OPERATION ZEUS - PET-kommissions beretning
OPERATION ZEUS - PET-kommissions beretning
OPERATION ZEUS - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Operation Zeus: Århus<br />
modtog Anders Nørgaard en del trykt materiale, plakater mv. vedrørende RAF.<br />
Det var dette materiale, som Anders Nørgaard, nu ansporet af avisomtalen af<br />
brandstiftelserne i Århus, ville overlade politiet. Til kriminalassistenten fra rejseholdet<br />
gav Anders Nørgaard i øvrigt en række oplysninger om kontakter, som<br />
den pågældende anarkist skulle have, og om mulige venstreorien terede sympatisører<br />
med RAF på AUC. 206<br />
Anders Nørgaards forklaring til kriminalassistenten stemmer ikke overens<br />
med skildringen i bogen Den hemmelige tjeneste, idet Anders Nørgaards bekendtskab<br />
med anarkisten ikke fremgår af sidstnævnte fremstilling. Derimod<br />
hedder det i bogen: ”Anders Nørgaard kender ikke århusianerne”. Sammesteds<br />
identificeres en yngre mand, som Anders Nørgaard ellers ifølge politirapporten<br />
ikke var i stand til at identificere. 207 Heller ikke denne diskrepans synes at<br />
være af betydning. Anders Nørgaards forklaring til de to journalister Jespersen<br />
og Mistrati er afgivet næsten tyve år efter begivenhederne. Men der ses alligevel<br />
en afvigelse i tidsfæstelse, som kan have betydning. Ifølge Anders Nørgaards redegørelse<br />
til kriminalassistenten fra rejseholdet traf han anarkisten i foråret 1978<br />
under Vesttysklandsu gen i Århus. Forsøget på at knytte ham til anarkisternes<br />
net skete ifølge ham selv efter nogle uger samme år. Alligevel henvendte han sig<br />
først på politigården i Helsingør i januar 1981, dvs. 2½ år efter. Henvendelsen<br />
til politiet fandt i øvrigt ikke sted i efteråret 1980, som angivet i Den hemmelige<br />
tjeneste, men derimod i januar 1981, jf. dateringen af den første politirapport om<br />
Anders Nørgaards henvendelse. 208 Der er flere mulige forklaringer. Anders Nørgaard<br />
kan gennem pressen have fået kendskab til DSB’s (Danmarks Socialistiske<br />
Befrielseshær) aktioner i Århus og kan på den måde være kommet i tanke om<br />
sine oplevelser. Det må anses for naturligt, at han kan have haft brug for at lade<br />
sine tanker bundfælde sig, før han tog kontakt til myndighederne. Det er også<br />
muligt, at hans beslutning om at træde frem først er fremkommet i forbindelse<br />
med Nørgaards afklaring af sit politiske ståsted som borgerligt.<br />
206 <strong>PET</strong>, kildesag: Bilag 7, ”Rapport vedrøren de brandstiftelser og hærværk i Århus politikreds”,<br />
10. januar 1981. Kontakten til Anders Nørgaard var led i en kampagne om forholdene i Vesttyskland<br />
på flere af landets universiteter, og man ønskede, at Nørgaard, som var kendt fra studenterpolitik i<br />
Aalborg, skulle stå for arrangementet af oplysningsmødet i Aalborg. Ibid.<br />
207 Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati, Den hemmelige tjeneste, s. 99.<br />
208 Ibid, s. 101.<br />
80 Operation Zeus