"Vejen til Gældssanering" (2001) - Jørgen Juel Hansen

Fogedrettens kendelse:
”Henset til at det til H og M ydede lån på kr. 300.000 skulle anvendes til at dække allerede eksisterende
lån hos rekvirenten, og at rekvirentens risiko derfor ikke blev forøget i videre omfang, og
henset til at fogedretten efter det fremkomne må lægge til grund, at rekvirenten aktivt medvirkede
til, at få rekvisitus til at kautionere for lånet, finder fogedretten, at rekvirenten har haft pligt til i væsentlig
omfang på loyal vis at vejlede rekvisitus om forhold, som kunne gøre kautionsforpligtelsen
aktuel.
Fogedretten må lægge til grund, at rekvirenten havde medvirket til at udarbejde et budgetskema for
H og M, og at rekvirenten derfor var utvivlsom bekendt med, at der ikke var mulighed for yderligere
- eller forøgede udgifter.
På den baggrund finder fogedretten, at rekvirenten burde have vejledt rekvisitus udtrykkeligt om, at
risikoen for, at kautionsforpligtelsen blev aktuel, ville blive væsentligt forøget, dersom billånet og
kassekreditten ikke blev fuldt ud indfriet ved salg af bilen og varelageret.
Da det ikke efter det fremkomne kan lægges til grund, at rekvirenten har givet rekvisitus en fyldestgørende
og loyal vejledning herom, finder fogedretten, at det vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen
gældende, og den tilsidesættes derfor i medfør af aftalelovens § 36.”
Vestre Landsret 24. november 1993:
- - - For landsretten har kærende, Sparekassen Kronjylland, gentaget sin påstand for fogedretten, om
at fogedforretningen fremmes, principalt for 330.903,14 kr., subsidiært for et mindre beløb.
Indkærede, K, har påstået kendelsen stadfæstet.
Kæremålet har været mundtligt forhandlet.
B har supplerende forklaret, at: ”Hun gennemgik budgettet sammen med skyldnerne. - - -. Der blev
den 29. juni 1990 trukket 31.812,41 kr. på erhvervskreditten vedrørende ubetalte regninger. Dette
beløb blev bevilget som et overtræk, et ”max. 2”. Debet på erhvervskreditten, ca. 90.000 kr., skulle
betales over det nye lån. Det nye træk på 31.812,41 kr. skulle dækkes ind ved salg af varelager.
Restgælden på billånet var på ca. 70.000 kr., og det blev aftalt, at bilen skulle sælges. Rekvirenten
havde pant i bilen, der blev solgt i februar 1991. Provenuet blev 36.000 kr. Hun spurgte skyldnerne,
om der kunne komme kaution på det nye lån. Det ville skyldnerne undersøge, og senere kom kautionisterne
og skrev under. De kom hver for sig. Hun fortalte indkærede, at det nye lån var en sammenlægning
af alle lånene på nær billånet og erhvervskreditten. - - -. Budgettet lå fremme, men
indkærede var ikke interesseret i at se det. Hun kan ikke huske, hvornår man begyndte at trække
vedrørende billånet. Ydelsen var på 2.200 kr. månedlig. I slutningen af 1990, da varelageret ikke
var solgt, lavede hun en aftale med H om et træk på 1.000 kr. pr. måned vedrørende overtrækket på
erhvervskreditten. Indkærede var ikke kunde i sparekassen. Hun havde konstateret, at han havde en
ejendom, og at der ikke var megen gæld i den. Indkærede kautionerede den 14. april 1989 for et lån
på 64.000 kr., der skulle afvikles med 2.320 kr. hvert kvartal. Hun ved ikke, om der blev afdraget på
lånet. Det er rigtigt, at lånet pr. 29. juni 1990 blev opgjort til ca. 73.000 kr.
Indkærede har supplerende forklaret, at han i 1990 i indkomst alene havde sin folkepension. Hans
datter og hendes svigerfar blev ved med at presse ham for at kautionere. B sagde til ham, at hele den
gamle gæld var samlet under det nye lån. Det var først, da han af sparekassen blev rykket i henhold
til kautionen, at han fandt ud af, at alle lånene ikke var blevet samlet under det nye lån.
H har supplerende forklaret, at - - -. deres økonomi i forsommeren 1990 var dårlig. I sommeren
1990 holdt de op med at betale til sparekassen, og det meddelte hun til B. De fik gennem deres svigerforældre
at vide, at sparekassen ville tale med dem. Al deres gæld skulle samles, og sparekassen
stillede som betingelse, at de kom med to kautionister. Der var ikke tale om, at sparekassen afskrev
nogen del af gælden. Hun fik klart den opfattelse, at det var alle lånene, der skulle samles under det
nye lån, herunder også billånet og kassekreditten. Sparekassen fortsatte med at trække vedrørende
billånet og kassekreditten, henholdsvis 2.280 kr. og 1.000 kr. pr. måned. Hun protesterede herimod
over for B, der sagde til dem, om de havde overvejet at få gældssanering.”
Vestre Landsret udtaler:
182