver burde kunne se, at der ikke var
dækning herfor i produktionen. Inflationen fik frit løb – hver
gang. – Inflation er en af de uhyggeligste samfundssygdomme.
Ikke blot ødelægger den en af de vigtigste menneskelige
økonomiske dyder, sparsommelighed – for ingen vil jo lægge
kapital op, når den i morgen er mindre værd – men den gør
menneskene urolige og frygtsomme (over for morgendagen)
og splitter derved deres sind. Den rammer de små og fattige
hårdest. Har de nogen sinde læst Frødings gribende digt
”På Värnamo Marknad” om bondepigen og bondeknøsen
(på Karls XII’s tid), der træffer hinanden og aftaler at mødes
hvert år på markedet, medbringende deres opsparede skillinge,
indtil de kan gifte sig; men hvert år er deres opsparing
blevet til intet på grund af inflationen. Når man har læst dette
digt med dets menneskelige tragedie, vil man forstå dybden i
inflationens ondskab og den samfundsmæssige gift.
Udfordringens betydning
Tager man ikke imod en udfordring, og rejser man sig ikke
imod den – ja, så slipper man vel for at slås, men så må man
senere tage pryglene ikke blot økonomisk, men også moralsk.
– Rejser man sig over for en udfordring, udvikles ens
modstandskraft og personlighed - giver man efter og søger
den nemme inflationære løsning og den øjeblikkelige fordel:
fred og velvære, slappes ens modstandsdygtighed og begrænses
ens personlighedsudvikling. Der er en psykologisk
og derfor også socialpsykologisk betydning i modstandsvilje
og fremgangsvilje; den bryder stagnation og opløsning og
skaber en ny ”rejsning”. Det er et af tilværelsens fundamentale
træk, at en stræben mod et mål belønnes – også selv om
man ikke når det mål, man har sat sig, således at belønningen
kommer til at tage form af en personlighedsudvikling. Og
på samfundsmæssigt plan tager det form af en åndelig folkelig
rejsning, således som den der fulgte de fattige, sparsommelige
år efter statsbankerotten i 1913 og efter nederlaget i
26 |
Nr. 45-46
1864 – i begge perioder med Grundtvigs folkelige vækkelse
som katalysator.
Også i samfundsøkonomien er den enkeltes stræben mod at
skabe en levende og udviklingsdygtig virksomhed et væsentligt
træk. Det er de tusinder af nystartede virksomheder,
der i et gunstigt erhvervsklima er med til at skabe de mange
tusinde arbejdspladser. Og det er karakteristisk, at selv i et så
erhvervsfjendtligt samfund som det danske, er der stadig i
befolkningen et levende ønske om at skabe noget nyt selv og
at få lov til at udvikle det. At drømmen om ens eget virke og
initiativs succes stadig lever i unge, driftige mennesker i vort
samfund, ser vi af, at stadig nye små virksomheder dukker
op uden hensyn til de økonomiske vanskeligheder og til de
store veletablerede virksomheders konkurrence. Ganske
vist kan de fleste nyetablerede virksomheder i det kolde og
fjendtlige klima ikke overleve ret længe; de må hurtigt give
op, men atter andre dukker så op. Denne trang til selv at ville
noget er det grundlag, vort økonomiske samfund til syvende
og sidst hviler på.
Omvendt er det velfærdssamfundets psykologiske og
moralske bagside, at det udvikler eftergivenhed, så ingen tør
stå op og sig nej til krav om stadig mere velfærd, selv om
de produktionsmæssige forudsætninger derfor er udtømt og
forsvundet. Hvis ingen har mod til at sige nej dertil, vil vor
samfunds økonomiske grundlag opløses og drage det politiske
med sig, så vort retssamfund forsvinder. Og desværre
lærer historien os, at det er de små i samfundet, dette går
mest ud over.
Ingen skal komme og sige, at vi ikke er blevet advaret gennem
vor historie og blevet belært om bodemidlerne. Men i
vor statistiske tid, der er så domineret af computere, og hvori
lommeregnere er så lette at komme til, tænker man kun i tal
og statistiske kurver og ikke længere i psykologiske baner.
Man tænker statisk og dynamisk. I stedet for at anspore
den menneskelige ambition, energi, idérigdom og sparsommelighed
tænker staten kun på at sætte sig på de penge, der
indtjenes, og udregner, hvad disse kan indbringe i statskassen,
og hvad pengene kan bruges til for at gøre tilværelsen
behageligere med den sikre følge, at den bliver ubehageligere
for næste generation. Det økonomiske langsyn og perspektiv
kan være på et meget lille sted.
Vestens problem
De lande, hvori befolkningen sparer mest op, vil være – og
blive – de lande, der kommer økonomisk i spidsen. Hvorfor?
Fordi de bliver i stand til at finansiere industrielle initiativer
og dermed den teknologiske udvikling. Det er de to afgørende
faktorer i et samfunds økonomiske udvikling: opsparing
og initiativ. Derfor ligger lande som Japan og Schweiz
og i nogen grad Vesttyskland i spidsen. Befolkningen sparer
mere end andre lande, og initiativet blomstrer uden i for høj
grad at hæmmes af staten. USA er begyndt at sakke noget
bagud, da det kniber med opsparingen; men på grund af
den dynamik, der stadig er i USA’s befolkning, særlig i de