1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

præsent, og han er sikker på, at også advokat X. X. havde dem præsent. I
skattemyndighedernes vejledninger, herunder inddrivelsesvejledningen, er det oplyst,
hvilket materiale skattemyndighederne vil forlange. Skattemyndighederne ville aldrig
betragte brevet som et fyldestgørende akkordoplæg.
Det er korrekt, at de af praktiske grunde valgte skæringsdagen den 30. juni 2005, fordi
kontoudskrifterne fra Luxemburg var opgjort pr. denne dato. Om budgettet og
formueopgørelsen (hovedekstrakten side 267-274) forklarede vidnet, at advokat X. X.
havde bedt ham udarbejde en formueopgørelse. Han blev ikke bedt om at udføre revision
eller om at afgive en revisorerklæring. Vidnet ville have sendt formueopgørelsen af sted
uden revisorerklæring, men på foranledning af en medarbejder afgav han en
revisorerklæring, hvis formueopgørelsen skulle læses af tredjemand. Han afgav den
svageste erklæring, der findes. Skattemyndighedernes vejledning henviser til
konkurslovens regler, hvorefter der skal afgives en revisorerklæring med sikkerhed. På
mødet den 27. april 2005 oplyste tiltalte, at han havde en Her, men vidnet fik senere at
vide af tiltalte, at den var solgt. Vidnet baserede sin erklæring på mundtlige
forespørgsler. Der er stor forskel på forespørgsler og revision. Vidnet burde dog måske
have spurgt lidt mere ind til H’eren, fordi de satte skæringsdagen i formueopgørelsen til
den 30. juni 2005. Han burde derfor nok have spurgt, om H’eren var solgt før eller efter
dette tidspunkt.
Anklageren oplæste dele af vidnets samtale med tiltalte den 7. september 2005
(hovedekstrakten side 218, midt for - side 219 midt for). Vidnet forklarede herom, at han
måske havde begået en fejl vedrørende H’eren, som efter tiltaltes oplysninger under
samtalen endnu ikke var solgt, men kun ved at blive solgt. Telefonsamtalen blev dog
formentlig ført af vidnet, mens han sad i en bil, og han har måske derfor ikke været helt
præcis i sit ordvalg. Eftersom revisorerklæringen om formueopgørelsen først blev
afgivet en måned efter telefonsamtalen, kan han i mellemtiden have fået bekræftelse fra
tiltalte af, at H’eren var solgt. Der var desuden ikke tale om en fuldstændig
formueopgørelse, som skulle danne grundlag for en akkord. Den skulle indeholde
oplysninger, som skulle indgå i en senere drøftelse. Når vidnet under telefonsamtalen
sagde til tiltalte, at lånene til hustruen skulle holdes uden for, hang det sammen med, at
han førte telefonsamtalen fra en bil. Han og advokat X. X. havde drøftet dette. Der var et
gældsmellemværende forud for ægteskabet, som var eftergivet under ægteskabet, og det
gav anledning til overvejelser. Advokat X. X. sagde dengang, at tiltalte og hustruen
havde aftalt, at gælden var eftergivet, men at dette kunne være omstødeligt. Det måtte
afklares senere i processen, hvor man i givet fald skulle forholde sig til eventuelle
omstødelige dispositioner. Vidnet var ikke klar over, at der var udstedt gældsbreve.
Vidnet har ikke haft nogen dialog med skattevæsnet. Den stod advokat X. X. for alene.
…”
Indklagede har i sin redegørelse af 6. maj 2010 vedrørende baggrund for sagsforløbet blandt andet
anført følgende:
”…
Baseret på afvisningen af forslaget om en henstandsordning med betaling af de skyldige
skatter fremkom advokat X. X. med et forslag om, at der på ny blev rettet henvendelse til
37