AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar
AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar
AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
9<br />
2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og<br />
afgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet,<br />
hvis ikke efterlønnen afskaffes.<br />
3) En del af de ældre går på efterløn fra beskæftigelse og derfor kan de bare blive i job i<br />
stedet for at gå på efterløn, hvilket både vil øge beskæftigelsen af ældre såvel som den<br />
samlede beskæftigelse.<br />
4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men øget<br />
arbejdsløshed antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivs<br />
lønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet<br />
at øge beskæftigelsen.<br />
Men påstandene er fiktion. Fakta er noget ganske andet. Helt grundlæggende overdriver<br />
regeringen antallet af efterlønnere og dermed beskæftigelsespotentialet. Selv under<br />
forudsætning af, at alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kan komme i beskæftigelse vil,<br />
holder det imidlertid ikke. Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være over<br />
120.000, men 70 – 100.000. For det fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil være<br />
gået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. For det<br />
andet fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan komme<br />
i betragtning. Selv i bedste tilfælde, hvor alle arbejdsdygtige kommer i job, vil højst omkring<br />
55.000 kunne komme i beskæftigelse i 2020 og ikke 70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af<br />
regeringen. Hermed reduceres også forbedringen af de offentlige finanser til omkring 2/3 af<br />
det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af<br />
statsunderskuddet.<br />
Hermed har vi belyst et ”best - case scenario” dvs. i bedste tilfælde, hvis alle arbejdsdygtige<br />
efterlønnere kommer i job. Men hvad nu, hvis det ikke holder stik, hvis der tværtimod<br />
indtræffer et ”worst - case scenario” således, at kun få arbejdsdygtige efterlønnere finder<br />
beskæftigelse? Dette belyser vi ved at undersøge holdbarheden af argumenterne for, at alle<br />
arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne herfor fremlægges i<br />
forskellige versioner:<br />
Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i en overskuelig<br />
årrække, men tværtimod risiko for lavvækst de nærmeste år. Fortsat boligkrise og dermed<br />
følgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende<br />
negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vil<br />
efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af<br />
efterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange<br />
flere jobs. Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 140.000<br />
personer gennem afskaffelse af efterlønnen blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de<br />
ikke kan finde job, får dette indenfor de nærmeste år kun en effekt - at øge arbejdsløsheden<br />
vedvarende i tilsvarende omfang. På længere sigt kommer der imidlertid forhåbentligt og<br />
formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 ´erne. Men der vil være betydelig risiko for, at<br />
det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil være<br />
tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at nedbringe enhedsomkostningerne