AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar

navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af
manglende beskatning af kapitalgevinster.
12
Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik.
Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det et
prioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes eller
det skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium?
Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne?
Regeringen har påstået, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtone
uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale forskelle mellem efterlønnere og andre. I
forlængelse heraf har man ligefrem påstået, at tilgangen til efterlønnen ikke har noget med
sådanne forhold at gøre, men skyldes at efterlønnerne slet og ret ”bliver forgyldt”. Men det
er fiktion.
Fakta er, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre
del af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest
helbred og oveni de med laveste indkomster. Og en efterløn har intet med forgyldning at
gøre. Dækningsgraden i forhold til hidtidig indkomst er kun mellem 50 og 60 procent for en
ufaglært og 50 og 60 procent for en faglært. Ikke ligefrem noget luksusliv.
Tilmed og nok så væsentligt gør der sig ydermere en kæmpeforskel gældende på
efterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke
er der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder.
Og en typisk LO arbejder vil kun modtage en udbetaling på omkring 20.000 kr om året fra
pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65 årig, mens en Djøf ‘er, vil modtage 10
gange så meget.
Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de med
længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil
have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte.
Efterløn og velfærd.
Som ved tidligere ”velfærdsreformer” stiller VK også ved denne efterlønsreform i udsigt, at
nu vil velfærden, væksten og beskæftigelsen og de offentlige finanser være sikret. Men det er
kun glasur, som skal få endnu en velfærdsforringelse til at glide ned og der er ingen grund
til at regne hermed.