"Vejen til Gældssanering" (2001) - Jørgen Juel Hansen

”Justitsministeriet har ikke været inddraget i arbejdet med at kikke på reglerne. Derfor vil jeg nu
gennemgå rapporten, og så afgøre, om den giver anledning til at ændre på loven”
Erhvervsbladet har bragt flere artikler om emnet bl.a. om en vognmand, der havde lukket sit firma
med gæld. Manden blev ifølge avisen anbefalet af dommeren i Sø- og Handelsretten at flytte fra sin
kæreste, da hendes indtægt ellers ville indgå i gælds-saneringssagen. Manden fulgte dommerens råd
og fik efterfølgende gældssanering. I samme avis den 3/8-1999 fortælles det, at ovennævnte forslag
af 29. april 1999 er sendt til høring hos Dommerforeningen og retspræsidenterne, og høringsfristen
er 1. oktober 1999.
Vi har efterfølgende kun hørt om sagen, at Justitsministeriet i september 2000 har etableret et konkursråd
(Fm nr. 8 2000 side 111). Og med udgangspunkt i omtalte rapport vil man fokusere på at
forenkle og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager, herunder disse reglers samspil med
anden lovgivning, bl.a. skatte- og sociallovgivningen.
Men hvornår sker der noget, som kan hjælpe gældsplagede familier?
Forslag til forbedring
Redegørelsen fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet har mange gode forslag, bl.a.:
”Kun den gældsplagede persons egen indtægt og formue skal regnes med til betaling af gælden.
Børnecheck, voksne børns indtægt samt ægtefællens eller samleverens indkomst skal ikke gå til
at betale gælden.”
Men de mange taleksempler på opgørelsen af betalingsevnen er meget besværlig efter min opfattelse.
Mit forslag omkring den gældsplagede persons udgifter vil som udgangspunkt anvende aktuelle
ydelser for kontanthjælp, hvor det kan lade sig gøre, dog med en vis forhøjelse som en slags gulerod.
Så vil skifteretten heller ikke behøve at skønne i hvert enkelt tilfælde.
En gennemgang af dommer Lilian Hindborgs spørgeskema til 72 skifteretter i 1998, hvoraf 62 besvarede
spørgeskemaet, viser hvor forskelligt skifteretterne vurderede rådigheds-beløbet, og hvilke
poster de mener, der bør indeholdes i beløbet.
Vindere og tabere efter Højesteretsdom
Skattevæsenet er den store vinder. De sagde ja til Fåborgs Skifterets kendelse med en dividende på
32,76%, men får nu 100% på langt sigt (skattetræk i lønnen), fordi Tryg-Baltica kærede kendelsen
til Landsretten.
Taberen er Tryg-Baltica, som var den eneste, der deltog i kreditormødet. Selskabet, som mente
32,76% var for lidt, får nu kr. 0. Man må håbe, at Tryg-Baltica har lært lidt.
Men den helt store taber er den 56-årige førtidspensionist, som har opgivet at få gældssanering.
Jeg har talt med den 56-årige førtidspensionist, og han vil ikke flytte for at få gælds-sanering, som
en dommer foreslog vognmanden (se ovenfor). Det ville ikke være rigtigt, mener den gældsplagede
person .
Der findes stadig etik og moral i dagens Danmark.
Ved en flytning ville samfundet måtte give tilskud til den 56-årige førtidspensionist, bl.a. boligtilskud
m.v. Men jeg vil ikke ligge samfundet til last, udtaler han.
Hvad synes De justitsminister Frank Jensen?
Og kan de politiske partiers ordførere leve med dette?
Alfred Høj Stausholm og hans samlever, som dommen No. 2 U 1998.45/2H er gået udover, har jeg
efterfølgende lært at kende. Desværre har han dårlig hjerte, men er ved godt mod, og som han siger:
”Lad os nu se, hvad Konkursrådet finder på, men hvis rådet ikke kommer med noget positivt er
Menneskeretsdomstolen absolut en mulighed for os.”
Vi er mange der med længsel venter på nyt fra Konkursrådet.
122