1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

Ved - på trods af sin viden om aktivet - ikke at have udført nogen handlinger til dokumentation for,
at aktivet kunne udelades af formueopgørelsen, finder nævnet, at indklagede ved i strid med RS
2400 (910) at afgive en review erklæring uden forbehold på formueopgørelsen har overtrådt § 2, i
lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og den dagældende erklæringsbekendtgørelses §
1, stk. 2, og § 10. Indklagede har således tilsidesat sine pligter til som statsautoriseret revisor og
offentlighedens tillidsrepræsentant at sikre at offentlighedens interesser blev varetaget.
Ad andre aktiver
Klager har oplyst, at politiets efterforskning viste, at AA ejede andre væsentlige aktiver, som ikke
korrekt og fyldestgørende var oplyst i klientens formueopgørelse pr. 30. juni 2005, herunder to biler
til en værdi anslået af politiet til ca. 800.000 kr., gældsbreve til en værdi anslået af politiet til
1.150.000 kr. samt en motorcykel til en værdi anslået af politiet til 150.000 kr. På skæringsdatoen
for formueopgørelsen var klienten herudover formentlig ejer af nominelt 2.150.000 kr. aktier i D
Inc., nominelt 500.000 kr. aktier i C.com ApS og nominelt 250.000 kr. aktier i F A/S. Aktierne var
tilsyneladende ejet af A ApS, indtil de blev udloddet til klienten ved likvidation af selskabet i maj
2004.
For så vidt angår aktiebeholdningen fremgår det af en fax af 5. november 2003 til indklagede fra
indklagedes klient, at klienten fremsendte en ”depotoversigt pr. 31. december 2002,
depotmeddelelse pr. 24. april 2003, salg af aktier og dokumentation for depotgebyrer og lukning af
depoter. Det er hvad der findes af noterede værdipapirer. Derudover har jeg haft mine aktier i Es
aktiviteter, såsom D, B, C og F liggende i A Invest. Endelig ejer jeg 12,5 % af G gennem A Invest.
Disse samt ovenstående (selv om deres værdi formentlig er begrænset) skal overføres til mig privat.
Indklagede havde efter sine egne oplysninger været revisor for A ApS og en række mindre
selskaber, som klienten havde indskudt aktiekapital i. Det fremgår således også af de ved
ransagningen hos indklagede fundne dokumenter, at A ApS ved tegningsaftaler af 12. december
2000 og 26. februar 2001 havde tegnet for i alt 2 mio. danske kroner aktier i selskabet D Inc. Der
forefandtes endvidere en ikke underskrevet aktietegningsaftale af 29. juni 2001 mellem AA ApS og
F A/S samt en fax af 1. marts 2001 fra indklagedes klient til dennes bank vedrørende overførsel af
500.000 kr. fra A ApS´s konto til tegning af 7.500 stk. aktier i C.com ApS.
Indklagede har om klientens aktier i disse selskaber oplyst, at ” herudover blev en række
aktieinvesteringer drøftet, men AA oplyste, at alle måtte anses for at være tabt”.
Nævnet lægger til grund, at der ikke i indklagedes arbejdspapirer foreligger nogen dokumentation
for, at indklagede har foretaget nogen handlinger for at indhente dokumentation for disse eventuelt
yderligere aktiver, herunder vedrørende ejendomsret og værdiansættelse. Nævnet henviser også her
til indklagedes ovenfor anførte udtalelser under telefonsamtalen af 7. september 2005 mellem
indklagede og klienten, ligesom nævnet henviser til telefonsamtalen mellem indklagede, dennes
klient og klientens advokat af 7. september 2005, hvoraf fremgår blandt andet følgende: ”M
(advokaten): man er jo nødt til – altså vi – kan jo ikke snyde nogen så derfor er man jo nødt til at
sige at det er aktieposten – er tilhører nu det Panamaselskab men…” ”K (indklagede): det synes
jeg vil være A helt suveræne beslutning”. ”M: jo jo – men – men lad os lige sige som udgangspunkt,
så må man hvis man skal have en ordning med – og man fortier et eller andet så kan ordningen jo
tilsidesættes” ”K: ja ja det er jo klart. Jeg synes de ting – Altså i en eller anden udstrækning kan vi
– kan vi komme med vores opfattelse – altså i bund og grund er det i sidste ende A der vurderer”.
50