1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

Den 29. juni 2011 blev der i
sag nr. 37/2009
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
mod
Statsautoriseret revisor Kim Hersland
afsagt følgende
K e n d e l s e:
Ved skrivelse af 13. juli 2009 har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i medfør af
dagældende revisorlovens § 19, stk. 3, jf. stk. 5, jf. nugældende revisorlovs § 43, stk. 3, jf. stk. 6,
klaget over statsautoriseret revisor Kim Hersland.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Kim Hersland har været godkendt som statsautoriseret
revisor fra den 28. februar 1986.
Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har tilsidesat god revisorskik i forbindelse med
erklæringsafgivelse den 13. oktober 2005 på en klients formueopgørelse, der blev
fremsendt til Skat i forbindelse med forhandling om en skatterestance.
Sagsfremstilling:
Indklagede havde i flere år forud for afgivelsen af den erklæring, som denne sag vedrører, været
revisor for flere selskaber, herunder A ApS, B Danmark A/S, C.com og D.com, med relation til
klienten, AA, og havde endvidere ydet bistand vedrørende klientens personlige indkomst- og
formueforhold samt vedrørende indkomst og formueforhold for klientens investeringsselskab.
Af en opgørelse af værdipapirbeholdningen pr. 31. december 2000 vedrørende AA fremgår, at der
er værdipapirer til en værdi ultimo på 20.257.340 kr., at der er solgt værdipapirer for i alt
71.825.798 kr., og at avancen er opgjort til 38.516.963 kr.
I forbindelse med en straffesag mod indklagedes klient, AA, har politiet blandt andet den 31. maj
2006 foretaget ransagning i det revisionsfirma, NN & Partnere I/S, som indklagede er tilknyttet.
Ved ransagningen fandtes blandt andet kontokort fra revisionsfirmaets time-sagssystem vedrørende
A ApS og D.com Danmark ApS omfattende bevægelser i årene fra og med 2000 til og med 2004.
Det fremgår blandt andet, at der er udført rådgivning og foretaget revision.
Ved ransagningen forefandtes endvidere en fax af 5. november 2003 fra indklagedes klient til
indklagede, hvoraf fremgår følgende:
”…
Hej Kim
1

Vedlagt
Depotoversigt pr. 31. december 2002
Depotmeddelelse pr. 24. april 2003
Salg af aktier
Dokumentation for depotgebyrer og lukning af depoter.
Det er hvad der findes af noterede værdipapirer.
Derudover har jeg haft mine aktier i Es aktiviteter, såsom D, B, C og F liggende i A
Invest.
Endelig ejer jeg 12,5 % af G gennem A Invest. Disse samt ovenstående (selv om deres
værdi formentlig er begrænset) skal overføres til mig privat.
Ring hvis spørgsmål.
…”
Af de fundne dokumenter fremgår, at A ApS ved tegningsaftaler af 12. december 2000 og 26.
februar 2001 har tegnet for i alt 2 mio. danske kroner aktier i selskabet D Inc., der har hjemsted i
staten Delaware USA. Det fremgår i den forbindelse, at indklagedes klient ved fax af 12. december
2000 har anmodet sin bank om at overføre 1 mio. danske kr. til aktietegning fra sin egen private
konto. Af denne fax fremgår endvidere følgende: ” I aktieaftalen er det mit firma, A ApS, som står
for investeringen. Det er derfor også dette firma som skal stå som ”afsender”.” Endvidere har
indklagedes klient ved fax af 22. marts 2001 anmodet sin bank om at overføre 1 mio. danske kroner
fra A ApS´s konto til aktietegningen.
Der forefandtes endvidere en ikke underskrevet aktietegningsaftale af 29. juni 2001 mellem AA
ApS og F A/S samt en fax af 1. marts 2001 fra indklagedes klient til dennes bank vedrørende
overførsel af 500.000 kr. fra As konto til tegning af 7.500 stk. aktier i C.com ApS.
I forbindelse med ransagningen blev tillige fundet et udateret og ikke underskrevet håndskrevet
notat med overskriften ”A”. Af notatet fremgår følgende, idet det er angivet med ?? hvor
håndskriften ikke har kunnet tydes:
”…
A
Ca. 300. mill ?? til ca. 1/3 1/1 ??
?? 39 mill aktiv
jan 2001. 60 % i obligationer 22 mill -> 10 mill til skattevæsenet
40 % i aktier/andet
Lehmann Brothers 4 ???mill ??
Luxemburg 2,4
23 mill ??
10 mill ???
13 restgæld
2

Lån hustru 7,0
Pension 2,0
H 1,0
G 25 %
…”
Ved ransagningen blev yderligere fundet en skrivelse af 10. maj 2005 fra indklagede klients
advokat sendt pr. mail til indklagede og dennes klient. Af skrivelsen fremgår følgende:
”…
AA - økonomi med videre.
Tak for mødet på mit kontor den 27. forrige måned, i hvilket tillige deltog min
medarbejder, advokat..
.
Under mødet drøftede vi AA’s økonomiske stilling og muligheden for at opnå en
afklaring med skattevæsnet.
Jeg har noteret, at forholdet er det, at AA i J havde væsentlige aktieoptioner med videre
til en meget betydelig værdi, som imidlertid blev udhulet af dramatiske kursfald i en
aftalt lock up-periode.
Jeg har noteret, at skattegælden nu andrager cirka kr. 15 mio. (efter en a conto betaling
på kr. 10 mio.) og at der kun er relativ beskedne aktier set i forhold hertil, nemlig:
Bankindestående Luxembourg kr. 2.500.000
Udlån til ægtefælle formentlig omkring kr. 7 mio.,
men alene friværdi for (anslået) kr. 2.000.000
Pensionsopsparing, kr. 2 mio. før skat,
værdi efter skat kr. 1.000.000
Her, anskaffelsespris cirka kr. 1 mio.,
realisationsværdi (anslået) kr. 500.000
Aktier i G (25 % aktiepost),
værdi p.t. næppe stor kr. ?
Aktier i alt p.t. kr. 6.000.000.
Jeg har noteret, at AA forventer, at G udvikler sig positivt, og kan have en betydelig
værdi, som vil gøre det muligt at betale skattegælden.
Det er imidlertid vigtigt, at skattevæsnet ikke på nuværende tidspunkt foretager udlæg,
da dette kan give sanktioner i henhold til aktionæroverenskomsten, som jeg i øvrigt
venligst skal anmode om at modtage kopi af.
Jeg har noteret, at AA bor i England, men for relativ nyligt er blevet dansk gift, og at
ægtefællen har en gård i Jylland (som er væsentlig opbygget, jf. ovennævnte omkring
lån).
AA ønsker at flytte tilbage til Danmark inden for nogle få år.
3

Efter en drøftelse var der enighed om, at gennemgangen ikke giver mulighed for, at der
kan søges skattevæsenet om en akkord, idet der i givet fald skulle forelægges
skattevæsenet de oplysninger, som er relevante for en bedømmelse.
Der var enighed om, at jeg kan tage kontakt til skattevæsnet, og mod en a conto betaling
af en delvis sikkerhedsstillelse anmode om en henstandsløsning.
Jeg vedhæfter
- udkast til brev til Y kommune,
til hvilket jeg gerne hører bemærkninger.
Jeg er opmærksom på, at vi under mødet drøftede betaling af kr. 4 mio. med kr. 2 mio.
og kr. 2 mio. om et år. Jeg har forsøgt at forbedre situationen ved at opnå yderligere et
års henstand mod betaling af yderligere kr. 2 mio., men resultatet må afhænge af mødet
med Y kommune.
Jeg har noteret, at jeg ikke er bemyndiget til at give skattevæsnet oplysninger omkring
AA’s økonomiske forhold i øvrigt, men at jeg søger at afholde et møde, hvor jeg fremlægger
ovennævnte skrivelse (jeg skønner, at det er bedst ikke at fremsende den på forhånd).
Ovenstående er dikteret i umiddelbar forlængelse af vort møde, og jeg har beklageligvis
ikke kunne træffe jer pr. telefon, og jeg beklager således forsinkelsen.
…”
Politiet har i forbindelse med efterforskningen mod indklagedes klient foretaget telefonaflytninger i
perioden 5. september – 20. oktober 2005. Af et skriftligt referat af en aflyttet telefonsamtale den 7.
september 2005 kl. 08.35 mellem indklagede og indklagedes klient AA fremgår følgende:
”…
Kim: Jo, det har jeg. Nu skal du se, der var lige en ting jeg lige skal spørge dig om fordi
i den oversigt du har her…
A: Ja?
Kim: Altså i princippet skal jeg jo have gennemgået den og alt det der, det gider vi ikke,
men der står G på og den fjerner jeg af oversigten ..
A: Ja
Kim: L? Hvad er det for noget?
A: L, det er sådan et Biotex firma som jeg er gået ind i her i foråret
Kim: Okay
4

A: … sammen med østtyske innovation. Jeg har skudt 15.000 kr. ind i det.
Kim: Flot, men den står der fordi så har vi et selskab og hvis der er nogen aktier, så kan
man sige at det var det selskab, så det passer skide. godt ...
A: Okay
Kim: … at der ligger et selskab, hvis der er nogen der har den opfattelse at der skulle
være et selskab...
A: Ja…
Kim: … så står man ikke og skal forklare hvorfor bliver det ikke til noget?
A: Nej. Altså jeg har15 % af det der L der.
Kim: Ja, ja, det står der også og det er egentlig også helt fint. Det står inde i oversigten
og du nævnte også på et tidspunkt noget med en Her og nogle andre forskellige ting??
A: Ja det har jeg også … den har jeg solgt, he he … Ej, jeg har ikke solgt den endnu,
men jeg er ved at sælge den .. men den .. Altså det korte og det lange er at jo at det de
har fået ..
Kim: Det jeg spørger nu .. nu spørger jeg mere fuldstændigt. Det du skriver her, de
forskellige papirer på 1,6 mio., kontanter på 136.000 kr.…
A: Ja..
Kim: .. og så har vi lagt det op nede i oversigten nedenunder og der har vi lagt det op
med pensionerne..
A: Ja..
Kim: .. men det var mere du ved .. Nu spørger jeg lidt …
A: Ja okay, nej men .. Du ved jo at det som jeg sagde og skrev i starten, det er det som
gælder. Vi har jo den der Her der ..
Kim: Ja..
A: .. og vi har også de der lån, som Z har taget hos mig, men dem vil jeg gerne holde
udenfor.
Kim: Dem holder vi ude af det, det er jeres forhold og det er interparte mellem jer som
ægtefæller og der skal vi til at grave langt tilbage og den slags ting og det virker lidt
åndssvagt at sige at nu skylder min kone mig nogle penge.
5

A: Ja lige præcis. Og den der Her har de ikke chance for at finde for den er
indregistreret i Tyskland, den er på tyske plader, købt i Tyskland og der er ingen der
aner at jeg ejer den og i øvrigt er den ved at blive solgt.
Kim: Okay. Jamen jeg spørger bare fordi jeg …
A: Jamen det er også .. Jeg synes også at det … Jeg vil gerne have at vi har helt klare
linier, så man ved hvordan det ser ud i virkeligheden og hvad vi skriver ik?
Kim: Ja…
A: Og det synes jeg er helt fint. Det som der er blevet givet udtryk overfor skattevæsenet,
det er at jeg havde 2 mio. og ikke væsentligt mere og det er det som X har skrevet flere
gange ik?
Kim: Ja netop..
A: Og der synes jeg jo at der kunne man så godt sige at de 2 mio. de kommer altså frem
ved at tage nettoværdien af den der pension og de der aktier plus det jeg har betalt.
Kim: Så .. okay
A: Så det har jeg skrevet ik?
Kim: Ja
A: Fordi ellers så er det jo mere end 2 mio., så er det jo 3 mio. ik?
Kim: Den skal jeg lige have igen?
A: Altså det vi har sagt hidtil det er at, og det som X har skrevet, det er at de aktiver jeg
havde kunne gøres op til ca. 2 mio. Det er det som stod i korrespondancen til
skattevæsen ik?
Kim: Ja..
A: Og aktiver, altså min pensionsopsparing er jo også et aktiv, ik? Nettoværdien af min
pensionsopsparing er jo et aktiv.
Kim: Det er rigtigt ja..
A: Og derfor synes jeg godt at man kunne have den strategi der sagde, jamen af de 2
mio. der kommer de 800.000 altså fra nettoværdien af aktier..
Kim: Nej de kommer den vej fra og dernæst kan man sige at der er sammenhæng i
tallene alligevel…
A: Nu kommer W, Kim..
6

Kim: Okay. Ved du hvad A, helt enig. Jeg skulle bare lige høre dig de der ting fordi, du
ved, jeg skriver under som om vi har gennemgået tingene..
A: Jamen det er jeg godt klar over..
Kim: .. og selvfølgelig fået oplysningerne fra dig, men i øvrigt gennemgået alt hvad der
er og det behøver jeg ikke at gøre, men derfor ville jeg lige høre din …
A: Jamen det er klart, du skal jo vide hvad det er du skriver under på og jeg synes bare
at strategien skulle være den, hvis vi overhovedet kan komme igennem med det, at man
siger at de er de 2 mio. som de har hørt om ik´ og de kommer altså som nettoværdien af
de …
Kim: Ja..
A: .. fordi så kan man samtidig … Lad os nu sige at de kommer frem og siger, jamen de
vil ikke acceptere det der med at vi sælger det der selskab og så videre og så videre, så
kan man sige at så det jeg har i realiteten, det er kun de der aktier fra den der
pensionsopsparing, for den kan de ikke røre…
Kim: Nej, men når jeg taler selskab her, så taler jeg L selskabet ..
A: Okay. Men de ved jo godt at.. Okay, men det er så det du mener vi skal hæve? At det
har en værdi på 15 mio. inden for 2 år?
Kim: L?
A: Ja..
Kim: Jamen det synes jeg. Hvis de spørger senere, jamen der har været noget med
værdier, så siger jeg det er det her selskab vi har talt om…
A: Ja okay..
Kim: Altså lige nu oplyser vi bare klinisk. Jeg giver det ikke anden kommentar end at
sige at her er der L ApS, nominel kapital, så meget og ejendel 15 %...
A: Ja..
Kim: Og det er det. Derfor kan du sige, hvis de nogensinde spørger, så sige jamen vi
hørte noget med at selskab og den slags ting.. Jamen det står i oversigten…
A: Ja og så har vi så flyttet det ind i det der Luxemburg eller hvad?
Kim: Så flytter vi Danmark ind i Luxemburg selskabet.
A: Ligeså snart jeg har navnet på det så kunne jeg gøre det.
7

Kim: Ja..
A: Men du kan godt sende de der oversigter til X?
Kim: Ja, det kan jeg sagtens fordi det vi så har det er vi har så en overdragelse af G
aktierne til det her Luxemburg .. eller det bliver så et BVI selskab af en art..
A: Hvad betyder det?
Kim: British Virgin Island..
A: Ja okay...
Kim: Du må tage ud og kigge på det en dag..
A: Ja ja det må jeg gøre…
Kim: Så ...... Det er normal praksis at gøre det sådan og der er nogenlunde
retningslinier inde for det her banan republikagtige noget ik?
A: Ja okay, godt nok. Men kan vi så ikke ... Det er fordi ham X begynder at blive lidt
utålmodig kan jeg fornemme på ham. Han synes vi skal se at svare dem ik?
Kim: Ja...
A: Så hvis du sender et eller andet så han kan begynde at formulere brevet og så har vi
et udkast og så kan vi lige gå det igennem og så sku vi gerne se om vi ikke kunne få det
af sted fredag ik?
Kim: Ja.. så det gør vi.
A: Det er godt Kim
Kim: Vi ses, hej
A: Hej..
…”
Af et skriftligt referat af en aflyttet telefonsamtale den 11. oktober 2005 kl. 19.58 mellem
indklagede (K), indklagedes klient, AA, (C) og klientens advokat (M) fremgår følgende:
”…
M: okay. Det er jo en meget grundig formueopgørelse. Der står blandt andet alle
pensionsordningerne og så videre
C: ja nu har jeg jo godt nok ikke fået det du har sendt til - hvad hedder det X, Kim, jeg
går ud fra det er det samme som jeg sendte til dig
8

K: øh ja, altså det svarer til det du sendte til mig, og i det X har fået der står den lille -
den lille aktiepost i, det er den vi talte om, den skulle være med - øh –
C: L 15% - er det den du mener
K: hvad siger du
C: er det den der L, 15%
K: ja – lige præcist. Og det jeg drøftede fordi, kan jeg sige til X, det var at A nævnte og
så sagde jeg skulle den ikke også have været af sted, og det sagde jeg syntes jeg er
ufornuftigt fordi selv om der måske er en opside på den, så kan den – så kan det være
usikkert, men hvis der skulle have været drøftet noget med nogle anparter på et andet
tidspunkt – så er der anparter med
M: Det kan man jo selvfølgelig sige. Men det kan man jo heller ikke holde hemmeligt at
der er – hvis der er sket en overførsel. Altså overførslen – nu kan jeg ikke huske hvad det
er til for en kurs, men altså man er jo nødt til at fortælle om at den overførsel der har
fundet sted
C: hvad siger du
M: man er jo nødt til - altså vi - har jo ikke snyde nogen så derfor er man er jo nødt til
til at sige at det er aktieposten - er tilhører nu det Panamaselskab - men...
K: det syntes jeg vil være A helt suveræne beslutning
M: jo jo - men - men lad os lige sige som udgangspunkt, så så må man hvis man skal
have en ordning med med - og man fortier et eller andet så kan ordningen jo
tilsidesættes
K: ja. ja det er jo klart. Jeg, syntes de ting - Altså i en eller anden udstrækning kan vi -
kan vi komme med vores opfattelse - altså i bund og grund er det i sidste ende A der
vurderer
M: jo jo - jo jo - det er jo klart men jo også grænser for hvad vi hver især kan eller vi vil
være med til ikke så
K:.det er korrekt
M: lad os lige tage det bagefter fordi det – det. Men – spørgsmålet er det hvad vi – hvad
vi skal gøre her fra fordi – er der nogen tegn i sol og måne på en exit – fra det selskab
C: ikke – altså der er ikke nogen tegn i sol og måne på en exit inden for et til halvandet
år, det er der ikke
M: okay. Så der er ikke noget af det her der gøres i penge. Der er jo egentlig en helt del
aktier kan man sige – 1,6 mio.
9

C: Ja.1, ja - og så er der altså plus dem jeg har indbetalt ikke
M: ja - det er k1art
C: altså - hvad hedder det - men der - det hvis vi nu prøver at skal gribe fast i det som er
blevet meddelt dem - både i skrift og tale - der den opfattelse de har, det er at jeg har
totale – hvad skal man sige ak – hvad skal man sige jeg har aktiver som kunne opgøres i
totalt netto 2 mio. kr. ca. plus minus
M: ja
C.: det er det der blevet sagt til dem ikke - og min holdning ville jo være at den at det er
vel det som, - som vi lige som på en eller anden måde går videre med og i de 2 mio. kr.
kan vi så diskutere om nettoværdien af min pension skal være med eller ej. Hvis man nu
hvor meget - hvad skal man sige - hvad hedder det – meget efter det - det talte ord, så
kan man sige altså jeg har en 1,9 mio. kr. på min pension. Hvis jeg skulle hæve den
pension så kunne jeg få 40 % af det, det er ca. – det er små 800.000 kr.
M: men den er kreditorbeskyttet
C: hvad siger du
M: pensionen er pre af kreditorbeskyttet
C: ja præcist men som god vilje. Hvis man nu sagde - hvis man nu sagde - at det jeg vil
frem er jeg vil vise min gode vilje ved at sige at ved i virkeligheden ikke at vise alle de
her aktier her men således at summen af de 456 jeg har indbetalt plus nettoværdien af
min pension som jeg så vil være villig til at opgive for at få en afslutning på det her, plus
resten lige omkring 2 mio., så har vi holdt os inden for – så har vi holdt os det der er
blevet meddelt dem
M: eh - det skal jeg lige forstå - det du siger det er at du vil betale dem 1 - 1, 6 mio.
på aktier og obligationer
C: nej det jeg siger det er at - at vi har tidligere sagt at jeg - at min formue kan opgøres
til 2 mio.kr. ca. - plus et eller andet uklart omkring noget aktier i et selskab ikke
M: ja
C: det jeg så siger er at hvis nu at at vi sagde at de to mio. kr. der det holder vi fast i i
den fremstilling vi kommer med over for kommunen, og vi stiller det op på den måde at
de 2 mio. de fremkommer som summen af de 456.000 som jeg har indbetalt plus
nettoværdien af min pension som jeg så er villig til at hæve selvom den er
kreditorbeskyttet plus hvad der måtte være .. op på 2 mio. så skylder jeg resten af
aktierne ikke
M: jo men altså nu har de jo bedt om en formueopgørelse som vi har lovet at lave
10

C: ja
M: det vil sige vi kan jo ikke lave en formueopgørelse - som ikke nævner dine aktier og
obligationer
C: nej men det kunne jo - det behøver jo ikke at nævne dem alle sammen. Altså ­ altså vi
fremme ved - altså det korte af det lange er at det er jo alligevel ikke - de har jo alligevel
ikke en chance på jorden for at finde ud af at jeg har de der aktier der vel
K: det du siger A det er, jeg overlader alle mine aktiver - dem - putter du selvfølgelig ind
i det, og så siger du så ophæver du pensionsordninger ved siden af - så jo i øvrigt – som
ellers ville være kreditorbeskyttet, dem siger du dem vil jeg også godt ophæve, så
blanker du fuldstændig af
C: og det - og det – det jeg siger det er at hvorfor skulle jeg gøre det hvis det ikke er
nødvendigt, vi er fremme i - vi er fremme i at - altså vi er fremme i jo at - at vi vil gerne
være så ærlige som mulige, men vil jo ikke være dum. Og de har ikke de har ikke - de
har ingen anelse om at jeg har de aktier der. De aktier de ligger i et depot i Luxemburg.
De kan ikke vide at jeg har dem. Og derfor - og det jeg bare vil sige det er at hvis vi -
hvis vi skal være tro mod hvad vi har sagt til dem tidligere så har vi sagt tidligere at jeg
har hvad der svarer til 2 mio. kr. plus minus. Og det vil sige at hvis vi laver en opgørelse
nu som viser nogen af de her aktier her, plus det jeg sagde før, og det giver omkring 2
mio., kr. så holder vi i hvert fald - hvad hedder det - så holder det vand med hvad der er
blevet sagt tidligere. Så tager jeg den chance at - at de siger at det tror vi ikke på, vi tror
at du har mere, men de har ikke en chance på jorden for at finde det
M: ja men det er jo direkte strafbart
C: ja – men det er jo også strafbart - at hvad hedder det - i princippet kan du sige vi har
flyttet - jeg har flyttet det der selskab over i et - i et hvad hedder det et Panamaselskab
for i princippet og gøre det svært tilgængeligt - det er vel også på et eller andet omfang
også strafbart
M: nej det er ikke så galt. Det er for at gøre det svært tilgængeligt. Men du har jo ikke
unddraget det, de kan jo bare foretage udlæg i holding-selskabet. Vi har bare gjort det
mere besværligt
C: jo men det korte og det lange er at - at - at i og med det er blevet flyttet over i det
Panamaselskab - så vil de ikke - altså altså de vil få meget meget svært ved ­ for det
første vil de ikke nogen sinde - de vil få meget svært ved overhovedet at kunne komme
efter det ikke
M: Jo jo - det det - vi har gjort det svært for dem - fordi vi - vi har sagt at det var
nødvendigt - men ikke for for at at fjerne nogle ting fra fra din formue, så i princippet
kan de godt gå løs på det alligevel. Men men altså vi har gjort det sværere, det var det
der var meningen så det - det vil jeg sgu gerne stå ved. Men at begynde og lave en
formueopgørelse hvor man fjerner aktiver fra og får den revisorpåtegnet det er jo fanme
11

- det er jo langt ud over - ud over hvad man kan. Efter efter min bedste opfattelse. Det
man kunne gøre det var man kunne sige at pensionerne - dem behøver man ikke medtage
for de er kreditorbeskyttede
C: ja
M: det det kunne jeg være med til for - fordi det vil - altså det er en ... for aktiver som
kan gøres til genstand for udlæg
C: ja
M: og sådan en kunne man jo sagtens lave
C: ja - men altså
K: jeg kan - jeg kan sagtens lette pensionerne af dig fordi det er korrekt, det har ikke
noget med formuen at gøre. Det der - det der egentlig er min tanke, det er at hvis jeg var
skattevæsen, så ville jeg - jeg vil gerne, altså jeg vil ikke nøjes med og have det der er i
formueopgørelsen for at give en skattekompetence – ja men så vil vi have det, det er det
vi kan gå efter alligevel ved at erklære konkurs. Skal vi lave en løsning så skal der noget
mere til - eh - og derfor skal man sige hvad skal der mere til, og derfor kan man sige
hvad skal der mere til af en eller anden art ud over den almindelige formue som kan
røres på kort eller på længere sigt. Og derfor skal der - der skal et eller andet i medgift
med. Og enten skal man så sige, nå så sætter man sine pensioner ind i det eller også skal
du sige så skal der komme et beløb udefra hvis det her det kan medvirke til en løsning en
gang for alle. Altså skattevæsnet skal jo ikke - de vil jo ikke sige - vi kan jo ikke lave en
løsning som er lige så god som den vi under alle omstændigheder kan opnå - eh - så må
vi sige så må vi hellere vente, det kunne være du en dag kom til penge og så ville vi gå
efter dig på det tidspunkt
C: det var præcis også det vi oprindeligt bad om
M: ja - det var det vi oprindeligt bad om. Jeg syntes det ville være langt sjovere at få det
forhandlet væk.
C: helt enig. Det er jeg helt enig i
K: det er derfor man skal sige her er formueopgørelsen - vi kan også fjerne - altså vi kan
også sige pensionerne skal være der, det er et spørgsmål om at sige, hvorfor skulle du
sætte dem i spil, fordi - eh - de er jo alligevel kreditorbeskyttede, derfor skal man sige
C: ja ja - det var mere for lige som for at vise at nu vil man altså - nu vil man virkelig
vise biddet for at komme ud af det ikke
M: så vil jeg næsten foreslå at du så bliver et selskab bilag
C: hvad siger du
12

M: så vil jeg foreslå at du bliver et selskab bilag - altså sådan at man siger her er
formueopgørelsen, og den viser hvad den nu engang gør med de tal der står her, plus at
vi har - eh - så et bilag ved siden af noget som som ikke er med til formueopgørelsen
fordi det ikke er - er er kan gøres til rådighed for kreditorerne
K: ja
M: og så sige at dem sætter vi sgu i spil alligevel hvis vi kan få en løsning her og nu
K: hvad giver - hvad giver mest X - altså det det jo nogen gange lidt tosset og ophæve en
pensionsordning i utide fordi den straffes så hårdt - hvad giver mest goodwill, og komme
med et beløb der svarer til pensionens størrelse som 3. mands penge eller og sætte
pensionerne i spil
C: det kan de vel ikke - den mulighed har vi vel alligevel ikke
M: jo - jo det skal være være værdien af - af - nettoværdien af pensionerne. Og så skal
man så lægge det i det at vi har efter ophævet pensionerne. Det er jo så ligegyldigt, det
er bare tallet de skal have. Men må stadig huske på dem der skal sidde og - og tage
stilling til det her, de har ikke en pensionsopsparing på noget der ligner de her beløb, så
de vil blive helt syge ved tanken om at se 2 mio. kr. og derfor vil jeg sige vi lader os
antyde at vi vil hæve dem, men men ikke gør det
C: ja
K: okay men det kan så være - men det lige som man siger der er værdien af det, men det
jeg tænker på det er - hvad skal der til, der skal jo et eller andet til i krigsomkostning,
som skal lægges for at sige at ja men nu - nu finder vi en lø ... vi kan vælge den ene
løsning, det den hårde vej og så sige så må vil gå konkursvejen, det vil vi ligge og slås i i
tid og evighed, alternativet det er at sige nu laver vi en - en egentlig akkord hvad skal
der til oveni den rørlige formue - eh – ved ved siden af. Af pensionerne ved ved man
siger - ja men jeg blotter mig fuldstændig ved at sige nu ophæver jeg også enhver form
for pensionsordning og så skyder alt ind uanset om det måtte være kreditorbeskyttet. Er
det nok eller skal der mere til.
M: altså - det jo svært at spå om men - men jeg vil sige at det er i hvert fald et tilbud som
det er svært ikke at tage seriøst. Eh -
C: vi talte om på et tidspunkt vi skulle ramme noget der hed - altså - altså hvis man
skulle komme med noget som de syntes var seriøst så skulle man ramme noget med at de
fik op mod 5 mio. totalt ikke
M: jo
C: det talte vi om på vores sidste møde
M: ja, det kommer jo også lidt an på, nu har de jo også bedt om budget
13

C: hvad siger du
M: nu har de også bedt om budget - altså de vil vide hvad lever du af nu - eh
C: vi lever jo - ja ja - men vi lever jo af min kones virksomhed
M: ja
C: ikke - og hun tjente sidste år 2 mio. og i år formentlig lidt mere
M: fy for fanden. Eh - men det vil sige du lever i virkeligheden af – af understøttelse fra
din
C: Jeg lever simpelthen på nas hos min kone
M: ja simpelthen ikke
K: ja eller oven i købet sådan at du du kan sige at du kan komme - du kan komme til
Danmark en gang i mellem men - og reelt bor du i England ikke
C: Jo
K: det er også det der egentlig spiller - ja men hun - hun financierer det ikke
C: Ja
M: det du gør i England det er at du prøver og få gang i nogle - i nogle projekter, men
det går ikke, det det går ikke så godt, så der er ikke nogen indtægter i det
C: ingen indtægter - der er ingen indtægter overhovedet jo - altså det det er forventet
efterbevillinger og opside ikke
M: ja
C: og det er for begge de der selskaber der
M: ja
K: hvad med bestyrelsesposter A, har du - er der nogen
C: jeg har i dag - i dag har jeg en bestyrelsespost tilbage som giver mig penge - og det
er i M, der var 60.000 om året
M: det må ind i budgettet
C: hvad siger du
M: det må ind i budgettet - og i det der budget
14

K: det jeg tænker på, har du - hvad har du siddet i bestyrelser tidligere
C: der sad jeg i O O også, der gav jeg også 60.000, der gik jeg ud i – her fra 1. august
K: ja altså i forbindelse - det jeg egentlig ville prøve at tegne et billede af her, nu ved jeg
ikke om X er enig, det var ja men så har du siddet i O’s bestyrelser, så har du siddet i
Ms bestyrelser og måske andre ­ men nu er den solgt og så er der kun en bestyrelsespost
tilbage
C: jeg sad - ja - jeg sad i hvad hedder det - jeg sidder jo i fem bestyrelser, men det er
kun de to jeg får penge for
M: Okay. Men det vil sige det er en total social deroute, hvor du må opgive at tage - og
blive til noget i England, og tage hjem og komme ind under din kones vinger efter at hun
nu har forsørget dig igennem en periode
C: ja
K: jeg skal – jeg skal lige have en kleenex
C: (griner højlydt)
M: men det er vel i virkeligheden det som – det eneste som der så er tilbage efter det her,
det er et tilgodehavende, det er en aktiepost i Holding eller hvad faen, den er vi nødt til
på en eller anden måde og og holde os til, men der kommer en historie frem som som er
– eh – som er rigtig. Den
K: X – du – du kan ikke med rimelighed begynde at forklare om Panamaregnskaber er i
sådan en sammenhæng her
M: eh - næ - det kan jeg måske ikke og det er selvfølgelig et øjebliksbillede det her
K: du er nødt til at forholde dig - du er nødt til at forholde dig i bevist uvidenhed
M: nå næ - det er så men ikke fordi jeg ikke vil stå ved det her, jeg har jo tavshedspligt
så men, det kan godt være
K: så behøver vi ikke at bekymre vores samvittighed om det hvis vi ikke - hvis vi er helt..
C: Ja men det er det der er spørgsmålet hvis vi skal lave en ordning, det du sagde sidste
gang X det var at - at deres alternativer hvis vi erklærer mig konkurs ikke og vi opgiver
de aktier jeg har ja men så kan de få dem
M: Ja
C: det som de skal se - det som - og så skal de have sådan en ide om - ja men okay og
det er så i princippet det, det vi skal gøre det er vi skal sige at hvis det er sådan at vi kan
lave en ordning så de kan få noget mere, men så er det til endelig afgørelse så sagde du
15

sidste gang at det vi skal sikre os det er at de ikke sidder og hvad hedder det - og får
dårlige nerver og vi ikke kan sove om natten fordi hvad nu hvis der er et af de selskaber
som kommer ud med mange penge efter at vi har lavet den her deal
M: lige præcist, det var derfor jeg var i gang med den sociale deroute fordi det eneste
der så er tilbage efter den sociale deroute, det er anparter i - L - en værdi af 18.750 kr.
C: Ja
K: ja ja
M: Og hvad sker der i det selskab.
C: plus - plus faktisk - Jeg har også givet dem et aktionærlån. Det har jeg faktisk ikke
skrevet her men jeg har givet dem et aktionærlån på 100 og - således at summen af de
der andelskapital og - det lån det giver ca. 150.000, så jeg har givet dem et lån på
130.000 eller sådan noget
M: nå dem skal vi have med.
K: dem skal vi have med
M: Men det vil så sige det selskab skal det så sælges til en af medaktionærerne eller
eller skal det - skal det beholdes nu og lægges ind i regnskabet, det selskab det viser at
ikke er noget særligt værd
C: L
M: Ja
C: altså altså L er et selskab som er dannet i år ikke - det er intet værd de første to tre år
- intet
M: det - fint ja. Men det ville være - men vi skal have en eller anden lille historie om det
så så at man ikke pludselig får det indtryk at det er noget som - som pludselig kan
komme ud med en masse penge
C: Ja
K: det kan jo ikke - det syntes jeg vi skal - skal vi ikke lade dem stå, og så tage
tilgodehavendet med. Og hvis det så viser sig at være noget, så sige ja men altså, skal
det fuldbyrdes så må vi sige så må vi sælge det - eh - nogen - eh - eller også så sige så
må det gå kødets gang - eh - i i, ja men altså sige nå men skal det gøres op i penge og
det er et krav for lige som ikke og og have nogen escapemuligheder, ja men så du sige så
må det sælges til de øvrige aktionærer, og det må så dokumenteres at det bliver - at det
er sket.
C: ja det bliver så til pari .. jo
16

K: har vi så ikke - har vi så ikke lige som sagt ja men så okay så kører vi omkring
aktierne, og så gør vi det - så gør vi det fuldstændigt
M: jo altså det eneste er, at - eh - om hvis det er en aktiepost der holdes uden for det her
så ud over det er strafbart så betyder det også at kunden? kan falde væk og det andet
hvis man pludselig kommer ud med med en ny skybe eller sådan et eller andet, at at man
så pludselig står der og blafrer med et eller andet, så så det er vigtigt at den post er
definitivt væk fra fra formueopgørelsen - også reelt
K: ja
M: og det – så må man sgu få en opside eller en eller anden ordning. Men altså det var -
det kan jo ske
K: ja
M: nu nu tænker jeg også på to forhold - for det første at det skal være rigtigt fordi
ellers er det strafbart og ugyldigt, og derudover sgu også at at hvis vi endelig skal gå
helt derud at opdagelsesrisikoen er betydelig
K: jo nu må vi først sige - den her aktiepost der står så må den hvis det er et krav så må
den blive solgt ikke
M: jo altså fordi det der jo sker det er hvis man kommer ud af - det bliver sådan et
guldæg så skriver aviserne jo om det, og så står der jo en glad A der og det vil man da
ikke bryde sig om at læse objektivt
K: nej men det
C: det er klart
K: så må man - men altså
C: det kan man altså godt - hvad hedder det - altså det kan man godt klare sig uden om i
avisskriverierne ikke. Men altså det har du ret i at der - der er en potentiel - hvad hedder
det risiko for at de vil kunne se det ikke
M: ja og det principielt så vil jeg godt stoppe før opdagelsesrisikoen og så sige man skal
lade være med at begå strafbart forhold, og og det er jo ikke så svært fordi man kan
bare skille sig af med den aktiepost, men så generhverve den igen om et år eller to. Det
er så noget andet
C: ja - det er bare et spørgsmål så hvad hvor meget - hvor meget hvad hedder det -
hvordan vi skal dokumentere når der skilles skiftes skiftes sig af med den ikke
K: jo altså reelt kan vi sige det vi taler om lige nu - altså som jeg bedømmer det sådan
ud fra en markedskursbetragtning, det vi taler om lige nu det er altså relativt værdiløst,
17

det er altid nemt at forklare det bagefter men reelt talt jo noget der er ret værdiløst lige i
- i sekundet fordi det er en opside der ligger rundt hjørnet og det kan godt være man kan
sige at der kommer noget ud af det, men objektivt set så er det – det vil være svært at gå
ud og få et - et gigant beløb hos den eksterne investor i dag ikke
C: jo
M: men hvorfor bliver den så ikke bare solgt nu -
C: ja men altså - ja men altså det korte af det lange er at
M: jeg ved godt hvor du vil - men men - men alligevel
C: ja men altså det korte af det lange er at ved - der formentlig ikke nogen der vil købe
den jo
M: men det er da fint - så er der sandsynligvis en en der godt vil købe den alligevel for
en lille sum
C: ja - altså problemet er bare at jeg vil være meget lidt interesseret i at sælge det for en
lille sum ikke - fordi jeg kan se - jeg kan se - jeg tror der er en anden virkelighed lige så
snart vi kommer lidt ud af banen ikke
M: men men ikke mon ikke det er sådan så hvis du for eksempel tilbagesælger til
selskabet vil du så på et tidspunkt for din indsats for selskabet få en en warrent
K: nej det tror jeg - det tror jeg - det tror jeg er farligt X - det tror jeg er svært
M: what ever - et eller andet - få den væk - eller også så skal man beholde den og så
værdiansætte den - så så så skrive den ind i regnskabet og så sige venter vi lige det
selskab lige som det andet selskab med nul og niks - eh - men - og vi kan ikke finde
nogen købere til det p.t men men vi arbejder på selskabet og – og
C: man kan jo sige at - hvad hedder det - altså - altså min aktiepost i det selskab ikke,
det er vel noget der ligner - men så kunne man værdisætte den til et eller andet som
M: man kunne gøre det man kunne sælge det til din kone og så sige at vi ikke kunne
finde nogen anden køber til den -
C: ja
M: vi - vi - vi har fået en indre værdi på på på 100.000 og at de to selskaber tilsammen -
hvor meget man nu regner sig frem til - og så sige at det er selskaber hvor man ikke kan
finde nogen køber til men hvor man værdiansætter aktierne tilrettet
C: ja men altså vi kan også sætte dem højere, for jeg skal alligevel af med nogen ­ jeg
skal alligevel af med mere end det det der kan skrabes af her hvis vi skal lave en deal
med dem ikke. At det korte af det lange er - hvis nu - nu taler fuldstændigt frit – og X har
18

tavshedspligt og alting ikke - det korte af det lange er at hvis­ hvis hvis vi skal lave en
deal med dem som ligner noget der ligner 5 mio. så er jeg nødt til at få nogle penge
andre steder fra ikke
M: Ja men det skal sgu ikke være i værdier du har i forvejen for de er overhovedet ikke
med
C: nej - præcis - nej men det kunne jo være - det kunne jo være - hvad hedder det - for
eksempel kan det jo være - som jeg - som vi tidligere har talt om at vi kunne optage lån -
eller min kone kunne være så villig at hun optog et lån i sit hus ikke og så brugte vi det
M: det kunne man godt og så kunne man sige at så beholder du to aktieposter som du
stiller til sikkerhed for - for de lån eller et eller andet ikke, fordi vi ikke kan finde nogen
købere til dem
C: ja og således at summen af det jeg har og det der lån der det giver lige præcis det der
er nødvendigt men ikke en krone mere for at vi kan lave den der
M: ja men det kan man - det kan man - det kan man godt – det kan man godt give dem et
tilbud der går på - så skal man optage værdien af de småaktieposter som man ikke kan
komme af med og vedlægge en kopi af af selskabernes seneste regnskab, og så sige det,
vi kan ikke umiddelbart finde nogen køber til det her, vi tror også på på på at der måske
kan komme et eller andet ud af selskaberne - men men ikke noget der ligner de de - den
mio. eller to som vi skal optage som i lån i min kones hus
C: ja
M: det kunne man - det kunne man godt
C: ja
M: så ville man man både lave en fremstilling som var var - var var i orden
C: ja
M: og så samtidig bløde og de elsker jo blod
C: Ja - og så kunne de se - så blodet det kommer så ud over at de vil få mine aktier så
får de så også på papiret i hvert fald nettoværdien af min pension ikke
M: ja
C: og så så så kan jeg jo - om jeg så - om jeg så kan formå min kone til at optage endnu
et lidt større lån for at jeg bestemmer mig for at betale min pension ikke - eh - det kan de
vel ikke have noget imod
M: eh - nej men det bliver heller ikke fremstillet sådan - nej nej det det vil være i orden -
det vil være i orden. Altså den den er meget bedre løsning her, altså vi skal ikke komme
19

med 5 mio. med del samme - men men komme med et beløb som gør de kan - de kan
komme tilbage og hæve
C: Ja - ja ja - præcis ja ja - selvfølgelig
K: men det kan vi gøre så kan vi lave et - eh - et eksemplar af G’s sidste regnskab - det
kan vi jo - det kan vi jo sagtens tage en kopi af det er ikke - det er ikke så voldsomt - eh -
C: nej nej - alligevel - men det gav altså et overskud på lige godt en mio. ikke ­ altså det
er spørgsmålet - men altså - men det er spørgsmålet hvad vi kan driste os til - og hvad
hedder det – værdisætte det til. Hvis vi nu værdisatte det til - til en mio. eller sådan
noget - eller lad os - hvis nu - hvis nu vi sætter det - til værdisætter det
K: hvad har det - hvad har det - hvad har det af egenkapital
C: eh -egenkapital - prøv lige og - lad os lige - hvis I lige hænger her i to sekunder så
kan jeg lige se det - går jeg ud fra - (nævner div. selskaber - uaflæselige) bommelom –
hvor faen står det henne - (nævner div. selskaber - uaflæselig) P - 2 mio.
M: så må det være en procentdel af det
K: ja
C: ja - eh – og det kunne vi så finde ud af således at at at jeg har jo 25% af det selskab
ikke
M: ja
C: altså hvis nu - hvis vi nu siger at at man satte det for eksempel min del af det til en
halv mio. for eksempel for at sige et tal - og det der L der - der har – jeg skylder - jeg
har et aktionærlån på ca. 130 og så har jeg for ca. 20.000 kr. aktier­ og det giver mig
ca. 15 % af af aktierne ikke. Så - og så har jeg - hvad hedder det ­ de aktier som er vist i
opgørelsen plus min pensionsopsparing - eh - og summen af alt det der lirum larum der
det giver så et eller andet så man kan sige at - at - det
kunne være vores udspil så, hvis man så siger jeg kunne prøve ad, og jeg kan ikke sælge
de der aktier nu men jeg vil prøve og se om jeg kan - om jeg kan – og alligevel kan sælge
dem til den der værdi der. Og hvis de så skal højere op så tager vi så resten ved at vi
siger men altså - et eller andet med at min kone er villig til at - at tage et lån i huset hvis
jeg kom ud af det eller sådan noget ikke – endeligt
M: Jeg syntes ikke vi skal optaget det til en større værdi end indre
C: nej - men nu- hvad hedder det Kim, P er det ­
K: det er egenkapitalen
C: det er egenkapitalen - ja den er 1,9 mio. anno 2004
20

K: ja – og simpelt hen dividere – dividere det med med fire
C: Ja - men så - det er jo 500.000
K: ja - og sige der - der får vi den værdi
C: ja
M: det syntes jeg fordi så kommer vi frem til samlet værdier på 2 - 2,5 mio. eller sådan
noget
C: eh - plus pension ikke
M: nej inklusive. Fordi du tager de 1, .....
C: man skal huske de der jeg har betalt
M: ja ja - ja ja - og så yderligere værdier ja – plus det du har betalt så er vi oppe på
tre - og så kan vi måske tilføre din kone den sponsorede yderligere 500.000 eller sådan
noget - skal vi prøve at tage den derfra
C: ja – ja det syntes jeg - det syntes jeg
M: så bliver fremstillingen
C: hvad siger du
K: er det ikke kor – er det ikke korrekt X, og så sige så er pensionerne ophævet og så er
der kommet - eh - nogen penge udefra. Og så så er - så er det maximalt
M: jo for det er jo i forbindelse med den totale sociale deroute nemlig
K: lige præcis
M: og opgivelse af at arbejde videre, flytte til Danmark med halen mellem benene
C: og de må acceptere at jeg muligvis skal på bistandshjælp
M: nej - din kone klarer sig jo fint
C: nå ja
M: så må du indtræde i og så hjælpe din kone i
C: nå Ja - okay det kan jeg jo gøre
M: blive en god
21

K: jeg syntes det med - det med bestyrelsesposterne og så sige der sad vi de to som var -
som blev honoreret nu er det ene solgt til - til til eh - hvad hedder det – til Q der er du så
røget ud, hvad med hvad med – hvad hedder den TV Networks
C: den er til salg i øjeblikket, så det - så i det øjeblik at det selskab bliver solgt så ryger
jeg også ud af den bestyrelse
K: det er klart - ryg ryger - du ikke ud - du ryger ikke ud alligevel
C: hvad siger du - nej jeg ryger ikke ud – nej det gør jeg ikke
K: okay - men - men der kan man så selvfølgelig sige - og det ved jeg godt, selskabet er
til salg men de bliver jo for - eh - de blive jo formentlig ikke enige om noget som helst
C: næ
M: nej men det - det - så syntes jeg, så kan man lave et - et et - man behøver ikke engang
lave et budget man kan bare skrive at at - eh - indtil nu har man levet af af - eh - penge
som er sendt fra ægtefællen
C: ja
M: og - fremover så bliver det som medhjælpende ægtefælle og som ansat af din kone
ikke
C: jo
M: også lave et et budget ikke fordi det bliver godt nok et lidt pudsigt budget men men-
K: har der været nedgang i formuen A - eller - har der også været hævet af midlerne
eller har du - eller har I levet
C: altså - altså jeg har - altså den her formue har - den har jo været større tidligere ikke
– så jeg har - så jeg har brugt nogle af de her midler til at leve for
K: derfor kan du jo sige, X, at det der har været - det har været en delvis - eh - hvad skal
man sige - hug i formuen og så delvist og levet for ægtefællens midler ikke
M: det - det er fint - det syntes jeg er fint­
C: okay
M: og det - men det skal så være dig der kommer med det som - som budget, Kim - at du
skriver at at du har fået oplyst at indtægten i 2004 har været så og så meget, indtægten i
2005 har været så og så meget - all right det er så suppleret af af ægtefællen
K: Ja
22

C: ja der - det kan du lige få de der tal, men det bliver altså opgjort lidt anderledes i
England, der er det fra april til april. Men det kan jeg lige sende dig en - hvad hedder
det
K: ja ja
C: nogle informationer om Kim
M: så skulle vi være ved at være der
…”
Formueopgørelsen pr. 30. juni 2005 for AA er forsynet med følgende – ikke underskrevne –
revisorerklæring dateret 13. oktober 2005 fra indklagede:
”…
Revisors erklæring
Til AA
Vi har efter aftale udført gennemgang af den personlige formueopgørelse pr. 30. juni
2005 for AA.
AA har ansvaret for den personlige formueopgørelse. Vort ansvar er på grundlag af vor
gennemgang at udtrykke en konklusion om den personlige formueopgørelse.
Den udførte gennemgang
Vi har udført vor gennemgang i overensstemmelse med den danske revisionsstandard
om gennemgang. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen
med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at den personlige
formueopgørelse og de skattemæssige opgørelser ikke indeholder væsentlig
fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte
forespørgsler til AA og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. En gennemgang
kan således ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget ved opgørelsen af
den personlige formue, ligesom det ikke er muligt at afgøre, om skattemyndighederne vil
anlægge en anden vurdering af de udøvede skøn. Vi har ikke udført revision og
udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om den personlige formueopgørelse og de
skattemæssige opgørelser.
Konklusion
Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at den
personlige formueopgørelse pr. 30. juni 2005 for AA er udarbejdet i overensstemmelse
med god regnskabsskik og gældende skattelovgivning.
København, den 13. oktober 2005
NN & Partnere I/S
Kim Hersland
statsautoriseret revisor
…”
23

Formueopgørelsen udviser pr. 30. juni 2005 en formue på 2.284.754 kr., bestående af unoterede
aktier og anparter for 498.519 kr., aktier og obligationer for 1.635.196 kr., kontant valutabeholdning
på 136.039 kr., tilgodehavende L ApS på 140.000 kr. og en bankgæld på 125.000 kr.
Af noterne til formueopgørelsen fremgår at unoterede aktier og anparter består af L ApS (delvis ejet
15%) 18.750 kr. og G ApS (delvis ejet 25%) 479.769 kr.
Pensionsoversigten pr. samme dato for AA udviser pensioner for et samlet beløb på 1.910.543 kr.
Ved mail af 18. oktober 2005 kl. 11.12 skrev AA således til indklagede som svar på et fra AA’s
advokat fremsendt udkast til brev til Centralforvaltningen:
”…
Hej X og Kim
”Ånden” i brevet er som vi har aftalt. Jeg foreslår, at vi får dokumenterne fra Kim med,
inden vi kommenterer endeligt.
Kim kan du mærke presset??
…”
Af en skrivelse af 19. oktober 2005 fra indklagede til indklagede klients advokat fremgår følgende:
”…
AA
Vedlagt fremsendes som aftalt:
…”
formueopgørelse pr. 30. juni 2005 i 5 eksemplarer
budget 2005 og 2006
oversigt over pensionsordninger
redegørelse for leveomkostninger indtil nu
Ved skrivelse af 28. oktober 2005 skrev AA’s advokat således til Y kommune,
Centralforvaltningen:
”…
… AA
Jeg har nu modtaget diverse materiale fra statsautoriseret revisor Kim Hersland, og det
er på denne baggrund, at jeg hermed vender tilbage til sagen.
Indledningsvis skal jeg oplyse, at min klient har ændret sit mål og ønsker nu at opnå en
akkord og herefter opgive virksomheden i England, og flytte tilbage til Danmark.
Min klient har i de seneste år haft relativt beskedne indtægter, og har levet dels af de
kontante midler, som har været til stede, og dels af overførsler fra ægtefællen.
24

Jeg henviser til vedlagte kopi af brev af 19. oktober 2005 fra statsautoriseret revisor
Kim Hersland.
Baggrunden for min klients tidligere fremsatte ønsker er, at min klient har ønsket at
forfølge mulighederne for at opnå gevinster ved at udvikle selskaber med basis i
London.
Det er ikke gået som min klient forventede, og efter nærmere overvejelser med sin
ægtefælle ønsker AA nu at opgive denne virksomhed, og flytte tilbage til Danmark.
Min klient ønsker herefter at indtræde som medhjælpende ægtefælle i forbindelse med
hustruens erhverv.
Jeg henviser til vedlagte budget for 2006, udarbejdet af statsautoriseret revisor Kim
Hersland.
I forbindelse hermed ønsker min klient, at der opnås en akkord omkring gælden til det
offentlige.
Jeg vedlægger tillige
formueopgørelse pr. 30. juni d.å. for AA,
årsrapport pr. 30. december 2004 for G og
udskrift fra erhvervs- og Selskabsstyrelsen for L ApS
Formueopgørelsen er udarbejdet af statsautoriseret revisor Kim Hersland.
…”
Det fremgår af klagers sagsfremstilling, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
sigtede AA for blandt andet skatte- og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Y Ret afsagde den
20. maj 2009 dom i straffesagen mod AA, der var tiltalte for blandt andet skyldnersvig for et beløb
på 8.218.000 kr. AA ankede dommen til Østre Landsret, der afsagde som den 10. februar 2010.
Af ankedommen fremgår blandt andet:
”…
Supplerende sagsfremstilling
Den 11. juni 2003 underskrev tiltalte og hans hustru, Z, en fortegnelse over, hvad de
hver især ejede ved ægteskabets indgåelse den 3. maj 2003. Det fremgår, at hustruen
ejede ejendommen …48, Bælum, og at tiltalte ejede gældsbreve på sammenlagt
5.463.000 kr. med Z som debitor, en Mercedes Benz E290 Turbo, en Harley Davidson
motorcykel og en Golf GTI.
Den 28. oktober 2003 sendte Y kommune en opgørelse til tiltalte på hans adresse i
England over hans skatterestance, i alt 14.106.714 kr. vedrørende "personlig skat 2000
m.m." med anmodning om indbetaling eller aftale om betaling og sikkerhedsstillelse. I
modsat fald ville kommunen efter 30 dage tage skridt til tvangsinddrivelse, herunder via
de engelske myndigheder.
25

Den 9. februar 2004 erhvervede Z med overtagelsesdag den 1, april 2004 ejendommen
… 3, Bælum. Efter overtagelsen blev bygningerne revet ned og jorden sammenlagt med
ejendommen … 48, som Z havde erhvervet i 2001. Det er ubestridt, at tiltalte i 2004
ydede Z et lån på 1.199.890 kr., der blev anvendt i forbindelse med erhvervelse af
naboejendommen … 3, Bælum. Forhold B.2. omhandler dette lån for så vidt angår
900.000 kr.
Den 30. april 2004 sendte den engelske told- og skatteforvaltning efter anmodning fra
de danske skattemyndigheder et opkrævningsbrev til tiltalte på hans adresse i England
med krav om indbetaling af 1.291.038,60 GBP. Tiltalte havde frist på 14 dage til at
kontakte de engelske skattemyndigheder om betalingen.
Den 25. april 2005 meddelte tiltalte i en fax til de engelske skattemyndigheder, at han i
samarbejde med sine danske rådgivere var i gang med at forhandle om en ordning med
de danske skattemyndigheder, hvorfor tiltalte anmodede de engelske myndigheder at
afvente forhandlingsresultatet.
Den 27. april 2005 holdt tiltalte et møde med advokat X. X. på dennes kontor. I mødet
deltog endvidere tiltaltes revisor, statsautoriseret revisor Kim Hersland. Det fremgår af
advokat X. X´s brev af 10. maj 2005 blandt andet, at på mødet blev drøftet bankindestående
i Luxemburg, "Udlån til ægtefælle formentlig omkring kr. 7 mio., men alene friværdi
for (anslået) 2.000,000", pensionsopsparing, Her samt aktier iG A/S. Af et afsnit i
brevet fremgår, at "Efter en drøftelse var der enighed om, at gennemgangen ikke giver
mulighed for, at der kan søges skattevæsenet om en akkord, idet der i givet fald skulle
forelægges skattevæsenet de oplysninger, som er relevante for en bedømmelse."
Endvidere fremgår, at advokat X. X. kunne tage kontakt til skattevæsnet om en a conto
betaling og en henstandsløsning. Det fremgik videre, at advokaten ikke var bemyndiget
til at give skattevæsnet oplysninger om tiltaltes økonomi i øvrigt. Brevet var bilagt
udkast til advokatens henvendelse til Y kommune.
Den 10. maj 2005 sendte tiltalte en mail til advokat X. X. og revisor Hersland. Af mailen
fremgår blandt andet: "Tak for fremsendte. Som jeg opfattede det, skulle vores udspil
være 2 mio. up front samt et pantebrev i huset på yderligere 2 mio. og resten efter 2 år.
Jeg ved ikke hvordan man "forhandler" med skattevæsenet, men hvis der ikke kan
forhandles akkord uden en detaljeret formueforklaring, er min prioritering at få
henstand på mest lempelige vilkår ..."
Den 24. maj 2005 havde advokat X. X. et møde med skatteforvaltningen, Y kommune.
Det fremgår af et brev af samme dato, som advokat X. X. medbragte til forvaltningen,
blandt andet, at: "Min klient kan således her og nu betale a conto kr. 2 mio., og har ikke
herudover væsentlige likvide aktiver. ... Min klients ægtefælle er derfor villig til at bakke
op omkring en løsning, og er villig til - som sikkerhed for skattevæsnets tilgodehavende -
at pantsætte sin ejendom med et ejerpantebrev på kr. 2 mio. og give ToldSkat pant til
sikkerhed for, at min klient inden for 12 måneder betaler yderligere kr. 2 mio. ..."
Den 30. maj 2005 skrev advokat X. X. på baggrund af mødet i Y kommune til tiltalte og
revisor Hersland blandt andet: "Kommunen er af den opfattelse, at AA bør betale kr. 2
26

mio. som en "åbning", og herefter blotlægge sin økonomi, idet kommunen herefter vil
være villig til at indgå i forhandlinger ... Kommunens udgangspunkt er klart at foretage
udlæg i alle aktiver ... Rekurs er til Told- og Skattestyrelsen, men der ikke tvivl om, at en
afgørelse her vil være mere formel end i kommunen. Jeg mener således, at der skal
rammes rigtigt første gang, og skal der opnås en ordning, skal det være med kommunen.
Forholdet er således det, at der i realiteten er 2 muligheder; enten er det nødvendigt at
"gemme sig" for de engelske myndigheder mens der søges tjent penge nok til at betale
skattegælden, eller der skal ske en betaling nu, samtidig med, at økonomien skal
blotlægges, med risiko for, at dette kunne føre til skærpede krav fra skattevæsenets side."
Den 14. juni 2005 sendte advokat X. X. brev til Y kommune. Af brevet fremgår blandt
andet: "Min klient vil samtidig foranledige, at der af en revisor udarbejdes en oversigt
over min klients aktiver, som min klient har oplyst er relativt beskedne, og ikke giver
mulighed for betaling af yderligere beløb. De forholdsvis let realisable aktiver, som min
klient kan disponere over, kan ikke forventes at indbringe mere end kr. 2 mio., hvoraf
noget betales nu ... Jeg har bedt min klient om at fremskaffe ovennævnte opgørelse over
aktiver og passiver ... Jeg skal venligt henstille, at fogedsagen stilles i bero i denne
periode".
Den 28. juni 2005 sendte tiltalte til advokat X. X. og revisor Hersland en mail, hvoraf
det blandt andet fremgår, at han samme dag havde overført 456.139 kr. til
skattevæsenet, Y kommune. Tiltalte medsendte en liste over sine "samlede aktiver".
Listen angik aktier, kontanter og pension.
I brev af 5. juli 2005 meddelte Y kommune til advokat X. X., at man havde anmodet de
engelske myndigheder om at intensivere inddrivelsen i England.
Den 18. august 2005 anmodede advokat X. X. kommunen om et snarligt møde. Advokaten
anmodede kommunens forvaltning om at udvise større forståelse for tiltaltes
situation og oplyste blandt andet, at han ville søge at belyse tiltaltes situation bedre, og
at der ville fremkomme en "bedre opgørelse over min klients aktiver."
Den 23. august 2005 sendte tiltalte en mail til revisor Hersland. Af mailen fremgår
blandt andet: "Hermed som aftalt en opdateret liste over aktiver. På mødet i går blev vi
enige om at medtage nettoværdien af min pensionsopsparing, ca. 760 KDKK. I den
hidtidige kommunikation med kommunen, er det blevet oplyst, at jeg har aktiver på ca. 2
mio. ialt. Jeg mener vi skal have det standpunkt i formueopgørelsen, at dette er incl.
nettoværdien af pensionsopsparingen. Denne skal derfor vise: 2.000 TDK – 456 TDKK
(allerede betalt) – 1.544 TDKK (incl. de 760 TDKK fra pensionsopsparingen ..”
I brev af 23. august 2005 til advokat X. X. rykkede Y kommune for en detaljeret
opgørelse over tiltaltes aktiver og passiver.
…
Revisor Hersland sendte den 19. oktober 2005 tiltaltes budget for indkomstårene 2005
og 2006 samt tiltaltes formueopgørelse pr. 30. juni 2005 til advokat X. X.
Den 28. oktober 2005 skrev advokat X. X. til Y kommune under vedlæggelse af revisor
Herslands brev af 19. oktober 2005 samt det nævnte budget samt formueopgørelse. …
27

…
I brev af 28. december 2005 til Skattecenter Fredensborg anmodede advokat X. X. om at
få oplyst, "hvornår en afgørelse kan forventes". Den 10. februar 2006 sendte advokaten
en tilsvarende rykker.
I brev af 14. februar 2006 til advokat X. X. gav Skattecenter afslag på ansøgningen. Af
brevet fremgår blandt andet følgende: "Med henvisning til Deres ansøgning… har SKAT
truffet afgørelse i sagen. Deres akkordforslag går alene ud på en nedsættelse af gælden
til SKAT, hvorfor vi betragter Deres henvendelse som en ansøgning om delvis
eftergivelse." Det fremgik videre, at ansøgningen var behandlet efter regler i
kildeskatteloven samt opkrævningslovens § 15. Endvidere fremgik: "SKAT meddeler
afslag på ansøgningen. Begrundelse: Det er ikke godtgjort, at deres klient ikke kan
afvikle gælden over tid. Deres klients økonomiske forhold herunder kommende
indtjeningsmuligheder er ikke afklarede og stabile. Der er ikke afdraget på gælden efter
evne, idet der efter Deres oplysninger findes aktiver, som kunne have været realiseret og
nedbragt gælden. Gælden er forholdsvis ny, idet den forfaldt til betaling i 2003 og
senere."
I brev af 6. april 2006 til landsskatteretten påklagede advokat X. X. skattecentrets afgørelse.
Af brevet fremgik blandt andet følgende: "Derudover er min klient nødsaget til at
leve af overførsler fra sin hustru, fuldstændig som tilfældet har været hidtil. Der er
således absolut intet grundlag for at antage, at min klient inden for de nærmeste år vil
have mulighed for at afdrage på sin - set i forhold til de budgetterede indtægter og min
klients aktiver i øvrigt - ganske betydelige gæld…. Min klient har i forbindelse med sin
ansøgning loyalt oplyst, hvilke aktiver som er til stede, og straks erklæret sig indforstået
med at lade disse indgå i en indbetaling. ... Samlet set er det min opfattelse, at jeg i brev
af 28. oktober 2005 har godtgjort, at min klient ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde hele sin gældsforpligtelse til det
offentlige. ... skal jeg på denne baggrund anmode om, at min klient bliver meddelt delvis
eftergivelse af sin gæld i overensstemmelse med ansøgningen af 28. oktober 2005."
I brev af 22. maj 2006 fra advokat X. X. til landsskatteretten oplystes endvidere blandt
andet: "Endvidere vedlægges til orientering Formueopgørelse pr. 30. juni 2005 og
Pensionsoversigt pr. 30. juni 2005 som giver et klart billede af min klients økonomiske
formåen. At min klient p.t. har bopæl i England kan ikke have betydning for vurderingen
af min klients økonomiske forhold, som også på baggrund af de medsendte opgørelser
og indholdet af disse således må anses for afklarede og stabile. ... Det understreges i den
forbindelse, at min klient loyalt har oplyst om sine aktiver og i forbindelse med
ansøgning om delvis nedsættelse af sin gæld har foreslået disse anvendt til delvis
betaling til SKAT. "
…
Forklaringer
…
”…
Tiltalte …
…
Foreholdt brev af 10. maj 2005 fra advokat X. X. til tiltalte og revisor Kim Hersland
(hovedekstrakten side 164) forklarede tiltalte, at han havde aktier i G, og at det var
28

vigtigt, at skattemyndighederne ikke foretog udlæg i dem, fordi han så kunne miste dem
helt. Det er nok det, som advokat X. X. refererer til på brevets side 2, 2. afsnit. Tiltalte
mener ikke, at der hermed refereres til lånene til hustruen eller til H’eren. Det var ikke
kun i tilfælde af hans konkurs, at de øvrige aktionærer i G kunne overtage hans aktier til
en fordelagtig pris, men også i tilfælde af betalingsstandsning og vistnok også i tilfælde
af udlæg, herunder hvis skattemyndighederne foretog udlæg. Han har ikke sagt, at
advokat X. X. ikke var bemyndiget til at give skattevæsnet oplysninger om hans økonomi,
og han ved ikke, hvorfor advokat X. X. skriver dette i brevet.
Foreholdt sin e-mail af 10. maj 2005 til advokat X. X. og revisor Kim Hersland
(hovedekstrakten side 168) forklarede tiltalte, at han med sætningen "er min prioritering
at få henstand på mest lempelige vilkår" refererede til, at det afgørende var at undgå
udlæg. Det var hans ønske at opnå henstand, fordi han mente, at han inden for nogle år
kunne betale den resterende del af skattegælden.
Foreholdt bemærkningen i advokat X. X.´ s brev af 30. maj 2005 til tiltalte og revisor
Kim Hersland (hovedekstrakten side 179) om, "at økonomien skal blotlægges, med risiko
for, dette kunne føre til skærpede krav fra skattevæsenets side" forklarede tiltalte, at han
ikke ved, hvad advokat X. X. mente med dette. Det er derfor, at han med håndskrift har
understreget sætningen og sat spørgsmålstegn.
Foreholdt brev af 24. maj 2005 fra advokat X. X. til Y kommune (hovedekstrakten side
176) bekræftede tiltalte, at han i realiteten hurtigt kunne have solgt sine børsnoterede
aktier, men at der ville gå lidt tid, før han i så fald havde salgsprovenuet til rådighed.
Forholdt sin e-mail af 30: maj 2005 til advokat X. X. og revisor Kim Hersland
(hovedekstrakten side 181) og advokat X. X.´ s brev af 14. juni 2005 til Y kommune
(hovedekstrakten side 188) forklarede tiltalte, at han var villig til at betale 2 mio. kr. til
skattemyndighederne, hvis han kunne få en skriftlig aftale. Hans rådgivere rådede ham
til ikke at betale, hvis han ikke kunne få en skriftlig aftale. Tiltalte kom aldrig videre ad
den vej, som advokat X. X. anviste sidst i brevet til Y kommune.
Foreholdt advokat X. X. ´s brev af 15. juli 2005 til Y kommune (hovedekstrakten side
196) forklarede tiltalte, at hans hustru ville gøre det, som var nødvendigt i forhold til
skattemyndighederne. Da han imidlertid ikke kunne få en henstands- og afdragsordning,
måtte han og hans rådgivere gennemtænke sagen på ny, og så gjaldt hustruens
betalingstilsagn ikke længere.
Foreholdt udkast af 27. maj 2005 til brev fra advokat X. X. til Y kommune
(hovedekstrakten side 439) forklarede tiltalte, at de håndskrevne kommentarer er hans.
Kommentaren "Ejendomsvurderingen" var en note til ham selv om, at værdien af
hustruens ejendom skulle ansættes til den offentlige vurdering.
Foreholdt sin e-mail af 14. juni 2005 til advokat X. X. og revisor Kim Hersland
(hovedekstrakten side 464) forklarede tiltalte, at han oprindeligt forklarede sine
rådgivere, at han selv ejede aktier på 25 % iG, og at der ikke var tale om en
aktietegningsret. Han forstod imidlertid på sine rådgivere, at det kunne være et problem,
hvis G navn kom frem. Så ville skattemyndighederne måske vente og se, hvordan
29

værdien af dette selskab udviklede sig. Han betalte store honorarer til sine rådgivere, og
hvis de mente, at der skulle anvendes en bestemt formulering i den endelige version af
brevet, så accepterede tiltalte dette.
Foreholdt sin e-mail af 18. oktober 2005 til advokat X. X. og revisor Kim Hersland
(tillægsekstrakten side 437) forklarede tiltalte, at han ikke husker e-mailen nærmere. Det
brev, som han omtaler i e-mailen, er det brev, som 10 dage senere blev sendt til Y
kommune. Han forklarede for byretten, at både han og rådgiverne følte sig provokeret.
Advokat X. X. havde sagt, at det virkede lusket, at skattemyndighederne ikke ville være
med, og at forretningsgangen var mærkværdig. Beslutningen om at gå over til
forhandling om akkord blev truffet for at komme videre, efter der var givet afslag på
henstand. Tiltalte var ikke interesseret i alternativet, som var konkurs. Tiltalte og hans
rådgivere talte frem og tilbage om, hvad de skulle gøre. Tiltalte havde aldrig personligt
haft kontakt til skattemyndighederne, men han forventede at blive inddraget på et
tidspunkt. Brevet om akkord blev sendt for at få skattemyndighederne "ud af busken".
Anklageren afspillede telefonsamtale den 7. september 2005 kl. 08.35 mellem AA og
revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 217). Tiltalte blev foreholdt aktivopgørelse
(hovedekstrakten side 195) og bekræftede, at det er den aktivopgørelse, som han havde
sendt til revisor Kim Hersland. Rådgiverne havde sagt til ham, at han ikke fra begyndelsen
skulle medtage alt over for skattemyndighederne. Så kunne han senere forhøje
beløbet som han tilbød i akkordbetaling. Man kunne "lægge noget mere på bordet", og
der skulle være noget at handle med. Adspurgt af anklageren, hvem af rådgiverne der
havde sagt, at han ikke behøvede at oplyse alle aktiver, forklarede tiltalte, at det vistnok
var advokat X. X. Tiltaltes indstilling var, at han inden for de mulige og lovlige rammer
ville optimere sin situation. Han gik ud fra, at hans rådgivere rådgav ham korrekt
herom. Han havde en forretningsmæssig dialog med rådgiverne, og hans egen indgangsvinkel
var forretningsmæssig. Formålet med at sende brevet til skattemyndighederne om
akkord var at få en dialog i gang, og formueopgørelsen var, som han forstod det,
nødvendig for denne dialog. Det eneste, som mangler i aktivopgørelsen, er H’eren, og
det er han i dag ikke stolt af. Den blev bevidst udeladt, og han forsvarede det dengang
over for sig selv med, at han jo havde medtaget pensionsopsparingen. Han ville veksle
sin pension til kontanter, og skattemyndighederne ville dermed under alle
omstændigheder netto få det korrekte beløb. Resultatet for skattemyndighederne ville
have givet det samme, hvis han havde medtaget H’eren, men ikke pensionen. Han holdt
ikke lånene til hustruen uden for. Lånene var på det tidspunkt eftergivet. Han gjorde på
mødet den 27. april 2005 med advokat X. X. og revisor Kim Hersland rede for sine
økonomiske forhold. Han fortalte om finansieringen af hustruens ejendom og om, at han
havde eftergivet gælden. I hans optik hørte ejendommen og dermed gælden til
formuefællesskabet. Der skulle tages af formuefællesskabet i forbindelse med en aftale
med skattemyndighederne om akkord. Foreholdt advokat X. X.´s brev af 10. maj 2005 til
tiltalte og revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 164) og håndskrevne notater fra
mødet fra revisor Kim Hersland (hovedekstraktens side 166A) og håndskrevne notater
på papir fra Advokatfirmaet Y. Y. (hovedekstrakten side 166B) forklarede tiltalte, at han
havde lånt sin hustru 7 mio. kr. til køb af ejendommen. Gælden blev eftergivet i
forbindelse med, at de blev gift. Når han i telefonsamtalen den 7. september 2005 med
revisor Kim Hersland nævnte, at han gerne ville holde lånene uden for, var
begrundelsen, at lånene var eftergivet. Tiltalte og hustruen havde oprindeligt planlagt,
30

at de skulle lave ægtepagt, men han mente ikke, at der skulle være skæv økonomi i
forbindelse med deres ægteskab. Derfor indgik de ægteskab med formuefællesskab uden
gæld fra hustruen til ham, og det var derfor, at han i 2003 lavede den sidste
renteopgørelse vedrørende gælden. Adspurgt af anklageren, hvorfor gældsbrevene
fortsatte med at ligge i pengeskabet, forklarede tiltalte, at det beroede på en forglemmelse.
Adspurgt af anklageren om drøftelserne med revisor Kim Hersland (hovedekstrakten
side 219 Øverst) om at inkludere pensionen i "de 7 mio. kr." forklarede
tiltalte, at han havde en forretningsmæssig indgangsvinkel. Han blev måske "fedtet".
Kontantværdien af pensionen på ca. 800.000 kr. kunne så fjernes fra den
aktiebeholdning, som man oplyste over for skattemyndighederne. Men sådan endte det
ikke, og det var derfor, at han havde rådgivere. Hans og revisor Kim Herslands
drøftelser omG (hovedekstraktens side 217-218) drejede sig om, at revisor Kim
Hersland var nervøs for, at der ville blive foretaget udlæg. Men G endte med at blive
medtaget i formueopgørelsen.
Formålet med at lægge aktierne i G over i et Panama-selskab var ifølge advokat X. X.,
at det så ville være mere besværligt for skattemyndighederne at gøre udlæg i aktierne
iG. I tilfælde af udlæg havde de andre aktionærer mulighed for at købe aktierne for en
slik.
…
Han kan ikke huske, hvorfor motorcyklen ikke blev medtaget. H’eren var ved at blive
solgt, og han kendte ikke salgsprisen. Ved ikke at medtage H’eren havde han "noget i
baghånden", hvis det skulle blive nødvendigt. Han mente ikke, at han til
skattemyndighederne skulle oplyse alt, hvad han kunne give som led i akkorden. Han fik
fra sine rådgivere det indtryk, at formueopgørelsen skulle være udtryk for den samlede
værdi af hans aktiver. Det var rådgiverne, som styrede processen, men han lavede selv
formueopgørelsen. Han kan ikke nærmere huske drøftelserne med rådgiverne forud for
udarbejdelsen af formueopgørelsen. Det var nok den formueopgørelse, som han og
revisor Kim Hersland drøftede under telefonsamtalen den 7. september 2005.
Anklageren afspillede samtale (telefonmøde) mellem tiltalte, advokat X. X. og revisor
Kim Hersland den 11. oktober 2005 k1.19.58 (hovedekstrakten side 224). Anklageren
oplyste, at de under samtalen drøftede den formueopgørelse (hovedekstrakten side 195),
som tiltalte havde udarbejdet. Tiltalte forklarede med henvisning til sin forklaring for
byretten (hovedekstrakten side 46, næstsidste afsnit), at han ikke fik en fortjeneste på 2-3
mio. kr. ved salg af de resterende J Networks akter. Salgsprisen var på henholdsvis 2 og
3 mio, kr., og han havde et tab på 1,2 mio. kr. på disse aktier, således som han senere
forklarede under retsmødet den 4. maj 2009 (hovedekstrakten side 70, sidste afsnit). På
tidspunktet for samtalen var Panama-selskabet oprettet, og aktierne i G var overført
hertil. Om drøftelserne under samtalen om, hvad der er strafbart (hovedekstrakten side
228-229), forklarede tiltalte, at han over for skattemyndighederne skulle komme med et
udspil, hvor der var noget at handle med. Når advokat X. X. under samtalen sagde, at alt
skulle lægges frem for skattemyndighederne, og at alt andet var strafbart, så tiltalte
dette i sammenhæng med, at han tilbød værdier, der svarede til udspillet over for Skat.
Tiltalte er enig i, at det, som man "skal spille med", skulle komme fra tredjemand. Det,
som man kunne spille med, var det, som lå i hans og hustruens fællesformue. Tiltalte
mener ikke, at de under samtalen søgte at konstruere en historie om en social deroute.
Det var rigtigt, at han levede af sin hustrus indtægter. Han havde aftalt med hustruen, at
31

hun i givet fald skulle optage lån i huset, eller at de skulle få et lån fra tredjemand. De
havde ikke penge liggende andre steder. I formueopgørelsen var medtaget alt, hvad
skattemyndighederne under alle omstændigheder kunne komme efter hos ham.
Rådgiverne bankede ham på plads med hensyn til, hvad der kunne udelades af
formueopgørelsen. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor de ikke drøftede H’eren, men det var
nok, fordi den var ved at blive solgt, og fordi han ville tage en tilsvarende værdi af
pensionen med i formueopgørelsen til skattemyndighederne. Lånene til hustruen var
fuldt oplyst til rådgiverne, og han forventede, at rådgiverne ville have sagt det til ham,
hvis de mente, at lånene fortsat bestod. Rådgiverne gjorde jo opmærksom, på, at det lille
lån til L ApS skulle medtages i formueopgørelsen. Han havde ikke drøftet Mercedes
Benzen eller Toyota Landcruiseren med rådgiverne. Han mindes ikke, hvorfor
motorcyklen ikke blev medtaget i formueopgørelsen, altså om den var glemt eller bare
udeladt. Den udgjorde under alle omstændigheder en forholdsvis lille værdi. Bilerne var
ikke med, fordi de stod i hustruens navn. De kunne ikke stå i hans navn, fordi han ikke
havde dansk bopælsadresse, og det så han ikke som noget problem. Bilerne var jo noget,
som tilhørte dem fælles, og som de kunne bruge til at "spille med". Tiltalte mener, at
formueopgørelsen og budgettet fra revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 248-
257) er lavet på baggrund af tiltaltes egen formueopgørelse. Han mindes ikke at have
sendt andet til revisor Kim Hersland, men han kan ikke udelukke, at han har sendt
andet. Herudover baserede revisor Kim Hersland formueopgørelsen på deres telefonsamtaler.
De holdt ikke fysiske møder. Tiltalte har ikke drøftet den revisorerklæring
(hovedekstrakten side 253), som revisor Kim Hersland afgav i forbindelse med
formueopgørelsen, som blev sendt til skattemyndighederne. Tiltalte mener, at revisor
Kim Hersland sagde, at erklæringen blev lavet på grund af nogle regler, som ikke havde
med tiltalte at gøre. Tiltalte har ikke hæftet sig nærmere ved revisorerklæringen. Den
omtalte kassekredit (hovedekstrakten side 254) er en kassekredit til Nordea i Danmark.
…
Brevet af 28. oktober 2005 til Y kommune (hovedekstrakten side 258) blev skrevet af
advokat X. X. efter aftale med tiltalte, fordi de i august 2005 skiftede strategi og nu
prøvede at få en akkord. Den nye strategi kunne føre til, at han kom af med hele
skattegælden, og det var tiltalende. Han kan ikke huske, hvem der fik ideen til dette. De
havde hen over sommeren 2005 ventet på svar fra skattemyndighederne om, hvorvidt
skattemyndighederne havde modtaget hans indbetaling på 456.139 kr. Revisor Kim
Hersland havde sagt, at tiltalte ikke skulle betale noget, hvis ikke han havde en skriftlig
aftale, men skattemyndighederne ville ikke indgå skriftlig aftale om henstand. Han kan
ikke huske, hvorfor de på et tidspunkt havde talt om, at han ikke ønskede at give
detaljerede formueoplysninger. På mødet den 27. april 2005 gjorde revisor Kim
Hersland opmærksom på, at de skulle passe på med G, hvis tiltalte troede, at dette
selskab kunne blive til noget. Derfor var tiltalte ikke glad for at skulle oplyse
skattemyndighederne om disse aktier. Det er disse aktier, som advokat X. X. omtaler i
næstsidste afsnit på brevets side 2. Afsnittet var et udspil til skattemyndighederne om, at
skattemyndighederne ikke skulle snydes, hvis hustruen senere opnåede en fortjeneste på
aktierne inden for 3 år. Om det sidste afsnit på brevets side 3 om at fortjenesten "alene
har været på "papiret" " bemærkede tiltalte, at afsnittet vel nok ikke var korrekt, men
heller ikke helt ukorrekt. Det var jo rigtigt, at han på et tidspunkt ikke kunne sælge nogle
aktier, før der var gået en vis periode. Hans indtryk var, at rådgiverne vidste, hvordan
det hang sammen. Han kunne have rettet det, men stolede på, at hans rådgivere skrev,
hvad der skulle stå. Tiltalte fastholdt, at han havde forstået processen sådan, at der
32

skulle sendes dokumenter til skattemyndighederne for overhovedet at få en dialog.
Brevet af 28. oktober 2005 var et udspil. Det vigtige var, at det tilbudte beløb var til
stede. Hvis de skulle videre i processen, skulle skattemyndighederne have væsentligt
mere detaljerede oplysninger. Når han for byretten forklarede, at "På denne måde
undgik man diskussioner om værdien af diverse aktiver, som det var vanskeligt at
værdiansætte, og hvor der ved realisation måtte forventes et betydeligt tab"
(hovedekstrakten side 42 nederst), drejede det sig for eksempel om H’eren og motorcyklen.
Det drejede sig ikke om G og hans pensionsopsparing.
Tiltalte bekræftede, at Toyota Landcruiseren indgik med 260.000 kr. i en handel om køb
af en ny bil i 2006. Han bestrider fortsat værdiansættelsen på 800.000 kr. for H’eren og
værdiansættelsen for Mercedes Benzen. Mercedes Benzen havde snarere en værdi på
425.000 kr. Hans hustru kørte mest i Mercedes Benzen, og han kørte mest i Toyota
Landcruiseren.
Om gældsbrevet fra G forklarede tiltalte supplerende, at andre i slutningen af 2005 viste
interesse for køb af G. Et firma, S Partners, skulle herefter vurdere værdien af selskabet
og indbyde virksomheder til at byde på det. Som led i denne proces optog G en
kassekredit for at kunne betale gælden til tiltalte, fordi en sådan gæld ikke ville se godt
ud i en due diligence proces.
Formålet med hustruens køb af naboejendommen var, at de gerne ville have mere jord.
Bygningen på nabogrunden var værdiløs. De har nu juletræer på den købte jord. De har
plantet ca. 35.000 juletræer. Foreholdt sin forklaring gengivet i politirapport den 24.
august 2006 (hovedekstrakten side 409, 2. afsnit) forklarede tiltalte, at han husker det
sådan, at ejendommen var vurderet til 5 mio. kr., og at der efter fradrag af tinglyste lån
var en friværdi på 2 mio. kr. Der havde vist også været tale om, at ejendommen havde
en værdi på 7 mio. kr., men at der skulle betales skat af en eventuel fortjeneste ved salg
af den del, der ikke var beboet. Værdien af ejendommen var ikke steget med samme
beløb, som var brugt på renovering. Han udarbejdede notatet om rente (hovedekstrakten
side 338) i december 2003 med ændret rente og fremskrevet rente, fordi han gerne ville
lave tingene formelt korrekt. Renten satte han ned fra 6 % til 2,5 %, fordi han blev
opmærksom på, at skattemyndighederne accepterede den lavere rente. Eftergivelsen
skete ikke i en formel form. Han og hustruen havde drøftet, om gældsbrevene skulle
bestå, men da tiltalte havde tænkt tingene igennem, syntes han ikke, at de skulle have et
sådant mellemværende under deres ægteskab, hvor de også ønskede at få et barn. Det
var først, da han afleverede rentenotaen til hustruen ved udgangen af 2003, at han
sagde til hende, at gældsforholdet var slut. Han brugte udtrykket "nu er gældsbrevene
ude af verden" eller noget lignende.
…
Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte videre, at formuleringen "ikke kan
forhandles akkord uden en detaljeret formueopgørelse" i hans e-mail af 10. maj 2005 til
advokat X. X. og revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 168) må være et svar på
en e-mail eller noget, som de havde drøftet telefonisk. Han spurgte ikke rådgiverne om,
hvad der nærmere lå i begrebet "detaljeret formueopgørelse". De drøftede heller ikke,
hvad der lå i Y kommunes anvendelse af udtrykket "detaljeret opgørelse" i brev af 23.
august 2005 (hovedekstrakten side 201, næstsidste afsnit). Han var ikke bekendt med, at
der fandtes særlige skemaer, som bruges ved anmodning om gældseftergivelse. Advokat
33

X. X. havde ikke sagt noget om, hvilke oplysninger der skulle gives. Revisor Kim
Hersland havde sagt, at der senere skulle laves noget mere detaljeret, men at det kostede
"en mindre formue", og at de derfor skulle vente med det. Tiltalte opfattede det sådan, at
revisor Kim Hersland hermed henviste til sit eget honorar for at skulle lave en sådan detaljeret
opgørelse. Tiltaltes indtryk var, at de var i gang med fase 1, og at der skulle væsentligt
mere med i fase 2. Der var ikke grund til at give mere i fase 1, for det tilfælde at
skattemyndighederne allerede der gav afslag. De drøftede ikke, at der skulle laves en tilsvarende
opgørelse vedrørende hustruen til skattemyndighederne. Foreholdt
bogholderiudskrift fra T for 2005 (hovedekstrakten side 366) forklarede tiltalte, at der
ikke blev udstedt gældsbrev for hans lån til T på 1,2 mio. kr., fordi gældsbrevene var et
overstået kapitel, da han ydede dette lån i efteråret 2004. Han mente ikke, at det var
nødvendigt med gældsbreve i deres formueforhold.
Advokat U lavede teksten til det første gældsbrev mellem tiltalte og hustruen, og resten
af gældsbrevene lavede de selv. Advokat U var hustruens advokat, men de havde brugt
ham som fælles advokat i forbindelse med testamente og gældsbrevene. Tiltalte
overvejede ikke, om han skulle indhente rådgivning om gældseftergivelsen i slutningen
af 2003. Han tænkte ikke over, at der kunne være særlige formkrav, for eksempel krav
om gavebrev. Han annullerede bare gælden. Til skattemyndighedernes opgørelse af
hans formue pr. 31. december 2005 (hovedekstrakten side 212) bemærkede tiltalte, at
alle de nævnte aktier var med i hans egen opgørelse til skattemyndighederne, bortset fra
en mindre uoverensstemmelse vedrørende størrelsen af beholdningen af aktier i V Hedge
Fund. Han ved ikke, om det er ham eller skattemyndighederne, som har angivet det
korrekte tal. Han anførte i sin formueopgørelse et bankindestående på 136.000, som er
højere end det nettobeløb på 33.613 kr., som følger af skattemyndighedernes opgørelse.
Om tiltaltes tilgodehavender hos Æ på henholdsvis 75.000 kr. og 130.000 kr. anført i
skattemyndighedernes formueopgørelse (hovedekstrakten side 213) forklarede tiltalte, at
det er korrekt, at han har ydet disse to lån. Der er udstedt gældsbrev for lånet på 75.000
kr., som befinder sig hos politiet. Der er ikke udstedt gældsbrev for lånet på 130.000 kr.
Tiltalte tog ikke disse lån med i opgørelsen til skattemyndighederne, fordi Æ ingen
penge havde. Lånene var uerholdelige. Han havde ydet Æ lån, så han kunne hjælpe ham
med at beholde en aktiepost. Det er nok rigtigt, at lånet til L ApS var på kr. 54.000, og at
han medtog et for stort beløb i opgørelsen til skattemyndighederne. Han medtog ikke
renter af lånene til hustruen, og skattemyndighederne har senere erkendt, at renter heraf
ikke skulle medtages. SØK har ikke spurgt ham, om SØK over for G kunne acceptere et
indfrielsesbeløb på 250.000 kr., uden at medtage renter. Han glemte at medtage påløbne
renter af tilgodehavendet hos L. Han indskød penge i D i 2000 og 2001. Selskabet "gik
dødt", men blev senere vakt til live. I oktober 2005 havde D ingen værdi, og det har
skattemyndighederne accepteret. Det samme har skattemyndighederne for så vidt angår
C, B og F. Han medtog ikke sin Blaser Riffel, som skattemyndighederne har vurderet til
55.000 kr. (hovedekstrakten side 214), fordi han opfattede den som hørende til
småtingsafdelingen. Bilerne var ikke med, fordi de var en del af fællesejet og var
anskaffet efter ægteskabets indgåelse. De skulle ikke henføres til det, som kun stod i hans
navn. Baltimatic jordfræseren, som skattemyndighederne har værdiansat til 17.000 kr.,
hørte til landbrugsbedriften. H’eren og Harley Davidson-motorcyklen burde han måske
nok have oplyst om.
…”
34

”…
Z, der er tiltaltes hustru …
…
Hun vidste, at gældsbrevene eksisterede rent fysisk, og den, som måtte finde dem, ikke
kunne se, at de var annulleret. …
…”
”…
Advokat X. X. har supplerende om sit brev af 10. maj 2005 (hovedekstrakten side 164)
forklaret, at tiltalte på mødet den 27. april 2005 havde forklaret, at han i flere omgange
havde overført i alt ca. 7 mio. kr. til sin hustru. Vidnet havde på mødet spurgt, om der
var tale om lån eller gaver til hustruen. Tiltaltes svar var lidt "mudret", og vidnet
medtog de 7. mio kr. i brevet for at huske beløbet som et muligt aktiv. Vidnet tror ikke, at
han spurgte tiltalte, om der forelå gældsbreve. Vidnet mener ikke, at der blev oplyst
noget om gældsbreve. I så fald ville han have bemærket det, for det ville tyde på, at der
fortsat var gæld og altså ikke givet en gave. Hvis tiltalte havde oplyst om gældsbreve,
ville han have noteret nærmere herom. På mødet fik vidnet at vide om H’eren, at den
havde en værdi på ca. 500.000 kr. På mødet udspurgte vidnet og revisor Kim Hersland
tiltalte om hans aktiver og passiver. Tiltalte var ikke forberedt på at skulle dokumentere
sine mundtlige oplysninger ved bilag og lønsedler m.v., og det var der ikke noget
usædvanligt i. Vidnet husker ikke, om han konkret spurgte til, om der var biler. Tiltalte
oplyste senere - men forud for vidnets brev af 28. oktober 2005 til skattemyndighederne -
at Heren var solgt, og at provenuet var brugt til leveomkostninger. Det er vidnet sikker
på. De søgte i første omgang om henstand, fordi tiltalte mente, at hans aktiviteter i
England kunne generere tilstrækkeligt til at betale skattegælden. Tiltalte ville derfor
have fred til at udvikle sine forretninger og tjene penge. De gik over til at søge om
akkord, fordi tiltalte havde besluttet sig for at flytte tilbage til Danmark, og fordi
skattemyndighederne havde givet afslag på henstand med gælden.
…
… Hvis der skulle indgås akkordaftale med skattemyndighederne, skulle der foreligge
akkordmateriale. Det er dyrt at udarbejde, og derfor ville de gerne forinden kende
skattemyndighedernes indstilling til sagen. Hvis skattemyndighederne var positive,
skulle materialet udarbejde, og tiltalte betale herfor. Opgørelsen af aktiverne var dog
ikke ment som værende foreløbig. Opgørelsen skulle selvfølgelig være korrekt. Vidnet
troede, at aktivopgørelsen var korrekt, da han sendte den til skattemyndighederne. …
Tiltalte bekræftede over for vidnet forud for brevet af 28. oktober 2005 til
skattemyndighederne, at de 7 mio. kr. var givet som gave til hustruen. Vidnet troede på
forklaringen om gave…
Foreholdt dele af udskriften af telefonmødet mellem vidnet, tiltalte og revisor Kim Hersland
den 11. oktober 2005 (hovedekstrakten, anden halvdel af side 226) forklarede
vidnet, at de her taler om, hvad der skulle oplyses i forbindelse med en akkord og
grænsen for, hvad de som rådgivere kunne gå med til. I det endelige akkordforslag måtte
der ikke udelades noget. Foreholdt udskrift senere i samtalen (hovedekstrakten side 228
nederst - 229 øverst) forklarede vidnet, at han følte, at han skulle være agtpågivende
over for tiltalte, men at han ofte ser klienter, som er pressede. De giver ofte maleriske
beskrivelser, men kommer senere "ned på jorden". Han husker det sådan, at en
35

aktiepost, som tiltalte ikke kunne eje personligt, var overdraget til et holdingselskab i
Panama. Adspurgt om samtaleudskriften (hovedekstrakten side 237 nederst - 238 øverst)
forklarede vidnet, at det for ham ser ud, som om man ville tilbyde skattemyndighederne
5 mio.kr. Med den sidste sætning på hovedekstraktens side 237 mener han, at de ekstra
aktiver ikke skulle være nogle af tiltaltes egne aktiver.
…
… Tiltalte understregede over for vidnet, at vidnet ikke måtte give alle oplysninger om
tiltaltes økonomi til skattemyndighederne. Dette var baggrunden for forbeholdet som
anført i det sidste afsnit af brevet af 10. maj 2005….
… Formålet med brevet af 28. oktober 2005 var at få dialog med skattemyndighederne.
Brevet var et forslag, men også et oplæg. Forhandlingsteknisk kan det være en god ide
at tilbyde noget mindre til at begynde med og så hæve beløbet som led i en forhandling.
Men det må ikke forveksles med, at aktivlisten ikke behøver at være korrekt. Den skal
være korrekt.
…”
”…
Statsautoriseret revisor Kim Hersland, der ønskede at afgive forklaring uanset en
verserende sag for Revisornævnet, har supplerende forklaret, at han kun delvis kan
vedstå gengivelsen af sin forklaring som den fremgår af byrettens retsbog. Vidnet
forklarede supplerende om kontakten til advokat X. X., at tiltalte havde henvendt sig til
vidnet om skattegælden. Vidnet vidste, at tiltalte havde skattegæld, og at tiltalte havde
betalt 10mio. kr. til skattemyndighederne. Hans rolle som revisor afskar ham fra at
indgå i dialog direkte med skattemyndighederne, og derfor henviste vidnet til advokat X.
X., som var en af skifterettens faste hjælpere, og som havde erfaring med området.
Vidnet var ikke specialist i dette. Vidnet husker, at der var en aktionæroverenskomst
vedrørende G, hvorefter tiltaltes aktier skulle afstås til de øvrige aktionærer uden
vederlag i tilfælde af tiltaltes konkurs. Han mener ikke, at han i byretten brugte ordet
"øvelsen" (hovedekstrakten side 65).
De søgte ikke om akkord for tiltalte på noget tidspunkt. Tiltalte havde nogle aktier i G og
nogle andre aktiver, og det var tiltaltes opfattelse, at han senere kunne betale sin gæld,
når aktierne var steget i værdi. Derfor søgte de om henstand for tiltalte. Det gav
skattemyndighederne imidlertid afslag på. Derefter drøftede de, hvad man så kunne
gøre, og de udarbejdede i fællesskab en opgørelse, som skulle danne udgangspunkt for
en drøftelse med skattemyndighederne om et videre forløb. Ligesom i en forhandling om
en virksomhedsoverdragelse var opgørelsen udtryk for, hvordan den ene part, altså
tiltalte, "så verdenen". Så måtte skattemyndighederne ligesom den anden part i en
virksomhedsoverdragelse afgøre, om der var basis for videre drøftelser. Brevet af 28.
oktober 2005 skal ses i det lys. Et egentligt akkordoplæg er dyrt at lave, og derfor skulle
pengene ikke spildes, for det tilfælde at skattemyndighederne gav afslag. Derfor har
vidnet aldrig udtalt sig om akkord. Foreholdt af anklageren, at advokat X. X. i brevet
bruger ordet "akkord", forklarede vidnet, at han her opfatter ordet "akkord" som en
tilkendegivelse om hensigten med brevet. Det skulle skabe grundlaget for en drøftelse.
Det kunne ikke opfattes som en ansøgning om akkord. Det er derimod en forespørgsel til
skattemyndighederne, om "der er en anden vej", og om der er grundlag for en drøftelse
om andre løsninger eller for at belyse den tidligere ansøgning om en moratorieordning
på en anden måde. Det er en invitation til et møde. Han har skattevæsnets regler
36

præsent, og han er sikker på, at også advokat X. X. havde dem præsent. I
skattemyndighedernes vejledninger, herunder inddrivelsesvejledningen, er det oplyst,
hvilket materiale skattemyndighederne vil forlange. Skattemyndighederne ville aldrig
betragte brevet som et fyldestgørende akkordoplæg.
Det er korrekt, at de af praktiske grunde valgte skæringsdagen den 30. juni 2005, fordi
kontoudskrifterne fra Luxemburg var opgjort pr. denne dato. Om budgettet og
formueopgørelsen (hovedekstrakten side 267-274) forklarede vidnet, at advokat X. X.
havde bedt ham udarbejde en formueopgørelse. Han blev ikke bedt om at udføre revision
eller om at afgive en revisorerklæring. Vidnet ville have sendt formueopgørelsen af sted
uden revisorerklæring, men på foranledning af en medarbejder afgav han en
revisorerklæring, hvis formueopgørelsen skulle læses af tredjemand. Han afgav den
svageste erklæring, der findes. Skattemyndighedernes vejledning henviser til
konkurslovens regler, hvorefter der skal afgives en revisorerklæring med sikkerhed. På
mødet den 27. april 2005 oplyste tiltalte, at han havde en Her, men vidnet fik senere at
vide af tiltalte, at den var solgt. Vidnet baserede sin erklæring på mundtlige
forespørgsler. Der er stor forskel på forespørgsler og revision. Vidnet burde dog måske
have spurgt lidt mere ind til H’eren, fordi de satte skæringsdagen i formueopgørelsen til
den 30. juni 2005. Han burde derfor nok have spurgt, om H’eren var solgt før eller efter
dette tidspunkt.
Anklageren oplæste dele af vidnets samtale med tiltalte den 7. september 2005
(hovedekstrakten side 218, midt for - side 219 midt for). Vidnet forklarede herom, at han
måske havde begået en fejl vedrørende H’eren, som efter tiltaltes oplysninger under
samtalen endnu ikke var solgt, men kun ved at blive solgt. Telefonsamtalen blev dog
formentlig ført af vidnet, mens han sad i en bil, og han har måske derfor ikke været helt
præcis i sit ordvalg. Eftersom revisorerklæringen om formueopgørelsen først blev
afgivet en måned efter telefonsamtalen, kan han i mellemtiden have fået bekræftelse fra
tiltalte af, at H’eren var solgt. Der var desuden ikke tale om en fuldstændig
formueopgørelse, som skulle danne grundlag for en akkord. Den skulle indeholde
oplysninger, som skulle indgå i en senere drøftelse. Når vidnet under telefonsamtalen
sagde til tiltalte, at lånene til hustruen skulle holdes uden for, hang det sammen med, at
han førte telefonsamtalen fra en bil. Han og advokat X. X. havde drøftet dette. Der var et
gældsmellemværende forud for ægteskabet, som var eftergivet under ægteskabet, og det
gav anledning til overvejelser. Advokat X. X. sagde dengang, at tiltalte og hustruen
havde aftalt, at gælden var eftergivet, men at dette kunne være omstødeligt. Det måtte
afklares senere i processen, hvor man i givet fald skulle forholde sig til eventuelle
omstødelige dispositioner. Vidnet var ikke klar over, at der var udstedt gældsbreve.
Vidnet har ikke haft nogen dialog med skattevæsnet. Den stod advokat X. X. for alene.
…”
Indklagede har i sin redegørelse af 6. maj 2010 vedrørende baggrund for sagsforløbet blandt andet
anført følgende:
”…
Baseret på afvisningen af forslaget om en henstandsordning med betaling af de skyldige
skatter fremkom advokat X. X. med et forslag om, at der på ny blev rettet henvendelse til
37

Klagen:
Skat, men denne gang for at undersøge mulighederne for at indgå en samlet
betalingsordning med de midler, AA måtte have og kunne fremskaffe.
Til brug for en fornyet henvendelse til Skat som led i sonderingen af, hvorvidt en samlet
betalingsordning kunne være en mulighed, anmodede advokat X. X. vort kontor om at
udarbejde et bilag med angivelse af aktiver, som AA på møder med både advokat X. X.
og undertegnede havde oplyst at være i besiddelse af, og herunder en opgørelse over
bankkonti, placeret i Nordea Bank i Luxemburg.
På denne baggrund udarbejdede vi en opgørelse …
Forud for udarbejdelsen af selve opgørelsen over aktiver havde der været en række
drøftelser med deltagelse af både AA og advokat X. X. I denne forbindelse havde der
særligt været drøftet det forhold, at AA forud for indgåelse af ægteskab havde haft et
udlån til sin nuværende hustru. AA oplyste, at man i forbindelse med ægteskab havde
indgået aftale om, at der ikke længere resterede noget gældsmellemværende mellem
mand og kone. Indarbejdelsen af dette forhold blev drøftet med advokat X. X. Det var på
daværende tidspunkt min opfattelse, at forholdet burde oplyses, men advokat X. X.
pegede på, at aftalen mellem parterne måtte respekteres, og at der således ikke var tale
om et formuegode hos AA, som skulle og burde oplyses på nuværende tidspunkt. I
tilfælde af yderligere drøftelser med Skat og herunder en eventuel udarbejdelse af et
samlet materiale til brug for en eventuel akkord, ville forholdet naturligvis skulle oplyses
og undersøges med henblik på eventuel omstødelse. Baseret på denne juridiske
vurdering blev det besluttet ikke at hverken oplyse forholdet i det fremsendte følgebrev
eller lade det optræde beløbsmæssigt i formueopgørelsen. …
…
Herudover blev en række aktieinvesteringer drøftet, men AA oplyste, at alle måtte anses
for at være tabt. …
…
AA oplyste på møderne efter forespørgsel, at der var sket indbetalinger til pensionsordninger,
og uanset at disse var kreditorbeskyttet var det vores opfattelse, at de
burde fremgå af den henvendelse, der ville ske til Skat som grundlag for en sondering af
mulighederne for at indgå en samlet ordning. Advokat X. X. var enig i den vurdering …
Advokat X. X. oplyste, at den fremsendte henvendelse til Skat var en foreløbig
henvendelse for at sondere mulighederne for at indgå en nærmere dialog set i lyset af
afvisningen af en henstandsordning og oplyste AA om, at egentligt akkordoplæg ville
indebære en betydelig udgift til både advokat og revisor for at opfylde de fastsatte krav,
Skat havde opstillet for at indgå i akkordordninger. Disse krav fremgik af
Inddrivelsesvejledningen, hvor de både dengang og nu udførligt beskrevet med
henvisning til blandt andet konkurslovens bestemmelser.
…
Baseret på ovenstående udarbejdede vi den talmæssige opgørelse, jf. bilag 3, i første
omgang uden erklæring således som ønsket af advokat X. X.
….”
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har klaget over, at den formueopgørelse, som
indklagede forsynede med erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger, dateret den 13.
38

oktober 2005, var væsentlig fejlbehæftet, idet aktiver opgjort til en samlet værdi på 8.368.000 kr.
ikke var indregnet eller på anden måde oplyst i formueopgørelsen uagtet, indklagede var bekendt
med, at disse væsentlige aktiver var holdt uden for formueopgørelsen. Følgende aktiver var - med
indklagedes viden herom – udeladt af formueopgørelsen:
1. 7 stk. gældsbreve med Z som debitor og AA som kreditor, udstedt i perioden 30. november
2001 til 7. februar 2003 til en værdi af 5.463.000 kr.
2. En H’er købt af AA den 4. juni 2004 af Neergaards Camping i Tyskland og solgt af AA den
1. marts 2006 for 650.000 kr.
3. To biler til en anslået værdi af 800.000 kr., gældsbreve til en anslået værdi af 1.150.000 kr.,
en motorcykel til en anslået værdi af 150.000 kr. samt diverse aktier, alt til en samlet værdi
af 2.105.000 kr.
Parternes bemærkninger:
Klager har overordnet gjort gældende, at indklagede groft har tilsidesat sine pligter som
statsautoriseret revisor ved sin gennemgang og erklæringsafgivelse i relation til formueopgørelse pr.
30. juni 2005 (dateret 13. oktober 2005) for AA.
Ad retlig interesse
Indklagede har anført, at det fremgår af revisorlovens § 43, stk. 6, at anklagemyndigheden har en
særlig adgang til – retlig interesse i - at indgive klage til Revisornævnet over en revisor. Derfor skal
klagen ikke afvises.
Ad tidsaspekt
Klager har anført, at klagen er indgivet inden for de fastsatte frister. Endvidere blev de bilag, der
blev beslaglagt hos indklagede til brug for straffesagen udleveret til indklagede umiddelbart efter,
Østre Landsrets dom af 10. februar 2010 blev afsagt. Forinden dette tidspunkt var indklagede
gentagne gange opfordret til at møde i statsadvokaturen med henblik på gennemgang og kopiering
af relevante bilag.
Ad erklæringen
Klager har anført, at udformningen af en formueopgørelse til brug for forhandling om opnåelse af
akkord er ikke specifikt reguleret i lovgivningen eller faglige standarder. Formueopgørelsen skal
derfor opstilles og udformes under hensyn til formålet hermed. Med dette udgangspunkt bør
formueopgørelsen omfatte alle til personen hørende relevante aktiver og gældsforpligtelser og en
angivelse af, hvordan disse er værdisat, således at der gives et pålideligt billede af personens
formueforhold og den nettoformue, som kreditorer har mulighed for at blive fyldestgjort i.
Indklagede har i dette tilfælde udeladt væsentlige aktiver af formueopgørelsen, ligesom indklagede
ikke havde opnået tilstrækkeligt bevis for værdien af aktier indeholdt i formueopgørelsen.
Det er uden reel betydning, om revisorerklæringen – der er udarbejdet efter RS 2400 (910) - var
underskrevet af indklagede eller ej. Indklagede var vidende om, at formueopgørelsen med erklæring
skulle sendes til og blev fremsendt til Y kommune med det formå at opnå en akkord. Hvis
39

indklagede havde været af den opfattelse, at erklæringen uden hans accept var sendt til Y kommune,
burde indklagede have tilbagekaldt erklæringen.
Erklæringen er udformet, så den kan læses og anvendes af hvem som helst. Anvendelsen er med
andre ord ikke afgrænset til en specifik kreds af brugere. Indklagede var endvidere klar over,
hvordan den påtænktes anvendt og rent faktisk blev anvendt, og gjorde intet for at trække
erklæringen tilbage og/eller berigtige en anvendelse, som han måtte have ment var en anden end
tilsigtet. Således som brevet fra AA’s advokat med tilhørende bilag var udformet, havde Skat ikke
noget grundlag for at vide eller antage, at der alene var tale om et foreløbigt/forberedende materiale.
Såfremt indklagede var af den opfattelse, at erklæringen havde en begrænset anvendelse og ville
skulle suppleres af noget mere, skulle dette have været anført. Det er i den forbindelse uden
betydning, hvorvidt de procedurer og oplysningskrav, som fremgår af Inddrivelsesvejledningen har
været fulgt eller ej.
Ad udeholdte aktiver:
1. Gældsbreve: Klager har anført, at politiets efterforskning har vist, at AA’s hustru havde lånt
i alt 5.463.000 kr. af ham, hvilket er dokumenteret ved 7 gældsbreve udstedt i perioden 30.
november 2001 - 7. februar 2003. Gældsbrevene blev af politiet fundet i en bankboks i
forbindelse med ransagning på ejendommen beliggende … 48 i Bælum tilhørende AA’s
hustru. Efterforskningen har vist, at AA havde sin faste bopæl her. Som led i
efterforskningen af straffesagen blev der af politiet foretaget aflytning af AA’s telefoner.
Under telefonsamtalerne drøftes formueopgørelsen for ham. Den 7. september 2005 foretog
AA en opringning til indklagede. Under samtalen drøftedes status for bl.a. opstilling af formueopgørelsen.
Under telefonsamtalen spørger indklagede til aktiver, og klienten svarer "og
vi har også de der lån, som Z har taget hos mig, men dem vil jeg gerne holde udenfor",
hvortil indklagede svarer: "Dem holder vi ude af det, det er jeres forhold, og det er et inter
partes mellem jer som ægtefæller, og der skal vi til at grave langt tilbage og den slags ting,
og det virker lidt åndssvagt at sige, at nu skylder min kone mig nogle penge".
I materiale indhentet ved ransagning hos revisionsfirmaet NN & Partnere I/S er fremfundet
et papir med håndskrift. Af papiret, der bærer overskriften "A" fremgår bl.a. "lån hustru
7.0". I sagens materiale fremfundet hos indklagede foreligger en skrivelse fra advokat X. X.,
dateret den 10. maj 2005, som er sendt via mail til indklagede og indklagedes klient. Denne
skrivelse er et referat fra et møde den 27. april 2005, hvorunder klientens økonomiske
stilling blev drøftet. I skrivelsen opsummeres klientens formueforhold, herunder "udlån til
ægtefælle formentlig omkring kr. 7 mio. ... ". Baseret på en sammenholdelse af papiret med
håndskrift og skrivelsen (referatet) fra advokat X. X. kan det lægges til grund, at papiret med
håndskrift er indklagedes referat fra mødet den 27. april 2005. Det er herefter klagers
opfattelse, at indklagede allerede på mødet den 27. april 2005 fik oplyst, at klienten havde
udlån til ægtefællen (gældsbreve), hvilket blev bekræftet under telefonsamtalen den 11.
september 2005.
Vedrørende den juridiske vurdering, som indklagede henviser til, er det for det første
udokumenteret, at der skulle være indhentet rådgivning. For det andet kunne indklagede
ikke basere sig herpå, men skulle foretage sin egen vurdering.
40

Klager har endelig henvist til, at Østre Landsret lægger til grund, at gældsforholdet bestod.
2. Her: Klager har anført, at politiets efterforskning har vist, at AA købte en Her hos
Neergaards Camping i Tyskland den 4. juni 2004 for 1.055.706 kr. H’eren blev solgt i marts
2006 for 650.000 kr. Under telefonsamtalen den 7. september 2005 spørger indklagede
klienten således: "..du nævnte på et tidspunkt noget med en Her og nogen andre forskellige
ting?" Klienten svarer herpå: "ja den har jeg også, den har jeg solgt, he, he, ej, jeg har ikke
solgt den endnu, men jeg er ved at sælge den". Senere i samtalen siger klienten: "og den der
Her har de ikke en chance for at finde, for den er indregistreret i Tyskland, den er på tyske
plader, købt i Tyskland og der er ingen der aner, at jeg ejer den, og i øvrigt er den ved at
blive solgt".
I materiale indhentet ved ransagning hos revisionsfirmaet NN & Partnere I/S er fremfundet
et papir med håndskrift. Af papiret, der bærer overskriften "A", fremgår bl.a. "H. 1.0". I
sagens materiale foreligger endvidere en skrivelse fra advokat X. X., dateret den 10. maj
2005 og angiveligt sendt via mail til indklagede og indklagedes klient. Skrivelsen er et
referat fra et møde den 27. april 2005, hvorunder klientens økonomiske stilling blev drøftet.
I skrivelsen opsummeres klientens formueforhold, herunder "Her, anskaffelsespris cirka kr.
1 mio. .." Baseret på en sammenholdelse af papiret med håndskrift og skrivelsen (referatet)
fra advokat X. X. kan det lægges til grund, at papiret med håndskrift er indklagedes referat
fra mødet den 27. april 2005.
Det er herefter klagers opfattelse, at indklagede allerede på mødet den 27. april 2005 fik
oplyst, at klienten ejede en H’er, hvilket blev bekræftet under telefonsamtalen den 7.
september 2005. Indklagede forsøgte end ikke at indhente dokumentation. Aktivet blev
bevidst udeladt.
3. Andre aktiver: Klager har anført, at politiets efterforskning har vist, at AA ejede andre
væsentlige aktiver, som ikke korrekt og fyldestgørende var oplyst i klientens
formueopgørelse pr. 30. juni 2005, herunder to biler til en værdi anslået af politiet til ca.
800.000 kr., gældsbreve til en værdi anslået af politiet til 1.150.000 kr. samt en motorcykel
til en værdi anslået af politiet til 150.000 kr. På skæringsdatoen for formueopgørelsen var
klienten herudover formentlig ejer af nominelt 2.150.000 kr. aktier i D Inc., nominelt
500.000 kr. aktier i C.com ApS og nominelt 250.000 kr. aktier i F A/S. Aktierne var
tilsyneladende ejet af A ApS, indtil de blev udloddet til klienten ved likvidation af selskabet
i maj 2004.
Indklagede var eller burde være bekendt med i hvert fald en del af de nævnte aktiver qua sin
mangeårige rolle som revisor for klienten og/eller selskaber med relation til klienten, qua de
telefonsamtaler, som politiet har foretaget aflytning af, samt qua deltagelse i mødet hos
advokat X. X. den 27. april 2005. Indklagede var derfor forpligtet til at foretage handlinger
for at indhente dokumentation for disse - og evt. yderligere - aktiver tilhørende klienten,
herunder vedrørende ejendomsret og værdiansættelse.
Vedrørende den juridiske vurdering, som indklagede henviser til, er det udokumenteret, at
sådan rådgivning fandt sted, men hertil kommer, at indklagede selv burde have foretaget
review handlinger, hvilket han ikke gjorde. Indklagedes indstilling til opgaven illustreres af
hans bemærkning under samtalen den 7. september 2005: ”Jeg skulle bare lige høre dig de
der ting fordi, du ved, jeg skriver under som om vi har gennemgået tingene.”
41

De foretagne telefonaflytninger dokumenterer i deres helhed, at indklagede ikke havde til
hensigt at udføre det arbejde, han efter revisorlovgivningen var forpligtet til - at han ikke
havde til hensigt at foretage nogen form for selvstændig vurdering af de oplysninger,
klienten fremkom med.
Den fremstilling, som indklagede har afgivet i forbindelse med klagesagen i Revisornævnet,
er i klar modstrid med den i sagen foreliggende dokumentation, herunder telefonaflytninger
og referat af møde hos indklagede klients advokat. Der foreligger ikke dokumentation for en
advokatmæssig vurdering, hvorefter aktiverne ikke skulle oplyses.
Hertil kommer, at indklagede var bekendt med, hvorledes AA’s formueforhold blev
præsenteret for Skat i advokatens brev til Skat, som han modtog kopi af, og han var
forpligtet til at reagere herpå, hvis han ikke mente, at det var en korrekt og fair udlægning. I
skrivelsen fra advokaten fremgår det klart, at klienten ønskede at opnå en akkord vedrørende
gælden til det offentlige.
Ad dokumentation for udført arbejde vedrørende erklæringen
Klager har anført, at Statsadvokaten har foretaget en gennemgang af materiale indhentet ved
ransagning hos revisionsfirmaet NN & Partnere I/S vedrørende klientens sager hos indklagede. I
materialet indgår 182 sider, som vedrører indklagedes assistance med at opnå akkord for klientens
skattegæld til Y kommune samt assistance med stiftelse af selskab i Luxemburg mv.
I materialet forelå der ikke dokumentation for udførelse af krævede revisionshandlinger vedrørende
review af formueopgørelsen. Materialet bestod bl.a. af mails mellem indklagede og klienten og
klientens advokat vedrørende assistancen og opstilling af formueopgørelse, udkast til breve til Y
kommune, breve fra Y kommune, arbejdsversioner og arkiv af formueopgørelse med erklæring,
aktionæroverenskomst for selskab indregnet i formueopgørelsen, diverse korrespondance med Y
kommune og klienten efter afgivelse af erklæring samt udskrift af et regneark udvisende aktier,
kontanter og pension vedrørende klienten, som svarer til aktiver indregnet i formueopgørelsen pr.
30. juni 2005. Af materialet fremgår ikke hvem, der har udarbejdet regnearket. Der er i øvrigt ikke
anført arbejdshandlinger i regnearket.
Klager har ved gennemgang af materiale indhentet ved ransagningen hos indklagede ikke
konstateret dokumentation for, at der er udført arbejdshandlinger, som underbygger den afgivne
erklæring. Dette bekræfter indklagedes udsagn under telefonsamtalerne om sine hensigter i forhold
til erklæringsafgivelsen. Samtidig har indklagede ikke dokumenteret at have foretaget handlinger
som understøtter, at de aktiver, som klienten oplyste om under telefonsamtalerne, og som
indklagede var eller burde være bekendt med qua sin rolle som revisor for klienten og dennes
virksomheder gennem flere år, samt de aktiver, som blev drøftet på mødet hos advokat X. X. den
27. april 2005, ikke skulle indregnes i formueopgørelsen eller oplyses i tilknytning hertil.
Klager har endelig gjort gældende, at indklagede forud for erklæringsafgivelsen besad betydelig
viden om de formueforhold, som han erklærede sig om.
Efter det ovenfor anførte har indklagede ikke ageret som offentlighedens tillidsrepræsentant i
overensstemmelse med dagældende lov om statsautoriserede og registrerede revisorer § 2,
42

ekendtgørelse om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. § 1 samt RS 910,
pkt. 4. På trods af viden om væsentlige aktiver, som var udeladt af formueopgørelsen pr. 30. juni
2005, afgav han erklæring uden forbehold i strid med erklæringsbekendtgørelsen § 10 og RS 910
pkt. 22. Indklagede har ikke har dokumenteret at have planlagt udførelsen af opgaven i overensstemmelse
med RS 91, pkt. 13 – 15. Han har ikke har dokumenteret at have udført
reviewhandlinger i overensstemmelse med RS 910, herunder handlinger til bevis af værdiansættelse
af unoterede aktier, handlinger til bevis for, at alle væsentlige aktiver var indregnet og oplyst i
formueopgørelsen, og indhentelse af skriftlig erklæring fra den ansvarlige part om
formueopgørelsens fuldstændighed mv.
Den af indklagede fremsendte egen-undersøgelse er uden betydning for Revisornævnets
sagsbehandling og afgørelse.
Indklagede har bestridt, at der er grundlag for kritik af hans arbejde.
Om sit forudgående kendskab til AA og selskaber med tilknytning til ham har indklagede anført, at
AA i 2001 rettede henvendelse til ham vedrørende rådgivning i forbindelse med optioner i selskabet
J Networks A/S. Indklagede bistod med en skattesag. Herudover har indklagede assisteret AA med
udarbejdelse af selvangivelser mv. for 2000 og 2001. Indklagede har endvidere været revisor for A
ApS, der blev stiftet 31. marts 2000 og likvideret 31. oktober 2003. Herudover har indklagede været
revisor for en række mindre selskaber, hvor AA havde indskudt aktiekapital. Disse selskaber var
alle IT-relaterede og er i dag uden aktivitet eller afviklet.
Ad retlig interesse
Indklagede har anført, at klagen vedrører en uunderskrevet review-erklæring, dateret de 13. oktober
2005, som har været anvendt som bilag til en følgeskrivelse fra en klients advokat til Skat som led i
undersøgelse af mulighederne for at indgå en dialog om en samlet aftale for afvikling af skattegæld
for klienten, AA, som privatperson.
Klagen bør afvises, idet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ikke har nogen retlig
interesse i at klage. Om nogen kunne Skat have en retlig interesse i sagen. Skat er også omfattet af
den særlige klageadgang i revisorloven, men Skat har oplyst, at man ikke ønsker at indgive klage til
Revisornævnet over indklagede. Hertil kommer, at klager havde haft mulighed for at indbringe
klagesagen for Nævnet forud for, at straffesagen mod indklagedes klient blev afgjort ved retten.
Den eventuelle retlige interesse, klager kunne have haft på tidspunktet for den verserende straffesag
mod klienten, foreligger ikke længere nu, da straffesagen mod AA er endelig afgjort.
Ad retssikkerhed
Indklagede har gjort gældende, at klager har undladt at efterkomme opfordringer til at fremlægge
centrale dokumenter i sagen. Det drejer sig om klagers egne oplysninger om en revisionsrapport fra
revisionsfirmaet TT samt de helt centrale overvejelser, der må have fundet sted i relation til
inddrivelsesvejledningens meget klare anvisninger til et materiale i forbindelse med opnåelse af
akkord.
Ud fra et retssikkerhedssynspunkt er det betænkeligt, at parterne i en sag ikke har lige adgang til
materialet, og at den ene part bevidst undlader at fremlæge sin dokumentation. Ud fra et
43

etssikkerhedsmæssigt synspunkt bør Revisornævnet derfor frafalde behandlingen af sagen eller
tillægge det processuel skadesvirkning for klager.
Ad tidsaspekt
Indklagede har anført, at klager den 31. maj 2006 gennemførte ransagning i det revisionsfirma, som
indklagede er tilknyttet, som led i undersøgelserne af AA’s mulige skatte- og skyldnersvig. På
trods af at klager således har været i besiddelse af det samlede materiale siden 31. maj 2006, blev
klagen til Revisornævnet først indgivet 3 år senere, i juni måned 2009 – og det selv om klager
allerede i 2008 tilkendegav at ville indgive en klage.
Det materiale, som blev beslaglagt af klager i forbindelse med ransagningen, og som var nødvendigt
for indklagede for at kunne besvare klagen, blev først tilbageleveret til indklagede i marts måned
2010. Klager har i betydeligt omfang forsinket sagen, således af indklagede først 4 ½ år efter
klagens indgivelse har kunnet indgive svarskrift. Den lange periode har medført usikkerhed for
indklagede, og det bør tillægges processuel betydning.
Ad erklæringen
Indklagede har anført, at der er tale om et uunderskrevet udkast til en review-erklæring dateret 13.
oktober 2005. Erklæringen er sendt fra indklagedes kontor i udkast til AA’s advokat og har været
anvendt som bilag til en følgeskrivelse fra advokaten til Skat som led i undersøgelserne for at indgå
i en dialog med skattevæsenet om, hvorvidt det var muligt at drøfte en gældsafvikling for AA.
Der er således ikke tale om en erklæring, der er afgivet og underskrevet af hverken indklagedes
firma eller ham personligt.
Indklagede drøftede erklæringsbekendtgørelsens krav til formulering af erklæringer på materialer,
som revisor er klar over vil blive anvendt af tredjeparter, med AA’s advokat. Indklagede orienterede
advokaten om, at han for at overholde erklæringsbekendtgørelsens krav var nødsaget til at forsyne
den talmæssige opgørelse med en erklæring.
Internt vurderede indklagede, hvilken type erklæring der skulle anvendes i nærværende sag. Han
skelnede mellem henholdsvis a) revision, b) review/ gennemgang, c) aftalte arbejdshandlinger og d)
assistance med regnskabsopstilling. Uanset at indklagede eventuelt i forbindelse med et senere
udarbejdet akkordoplæg skulle forsyne en balance med en erklæring om revision i henhold til RS
700, jf. kravene i konkurslovens bestemmelser og kravene i Skats Inddrivelsesvejledning, var der på
daværende tidspunkt ikke tale om et talmæssigt materiale, som var revideret, hvorfor erklæringen
ikke skulle være en revisionserklæring. Erklæringen vedrørende aftalte arbejdshandlinger blev
overvejet, men fravalgt med henvisning til bestemmelserne i RS 920, punkt 6, nemlig at denne type
erklæringer "er begrænset til de parter, der blev enige om, hvilke arbejdshandlinger der skal
foretages, idet andre, som ikke kender begrundelserne for arbejdshandlingerne, kunne misfortolke
resultaterne". RS 920 kunne således ikke anvendes. Det blev det ligeledes vurderet, at RS 4410
(930) vedrørende assistance med regnskabsopstilling heller ikke var velegnet i nærværende
situation. På ovenstående baggrund blev den talmæssige opstilling, formueopgørelsen, forsynet med
en påtegning om gennemgang i henhold til RS 2400 (910).
44

Der er således tale om en erklæring om gennemgang i henhold til RS 2400 (910), og ikke en
erklæring om revision efter RS 700. Det fremgår også af erklæringens tekst.
Formueopgørelsen med erklæringen er ikke – som anført af klager - fremsendt til Skat i forbindelse
med forhandling om en akkordordning for AA. Erklæringen er ikke underskrevet og er fremsendt til
klientens advokat efter instruks fra denne som specialist på området til brug for advokatens videre
arbejde i relation til mulige drøftelser med Skat. Forud havde der været forhandlinger om henstand
med klientens skattebetaling, hvilket der var givet afslag på. Inden man udarbejdede et omfattende
og kostbart materiale rettede klientens advokat henvendelse til SKAT med henblik på - ud fra nogle
givne forudsætninger - at undersøge mulighederne for at indgå i videre drøftelser om en anden type
ordning som alternativ til en henstandsordning med betaling af skyldige skatter. Fremgangsmåden
er normal og almindelig i erhvervsmæssige forhold. Det er invitation til drøftelser baseret på de
forudsætninger, der fremgår af advokatens brev suppleret med en række basis
økonomiforudsætninger, således som anført i den talmæssige opgørelse. Baseret på udfaldet af
Skats modtagelse af dette materiale var det hensigten, at der ville blive udarbejdet et yderligere og
omfattende materiale til brug for Skats endelige vurdering. Dette materiale ville blive udarbejdet i
nøje overensstemmelse med Skats meget faste retningslinjer på dette område som udformet og
beskrevet i Inddrivelsesvejledningen. Både klientens advokat som anerkendt specialist indenfor
rekonstruktion og insolvensområdet og indklagede var nøje klar over Skats krav, som formuleret i
Inddrivelsesvejledningen, og var derfor på forhånd klar over, at det fremsendte materiale til Skat
langt fra opfyldte disse krav, men alene var udarbejdet til brug for en foreløbig sondering af,
hvorvidt der var grundlag for yderligere drøftelser med Skat inden klienten blev sat i yderligere
udgifter. Dette synspunkt underbygges af de forklaringer, der er afgivet i forbindelse med Østre
Landsrets ankedom i straffesagen mod indklagedes klient.
I relation til en RS 2400 (910) erklæring om review af regnskaber har indklagede videre henvist til
Økonomi- og Erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 92 (L 50), stillet af Erhvervsudvalget
den 28. februar 2006. Det fremgår blandt andet af besvarelsen, at review stort set er uden betydning
i forhold til skatte- og afgiftsloven. Der må på denne baggrund næres stor betænkelighed ved at
tillægge review-erklæringer en vidtgående betydning.
Ad udeholdte aktiver
Indklagede har gjort gældende, at der ikke er udeladt aktiver i formueopgørelsen pr. 30. juni 2005.
Indklagede har overordnet anført, at AA’s advokat gentagne gange gjorde opmærksom på, at der
alene var tale om en foreløbig henvendelse til Skat med henblik på at aftale et møde for herigennem
at sondere, hvorvidt der var grundlag for at udarbejde et yderligere materiale, som ville opfylde
Inddrivelsesvejledningens bestemmelser forud for at sætte klienten i betydelige merudgifter i fald et
oplæg ikke af Skat ville blive positivt modtaget. Det var på denne baggrund indklagede udarbejdede
den talmæssige opgørelse - i første omgang uden erklæring - således som ønsket af advokaten.
Advokaten havde således overtaget ansvaret på opgaven, og indklagedes opgave var alene at
udforme materiale efter ønske fra advokaten. Advokaten og indklagede var i besiddelse af helt de
samme oplysninger om klientens økonomiske forhold, og det ville både i teori og praksis stride mod
enhver form for sund fornuft, at indklagede i lyset af sin egen manglende kompetence på det
område, hvor advokaten havde sin spidskompetence, skulle gribe korrigerende ind over for en
45

henvendelsen fra advokaten til SKAT. Det ville være malplaceret og ligge langt ud over, hvad man
med rette kunne forvente. I den forbindelse anføres, at klager ikke har rettet kritik mod advokaten.
Ad gældsmellemværende med klientens hustru: Indklagede har anført, at det forud for
udarbejdelsen af opgørelsen over aktiver særligt havde været drøftet, at AA inden indgåelse af
ægteskab havde haft et udlån til sin nuværende hustru. AA oplyste, at man i forbindelse med ægteskabet
havde indgået en aftale om, at der ikke længere resterede noget gældsmellemværende
mellem mand og kone. Indarbejdelsen af dette forhold blev drøftet med klientens advokat. Det var
på daværende tidspunkt indklagedes opfattelse, at forholdet burde oplyses, men advokaten pegede
på, at aftalen mellem parterne måtte respekteres, og at der således ikke var tale om et formuegode
hos AA, som skulle og burde oplyses på nuværende tidspunkt. I tilfælde af yderligere drøftelser
med Skat og herunder en eventuel udarbejdelse af et samlet materiale til brug for en eventuel
akkord, ville forholdet naturligvis skulle oplyses og undersøges med henblik på eventuel
omstødelse. Baseret på denne juridiske vurdering blev det besluttet hverken at oplyse forholdet i det
fremsendte følgebrev eller lade det optræde beløbsmæssigt i formueopgørelsen.
Ad H’er: Indklagede har anført, at de faktiske forhold vedrørende H’eren er således, at det af AA
blev oplyst, at den på tidspunktet for erklæringsafgivelsen var solgt, hvilket ikke var tilfældet på
tidspunktet for skæringsdatoen i formueopgørelsen den 30. juni 2005. Årsagen til at skæringsdatoen
er fastlagt til d. 30. juni. 2005 var, at informationer fra banken var afgivet på denne dato. Datoen
blev derfor af praktiske årsager valgt som skæringsdato. Der er således tale om en fejl i relation til
formueværdien af H’eren i den opgjorte formueopgørelse. I relation til eventuelle konkrete
akkordforhandlinger og herunder udarbejdelse af et akkordoplæg i henhold til bestemmelserne i
Inddrivelsesvejledningen og bestemmelserne i konkursloven, ville denne fejl blive opdaget. Fejlen
ville blive berigtiget i forbindelse med revisionsmæssig gennemgang og herunder afgivelse af en
RS 700 revisionserklæring som følge af de yderligere arbejder og krav til dokumentation, der
kræves til en sådan erklæring i forhold til en RS 2400 (910) erklæring.
Ad andre aktiver: Indklagede har anført, at der i forbindelse med udarbejdelse af formueopgørelsen
blev drøftet en række aktieinvesteringer, men AA oplyste, at alle måtte anses for at være tabt. Det
var på denne baggrund klientens advokats opfattelse, at disse ikke skulle fremgå, hverken af den
fremsendte følgeskrivelse fra hans side eller af den talmæssige opgørelse. I tilfælde af yderligere
drøftelser med Skat skulle disse forhold naturligvis også beskrives som led i den samlede
redegørelse, der er et krav fra Skat og som nøje beskrevet i Inddrivelsesvejledningen udgivet af
Skat.
For så vidt angår biler, gældsbreve og motorcykel har sådanne aktiver været uoplyst for indklagede.
For så vidt angår aktieinvesteringer i D, C ApS og F har de alle været drøftet og vurderet som tabt.
Klientens advokat anviste i denne forbindelse, at de pågældende tabte investeringer ikke skulle
fremgå af den foreløbige formueopgørelse, men at omstændighederne i forbindelse med de enkelte
investeringer naturligvis skulle beskrives i forbindelse med et muligt akkordoplæg i henhold til
gældende bestemmelser for sådanne.
En søgning på CVR-registeret på ”D” viser, at D ApS er tvangsopløst i 2007 uden at have
udarbejdet årsrapport, D Danmark A/S er erklæret konkurs i 2008 uden at have udarbejdet
regnskaber, D Online A/S er ophørt ved konkurs i 2004, og MS Production ApS, tidligere D
Danmark A/S, er ophørt ved konkurs i 2003. En søgning på C.com A/S viser, at dette selskab ved
46

udgangen af 2004 havde en bogført egenkapital på DKK 1.359.162, men kun et aktiv. I
revisionspåtegningen tages forbehold for værdien af aktivet samt forbehold for going concern.
Endelig viser en søgning på F A/S, at selskabet ved udgangen af 2004 havde en negativ egenkapital
på DKK -1.032.348.
Sammenfattende er det derfor indklagedes vurdering, at disse selskaber næppe repræsenterer nogen
værdi, og på baggrund af klientens advokats vurderinger er de pågældende aktier ikke medtaget i
formueopgørelsen.
Ad revisionsbevis
Indklagede har henvist til, at der er foretaget en egen intern undersøgelse i revisionsfirmaet efter
ransagningen i maj måned 2006 og beslaglæggelsen af materialet tilhørende AA.
Formålet var en undersøgelse af baggrunden for det udførte arbejde og den afgivne erklæring på
den talmæssige opgørelse/formueopgørelsen. Den firmamæssige interne undersøgelse, som er
udarbejdet i december 2007, konkluderede, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af det udførte
arbejde eller den afgivne erklæring i relation til AA’s formueopgørelse/talmæssige opgørelse.
Revisornævnets begrundelse og afgørelse:
I medfør af § 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse,
efter de hidtil gældende regler. Da den omhandlede erklæring er dateret 13. oktober 2005, afgøres
denne sag derfor efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og den dagældende
erklæringsbekendtgørelse.
Ad retlig interesse:
Efter § 19, stk. 5, i den dagældende revisorlov er såvel Skatteministeriet som anklagemyndigheden
tillagt en udvidet klagekompetence, idet disse myndigheder kan indbringe sager, uanset om de har
en retlig interesse heri. Denne udvidede klageadgang er videreført i den nugældende revisorlov, jf. §
43, stk. 6.
Indklagedes påstand om afvisning på grund af klagers manglende retlige interesse tages derfor ikke
til følge. Det forhold, at Skat ikke har indbragt en klage over revisor, kan ikke afskære SØK fra at
klage.
Det forhold, at indklagedes materiale har været beslaglagt af klager indtil marts 2010, hvor det blev
udleveret, kan heller ikke føre til andet resultat, hvorved også bemærkes, at indklagede efter det
oplyste gentagne gange forinden er blevet opfordret til at møde i statsadvokaturen med henblik på
gennemgang og kopiering af relevante bilag.
Ad erklæringen
Revisornævnet lægger til grund, hvilket begge parter er enige om, at erklæringen, dateret 13.
oktober 2005, vedrørende indklagedes klients formueopgørelse, er en review-erklæring, jf. den
dagældende erklæringsbekendtgørelses § 9 ff. samt RS 2400 (910).
47

Det er ubestridt, at erklæringen ikke er underskrevet af indklagede.
Det er endvidere ubestridt, at indklagede har sendt formueopgørelsen, der er opstillet på brevpapir
fra revisionsfirmaet NN & Partnere I/S, med revisorerklæring til klientens advokat, uden at det er
angivet, at der skulle være tale om et udkast, ligesom det er ubestridt, at indklagede var klar over, at
klientens advokat videresendte formueopgørelsen med erklæringen til Skatteforvaltningen i Y
kommune til brug for drøftelser med Skat om en ordning vedrørende klientens betydelige
skatterestance.
I almindelighed kan en erklæring fra en revisor ikke anses for afgivet, førend den er underskrevet af
revisor. I dette tilfælde, hvor indklagede har sendt formueopgørelsen med revisorerklæring til
klientens advokat uden, at det er angivet i hverken erklæringen eller fremsendelsesskrivelsen, at der
er tale om et udkast, og hvor indklagede har været vidende om, at formueopgørelsen med erklæring
skulle danne grundlag for drøftelser med Skat, finder Revisornævnet, at indklagede må have indset,
at klienten, klientens advokat og Skat opfattede erklæringen som afgivet. Under disse
omstændigheder er nævnet således enig med klager i, at der foreligger en revisorerklæring, der er
omfattet af revisorloven.
Det fremgår klart af advokatens korrespondance med Skat, at klienten ønskede, at der opnåedes en
akkord vedrørende gælden til det offentlige, og det fremgår ligeledes af telefonsamtalen den 11.
oktober 2005 mellem advokaten, indklagede og indklagedes klient, at formålet med drøftelserne
med Skat var at opnå en akkordordning eller eftergivelse af en væsentlig del af skattegælden.
Efter formålet med henvendelsen og formueopgørelsen må denne således overfor Skat have
fremstået som en udtømmende opgørelse over klientens aktiver pr. 30. juni 2005, hvilket indklagede
efter nævnets opfattelse må have indset.
Udlån til ægtefælle
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at lån for i alt 5.463.000 kr. fra klienten til dennes ægtefælle
var dokumenteret ved 7 gældsbreve, der blev fundet i en bankboks i klientens hustrus ejendom,
hvor også klienten boede, og klienten har i sin forklaring for landsretten oplyst, at han herudover
havde ydet hustruen – eller T - et lån på 1, 2 mio. kr. i efteråret 2004. Der var ikke udstedt
gældsbrev for dette lån, ”fordi det ikke var nødvendigt med gældsbreve i deres formueforhold”.
I skrivelsen af 10. maj 2005 fra indklagede klients advokat til blandt andet indklagede er under
aktiver anført: ”Udlån til ægtefælle formentlig omkring kr. 7 mio, men alene friværdi for (anslået)
kr. 2.000.000 ”. Det fremgår endvidere, at lånet til ægtefællen var anvendt i forbindelse med
opbygning af en gård beliggende i Jylland. I det udaterede håndskrevne papir, fundet under
ransagning i det revisionsfirma, som indklagede er tilknyttet, er anført: ”Lån hustru 7,0”. Under
telefonsamtalen den 7. september 2005 mellem indklagede og klienten udtaler klienten: ”…og vi
har også de der lån, som Z har taget hos mig, men dem vil jeg gerne holde uden for”.
Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at indklagede, inden han afgav den omhandlede
erklæring, var bekendt med, at klienten havde betydelige udlån til ægtefællen.
Indklagede har henvist til, at klienten oplyste, at lånet til hustruen var eftergivet, og at klientens
advokat tilkendegav, at mellemværendet derfor ikke skulle med i formueopgørelsen.
48

Nævnet lægger efter det af klager oplyste til grund, at der ikke i indklagedes arbejdspapirer
foreligger dokumentation for, at indklagede har foretaget nogen undersøgelser vedrørende klientens
oplysninger om formueforholdene. Dette støttes af flere udsagn i telefonsamtalen af 7. september
2005 mellem indklagede og klienten, f. eks. følgende udtalelser fra indklagede: ”Altså i princippet
skal jeg jo have gennemgået den (oversigt) og alt det der, det gider vi ikke…” og ”Okay. Ved du
hvad A, helt enig. Jeg skulle bare lige høre dig de der ting fordi, du ved, jeg skriver under som om
vi har gennemgået tingene”. Det fremgår endvidere af telefonsamtalen, at indklagede som svar på
klientens oplysninger om lånene til ægtefællen svarer: ”Dem holder vi ude af det, det er jeres
forhold og det er interparte mellem jer som ægtefæller og der skal vi til at grave langt tilbage og
den slags ting og det virker lidt åndssvagt at sige at nu skylder min kone mig nogle penge”.
Ved - på trods af sin viden om låneforholdet - ikke at have udført nogen handlinger til
dokumentation for, at dette med rette kunne udelades af formueopgørelsen, finder nævnet, at
indklagede ved i strid med RS 2400 (910) at afgive en review erklæring uden forbehold på
formueopgørelsen har overtrådt § 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og den
dagældende erklæringsbekendtgørelses § 1, stk. 2, og § 10. Det bemærkes herved, at indklagede
som uafhængig revisor ikke kunne basere sin erklæring på en advokats udtalelser, og at det i øvrigt
ikke er dokumenteret, at indklagede har indhentet juridisk rådgivning om låneforholdet. Indklagede
har således tilsidesat sine pligter til som statsautoriseret revisor og offentlighedens
tillidsrepræsentant at sikre at offentlighedens interesser blev varetaget.
Ad H’eren.
I skrivelse af 10. maj 2005 fra indklagede klients advokat til blandt andet indklagede er under
aktiver anført: ”Her, anskaffelsespris cirka kr. 1 mio., realisationsværdi (anslået) 500.000”. I det
udaterede håndskrevne papir, fundet under ransagning i det revisionsfirma, som indklagede er
tilknyttet, er anført: ”Her 1.0”. Under telefonsamtalen den 7. september 2005 mellem indklagede
og klienten udtaler klienten: ”…vi har jo den der Her der..Og den der Her har de ikke en chance
for at finde for den er indregistreret i Tyskland, den er på tyske plader og der er ingen der aner at
jeg ejer den og i øvrigt er den ved at blive solgt”.
Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at indklagede, inden han afgav den omhandlede
erklæring, var bekendt med, at klienten ejede en Her, der havde en betydelig værdi og ikke var
afhændet pr. skæringsdatoen for formueopgørelsen.
Indklagede har henvist til, at der er tale om en fejl, der ville være blevet rettet i forbindelse med
udarbejdelsen af et akkordoplæg i henhold til Inddrivelsesvejledningen og konkursloven.
Nævnet lægger efter det af klager oplyste til grund, at der ikke i indklagedes arbejdspapirer
foreligger dokumentation for, at indklagede har foretaget nogen undersøgelser vedrørende klientens
oplysninger om formueforholdene. Dette støttes af flere udsagn i telefonsamtalen af 7. september
2005 mellem indklagede og klienten, f. eks. følgende udtalelser fra indklagede: ”Altså i princippet
skal jeg jo have gennemgået den (oversigt) og alt det der, det gider vi ikke…” og ”Okay. Ved du
hvad A, helt enig. Jeg skulle bare lige høre dig de der ting fordi, du ved, jeg skriver under som om
vi har gennemgået tingene”. Det fremgår endvidere af telefonsamtalen, at indklagede som svar på
klientens oplysning om H’eren svarer: ”Okay, jamen jeg spørger bare”.
49

Ved - på trods af sin viden om aktivet - ikke at have udført nogen handlinger til dokumentation for,
at aktivet kunne udelades af formueopgørelsen, finder nævnet, at indklagede ved i strid med RS
2400 (910) at afgive en review erklæring uden forbehold på formueopgørelsen har overtrådt § 2, i
lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og den dagældende erklæringsbekendtgørelses §
1, stk. 2, og § 10. Indklagede har således tilsidesat sine pligter til som statsautoriseret revisor og
offentlighedens tillidsrepræsentant at sikre at offentlighedens interesser blev varetaget.
Ad andre aktiver
Klager har oplyst, at politiets efterforskning viste, at AA ejede andre væsentlige aktiver, som ikke
korrekt og fyldestgørende var oplyst i klientens formueopgørelse pr. 30. juni 2005, herunder to biler
til en værdi anslået af politiet til ca. 800.000 kr., gældsbreve til en værdi anslået af politiet til
1.150.000 kr. samt en motorcykel til en værdi anslået af politiet til 150.000 kr. På skæringsdatoen
for formueopgørelsen var klienten herudover formentlig ejer af nominelt 2.150.000 kr. aktier i D
Inc., nominelt 500.000 kr. aktier i C.com ApS og nominelt 250.000 kr. aktier i F A/S. Aktierne var
tilsyneladende ejet af A ApS, indtil de blev udloddet til klienten ved likvidation af selskabet i maj
2004.
For så vidt angår aktiebeholdningen fremgår det af en fax af 5. november 2003 til indklagede fra
indklagedes klient, at klienten fremsendte en ”depotoversigt pr. 31. december 2002,
depotmeddelelse pr. 24. april 2003, salg af aktier og dokumentation for depotgebyrer og lukning af
depoter. Det er hvad der findes af noterede værdipapirer. Derudover har jeg haft mine aktier i Es
aktiviteter, såsom D, B, C og F liggende i A Invest. Endelig ejer jeg 12,5 % af G gennem A Invest.
Disse samt ovenstående (selv om deres værdi formentlig er begrænset) skal overføres til mig privat.
Indklagede havde efter sine egne oplysninger været revisor for A ApS og en række mindre
selskaber, som klienten havde indskudt aktiekapital i. Det fremgår således også af de ved
ransagningen hos indklagede fundne dokumenter, at A ApS ved tegningsaftaler af 12. december
2000 og 26. februar 2001 havde tegnet for i alt 2 mio. danske kroner aktier i selskabet D Inc. Der
forefandtes endvidere en ikke underskrevet aktietegningsaftale af 29. juni 2001 mellem AA ApS og
F A/S samt en fax af 1. marts 2001 fra indklagedes klient til dennes bank vedrørende overførsel af
500.000 kr. fra A ApS´s konto til tegning af 7.500 stk. aktier i C.com ApS.
Indklagede har om klientens aktier i disse selskaber oplyst, at ” herudover blev en række
aktieinvesteringer drøftet, men AA oplyste, at alle måtte anses for at være tabt”.
Nævnet lægger til grund, at der ikke i indklagedes arbejdspapirer foreligger nogen dokumentation
for, at indklagede har foretaget nogen handlinger for at indhente dokumentation for disse eventuelt
yderligere aktiver, herunder vedrørende ejendomsret og værdiansættelse. Nævnet henviser også her
til indklagedes ovenfor anførte udtalelser under telefonsamtalen af 7. september 2005 mellem
indklagede og klienten, ligesom nævnet henviser til telefonsamtalen mellem indklagede, dennes
klient og klientens advokat af 7. september 2005, hvoraf fremgår blandt andet følgende: ”M
(advokaten): man er jo nødt til – altså vi – kan jo ikke snyde nogen så derfor er man jo nødt til at
sige at det er aktieposten – er tilhører nu det Panamaselskab men…” ”K (indklagede): det synes
jeg vil være A helt suveræne beslutning”. ”M: jo jo – men – men lad os lige sige som udgangspunkt,
så må man hvis man skal have en ordning med – og man fortier et eller andet så kan ordningen jo
tilsidesættes” ”K: ja ja det er jo klart. Jeg synes de ting – Altså i en eller anden udstrækning kan vi
– kan vi komme med vores opfattelse – altså i bund og grund er det i sidste ende A der vurderer”.
50

Ved - på trods af sin viden om disse mulige aktiver - ikke at have udført noget handlinger til
dokumentation for, at de kunne udelades af formueopgørelsen, men alene forladt sig på klientens
egne oplysninger og vurderinger, finder nævnet, at indklagede ved i strid med RS 2400 (910) at
afgive en review erklæring uden forbehold på formueopgørelsen har overtrådt § 2, i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer og den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 1, stk. 2,
og § 10. Indklagede har således tilsidesat sine pligter til som statsautoriseret revisor og
offentlighedens tillidsrepræsentant at sikre at offentlighedens interesser blev varetaget.
For så vidt angår de i klagen anførte to biler, gældsbreve og en motorcykel lægger nævnet efter
indklagedes oplysninger til grund, at han ikke har fået eller haft oplysninger om disse aktiver, og
nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at de ikke var opført i formueopgørelsen.
Med denne modifikation findes indklagede i det hele skyldig i den rejste klage. Indklagede har
således overtrådt den dagældende revisorlovs § 2, jf. § 1, stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsens § 1,
stk. 2, og § 10, og derved tilsidesat god revisorskik.
Den forskyldte bøde fastsættes til 250.000 kr., jf. revisorlovens § 44, stk. 1, og § 57, stk. 3, jf. § 20,
stk. 1, i revisorloven af 2003. Nævnet har ved fastsættelsen af bøden henset til, at der er tale om en
erklæring til brug for Skat i forbindelse med drøftelse af en akkord for en klients betydelige
skattegæld, og at indklagede ved sin manglende opfyldelse af sine pligter som revisor forsætlig har
været med til at sløre klientens faktiske økonomiske forhold.
T h i b e s t e m m e s:
Indklagede, statsautoriseret revisor Kim Hersland, pålægges en bøde på 250.000 kr.
51