1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

Der er således tale om en erklæring om gennemgang i henhold til RS 2400 (910), og ikke en
erklæring om revision efter RS 700. Det fremgår også af erklæringens tekst.
Formueopgørelsen med erklæringen er ikke – som anført af klager - fremsendt til Skat i forbindelse
med forhandling om en akkordordning for AA. Erklæringen er ikke underskrevet og er fremsendt til
klientens advokat efter instruks fra denne som specialist på området til brug for advokatens videre
arbejde i relation til mulige drøftelser med Skat. Forud havde der været forhandlinger om henstand
med klientens skattebetaling, hvilket der var givet afslag på. Inden man udarbejdede et omfattende
og kostbart materiale rettede klientens advokat henvendelse til SKAT med henblik på - ud fra nogle
givne forudsætninger - at undersøge mulighederne for at indgå i videre drøftelser om en anden type
ordning som alternativ til en henstandsordning med betaling af skyldige skatter. Fremgangsmåden
er normal og almindelig i erhvervsmæssige forhold. Det er invitation til drøftelser baseret på de
forudsætninger, der fremgår af advokatens brev suppleret med en række basis
økonomiforudsætninger, således som anført i den talmæssige opgørelse. Baseret på udfaldet af
Skats modtagelse af dette materiale var det hensigten, at der ville blive udarbejdet et yderligere og
omfattende materiale til brug for Skats endelige vurdering. Dette materiale ville blive udarbejdet i
nøje overensstemmelse med Skats meget faste retningslinjer på dette område som udformet og
beskrevet i Inddrivelsesvejledningen. Både klientens advokat som anerkendt specialist indenfor
rekonstruktion og insolvensområdet og indklagede var nøje klar over Skats krav, som formuleret i
Inddrivelsesvejledningen, og var derfor på forhånd klar over, at det fremsendte materiale til Skat
langt fra opfyldte disse krav, men alene var udarbejdet til brug for en foreløbig sondering af,
hvorvidt der var grundlag for yderligere drøftelser med Skat inden klienten blev sat i yderligere
udgifter. Dette synspunkt underbygges af de forklaringer, der er afgivet i forbindelse med Østre
Landsrets ankedom i straffesagen mod indklagedes klient.
I relation til en RS 2400 (910) erklæring om review af regnskaber har indklagede videre henvist til
Økonomi- og Erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 92 (L 50), stillet af Erhvervsudvalget
den 28. februar 2006. Det fremgår blandt andet af besvarelsen, at review stort set er uden betydning
i forhold til skatte- og afgiftsloven. Der må på denne baggrund næres stor betænkelighed ved at
tillægge review-erklæringer en vidtgående betydning.
Ad udeholdte aktiver
Indklagede har gjort gældende, at der ikke er udeladt aktiver i formueopgørelsen pr. 30. juni 2005.
Indklagede har overordnet anført, at AA’s advokat gentagne gange gjorde opmærksom på, at der
alene var tale om en foreløbig henvendelse til Skat med henblik på at aftale et møde for herigennem
at sondere, hvorvidt der var grundlag for at udarbejde et yderligere materiale, som ville opfylde
Inddrivelsesvejledningens bestemmelser forud for at sætte klienten i betydelige merudgifter i fald et
oplæg ikke af Skat ville blive positivt modtaget. Det var på denne baggrund indklagede udarbejdede
den talmæssige opgørelse - i første omgang uden erklæring - således som ønsket af advokaten.
Advokaten havde således overtaget ansvaret på opgaven, og indklagedes opgave var alene at
udforme materiale efter ønske fra advokaten. Advokaten og indklagede var i besiddelse af helt de
samme oplysninger om klientens økonomiske forhold, og det ville både i teori og praksis stride mod
enhver form for sund fornuft, at indklagede i lyset af sin egen manglende kompetence på det
område, hvor advokaten havde sin spidskompetence, skulle gribe korrigerende ind over for en
45