1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

skulle sendes dokumenter til skattemyndighederne for overhovedet at få en dialog.
Brevet af 28. oktober 2005 var et udspil. Det vigtige var, at det tilbudte beløb var til
stede. Hvis de skulle videre i processen, skulle skattemyndighederne have væsentligt
mere detaljerede oplysninger. Når han for byretten forklarede, at "På denne måde
undgik man diskussioner om værdien af diverse aktiver, som det var vanskeligt at
værdiansætte, og hvor der ved realisation måtte forventes et betydeligt tab"
(hovedekstrakten side 42 nederst), drejede det sig for eksempel om H’eren og motorcyklen.
Det drejede sig ikke om G og hans pensionsopsparing.
Tiltalte bekræftede, at Toyota Landcruiseren indgik med 260.000 kr. i en handel om køb
af en ny bil i 2006. Han bestrider fortsat værdiansættelsen på 800.000 kr. for H’eren og
værdiansættelsen for Mercedes Benzen. Mercedes Benzen havde snarere en værdi på
425.000 kr. Hans hustru kørte mest i Mercedes Benzen, og han kørte mest i Toyota
Landcruiseren.
Om gældsbrevet fra G forklarede tiltalte supplerende, at andre i slutningen af 2005 viste
interesse for køb af G. Et firma, S Partners, skulle herefter vurdere værdien af selskabet
og indbyde virksomheder til at byde på det. Som led i denne proces optog G en
kassekredit for at kunne betale gælden til tiltalte, fordi en sådan gæld ikke ville se godt
ud i en due diligence proces.
Formålet med hustruens køb af naboejendommen var, at de gerne ville have mere jord.
Bygningen på nabogrunden var værdiløs. De har nu juletræer på den købte jord. De har
plantet ca. 35.000 juletræer. Foreholdt sin forklaring gengivet i politirapport den 24.
august 2006 (hovedekstrakten side 409, 2. afsnit) forklarede tiltalte, at han husker det
sådan, at ejendommen var vurderet til 5 mio. kr., og at der efter fradrag af tinglyste lån
var en friværdi på 2 mio. kr. Der havde vist også været tale om, at ejendommen havde
en værdi på 7 mio. kr., men at der skulle betales skat af en eventuel fortjeneste ved salg
af den del, der ikke var beboet. Værdien af ejendommen var ikke steget med samme
beløb, som var brugt på renovering. Han udarbejdede notatet om rente (hovedekstrakten
side 338) i december 2003 med ændret rente og fremskrevet rente, fordi han gerne ville
lave tingene formelt korrekt. Renten satte han ned fra 6 % til 2,5 %, fordi han blev
opmærksom på, at skattemyndighederne accepterede den lavere rente. Eftergivelsen
skete ikke i en formel form. Han og hustruen havde drøftet, om gældsbrevene skulle
bestå, men da tiltalte havde tænkt tingene igennem, syntes han ikke, at de skulle have et
sådant mellemværende under deres ægteskab, hvor de også ønskede at få et barn. Det
var først, da han afleverede rentenotaen til hustruen ved udgangen af 2003, at han
sagde til hende, at gældsforholdet var slut. Han brugte udtrykket "nu er gældsbrevene
ude af verden" eller noget lignende.
…
Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte videre, at formuleringen "ikke kan
forhandles akkord uden en detaljeret formueopgørelse" i hans e-mail af 10. maj 2005 til
advokat X. X. og revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 168) må være et svar på
en e-mail eller noget, som de havde drøftet telefonisk. Han spurgte ikke rådgiverne om,
hvad der nærmere lå i begrebet "detaljeret formueopgørelse". De drøftede heller ikke,
hvad der lå i Y kommunes anvendelse af udtrykket "detaljeret opgørelse" i brev af 23.
august 2005 (hovedekstrakten side 201, næstsidste afsnit). Han var ikke bekendt med, at
der fandtes særlige skemaer, som bruges ved anmodning om gældseftergivelse. Advokat
33