Århus Kommunes kostpolitik - Aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNES
KOSTPOLITIK
- for børn i kommunale dagtilbud
Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling

2
Kostpolitik
- for børn i daginstitutioner og dagpleje
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kosten skal leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger
for kost til børn
Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum,
de er i dagtilbud
Maden skal passe til barnets udvikling og alder
Dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg
af fødevarer
Diætkost skal være lægeligt begrundet
Maden, der serveres i dagtilbudene, tager udgangspunkt i
dansk kulturtradition
Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet
Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt
samvær og fællesskab
Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag
Det anbefales, at dagtilbud med madordninger har et
kostudvalg

Århus Kommunes kostpolitik
- for børn i kommunale dagtilbud
Denne pjece indeholder Århus Kommunes kostpolitik for børn
i alderen 0 til 14 år i dagtilbud - det vil sige i dagpleje og i
daginstitution. I dagplejen er der fuld kostordning til børnene,
mens det i Kommunens daginstitutioner er op til den enkelte
bestyrelse at beslutte, om der er hel, delvis eller ingen kostordning.
Formålet med at have en kostpolitik er at sikre den ernæringsmæssige
kvalitet af den mad, børnene spiser, mens de er i dagtilbud.
Uanset om maden tilberedes af dagplejeren, en ansat i
institutionen eller forældrene selv.
Pjecen henvender sig derfor både til ansatte og forældre og er
tænkt som en støtte og inspiration til at sikre sund mad, men
også til at skabe grobund for et godt socialt samvær i forbindelse
med måltiderne.
Ole Kiil Jacobsen
børn og unge-chef
3

4
1.
Kosten skal leve op til sundhedsmyndighedernes
anbefalinger for kost til børn
Børn i kommunale dagtilbud spiser i gennemsnit 2-3 måltider
om dagen, mens de er i dagtilbud. Maden, der laves i dagtilbudet,
skal have en høj ernæringsmæssig værdi, være varieret,
smage godt og se indbydende ud. Dette gælder uanset hvor
mange måltider, dagtilbudet tilbyder om ugen.
Maden skal indeholde en passende mængde energi samt protein,
fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler i mængder, der
passer til børnenes alder og vægt. Maden til børn under 3 år
skal have et lidt højere fedtindhold.
Fødevaredirektoratets 7 kostråd er et godt udgangspunkt at
arbejde efter. Kostrådene er med til at sikre passende variation
i kosten.
De 7 kostråd:
1
2
3
4
5
6
7
Spis meget brød og gryn
Spis frugt og mange grøntsager hver dag
Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
Spis ofte fisk eller fiskepålæg - vælg forskellige slags
Vælg mælkeprodukter og ost med et lavt fedtindhold
Vælg kød og kødpålæg med lavt fedtindhold
Brug kun lidt smør, margarine og olie

Protein er byggesten for muskelvæv, knoglevæv og de indre
organer. Generelt indeholder børns kost en passende mængde
protein. Børn under 1 år kan ikke tåle alt for store mængder
protein. Derfor skal proteinrige fødevarer gives i mindre
mængder i barnets første leverår.
Fedt er en vigtig energikilde, især for spæd- og småbørn. Små
børn vokser hurtigt, og det kan være svært at dække deres
energibehov via almindelig kost. For at sikre, at maden indeholder
energi nok, skal der tilsættes 1 teskefuld fedtstof i hver
portion grød eller grøntsagsmos til børn under 1 år.
Kulhydrat er børnenes vigtigste energikilde. Kulhydraterne bør
komme fra groft brød, kartofler, ris og pasta samt grøntsager
og frugt. Fuldkornsprodukterne har det højeste vitamin og
mineralindhold.
Sukker er også et kulhydrat. Da sukker alene bidrager med
energi, og ingen andre næringsstoffer, bør indtagelsen af sukker
og sukkerholdige fødevarer være så lav som muligt. Børn
i alderen 1-3 og 4-6 år bør højst indtage henholdsvis 36 g 41
g sukker pr. dag.
Børn i Danmark er generelt dækket godt ind med vitaminer
og mineraler. Kostundersøgelser viser, at børn får lidt for lidt
D-vitamin, jod og jern. Vitamin- og mineraltilskud gives ikke i
dagtilbudet, da det regnes for at være hjemmets ansvar. Maden
til de mindste børn skal normalt ikke tilsættes salt. Det er
dog ikke nødvendigt at gøre maden saltfri - småbørn kan fx
godt spise kartofler kogt i letsaltet vand.
Protein
Fedt
Kulhydrat
Sukker
Vitaminer
og mineraler
5

6
2.Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i
det tidsrum, de er i dagtilbud
Børn har brug for flere mættende måltider om dagen, og barnet
skal samtidig have dækket sit energibehov. Frugt og grønt
fylder meget i maven, men indeholder ikke ret meget energi,
og det kan give en falsk mæthed. Når der indgår groft brød,
ris, kartofler eller pasta i et måltid, kan børnene næsten altid
blive mætte.
Morgenmaden bør bestå af groft brød, havregryn, müsliprodukter,
mælk og ost
Formiddagsmåltidet kan bestå at lidt brød, frugt/grønt og
vand
Frokostmåltiderne kan bestå af varme middagsretter eller
rugbrød med pålæg
Eftermiddagsmåltidet kan bestå af fx brød/rugbrød, mælk,
ost, pålæg og et stykke frugt/grønt.
Sidst på eftermiddagen kan gives et lille mellemmåltid i
form af en grovbolle eller et stykke rugbrød, samt evt. lidt
frugt.
Oversigt over, hvad børn i forskellige aldersgrupper har brug
for - se bilaget: Faktaoplysninger om små børns mad s. 11.
Det er vigtigt, at børnene indtager væske nok, mens de er i
dagtilbud. Der skal tilbydes vand mellem måltiderne, især i
sommerperioden, samt når børnene har været fysisk aktive.

3.
4.
5.
Maden skal passe til barnets udvikling og alder
Det er vigtigt, at større børn bruger deres tænder og kæber
og får mad, der kræver noget tyggearbejde. Når børn kan
tygge, er det godt med klapsammen-madder, frugt, små stykker
agurk osv. Start med bløde bidder til de små børn og giv
senere mere »biderigtig« mad, som barnet selv kan tage op
med fingrene.
Dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste
i valg af fødevarer
Der er både en økonomisk, en smagsmæssig og en ernæringsmæssig
gevinst ved at variere maden efter årstiderne.
Der foretrækkes økologisk dyrkede råvarer, hvor det er muligt
- af hensyn til børnenes sundhed og miljøet.
Det bør tilstræbes, at forarbejdede produkter indeholder så få
tilsætningsstoffer som muligt.
Diætkost skal være lægeligt begrundet
Diætkost er mad, som indgår i en behandling, fx hvis et barn
har sukkersyge eller en fødevareallergi/-intolerance, som kræver,
at enkelte fødevarer udelades i kosten.
Kostomlægning skal ske efter drøftelse med familiens læge
eller speciallæge. Dagtilbudet skal have en skriftlig vejledning
fra læge/speciallæge med anvisninger på hvilke hensyn, der
skal tages i forhold til kosten. Maden til børn på diæt skal så
vidt muligt sammensættes af de fødevarer, som børnegruppen
i øvrigt bliver tilbudt.
7

8
6.
7.
Mad, der serveres i dagtilbudene, tager udgangspunkt
i dansk kulturtradition
Den mad, der tilbydes i dagtilbudene, skal give alle børn - uanset
kulturel baggrund - lige mulighed for at spise sig mætte
i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes
forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet kan bruges som
et pædagogisk værktøj til at fremme en gensidig forståelse.
Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte
fødevarer for deres børn.
Bestyrelserne i dagtilbudene kan løbende drøfte og aftale afvigelser
i kosttilbudet i forhold til børnesammensætningen.
Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring
måltidet
Børnene inddrages i madlavningen, hvor det er muligt og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Et måltid handler ikke kun
om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring
måltidet - produktion af egne fødevarer, indkøb, tilberedning,
borddækning, servering og oprydning - består af en række
praktiske og sociale processer, som børn elsker at tage del i.
I naturen og omgivelserne kan børnene selv være med til at
dyrke og indsamle bær og køkkenurter. Køkkenet er ideelt
som værksted, hvor børnene kan eksperimentere med smag,
følesans og motorik - og så kan resultaterne spises.

8.
9.
Børnenes måltider skal give grobund for et godt
socialt samvær og fællesskab
Maden skal se indbydende ud, og det er vigtigt, at der skabes
en god stemning, når børn og voksne samles omkring måltidet.
Spisetiderne kan være fleksible, således at børnene spiser
sammen i mindre grupper, så der tages hensyn til aktiviteter i
dagtilbudet og børnenes behov.
Det er en god idé, at forældre og personale en gang imellem
overvejer og drøfter de gældende spiseregler og således sikrer,
at samværet mellem børn og voksne under måltidet prioriteres
højt.
Gode hygiejniske vaner som at vaske hænder, før man tilbereder
og spiser mad, er vigtige for at forebygge smitsomme sygdomme.
Tandbørstning kan indgå som en naturlig afslutning
på et måltid.
Forældrene skal orienteres om kostplanen ved et
opslag
Forældrene kan bedre tilrettelægge menuen hjemme, når de
ved, hvad deres barn har spist i dagtilbudet. På den måde får
barnet en så varieret og ernæringsrigtig mad som muligt. En
god kostplan i dagtilbudet kan også inspirere og motivere til
nye madvaner i hjemmet.
9

10
10.
Det anbefales, at dagtilbud med madordninger
har et kostudvalg
Kostudvalget kan bestå af forældre og personale.
Kostudvalget kan udarbejde en kostpolitik ud fra retningslinjerne
i Århus Kommunes kostpolitik.
Et kostudvalg i dagtilbudet giver en større sikkerhed for, at
madordningen løbende vurderes, og at dagtilbudets kostpolitik
revideres for at imødekomme individuelle behov for kost i
dagtilbud med specielle børnesammensætninger.
Kostudvalget kan også medvirke til, at både børn, forældre og
personale får en større viden om sund mad, fx gennem foredrag,
kurser og temadage.
Kilde: FDB

Faktaoplysninger om små børns mad
Hovedgrupper af fødevarer - vejledende mængder pr. dag:
Fødevare 1-3 år 4-6 år 7-10 år
Brød og gryn 125 g 175 g 250 g
Mælkeprodukter 1/2 l 1/2 l 1/2 l
Ost 20 g 20 g 20 g
Kartofler 75 g 100 g 200 g
Frugt 50 g 200 g 200 g
Grøntsager 75 g 200 g 200 g
Kød, fisk, indmad 50 g 80 g 80 g
Æg 1/2 stk 1/2 stk 1/2 stk
Fedtstof 20 g 25 g 25 g
Kilde: Forbrugerinformationen 2002
Mælk til børn - et overblik
Alder Mælketype
6-9 måneder Modermælk, modermælkserstatning, mindre mængder sødmælk
og surmælksprodukter af sødmælk
9-12 måneder Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og
surmælksprodukter af sødmælk
1-2 år Letmælk og surmælksprodukter af letmælk
Over 3 år Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk
samt surmælksprodukter af disse mælketyper
Kilde: Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet 2002
Anbefalet energifordeling til børn ( i % )
Protein Fedt Kulhydrat
0-6 måneder 7-10 40-55 35-55
6-12 måneder 7-10 35-45 45-60
1-2 år 10-15 30-35 55-50
Over 3 år 10-15 max. 30 55-60
Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 1996
Flere oplysninger på internettet:
www. altomkost.dk
www.astma-allergi.dk
www.ernaeringsraadet.dk
www.forbrug.dk (Forbrugernes Hus)
www.foedevareallergi.dk
www.madpakkeservice.dk
www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen)
www.tjeksundheden.dk
www.6omdagen.dk
11

Udarbejdet af:
Tværfagligt Råd
Børn og Unge-afdelingen
Oktober 2004
Udgivet af:
Århus Kommune
Magistratens 1. Afdeling
Børn og Unge-afdelingen
© Copyright:
Magistratens 1. Afdeling
Layout:
Kommunikationsafdelingen
Vicky A. Nielsen
Foto:
Jonna Fuglsang Keldsen
ISBN:
87-88357-48-1
Trykt hos:
Werks Offset A/S
ÅRHUS KOMMUNES
KOSTPOLITIK
- for børn i kommunale dagtilbud