AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar

4.7. SAMMENFATNING OG KONKLUSION KAPITEL 4.
76
De borgerliges kerne påstand er som vist, at afskaffelse af efterlønnens vil øge beskæftigelsen.
Regeringen forudsætter, at beskæftigelsen vil stige med op til 90.000 fuldtidspersoner og
herigennem vil de offentlige finanser forbedres med op til 18. mia. kr. Selv under forudsætning af,
at alle arbejdsdygtige efterlønnere kommer i beskæftigelse vil, holder det imidlertid ikke.
Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være over 120.000, men 70 – 100.000. For det
fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil være gået på pension og der kommer nogle
mindre årgange, som kan gå på efterløn. For det andet fordi en faldende andel betaler ind på
efterlønnen.
Selv i bedste tilfælde, hvor alle arbejdsdygtige kommer i job, vil højst omkring 45.000 kunne
komme i beskæftigelse i 2020 og ikke 70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermed
reduceres også forbedringen af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regner
med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet.
Hermed har vi som anført belyst et ”best - case scenario” dvs. i bedste tilfælde, hvis alle
arbejdsdygtige efterlønnere kommer i job. Men hvad nu, hvis det ikke holder stik, hvis der
tværtimod indtræffer et ”worst - case scenario” således, at kun få arbejdsdygtige efterlønnere finder
beskæftigelse?
Som anført er det som bekendt svært at spå om fremtiden og navnlig så langt frem som 2020. Hvem
forudså i 2000 finanskrisen. Kun meget få. Det eneste vi med sikkerhed ved om 2020 er, at det
ganske givet vil være helt anderledes end vi havde forestillet os. Ved både at afdække
beskæftigelses – og statsfinansiel effekt i bedste og i værste tilfælde kan vi komme nærmere en
fornemmelse af, hvor imellem virkeligheden i 2020 vil være placeret.
Derfor belyste vi ved i 4 afsnit at undersøge, hvorvidt det er realistisk, at alle arbejdsdygtige
efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne herfor fremlægges i forskellige versioner:
1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor en private sektor vil få brug for mere arbejdskraft
og det skal afskaffelse af efterlønnen skaffe.
2) Den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af store ældre
årgange vil snart skabe arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes.
3) En del af de ældre går på efterløn fra beskæftigelse og derfor kan de bare blive i job i stedet for at
gå på efterløn, hvilket både vil øge beskæftigelsen af ældre såvel som den samlede beskæftigelse.
4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men øget
arbejdsløshed antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivs
lønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øge
beskæftigelsen.
Men påstandene er fiktion. Fakta er noget ganske andet.