1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

værdien af dette selskab udviklede sig. Han betalte store honorarer til sine rådgivere, og
hvis de mente, at der skulle anvendes en bestemt formulering i den endelige version af
brevet, så accepterede tiltalte dette.
Foreholdt sin e-mail af 18. oktober 2005 til advokat X. X. og revisor Kim Hersland
(tillægsekstrakten side 437) forklarede tiltalte, at han ikke husker e-mailen nærmere. Det
brev, som han omtaler i e-mailen, er det brev, som 10 dage senere blev sendt til Y
kommune. Han forklarede for byretten, at både han og rådgiverne følte sig provokeret.
Advokat X. X. havde sagt, at det virkede lusket, at skattemyndighederne ikke ville være
med, og at forretningsgangen var mærkværdig. Beslutningen om at gå over til
forhandling om akkord blev truffet for at komme videre, efter der var givet afslag på
henstand. Tiltalte var ikke interesseret i alternativet, som var konkurs. Tiltalte og hans
rådgivere talte frem og tilbage om, hvad de skulle gøre. Tiltalte havde aldrig personligt
haft kontakt til skattemyndighederne, men han forventede at blive inddraget på et
tidspunkt. Brevet om akkord blev sendt for at få skattemyndighederne "ud af busken".
Anklageren afspillede telefonsamtale den 7. september 2005 kl. 08.35 mellem AA og
revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 217). Tiltalte blev foreholdt aktivopgørelse
(hovedekstrakten side 195) og bekræftede, at det er den aktivopgørelse, som han havde
sendt til revisor Kim Hersland. Rådgiverne havde sagt til ham, at han ikke fra begyndelsen
skulle medtage alt over for skattemyndighederne. Så kunne han senere forhøje
beløbet som han tilbød i akkordbetaling. Man kunne "lægge noget mere på bordet", og
der skulle være noget at handle med. Adspurgt af anklageren, hvem af rådgiverne der
havde sagt, at han ikke behøvede at oplyse alle aktiver, forklarede tiltalte, at det vistnok
var advokat X. X. Tiltaltes indstilling var, at han inden for de mulige og lovlige rammer
ville optimere sin situation. Han gik ud fra, at hans rådgivere rådgav ham korrekt
herom. Han havde en forretningsmæssig dialog med rådgiverne, og hans egen indgangsvinkel
var forretningsmæssig. Formålet med at sende brevet til skattemyndighederne om
akkord var at få en dialog i gang, og formueopgørelsen var, som han forstod det,
nødvendig for denne dialog. Det eneste, som mangler i aktivopgørelsen, er H’eren, og
det er han i dag ikke stolt af. Den blev bevidst udeladt, og han forsvarede det dengang
over for sig selv med, at han jo havde medtaget pensionsopsparingen. Han ville veksle
sin pension til kontanter, og skattemyndighederne ville dermed under alle
omstændigheder netto få det korrekte beløb. Resultatet for skattemyndighederne ville
have givet det samme, hvis han havde medtaget H’eren, men ikke pensionen. Han holdt
ikke lånene til hustruen uden for. Lånene var på det tidspunkt eftergivet. Han gjorde på
mødet den 27. april 2005 med advokat X. X. og revisor Kim Hersland rede for sine
økonomiske forhold. Han fortalte om finansieringen af hustruens ejendom og om, at han
havde eftergivet gælden. I hans optik hørte ejendommen og dermed gælden til
formuefællesskabet. Der skulle tages af formuefællesskabet i forbindelse med en aftale
med skattemyndighederne om akkord. Foreholdt advokat X. X.´s brev af 10. maj 2005 til
tiltalte og revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 164) og håndskrevne notater fra
mødet fra revisor Kim Hersland (hovedekstraktens side 166A) og håndskrevne notater
på papir fra Advokatfirmaet Y. Y. (hovedekstrakten side 166B) forklarede tiltalte, at han
havde lånt sin hustru 7 mio. kr. til køb af ejendommen. Gælden blev eftergivet i
forbindelse med, at de blev gift. Når han i telefonsamtalen den 7. september 2005 med
revisor Kim Hersland nævnte, at han gerne ville holde lånene uden for, var
begrundelsen, at lånene var eftergivet. Tiltalte og hustruen havde oprindeligt planlagt,
30