AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar

More documents

Recommendations

Info

106 vækst og at den vil sikre flere midler til de offentlige finanser og dermed holdbarheden af de offentlige finanser. Men heri ligger to problematikker gemt. For det første er der spørgsmålet om, hvilken effekt reformen i sig selv vil have? Og for det andet er der spørgsmålet om, hvori problemerne med holdbarheden af de offentlige finanser og væksten egentlig består? 7.1.2. Fakta: Meget tvivlsom om ”Tilbagetrækningsreformen” forbedrer beskæftigelse og offentlige finanser? Det første spørgsmål er altså om reformen i sig selv vil forbedre beskæftigelse og vækst såvel som offentlige finanser? Her er beskæftigelsesspørgsmålet som vi har set alfa og omega for effekten af regeringens tilbagetrækningsreform. Kun ved at få de 70.000 efterlønnere i beskæftigelse udretter regeringen noget for væksten, økonomien og velfærden. Spørgsmålet om der er udsigt til, at efterlønnerne kommer i beskæftigelse, har vi imidlertid jo belyst på de foregående sider og kan derfor nøjes med en kort repetition. For det første overdriver regeringen tallene for, hvor mange efterlønnere, der vil være frem til 2020 og dermed overdriver man også beskæftigelsespotentialet. Snarere end regeringens 70.000 fuldtidspersoner i 2020 er det mere realistisk med omkring 45.000 fuldtidspersoner. Såfremt alle kommer i arbejde, vil forbedringen af de offentlige finanser således også være betydeligt mindre end angivet i ”Tilbagetrækningsreformen”: Omkring 11 mia. kr og ikke de af regeringen forventede 18 mia. kr. Men for det andet og nok så væsentligt er udsigten tvivlsom til, at mere end få af efterlønnerne kan komme i beskæftigelse frem til 2020. De argumenter holder ikke vand, som fra borgerligt hold fremføres for, at efterlønnerne vil komme i beskæftigelse. Et opsving i den private sektor er i de nærmeste år tvivlsom, men selvom der må forventes et opsving i sidste halvdel af 10 ´erne, er der betydelig risiko for, at det pga. stærkt stigende produktivitetstilvækst vil være i høj grad jobløst. Der er heller ikke udsigt til, at den demografiske udvikling vil opsluge efterlønnernes arbejdskraft, for når der korrigeres for effekten af stigende uddannelsesniveau skrumper faldet i arbejdsstyrken fra 50.000 fuldtidspersoner til omkring 10.000. Tilmed vil det navnlig være i den offentlige sektor der vil være brug for mere arbejdskraft, men her vil regeringens nulvækst i en årrække reducere offentlig beskæftigelse med 5 – 10.000 stillinger årligt. Et tredje argument er, at højere tilbagetrækningsalder øger såvel ældre beskæftigelsen som den samlede beskæftigelse. Men det passer ikke. Ældre beskæftigelsen kan måske vokse, men i så
107 tilfælde på bekostning af stigende ungdomsarbejdsløshed og den samlede beskæftigelse øges hermed ikke. Endelig kryber nogle borgerlige økonomer og arbejdsgivere til korset og indrømmer, at tilbagetrækningsreformen umiddelbart IKKE giver øget beskæftigelse, men tværtimod højere arbejdsløshed. Men det vil og skal presse lønnen og lønsænkning hævder man vil så på sigt øge beskæftigelsen. Problemet med den model er imidlertid, at den afhænger af, at lønmodtagerne og fagbevægelsen vil acceptere 5 til 10 års lønstagnation, hvilket er urealistisk. Dermed bliver det sandsynlige resultat af tilbagetrækningsreformen således ikke øget beskæftigelse, men tværtimod øget arbejdsløshed. Og i så tilfælde får tilbagetrækningsreformen så heller ikke den ønskede positive effekt på de offentlige finanser. I stedet vil vi få en nulløsning, fordi besparelser på efterlønsudbetaling modsvares af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og kontanthjælp samt førtidspension. Der er således meget tvivlsomt, om regeringens forslag om afvikling af efterlønnen vil medføre nogen væsentlig forbedring af beskæftigelsen og dermed af de offentlige finanser. Tværtimod er der betydelig risiko for, at effekten blot vil være øget arbejdsløshed og fortsat statsunderskud.
Page 1 and 2:
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1
Page 3 and 4:
Indhold 3 RESUME:..................
Page 5 and 6:
5 4.6.3. Vil efterspørgslen tilpas
Page 7 and 8:
RESUME: Tilbagetrækningsreform. 7
Page 9 and 10:
9 2) På grund af den demografiske
Page 11 and 12:
11 Afskaffelse af efterlønnen er s
Page 13 and 14:
13 For det første har regeringen
Page 15 and 16:
INDLEDNING. 15 Borgerlige fortælli
Page 17 and 18:
17 KAPITEL 1: REGERINGENS UDSPIL TI
Page 19 and 20:
C) Fremrykning af forhøjelse af pe
Page 21 and 22:
Herefter nedsættes tempoet i afvik
Page 23 and 24:
I forhold hertil ses tilbagetrækni
Page 25 and 26:
25 KAPITEL 2: KORT OM EFTERLØNNENS
Page 27 and 28:
Som deltidsforsikret udgjorde efter
Page 29 and 30:
Efterlønsbidraget udgjorde i 2010
Page 31 and 32:
Figur: Antal efterlønsmodtagere 19
Page 33 and 34:
Tabel: Ændringer i efterlønsordni
Page 35 and 36:
3.1. Regeringen og borgerlige økon
Page 37 and 38:
37 Og påstanden om efterlønnernes
Page 39 and 40:
39 Tabel: Forventet levetidsredukti
Page 41 and 42:
41 uddannelse. ” 54 Dvs. at det e
Page 43 and 44:
43 kortuddannede selvfølgelig alti
Page 45 and 46:
3.3. Bør højere middellevetid fø
Page 47 and 48:
Figur: International pensionsalder
Page 49 and 50:
3.3.4. FAKTA: Efterlønsgrupper vil
Page 51 and 52:
51 3. 4.3. Og regeringen vil tilmed
Page 53 and 54:
53 KAPITEL 4: EFTERLØN OG BESKÆFT
Page 55 and 56: 55 store ældre årgange vil der sn
Page 57 and 58: Dette er imidlertid et ”best- cas
Page 59 and 60: 59 den private sektor. I den offent
Page 61 and 62: 61 Og med VKO s nulvækstplan og of
Page 63 and 64: 4.4. Bliver der brug for efterlønn
Page 65 and 66: 65 Selvom stigningen i befolkningen
Page 67 and 68: 4.5. Vil forhøjelse af efterlønsa
Page 69 and 70: En tilsvarende erfaring er gjort fr
Page 71 and 72: 4.6. Vil lavere lønninger vil skaf
Page 73 and 74: 4.6.2. Mindst 5 års ”løndvale
Page 75 and 76: Men dette er jo også helt urealist
Page 77 and 78: 77 Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til
Page 79 and 80: 79 KAPITEL 5: EFTERLØN OG OFFENTLI
Page 81 and 82: 5.2. Vil afskaffelse af efterlønne
Page 83 and 84: 83 ud af arbejdsløshed, fordi de p
Page 85 and 86: Tabel: Effekt i 2020 på offentlig
Page 87 and 88: 87 Figur: Overskud og underskud på
Page 89 and 90: eskæftigelsen er faldet med op mod
Page 91 and 92: 91 BNP, men herom længere fremme.
Page 93 and 94: 93 Derimod kan indbetaling på pens
Page 95 and 96: 5.5.3. Efterlønnen får næppe st
Page 97 and 98: form af asymetrisk beskatning af re
Page 99 and 100: 6.1. Er efterlønnerne bare som os
Page 101 and 102: 101 6.3. FAKTA: Også store forskel
Page 103 and 104: 103 6.4. SAMMENFATNING OG KONKLUSIO
Page 105: 105 7.1. Regeringen: Afskaffelse af
Page 109 and 110: 109 Heri forventer DØR, at statsun
Page 111 and 112: 111 Således regner DØR sig frem f
Page 113 and 114: 113 7.3.2. Bliver ”rovet” fra e
Page 115 and 116: 115
Page 117 and 118: 117 8.1. Regeringen: Afskaffelse af
Page 119 and 120: 119 dette mønster vil ændre sig n
Page 121 and 122: 121 væksten. Men det er historisk
Page 123 and 124: 123 8. 3. Sådan skaffer vi yderlig
Page 125 and 126: 8.4. Hvad gøres ved statsunderskud
Page 127 and 128: 127 8.5. Sammenfatning og delkonklu
show all

AFVIKLING AF EFTERLØNNEN - Fagligt Ansvar

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?