Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
60, 65, 70 eller 75 minutter. Ved en spændvidde på 75 minutter<br />
får en lærer i forberedelsestid skænket et tillæg, som<br />
virkelig kan mærkes.<br />
Med et overvældende flertal besluttede lærerforsamlingen at<br />
gå ind for timer på 75 minutter. Et par undervisere udtrykte<br />
en forsigtig skepsis over for det pædagogisk forsvarlige i<br />
ordningen. Tom Struve protesterede derimod højlydt. Det<br />
er forrykt! En spændvidde af den karakter vil tvinge lærerne<br />
over i helt uhensigtsmæssige undervisningsformer. I skal<br />
ikke regne med min medvirken i galskaben.<br />
Men indvendingerne druknede i flertallets begejstring over<br />
fagforeningsmandens snarrådighed. Amterne kommer ikke<br />
til at spare en krone.<br />
Bodil Martinsen glædede sig over den pædagogiske udvikling<br />
på skolen. Timer på 75 minutter udgjorde i sandhed en<br />
fornyelse i gymnasieverdenen. Hun fulgte op på succesen<br />
med udnævnelse af flere klasselærere til hver klasse, oprettede<br />
workshops, nedsatte lærerteams og opmuntrede til<br />
tværfaglighed og gruppeeksamen. Åben dørene og nedbryd<br />
væggene mellem klasser, årgange og fag!<br />
Hun vil åbenbart lave skolen om til en løsdriftstald. Tom<br />
Struve rystede på hovedet. Imidlertid var hans autoritet på<br />
Marklund stærkt aftagende. Faktisk blev han mere og mere<br />
isoleret. Han kunne ikke undgå at registrere, at kollegerne<br />
dæmpede snakken om skole og undervisning, når han<br />
nærmede sig en sofagruppe, hvilket dog ikke generede ham<br />
synderligt. Tom gav pokker i vejrhanens stilling og flertallets<br />
mening.<br />
Profitten kom mere og mere til at styre den pædagogiske<br />
debat på gymnasiet. Hvad får vi for det? Hvad giver det i<br />
timereduktion? Og minuttælleriet tog til. I det skjulte simrede<br />
dagsordenen: Hvad skal der til for at fastholde firedagsugen?<br />
Kan vi med den og den foranstaltning ligefrem komme ned<br />
på tre dage? Hovedparten af lærerne boede i større byer<br />
ganske langt fra Marklund. Megen tid henslængtes i forvejen<br />
på asfalten.<br />
Forbavsende hurtigt blev den materielle grådighed pædagogiseret.<br />
Bodil Martinsens sprog sejrede. Nu begyndte<br />
også lærerne at tale om udvikling og fornyelse. De indførte<br />
modtræk over for Amtsrådsforeningen skulle i virkeligheden<br />
begribes som pædagogiske fremskridt, der sigtede mod at<br />
forbedre skolen. Navnlig forekom kredsen af nyere ansatte<br />
i lærerstaben aktive og dominerende. GL-fyrene, som Tom<br />
Struve kaldte dem, tog fat på at omdefinere lærerrollen. En<br />
lærer bør først og fremmest opfatte sig selv som innovator<br />
og ressourceperson, som developer, facilitator, coacher<br />
og omsorgsfigur. Slagordene fik mere og mere karakter af<br />
besværgelser. Det er vigtigt at profilere skolen og selvudvikle<br />
eleverne! Vi kan ikke bare stå i stampe. Efterhånden troede<br />
de selv på ordenes magi.<br />
36 |<br />
Nr. 45-46<br />
Der var sæson for udviklingssamtaler, som foregik på<br />
rektors kontor. Bodil Martinsen lagde meget vægt på disse<br />
personlige møder med personalet. Yngre lærere fandt dem<br />
helt i orden. Ganske så glat gik det ikke med de erfarne i den<br />
pædagogiske bestilling. Udviklingssamtaler, hvad skal det<br />
være godt for?<br />
Tom Struve skjulte ikke sin foragt for disse såkaldte udviklingssamtaler.<br />
Narreværk og tidsspilde. Han nægtede kort<br />
sagt at være med, ligesom han udeblev fra andre møder,<br />
især gruppemøderne om den fælles målsætning og kollektive<br />
strategi. Men denne gang ville han godt sætte et par ting på<br />
plads over for Bodil Martinsen, og mødet kom da heller ikke<br />
til at gå stille af.<br />
Hun startede med at fremføre et standardspørgsmål: Hvordan<br />
synes du, at det går i undervisningen?<br />
For Marklund Gymnasium går det skidt, lød svaret, undervisning<br />
i ordets sande betydning er stærkt på retur. Skolen står<br />
ikke ved sig selv som skole, og lærerne står ikke ved sig selv<br />
som lærere. Og det er et forræderi, som du er med i.<br />
Bodil Martinsen lod sig ikke overrumple. Hun var indstillet på<br />
en kontant meningsudveksling. Du har en alt for snæver opfattelse<br />
af begrebet skole, Tom Struve, en skole udgør et fællesskab,<br />
og skolen udvikler sig i fællesskabet. Du overser, at<br />
den skabende proces er en frugt af samspil og samarbejde,<br />
og set over det lange stræk er denne proces anonym. I hvert<br />
fald kollektiv. En lærer samarbejder med andre, inspirerer og<br />
lader sig inspirere af gruppen. Det er udviklingens motor.<br />
Helt forkert fru Martinsen, en lærer må sætte sin egen standard,<br />
skabe sin egen profil. Som underviser arver man intet,<br />
man opbygger nye handlemønstre. Hver lærer skaber sin<br />
egen betydning, støber sin egen form og sætter sit eget mål.<br />
Hvor skulle ånden ellers komme fra i undervisningen?<br />
Den enkelte har aldrig fundet på noget. Udvikling opstår, når<br />
mennesker løfter i flok. Hun så direkte på ham. Samfund, hr.<br />
Struve, betyder at finde sammen.<br />
Individualismen har skabt det væsentlige i historien, svarede<br />
han roligt, kollektive perioder udretter meget lidt. Menneskeskaren<br />
i slavelejre kan bankes til at tæmme floder og<br />
bygge kraftværker, men det er selvejerne i de frie samfund,<br />
der løber med pokalen. Storhed og blomstring begynder<br />
med det enkelte individ. Sådan er det også med en skole. En<br />
skoles ry skabes af individualister i lærerkorpset. Intet kan<br />
sættes i stedet for lærerpersonligheden. Eneren er udviklingens<br />
drivkraft. Marklunds undervisere skal ikke løfte i flok.<br />
En seriøs underviser maksimerer sine talenter og yder det<br />
mulige. Kun på den måde bringes en lærerstabs samlede<br />
åndskraft i spil.<br />
Ingen forbyder dig at være kreativ, Tom Struve, du kan...
Change language