AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar

10
i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet til
produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft en
meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb.
Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs – vi
får jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.
Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe
behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydelig
bruttoafgang fra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50 – 100.000 personer, men en stor del
heraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre
arbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil
være et sted mellem 10 og 20.000 personer. Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at den
private sektor indenfor en overskuelig årrække vil kunne øge efterspørgslen væsentligt efter
arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsat
international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne bruge en hel del af
de 140.000, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer. Men den vil jo ikke få
lov hertil pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til 2020. Og når
der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod 200.000 bruttoledige.
Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre 140.000 efterlønnere, vil den
demografiske udvikling langt fra skabe beskæftigelse til dem. Nettoresultatet bliver således
en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring 100.000 personer.
Ad 3) Heller ikke det borgerlige argument for afskaffelse af efterlønnen er gangbart om, at
efterlønnerne jo bare blive i job, hvis de ikke kan gå på efterløn og at hermed ikke bare
beskæftigelsen af ældre, men også den samlede beskæftigelse vil øges. Fakta er, at
bruttoledigheden på 170.000 personer er udtryk for, at der totalt set på det samlede
arbejdsmarked mangler 170.000 jobs. Og arbejdsmarkedet er sammenhængende. Hvis
ældre bliver i deres jobs, kommer yngre ikke ind. Paradoksalt nok kan efterlønnens
afskaffelse således medføre en stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed oveni de høje 15 pct.,
som den nuværende ungdomsarbejdsløshed er på. Hertil kommer, at der ikke grund til at
vente andet, at afskaffelse af efterlønnen vil medføre også en betydeligt højere
ældrearbejdsløshed end gældende for arbejdsmarkedet i gennemsnit. Simpelthen fordi det
grå guld er en myte, som dækker over, at ældre medarbejdere i stor udstrækning IKKE er
ønskede på arbejdsmarkedet.
Ad 4) Realiteterne er, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse
af efterlønnen i realiteten er et dække for et mål om rent faktisk at øge arbejdsløsheden for
at forringe lønningerne for danske lønmodtagere. Bortset fra det dybt asociale heri, vil det
imidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse
accepterer op til 10 års fremtidig lønstagnation. Men dette er jo også helt urealistisk og
resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed,
øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt til
at 70´ernes, 80´ernes og 90´ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for
den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen.