"Vejen til Gældssanering" (2001) - Jørgen Juel Hansen

Bilag 8 B
Hvad siger retten?
No. 1
U.2000.2216H Højesteret 15/08-00 mente modsat skifteretten og Østre Landsret, at en kautionsforpligtelse
på 1½ mill. ikke var til hinder for gældssanering.
B havde pådraget sin personlig kautionsforpligtigelse i forbindelse med erhvervsudøvelse, og da S
ikke ønskede at gøre tabskautionen gældende, kunne denne ikke opgøres.
Skifterettens kendelse:
” Da S’s krav ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt, finder skifteretten ikke at kunne medtage
dette i en gældssanering. Såfremt der indledes gældssanering uden S’s krav, ville man ikke kunne
lægge et 5-årigt budget for ansøgeren, da kautionsforpligtelsen kunne blive aktuel i løbet af perioden.
Skifteretten finder herefter, at der ikke er tilstrækkelig klarhed over ansøgerens gæld”
Østre Landsret fulgte skifteretten.
Højesterets kendelse:
” Det følger af konkurslovens § 216, stk. 4, at krav, der ikke er aktuelle på tidspunktet for indledningen
af gældssanering, kan medtages i gældssanering. Højesteret finder, at henvisningen i § 216,
stk. 4 til § 182 må forstås som en henvisning alene til § 182, stk. 1. Der kan herefter – som anført af
B – afdragsperioden afsættes dividende af kautionsforpligtelsen over for , således at denne opsparede
dividende udloddes til de øvrige kreditorer, såfremt S’s fordring ikke aktualiseres inden udløbet
af afdragsperioden. Kautionsforpligtelsen overfor S hindrer derfor ikke, at der indledes gældssanering.”
No. 2
U.1998.45/2H Højesteret 17/9-97 fulgte Vestre Landsrets 17/03-97 kendelse og mente modsat
Skifteretten 28/1-97, at der skulle nægtes gældssanering til A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000
kr.,
Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997.
Skifteretten indrømmede A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000 kr., gældssanering på vilkår, at
han gennem 5 år skulle betale et månedligt beløb på 3.228 kr. til kreditorerne. Tryg-Baltica Forsikring
ankede kendelsen med henvisning til, at der burde fastsættes en højere dividende, idet det afsatte
rådighedsbeløb var for stort. A modtog førtidspension og levede sammen med B, der var lærer.
A's månedlige nettoindkomst ekskl. et invaliditetstillæg, som kunne holdes ude ved beregningen af
dividenden, udgjorde 4.871 kr. B's månedlige nettoindkomst var 14.535 kr., og husstandens faste
udgifter var 8.804 kr. månedligt, således at husstandens rådighedsbeløb før betaling af afdrag til
kreditorerne var 10.602 kr. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om ophævelse af gældssaneringskendelsen
og hjemvisning af sagen til skifteretten, idet det bl.a. bemærkedes, at det ved fastsættelsen
af dividendens størrelse som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter,
der skal lægges til grund, og at anvendelse af de praksisbestemte retningslinier for rådighedsbeløbets
størrelse ikke kunne antages at ville indebære, at A's månedlige afdrag til kreditorerne ville
overstige hans indkomst ekskl. Invaliditetstillæg.
Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997.
”Som sagen er oplyst og forelagt findes betingelserne for gældssanering at være opfyldt.
161