"Vejen til Gældssanering" (2001) - Jørgen Juel Hansen

Østre Landsrets kendelse 1. oktober 1997:
De indkærede har i processkrifterne principalt påstået stadfæstelse, og subsidiært påstået sagen
hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten i Faaborg med henblik på, at de indkærede kan fremsætte
forslag om gældssanering, hvor kapitalpensionerne ikke udeholdes.
”Efter det oplyste om størrelsen af de i sagen omhandlede kapitalpensionskonti og om, at disse nu
vil kunne udbetales til de indkærede, findes det fulde beløb med fradrag af statsafgift at burde indgå
i gældssaneringsforslaget.
Sagen vil herefter i overensstemmelse med kærendes påstand og de indkæredes subsidiære påstand
være at hjemvise til fornyet behandling ved skifteretten i Faaborg.”
Højesterets kendelse 19. august 1998.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten i Faaborg den 1. juli 1997 og af Østre Landsrets
4. afdeling den 1. oktober 1997.
Landsrettens kendelse er indbragt for Højesteret af A og B, der principalt har påstået skifterettens
kendelse stadfæstet, subsidiært hjemvisning til skifteretten med henblik på, at yderligere dele af
nettoværdien af de pensionskonti, sagen handler om, inddrages under et forslag til gældssanering.
Indkærede, Sparekassen Faaborg A/S, har påstået landsrettens hjemvisningskendelse stadfæstet.
Østre Landsret har henholdt sig til kendelsen.
Det fremgår af sagen, at A er indehaver af 2 kapitalpensionskonti på henholdsvis 33.803 kr. pr. 5.
maj 1997 og 266.329 kr. pr. 24. marts 1997. B har en kapitalpensionskonto på 292.708 kr. pr. 13.
januar 1997. Begge er fyldt 60 år og er førtidspensioneret fra stillinger som folkeskolelærere. De
kan få udbetalt kapitalpensionerne med fradrag af 40 % statsafgift. Kapitalpensionerne blev efter
det oplyste oprettet i 1982 som et led i skyldnernes ansættelsesforhold, og indtil 1985 blev der af
Faaborg Kommune indbetalt 2,5 % af lønningerne, der udgjorde 150-200.000 kr. årligt. Herefter
indbetalte skyldnerne selv hver 2.000 kr. månedligt frem til primo 1993. Ifølge de betingede betalingstilsagn
skal skyldnerne ud over den dividende, der fremgår af kendelsen om gældssanering,
betale halvdelen af de nettobeløb, som kommer til udbetaling til hver af dem fra kapitalpensionskontiene.
De har en årlig tjenestemandspension på brutto godt 153.000 kr. og 135.000 kr. og vil
efter fradrag af faste udgifter og opfyldelse af betalingstilsagnet have et rådighedsbeløb på i alt ca.
5.500 kr. månedlig.
A og B har til støtte for deres påstande gjort gældende, at indbetalingerne på kapitalpensionerne,
der skete på et tidspunkt, da de ikke kunne forudse deres insolvens, ikke har stået i væsentligt misforhold
til deres indkomster på opsparingstidspunktet. Man bør ikke sondre mellem opsparing i privat
regi og i ansættelsesforhold, idet private kapitalpensionsordninger er blevet væsentligt mere
udbredte, ikke mindst blandt grupper, der i forvejen er sikret pension. Der bør heller ikke lægges
vægt på udbetalingens aktualitet og beløbenes størrelse. Indbetalingerne blev påbegyndt i et ansættelsesforhold
og skete hovedsageligt, før de erhvervsmæssige risici opstod i 1991-1993. Der må
tages forsørgelsesmæssige hensyn, idet det er meningsløst, at en kreditorbeskyttelse af en loyalt
foretaget opsparing ophører, når man mest har behov for den, nemlig når tidspunktet for den ordinære
udbetaling indtræder. Kreditorerne udsættes ikke for noget tab, da opsparinger også efter udbetalingen
er kreditorbeskyttet, jf. princippet i lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige
forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.
Sparekassen Faaborg A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indbetalingerne primært
ikke er sket i et ansættelsesforhold, og at opsparingsordningerne ikke er sædvanlige, da begge
skyldnere var folkeskolelærere og således oppebærer betydelige tjenestemandspensioner. Ordinær
udbetaling af alle opsparingskonti kan ske nu, og da pensionerne har henstået mere end 3 måneder
efter det fyldte 60. år for begge skyldnere, er det hverken i strid med retsplejelovens § 512, stk. 3,
eller forsørgelsesmæssige hensyn at inddrage pensionerne. Det bestrides, at frigivne pensionsopsparinger
er kreditorbeskyttet, idet der ikke er klar lovhjemmel herfor. Det vil være stødende, såfremt
skyldnerne skal kunne anvende en ikke-inddraget halvdel af deres pensioner, mens kreditorerne
må vente i 5 år på at få en dividende på ca. 10 %.
165