16.07.2013 Views

1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

1 Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 37/2009 ... - Revisornævnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hun i givet fald skulle optage lån i huset, eller at de skulle få et lån fra tredjemand. De<br />

havde ikke penge liggende andre ste<strong>der</strong>. I formueopgørelsen var medtaget alt, hvad<br />

skattemyndighe<strong>der</strong>ne un<strong>der</strong> alle omstændighe<strong>der</strong> kunne komme efter hos ham.<br />

Rådgiverne bankede ham på plads med hensyn til, hvad <strong>der</strong> kunne udelades af<br />

formueopgørelsen. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor de ikke drøftede H’eren, men det var<br />

nok, fordi den var ved at blive solgt, og fordi han ville tage en tilsvarende værdi af<br />

pensionen med i formueopgørelsen til skattemyndighe<strong>der</strong>ne. Lånene til hustruen var<br />

fuldt oplyst til rådgiverne, og han forventede, at rådgiverne ville have <strong>sag</strong>t det til ham,<br />

hvis de mente, at lånene fortsat bestod. Rådgiverne gjorde jo opmærksom, på, at det lille<br />

lån til L ApS skulle medtages i formueopgørelsen. Han havde ikke drøftet Mercedes<br />

Benzen eller Toyota Landcruiseren med rådgiverne. Han mindes ikke, hvorfor<br />

motorcyklen ikke <strong>blev</strong> medtaget i formueopgørelsen, altså om den var glemt eller bare<br />

udeladt. <strong>Den</strong> udgjorde un<strong>der</strong> alle omstændighe<strong>der</strong> en forholdsvis lille værdi. Bilerne var<br />

ikke med, fordi de stod i hustruens navn. De kunne ikke stå i hans navn, fordi han ikke<br />

havde dansk bopælsadresse, og det så han ikke som noget problem. Bilerne var jo noget,<br />

som tilhørte dem fælles, og som de kunne bruge til at "spille med". Tiltalte mener, at<br />

formueopgørelsen og budgettet fra revisor Kim Hersland (hovedekstrakten side 248-<br />

257) er lavet på baggrund af tiltaltes egen formueopgørelse. Han mindes ikke at have<br />

sendt andet til revisor Kim Hersland, men han kan ikke udelukke, at han har sendt<br />

andet. Herudover baserede revisor Kim Hersland formueopgørelsen på <strong>der</strong>es telefonsamtaler.<br />

De holdt ikke fysiske mø<strong>der</strong>. Tiltalte har ikke drøftet den revisorerklæring<br />

(hovedekstrakten side 253), som revisor Kim Hersland afgav i forbindelse med<br />

formueopgørelsen, som <strong>blev</strong> sendt til skattemyndighe<strong>der</strong>ne. Tiltalte mener, at revisor<br />

Kim Hersland <strong>sag</strong>de, at erklæringen <strong>blev</strong> lavet på grund af nogle regler, som ikke havde<br />

med tiltalte at gøre. Tiltalte har ikke hæftet sig nærmere ved revisorerklæringen. <strong>Den</strong><br />

omtalte kassekredit (hovedekstrakten side 254) er en kassekredit til Nordea i Danmark.<br />

…<br />

Brevet af 28. oktober 2005 til Y kommune (hovedekstrakten side 258) <strong>blev</strong> skrevet af<br />

advokat X. X. efter aftale med tiltalte, fordi de i august 2005 skiftede strategi og nu<br />

prøvede at få en akkord. <strong>Den</strong> nye strategi kunne føre til, at han kom af med hele<br />

skattegælden, og det var tiltalende. Han kan ikke huske, hvem <strong>der</strong> fik ideen til dette. De<br />

havde hen over sommeren 2005 ventet på svar fra skattemyndighe<strong>der</strong>ne om, hvorvidt<br />

skattemyndighe<strong>der</strong>ne havde modtaget hans indbetaling på 456.139 kr. Revisor Kim<br />

Hersland havde <strong>sag</strong>t, at tiltalte ikke skulle betale noget, hvis ikke han havde en skriftlig<br />

aftale, men skattemyndighe<strong>der</strong>ne ville ikke indgå skriftlig aftale om henstand. Han kan<br />

ikke huske, hvorfor de på et tidspunkt havde talt om, at han ikke ønskede at give<br />

detaljerede formueoplysninger. På mødet den 27. april 2005 gjorde revisor Kim<br />

Hersland opmærksom på, at de skulle passe på med G, hvis tiltalte troede, at dette<br />

selskab kunne blive til noget. Derfor var tiltalte ikke glad for at skulle oplyse<br />

skattemyndighe<strong>der</strong>ne om disse aktier. Det er disse aktier, som advokat X. X. omtaler i<br />

næstsidste afsnit på brevets side 2. Afsnittet var et udspil til skattemyndighe<strong>der</strong>ne om, at<br />

skattemyndighe<strong>der</strong>ne ikke skulle snydes, hvis hustruen senere opnåede en fortjeneste på<br />

aktierne inden for 3 år. Om det sidste afsnit på brevets side 3 om at fortjenesten "alene<br />

har været på "papiret" " bemærkede tiltalte, at afsnittet vel nok ikke var korrekt, men<br />

heller ikke helt ukorrekt. Det var jo rigtigt, at han på et tidspunkt ikke kunne sælge nogle<br />

aktier, før <strong>der</strong> var gået en vis periode. Hans indtryk var, at rådgiverne vidste, hvordan<br />

det hang sammen. Han kunne have rettet det, men stolede på, at hans rådgivere skrev,<br />

hvad <strong>der</strong> skulle stå. Tiltalte fastholdt, at han havde forstået processen sådan, at <strong>der</strong><br />

32

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!