Vejledning i løsning af forvaltningsretsopgaver - Paragraf

Forord
Vejledning i løsning af forvaltningsretsopgaver
- nogle personlige forslag til ”hin enkelte” juridiske studerende ved Aarhus Universitet om,
Allerførst vil jeg gerne slå følgende fast:
hvorledes opgaver i forvaltningsret kan gribes an.
Det er vigtigt, at vejledningen ikke anses for at være autoritativ. Det er ikke min mening med den –
den skulle gerne være en hjælp, men ”hin enkelte” er stadig ansvarlig for besvarelsen af
forvaltningsretlige opgaver. Alskens kommentarer er velkomne, herunder påpegelse af fejl og
mangler, men nogen kritik i forbindelse med opgaver, som jeg retter, vil jeg ikke høre med
henvisning til denne vejledning.
Dernæst vil jeg indledningsvist redegøre lidt for målsætningen.
Vejledningen kan forhåbentlig hjælpe til at skabe et overblik over, hvorledes du rent praktisk griber
løsningen af en forvaltningsretlig problemstilling an.
At løse juridiske problemer kræver en særlig teknik, som ikke er beskrevet i lærebøgerne. Det er en
teknik, som du helst skulle tilegne sig gennem studiet ved bl.a. at besvare opgaver.
De regler, som beskrives i lærebøgerne, kan siges at have karakter af redskaber, som man kan
anvende til at løse en konkret problemstilling, men det forudsætter, at man har viden om, hvorledes
man anvender redskaberne. Som regel hænger forståelsen af, hvorledes man anvender reglerne,
sammen med forståelsen af reglerne og af deres implikationer.
En stor del af vanskeligheden ved de forvaltningsretlige opgaver består imidlertid i at udfinde de
problemer, som er aktuelle i opgaven. Har man først identificeret et problem og kvalificeret det
korrekt, kan man ofte finde løsningen i loven og / eller i lærebøgerne. Der er således ganske mange
problemer, som ikke kræver nogen dybere overvejelser, som ligger ud over, hvad der er beskrevet i
lærebøgerne.

De forvaltningsretlige opgaver er således i reglen centreret om elementære problemstillinger, som
blot skal identificeres og dernæst kan løses ud fra et kendskab til grundlæggende forvaltningsretlige
regler og evt. med et opslag det rette sted.
Noget, som jeg synes, er vigtigt, at du holder dig for øje, når du skal besvare en opgave i
forvaltningsret er, hvad formålet med at lade dig besvare en juridisk opgave er. Det burde være ret
klart, at det ikke er en ”læs og forstå”-opgave, hvor du i besvarelsen skal referere opgavetekstens
faktum, for at man kan se, at du har læst opgaven. Det sidste er selvfølgelig vigtigt, jf. nedenfor,
men det er altså ikke noget formål i sig selv. Hvad der er mindre klart for mange studerende er, at
det faktisk heller ikke drejer sig om at referere regler, dvs. det er heller ikke meningen med opgave,
at du skal skrive, hvad der står i loven eller lærebøgerne. Det, som gerne skulle fremgå af opgaven
er, at du er i stand til at anvende de relevante regler på opgavens faktum, altså at du ud fra faktum
kan finde de rigtige regler, og at du kan anvende dem rigtigt på opgavens faktum.
Hvad mener jeg med det? Hvis eksempelvis det fremgår af opgaven, at M søger om, at F skal betale
normalbidraget + 400 % i børnebidrag til B med henvisning til, at F har en årsløn på 2 mio. kr., og
statsamtet uden videre imødekommer ansøgningen, behøver du ikke skrive: ”M søger om, at F skal
betale børnebidrag til B etc.”. Du behøver heller ikke skrive: ”I forvaltningslovens § 19 er der regler
om partshøring, hvorefter…” Det, du skal vise den, der retter opgaven, er, at du har set problemet,
og at du kan løse det – så du kunne f.eks. skrive: ”Statsamtets afgørelse om, at F skal betale
børnebidrag, er en afgørelse, som er truffet på grundlag af faktuelle oplysninger, som er til ugunst
for F, og som han ikke er bekendt med, at statsamtet er i besiddelse af. F skulle derfor have været
partshørt, jf. forvaltningslovens § 19.”.
Senere i vejledningen behandles spørgsmålet om udformningen af en opgavebesvarelse nærmere.
De ovenstående betragtninger og det anførte eksempel skal her alene fremdrages for at understrege
vigtigheden af, at du er opmærksom på, hvad det er, som du skal vise ved at besvare en opgave.
Vejledningen er tilknyttet et skema med en tilhørende forklaring. Skemaet giver et overblik over
forskellige problemkredse, som man normalt må overveje, når man behandler en forvaltningsretligt
problemstilling. Endvidere er der tilknyttet en tjekliste. Mens skemaet forsøger at give et overblik
over de forvaltningretlige regler anskuet som forskellige typer af regler, der angår forskellige
problemer, er tjeklisten blot en liste over typiske mangler, hvoraf nogle fremgår af skemaet.
Forhåbentlig vil tjeklisten, evt. sammenhold med skemaet, føre til større forståelse af, hvorledes du
kan angriber juridiske problemstillinger og, hvis den følges, give en rutine i at overveje bestemte
problemer.
2

1. Læs opgaven
Det er banalt, men ofte følges denne regel ikke, med mangelfulde besvarelser til følge. Læs
opgaveteksten grundigt, og ved besvarelsen af et bestemt problem læs den relevante del af
opgaveteksten igen. Så kan du måske undgå at forholde sig til et andet faktum, end det der fremgår
af opgaven. Som regel består problemet i, at en del af teksten overses.
En vigtig del af opgaven er selvfølgelig spørgsmålene. Læs spørgsmålene både i forbindelse med
læsningen af opgaven og igen, når det enkelte spørgsmål besvares. Det ses ofte, at der svares på
andet og / eller mere, end der spørges om.
Det sidste er ikke bedre end det første og kan kun trække ned, hvis der skrives noget forkert i
besvarelsen. Hvorfor kan det ikke give ”point”, hvis det, du skriver er rigtigt? Fordi der ikke er
spurgt om det. Som advokat bliver du ikke betalt for at bruge overflødig tid. Som sagsbehandler i
forvaltningen har du heller ikke tid at spilde. Og som dommer skal du heller ikke afsige obiter dicta.
2. Forhold dig til opgaven
Når du skal løse opgaven, så lad være med at tænke på den som ”studerende”. Tænk snarere på den
som advokat eller som ansat ved Folketingets Ombudsmand. Som regel er der i opgaven en
protagonist, evt. flere, som lidt firkantet sagt ”ikke får deres vilje” over for forvaltningen. Vær disse
protagonisters advokat, men ikke sådan, at du procederer sagen, men betragt opgaven ud fra samme
synsvinkel som en advokat, der skal vurdere, om sagen overhovedet skal føres, herunder hvilke
argumenter, der kan fremføres i sagen.
Du skal være objektiv, men samtidig lede efter fejl begået af myndighederne, for det er jo det, som
det drejer sig om: Har forvaltningen begået fejl. Er du forvaltningens advokat, må du forholde dig
til det samme – eller i en rådgivningssituation til, om forvaltningen begår fejl, hvis den gør det ene
eller det andet.
3. Løsningen
3

Hvorledes du løser opgavens forvaltningsretlige problemer, skulle du gerne vide på baggrund af
undervisningen i faget. Det kan dog – i strid med mange studerendes praksis – anbefales, at du slår
op i din lovsamling, før du tyer til lærebøgerne.
4. Besvarelsen
Når du besvarer de enkelte spørgsmål, så formuler dig høfligt og let forståeligt – som hvis du var
ansat ved ombudsmanden. Din adressat er jurist, men dit sprog bør normalt kunne forstås af en ikke
jurist bortset fra fag-termer. Du skriver, så brug skriftsprog - undgå talesprog. Skriv korrekt, dvs.
bøj ordene rigtigt, etc.
Hvorfor gøre sig umage med alt dette, når den skriftlige formuleringsevne normalt ikke har
selvstændig betydning for bedømmelsen? Fordi en velformuleret besvarelse ganske enkelt er lettere
at forstå end en uklar besvarelse, og fordi du under alle omstændigheder vil blive mødt med krav
om at kunne formulere dig ordentligt på skrift, når du siden skal ansættes som jurist.
Disponer din besvarelse – det har du formentlig lært at gøre med stile i folkeskolen, gymnasiet, etc.
– men det er forbløffende så få, der ikke er klar over, at man skal disponere en
forvaltningsretsopgave.
Dispositionen vil selvfølgelig afhænge af opgaven. Stilles der flere konkrete spørgsmål, kan
dispositionen følge spørgsmålene. Lægger opgaven op til en samlet undersøgelse af opgaven, er det
nødvendigt, at du selv laver en disposition.
Det følgende er et forslag til en generel disposition. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at
dispositionen ikke kan anvendes i alle opgaver, men at dele af den hyppigt vil kunne anvendes som
skabelon for en mere konkret disposition.
Du kan ofte med fordel opdele opgaven i enkelte afgørelsessager / handlinger. Dernæst kan du
behandle de enkelte instansers sagsbehandling (dvs. de instanser, hvis sagsbehandling er beskrevet i
opgaven).
Som regel er det ved behandlingen af hver enkelt instans’ sagsbehandling en fordel at forholde sig
først til (1)sagsbehandlingsfejl, dernæst til (2)indholdsmæssige mangler.
Hvis denne disposition følges, må man overveje en disponering indenfor disse afsnit.
4

Oftest kan det være en fordel først at (a)beskrive de enkelte sagsbehandlingsfejl (herunder om der
overhovedet er begået nogen fejl).
Dernæst må du forholde dig til de enkelte fejls retlige konsekvenser: (b)Er manglerne væsentlige?
Det er væsentlig, at de enkelte fejl karakteriseres som overtrædelser af ordensforskrifter og
garantiforskrifter. Ved garantiforskrifterne må der dernæst foretages en konkret
væsentlighedsvurdering – denne kan evt. foretages som en samlet bedømmelse, men det kan være
en fordel at påpege fejl, som i sig selv er væsentlige og kan medføre ugyldighed uden hensyntagen
til eventuelle andre fejl. Det vigtige er at vise opgaveretteren, at du er klar over de enkelte fejls
betydning.
Endelig må du forholde sig til tertiære momenter: (c)Kan evt. væsentlige mangler føre til
ugyldighed eller foreligger der tertiære momenter, der taler afgørende imod dette?
Dernæst kan du gå over til behandlingen af indholdsmæssige mangler. Igen kan du med fordel
forholde dig til de enkelte mangler, væsentlighedsbedømmelsen heraf og tertiære momenter.
Herefter kan du tage stilling til en eventuel yderligere instans’ behandling af sagen – det kan være
en rekursinstans, men det kan f.eks. også være ombudsmandens sagsbehandling, som er beskrevet i
opgaven. Her bør du starte med at tage stilling til organets kompetence, procesforudsætninger og
lign., før du igen behandler prøvelsesorganets prøvelse af 1. instansens afgørelse. Når du kommer
hertil, må du dels konstatere, hvilket udfald prøvelsesorganet bør nå frem til, jf. din vurdering af 1.
instansens sagsbehandling, dels om prøvelsesorganet selv begår (nye) fejl. Hvis det sidste er
tilfældet, kan du også her med fordel først (1)sagsbehandlingsfejl og siden (2)indholdsmæssige
mangler.
Endelig skal man ofte i en opgave forholde sig til yderligere prøvelsesmuligheder, end dem der
fremgår af opgaven: Du må dels vurdere, hvilke prøvelsesmuligheder der foreligger, dels hvilke
mangler de relevante prøvelsesinstanser prøver, om der evt. er konkret belæg for en intensivering af
prøvelsen, hvilke reaktionsmuligheder har prøvelsesorganet, hvilken reaktion er mest nærliggende i
det konkrete tilfælde, etc.
5. Skema
5

Prøvelse Gældeområdet for
de
forvaltningsretlige
regler
- regler i grundloven,
f.eks. § 63
- lovregler om prøvelse
(kommunestyrelseslov
en, ombudsmandloven,
de enkelte særlove)
- retspraksis
- ombudsmandspraksis
- administrativ praksis
- kompetence (jf.
søjle 3)
- genstand for
prøvelse (”Hvad
kan prøves”)
- procesforudsætnin
ger
- suspension
- procesform
- bedømmelsesgrundlag
(”Hvilke
af reglerne i søjle
2-5 er relevante”)
- reaktionsmulighed
er
- de enkelte loves
(f.eks.
forvaltningslovens)
gældeområde
fastlægges ved
fortolkning
- andre reglers
gældeområde må
fastlægges navnlig
ud fra praksis og
reale betragtninger
Formelle krav til
forvaltningsvirksomh
ed, navnlig
forvaltningsakter
- skrevne krav i
forvaltningsloven,
offentlighedsloven og
persondataloven samt
evt. i de enkelte særlove
(f.eks. skattestyrelseslovens
§ 3)
- uskrevne krav i
administrativ,
ombudsmands- og
retspraksis
- kompetence
- habilitet
- sagsrejsning
- sagsoplysning
- høring
- håndtering af
oplysninger,
herunder
videregivelse og
Materielle krav til
forvaltningsvirksomhed,
navnlig forvaltningsakter
- hjemmelskravet i
legalitetsprincippet, jf. grundlovens
§ 3 – hjemmel:
- i lov
- i retssædvane
- i anstaltsforhold
- i alm. retsgrundsætning
- de almindelige
retsgrundsætninger, der begrænser
skønsudøvelsen
God
forvaltningsskik
- ombudsmandspraksis
Erstatningsansvar
- dansk rets
almindelige regler
om
erstatningsansvar
- særlige
overvejelser om
modifikationer i
ansvarsgrundlaget
- evt. lovregulering
i særlove
Håndhævelse
- retsplejeloven
- kildeskatteloven
- skatteinddrivelsesloven
- den alm.
retsgrundsætning
om tilbagekaldelse
- særlove
Retsanvendelse: - ansvarsgrundlag: - det dobbelte
- hjemmel: fortolkning af
den enkelte lov,
fastlæggelse af
rækkevidden af
grundsætninger (f.eks. om
tilbagekaldelse eller om
adgangen til at stille vilkår)
og retssædvaner
- culpa –
tilstedeværels
en af en
væsentlig
retlig mangel
skaber en
formodning
for culpa
indhentning - objektivt
- tavshedspligt
ansvar?
- vejledning
- retsgrundsætninger om
- partsrettigheder,
navnlig
skønsudøvelse:
- tab
repræsentation,
o fastlæggelse af saglige
- kausalitet
aktindsigt,
hensyn
udsættelse,
o lighedsgrundsætningen - adækvans
partshøring
o pligtmæssigt skøn
- afstemningsregl o proportionalitet - egen skyld
er, qourumkrav o bestemthed
- form
- begrundelse Skøn:
- klagevejledning
- bekendtgørelse - hensigtsmæssighed
hjemmelskrav, jf.
legalitetsprincippet
i søjle 3:
1. Den
forvaltningsakt,
som
ønskes
håndhævet,
skal have
hjemmel (være
gyldig)
2. Det
håndhævelsesskridt,
som
ønskes
foretaget skal
have hjemmel
7

En kortfattet vejledning i brug af skemaet:
Skemaet illustrerer ikke, hvorledes en opgave skal besvares, men hvorledes en forvaltningsretlig
problemstilling teoretiske set (kan) besvares.
Skemaet er navnlig specielt, derved at prøvelse er valgt som udgangspunkt. Dette har jeg gjort, da
det kan hævdes, at der slet ikke foreligger en fejl, hvis fejlen ikke kan prøves - i hvert fald kan
fejlen ikke få nogen konsekvenser.
I opgaveteknisk sammenhæng bør man nok gribe besvarelsen af opgavens problemer anderledes an.
Begynd med en bedømmelse af, om de forvaltningsretlige regler finder anvendelse (søjle 2), og i
bekræftende fald, vurder om 1. instansen har overtrådt normerne i søjle 3-5, og dernæst om
eventuelle andre instanser, hvis sagsbehandling (eller faktiske forvaltningsvirksomhed) er beskrevet
i opgaven har overholdt normerne i søjle 1 og 3-5, og endelig må der i reglen tages stilling til
yderligere prøvelsesmuligheder, jf. søjle 1.
1. Prøvelse er udgangspunktet.
a. Man må først vurdere, hvilke prøvelsesmuligheder der foreligger.. For at en prøvelse
er aktuel, skal prøvelsesorganet være kompetent, den handling, retsakt, etc. som
ønskes prøvet, skal kunne prøves af det pågældende organ, og eventuelle
procesforudsætninger skal enten være opfyldt eller kunne dispenseres fra. Hvis
prøvelse ved et organ kan finde sted, må suspension evt. overvejes. Procesformen
har navnlig betydning for, hvilke krav der kan stilles til organets sagsbehandling, og
hvilken grad af rådighed, den der ønsker prøvelse, har over sagen.
b. Selve prøvelsen afhænger af prøvelsesorganets målestok for, hvad der er rigtigt, og
hvad der er forkert. Målestokkene er de regler, som findes i søjle 2-5. Bemærk, at
søjlerne ikke er ”enten-eller” - visse organer, navnlig rekursorganer, kan ofte prøve
hensigtsmæssighed (dvs. prøve selve skønnet), hvorimod de fleste andre organer
normalt ikke prøve kan hensigtsmæssigheden af en skønsmæssig afgørelse, men må
nøjes med at prøve grænserne for skønnet i de alm. retsgrundsætninger.
c. Reaktionsmulighederne og reaktionsvalget afhænger også af prøvelsesorganet.
Begrebet ugyldighed er centralt ved overtrædelse af de fleste af reglerne i søjle 2 og
3. Konstateringen af ugyldighed vil – afhængigt af sagens tilrettelæggelse og
prøvelsesorganets reaktionsmuligheder – kunne føre til annullation, til annullation og
hjemvisning, til rettelse, til henstillinger og til kritik eller til erstatning eller
økonomisk kompensation (godtgørelse). Ugyldighed forudsætter, (1)at der foreligger
en retlig mangel, (2)at manglen er væsentlig, og (3)at der ikke foreligger
9

omstændigheder, der taler afgørende imod, at afgørelsen anses for at være ugyldig.
Overtrædelse af reglerne i søjle 2 og 3 i forbindelse med udfærdigelsen af en
forvaltningsakt vil for de fleste vedkommende indebære, at der foreligger en retlig
mangel. (Man taler dog normalt ikke om en retlig mangel, blot fordi et skøn
underkendes som uhensigtsmæssigt – men betydningen er den samme). Hvis der
foreligger en væsentlig retlig mangel ved en forvaltningsakt, kan man benytte
betegnelsen ulovlig om forvaltningsakten.
2. Man må inden prøvelsen altid konstatere, om de forvaltningsretlige regler, som man
overveje at anvende, finder anvendelse overfor det retssubjekt (den myndighed, person,
etc.), hvis handlinger, retsakter, etc. er genstand for prøvelse.
3. De formelle regler er for de flestes vedkommende kendetegnet ved, at enten skal de sikre, at
der træffes lovelige og rigtige afgørelser (garantiforskrifter), eller også tjener de et andet
formål (hvoraf nogle regler kan betegnes ordensforskrifter). Hvis en regel bl.a. har til formål
at sikre, at de afgørelser, der træffes, er rigtige, vil overtrædelse af reglen medføre, at
forvaltningsakten lider af en retlig mangel, som må anses for væsentlig medmindre det
godtgøres, at fejlen ikke har haft nogen betydning for afgørelsens rigtighed. Reglerne om
kompetence, habilitet, partsaktindsigt, partshøring, sagsoplysning og begrundelse er sådanne
regler. Overtrædelse af andre regler, så som regler om videregivelse af oplysninger eller om
klagevejledning kan ikke anses for at være væsentlige retlige mangler.
4. De materielle regler skal alle sikre, at legalitetsprincippet overholdes, dvs. at der træffes
lovlige afgørelser. (Der ses bort fra hensigtsmæssighed).
a. Hjemmelsmangler er normalt altid væsentlige. Undtagelse kan foreligge, en
afgørelse ikke har hjemmel i den regel, som myndigheden henviser til, men hvor der
er hjemmel i en anden regel. Det må dog forudsætte, at man kan lægge til grund, at
myndigheden ville have henvist til denne regel, hvis myndigheden havde været
opmærksom på problemet.
b. Overtrædelse af de alm. retsgrundsætninger om skønsudøvelsen kan dels i sig selv
være væsentlige, således at de kan medføre ugyldighed, dels medføre en mere
intensiveret prøvelse, end der ellers ville finde sted, herunder prøvelse af selve
skønnet (hensigtsmæssighed).
c. Hvis en afgørelses udfald er forårsaget af, at der er lagt afgørende vægt på usaglige
hensyn, foreligger der en væsentlig retlig mangel. Hvis afgørelsen imidlertid kan
bæres af saglige hensyn, er manglen ikke væsentlig (alligevel).
10

d. Hvis en afgørelse af truffet i strid med lighedsgrundsætningen, foreligger der en
væsentlig retlig mangel.
e. Hvis en afgørelse er truffet, uden at der er foretaget en individuel vurdering,
foreligger der som udgangspunkt en retlig mangel. (Hvis vurderingen har karakter af
skøn, er der tale om undladelse af pligtmæssigt skøn, hvis afgørelsen har karakter af
subsumption, er der tale om manglende individuel sagsbehandling, men denne
problemstilling løses dels via hjemmelskravet, dels via officialprincippet
(sagsoplysning)). Under tiden er det dog lovligt at begrænse og afskære skønnet. Det
afhænger navnlig af, om lighedshensyn og tungevejende hensyn til administrativ
konveniens taler for, at der opstilles regler, som erstattet skønnet, og af om
afgørelsen har karakter af et individuelt indgreb eller ej.
f. En afgørelse, hvis retsfølge er for vidtgående i forhold til, hvad der er nødvendigt for
at opnå et bestemt mål (nødvendighedskravet), eller hvor retsfølgen er uegnet til at
opnå formålet (egnethedskravet), lider normalt af en væsentlig retlig mangel. Det
samme kan være tilfældet, hvis retsfølgen er for uforholdsmæssigt indgribende i
forhold til formålet (forholdsmæssighedskravet), uanset om retsfølgen er egnet til og
nødvendig for at opnå målet.
g. En vildfarelse kan være en væsentlig retlig mangel, hvis den har bevirket, at
afgørelsen har fået et andet indhold, end den ellers ville have fået. Hvis det drejer sig
om en vildfarelse vedrørende retsanvendelse (hvad enten en regel anvendes forkert,
fordi den misforstås, eller faktum er fejlopfattet) vil manglen dog ikke have
selvstændig betydning – der foreligger en hjemmelsmangel.
5. Reglerne om god forvaltningsskik skal sikre, at borgerne får en høflig og korrekt betjening
af myndighederne.
6. Reglerne om erstatningsansvar er de almindelige regler herom. Der gælder næppe et
objektivt ansvar på ulovbestemt grundlag for følgerne af ulovlige retsakter. Der er heller
ikke noget nødvendig sammenhæng mellem ugyldighedsbetingelserne og erstatningsansvar.
Erstatningsansvar kan dog siges at være en retsvirkning af ugyldighed, når ”ugyldighed”
anvendes som koblingsbegreb. Mere væsentligt kan man pege på, at hvis der foreligger en
væsentlig retlige mangel ved en forvaltningsakt, skaber dette en formodning for, at der er
handlet culpøst ved udfærdigelsen af forvaltningsakten.
7. Håndhævelse er et retsskridt, som har karakter af indgreb. Der kræves derfor særskilt
hjemmel til det pågældende retsskridt, udover at den afgørelse, som ønskes håndhævet
selvfølgelig også skal have hjemmel i loven og være gyldig. Valget af håndhævelsesskridt
11

6. Tjekliste
skal selvfølgelig også overholde de alm. retsgrundsætninger om skønsudøvelse. Hvis
håndhævelsesskridtet har karakter af en afgørelse, skal de øvrige krav hertil overholdes. I
virkeligheden burde håndhævelse ikke have sin egen søjle…
Bemærk, at listen ikke er udtømmende.
Inden du anvender de forvaltningsretlige regler, bør du sikre dig, at der er tale om et statsorgan eller
et privat organ, og for statsorganers vedkommende, om der er tale om en forvaltningsmyndighed,
eller om organet i stedet hører til under den lovgivende eller den dømmende magt eller et helt tredje
sted.
1. Formelle mangler
Potentielt væsentlige problemer, der altid bør overvejes, da ugyldighed ofte vil være nærliggende
ved disse fejl:
Kompetence, herunder delegation
Habilitet
Sagens undersøgelse
Partshøring
Aktindsigt for parter
Andre potentielt væsentlige problemer, der også altid bør overvejes, selvom ugyldighed ikke
nødvendigvis er en følge:
Begrundelse
Klagevejledning
Aktindsigt for andre end sagens parter
Med fremhævelsen af disse problemstillinger er det ikke tilsigtet at antyde, at andre
problemstillinger er mindre relevante – men alt andet lige er det en meget grovere fejl at overse, at
der ikke er foretaget partshøring, end at en oplysning er videregivet i strid med forvaltningslovens §
28.
12

Overvejelser i øvrigt:
Er det den rigtige myndighed, der har behandlet sagen / truffet afgørelse?
- har myndigheden saglig, stedlig og funktionel kompetence?
- foreligger der en lovlig delegation?
o intern eller ekstern delegation
Er myndigheden habil?
Er de personer, der medvirker ved sagens behandling habile?
- Almindelig habilitet
o alm. uskrevne krav til personer/ KSL
- Speciel habilitet
o finder FVL anvendelse eller skal lovens principper anvendes?
afgørelse / kontraktindgåelse ctr. fx indstilling
o redegør for § 3, stk. 1, nr. 1-5, dernæst for stk. 2. Overvej § 4. Redegør evt. for § 6
Er myndigheden beslutningsdygtig?
- Dagsorden, mødeindkaldelse, quorum
Er sagen undersøgt i sådan grad, at det er forsvarligt at træffe afgørelse?
Er der indhentet oplysninger i strid med FVL §§ 29 og 32?
Er der behandlet (jf. PDL § 3, nr. 2) personoplysninger (jf. PDL § 3, nr. 1) i strid med PDL §§ 5-11
og 13-14 samt § 35?
Er urigtige oplysninger mv. berigtiget mv. efter PDL § 37
Er notatpligten i OFL § 6 overholdt?
Er oplysningspligten efter PDL §§ 28-30 overholdt?
Er der videregivet oplysninger i strid med FVL §§ 28 og 30?
13

Er der undladt at videregive oplysninger i strid med FVL § 31?
Er høringsforskrifter overtrådt?
Er en part uberettiget nægtet repræsentation eller bistand, jf. FVL § 8?
Har forvaltningen truffet en afgørelse uden en part har været vidende om, at myndigheden
behandlede sagen eller inddrog bestemte oplysninger?
- Partshøring efter FVL / på ulovbestemt grundlag
o FVL i afgørelsessager. Partsstatus. HO: § 19, stk. 1. U: § 19, stk. 2, & § 20
Har forvaltningen givet aktindsigt, hvor der er anmodet herom?
- Partsstatus.
- Er sagen undtaget aktindsigt efter FVL / OFL
o § 1, § 2, stk. 1, § 9, stk. 3, jf. dog § 18, §§ 35 og 37 / §§ 1-3, §§ 17 og 18
- Er (visse af) sagens akter undtaget aktindsigt efter FVL / OFL
o § 10, stk. 2, § 12, stk. 1, jf. dog § 13, § 14 / § 7, jf. dog § 8, § 10
o ekstraheringspligt § 12, stk. 2, § 14, stk. 2 / § 11
o NB!: skuffecirkulærer – OFL § 8, nr. 4
- Er (visse) oplysninger i akterne undtaget aktindsigt efter FVL / OFL
o § 15, stk. 1 / § 12, stk. 1, § 13, stk. 1
o ekstraheringspligt § 15, stk. 2 / § 12, stk. 2, § 13, stk. 2
- Er aktindsigtsagen afgjort korrekt efter FVL / OFL
- §§ 16 og 17 / §§ 15 og 16
Har forvaltningen overholdt pligten til at udsætte sagen efter FVL §§ 11 og 21?
Har forvaltningen givet ”dataindsigt”, hvor der er anmodet herom?
- Er sagen omfattet af PDL § 1, stk. 1
- Er sagen undtaget PDL efter PDL § 2, stk. 2, 6-8 eller 11
- Er der givet meddelelse efter PDL § 31, stk. 1, jf. dog § 32, stk. 1-2 og 4-5 og 33
- Er sagen behandlet korrekt efter PDL § 31, stk. 2 og § 34
Er afgørelsen truffet på gyldig vis ved afstemning?
Er afgørelsen truffet i strid med PDL § 39?
14

Burde afgørelsen have været begrundet, jf. FVL §§ 22 og 23?
Opfylder begrundelsen de indholdsmæssige krav efter FVL § 24, herunder at afgørelsen er
subjektivt rigtig? (Er afgørelsen objektivt rigtig – hvis ikke, så er der en indholdmæssig mangel,
men ikke af den grund en sagsbehandlingsfejl)
Er klagevejledningen påkrævet, jf. FVL §§ 25 og 26?
Er klagevejledningen korrekt, jf. FVL §§ 25 og 26?
Er afgørelsen bekendtgjort behørigt?
Har myndigheden ydet tilstrækkelig vejledning under sagen, jf. FVL § 7?
2. Materielle mangler
Mens nogle sagsbehandlingsregler er mere vigtige end andre, kan man næppe sige det samme om
de regler, som angår forvaltningsakters indhold. De er alle vigtige.
Hjemmels- /fortolkningsmangler
Er der hjemmel i loven / er forvaltningens fortolkning korrekt?
- tag altid udgangspunkt i ordlyden, dernæst i evt. motiver og formålsbetragtning og endelig
rets-, ombudmands- og administrativ praksis. Se og lær af Folketingets Ombudsmand.
Er der foretaget en konkret vurdering af den enkelte sag (individuel sagsbehandling sml. skøn under
regel) ved subsumptionen?
Mangler ved skønsudøvelse
Er der inddraget usaglige hensyn i afvejningen (magtfordrejning)?
- fastlæggelse af de lovlige hensyn ved ”udfyldning” af loven: regelsættes formål, motiver,
myndighedens arbejdsområde
Er afgørelsen udtryk for en ikke sagligt begrundet afvigelse i forhold til praksis
(lighedsgrundsætningen)?
15

Er alle lovlige hensyn inddraget i afvejningen og afvejet konkret (skøn under regel)?
- Er det evt. efter omstændighederne berettiget til at sætte skønnet under regel?
Er afgørelsen for vidtgående (proportionalitetsprincippet)?
- Er retsfølgen er egnet til at opnå formålet (egnethedskravet)?
- Kunne man have valgt et andet retsskridt og nået samme mål (nødvendighedskravet)?
- Er retsfølgen for uforholdsmæssigt indgribende i forhold til formålet
(forholdsmæssighedskravet)?
Er afgørelsen tilstrækkelig bestemt?
3. Prøvelse
Er der klageadgang?
- intern / ekstern delegation – NB!: Kommunal enhedsforvaltning
- aktindsigtklager – se FVL § 16, stk. 4, OFL § 15, stk. 2, PDL § 40
Skal klageadgangen have været udnyttet?
- Kommunaltilsynet / Folketingets Ombudsmand / Domstolene
Er den klagende klageberettiget?
Er en evt. klagefrist overholdt?
- særlige undskyldende omstændigheder, der taler for oprejsningsbevilling?
Skal klagen tillægges opsættende virkning?
Er der begrænsninger i den funktionelle kompetence?
Hvilke reaktionsmuligheder er til stede?
- Reformatio in pejus?
16