En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

naturligt snakken hen på ansvarsfordeling og chefens rolle i kampgruppen i Afghanistan. Frank Lissner har nogle meget klare holdninger, når det handler om at forvalte sit chefansvar. Som chef skal man vise tillid til sine folk. Og det gør han. - Hvis jeg forgriber mig på detaljer og kører mig selv ned, så er jeg ikke til gavn for nogen. Det vil også være manglende tillid til min stab og dem jeg har under mig. De skal vide, at jeg har tillid til, at de selvstændig kan løse en opgave. Hvis jeg blander mig i alt, tager jeg ansvar væk fra dem, så bliver de bare ligeglade. Chefen laver det jo altid om. Når chefen har det sidste ord Det lægger selvfølgelig også et vist pres på den enkelte. Det er Frank Lissner også bevidst om. Men langt hen af vejen tager han udgangspunkt i sig selv og sine egne erfaringer fra et langt liv i uniform. -Jeg har altid – nu som tidligere - selv været glad for at få ansvar; en opgave og nogle rammer og så selv fylde dem ud. Sådan arbejder jeg bedst. Det er også min tilgang, til dem, jeg er chef for nu. De få en opgave og nogle rammer, og så kan de boltre sig. Så vil jeg ikke blande mig i detaljerne. Der er dog et punkt, hvor Frank Lissner står stejlt på, at chefen har det sidste ord. Han vil under ingen omstændigheder tillade, at hans soldater løber unødige risici. Her slår han hårdt ned. - Når der er risiko for tab, vil jeg kigge hen over skulderne på mine svende og mine førere og blande mig. Jeg vil bevare min ret til at sige – det duer ikke, det er for risikofyldt. Et menneskeligt ansigt Soldaternes risiko i Helmand bliver desværre sat i perspektiv, dagen før min sidste samtale med Lissner på en telefonlinie fra MOB Price. En soldat er blevet hårdt såret under operationer på østsiden af Helmandfloden. En episode, der selvfølgelig også berører Frank Lissner på det personlige plan. - Jeg lægger meget vægt på, at mine folk ikke kun kender soldaten og ser soldaten, men også mennesket bag distinktionerne. Hvis man har et samlet billede af en person, så har man også en god mulighed for at vide, hvordan den pågældende vil reagere i en given situation. Det er vigtigt. 16 Forsvaret 2/2009 Men Frank Lissner går ikke rundt i Price med følelserne udenpå uniformen. Selvom han ikke er bleg for at vise et menneskeligt ansigt. - jeg tænker først og fremmest på mine soldater. Min opgave er at sørge for, at soldaterne kommer videre. Selvfølgelig berører det også mig. Men min førsteprioritet er, at oplevelserne ikke sætter sig fast hos den enkelte. Derfor viser jeg mig ude hos enhederne. Det er vigtigt, at jeg er den sidste bastion overfor soldaterne. Soldaterne må godt tænke: ”Chefen kan godt knibe en tåre, men han er stærk og kan få os videre.” På spørgsmålet - hvem passer på dig, siger han: - Jeg kan tænke på mig selv, når jeg kommer hjem. Nu har jeg ansvaret. Jeg kan bearbejde mig selv senere. Sådan ser jeg på det. En for alle – alle for en I det hele taget har det topprioritet for Frank Lissner, at sammenholdet og hjælpsomheden er stor blandt hans soldater. Den holdning forlanger han af alle. Samtlige soldater i kampgruppen har deres vigtige rolle at spille, hvis målet for holdet og missionen skal lykkes. Det er måske også derfor, at bataljonen har valgt det noget overraskende og i virkeligheden klicheagtige, men også fremragende ordsprog - En for alle – alle for en. Ordene som Alexander Dumas har udødeliggjort i De Tre Musketerer fra 1844. Det er måske oplagt, men der er ingen tvivl om, at der er alvor bag ordene for Frank Lissner. - Vi er først færdige med en opgave, når alle er færdige. Man skal spørge sig selv – er der noget, jeg kan hjælpe med. Den holdning har jeg måske med fra Jægerkorpset. Vi er fælles om opgaverne. Ingen har fine fornemmelser. Den holdning vil jeg gerne have frem. Jeg tager også gerne en opgave, hvis det er det der skal til lige nu. Hvis det bidrager til en god samlet opgaveløsning. I sidste ende har det ingen betydning, hvem der gør hvad. Frank Lissner er selvfølgelig bevidst om, at det ikke er et hold specialoperations-soldater, han har med til Afghanistan denne gang. Men der er alligevel nogle ting, der går igen fra specialstyrkernes udsendelse i 2002. Her var Frank Lissner også chef. - Motivation, gåpåmod og drive. Viljen til at tage ud selv om der er en risiko. Den er det samme. Soldaterne lever op til mit motto. Der er ingen episoder overhovedet, der peger i en anden retning hernede.
Monument for danskere i mission Et nyt monument på Kastellet skal ære de mange frivillige og de omkomne soldater fra Danmarks internationale missioner. Det skal være et sted for eftertanke både for de pårørende og de tidligere udsendte. Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Lige nu er Prinsessens Bastion og arealet foran, der rækker ud mod Langelinie, dækket af græs. Men om halvandet år skal området efter planen huse et helt nyt monument, der rejses for at synliggøre respekten for de mange, der har været ude, og minde os om de soldater, der mistede deres liv under udsendelsen. - Det er vigtigt, at der kommer en offentlig påskønnelse af den indsats, som omkring 93.000 mænd og kvinder frivilligt har ydet for at skabe fred og stabilitet i konfliktområder, siger tidligere forsvarschef Jesper Helsø, der er formand for komiteen for det nye monument. Fem kunstnere blev i marts måned bedt om at komme med deres forslag til monumentets udseende, men for Jesper Helsø er det ikke kun det kunstneriske udtryk, der har betydning. - Det er ikke bare en granitklump. Det skal ære de mennesker, der frivilligt tog ud, er ude og i fremtiden tager ud, men monumentet skal så sandelig også omfatte dem, der omkom under udsendelse, siger Jesper Helsø. Alle skal mindes Der har været lange og mange drøftelser om kriterierne for hvem, der kan få deres navn på monumentet. - Komiteen er kommet frem til en meget fornuftig og menneskelig løsning. Det er jo ikke et monument for de døde, men for de levende. De mennesker, der er omkommet under udsendelse, uagtet om det er af den ene eller anden årsag, vil være savnet af deres pårørende og kammerater. Derfor er der ikke krav om kamphandling eller vejsidebombe, understreger Jesper Helsø. - Vi har haft mange diskussioner om begreber som faldne, omkomne og dræbte. De levende har mistet et mennenske – og det er det mest tungtvejende argument. Men der er fuldkommen enighed i komiteen om, at monumentet ære alle, der enten kom hjem igen eller mistede livet i mission, siger Jesper Helsø. Synligt monument Der har været flere forslag til, hvor monumentet skal placeres. Et af dem var Mindelunden i Ryvangen. - Det har været vigtigt for os, at monumentet bliver synligt for de mange og adskilt fra en anden episode i landets historie. Derfor er vi glade for, at det kommer til at stå på Kastellet, der hver dag bliver besøgt af rigtig mange mennesker, siger Jesper Helsø. Kunstnerkonkurrencen forventes at blive afgjort i slutningen af juni, og hvis alt går efter planen, står monumentet færdigt i efteråret 2010, hvor Hendes Majestæt, der i øvrigt er protektor for monumentet, forventes at indvie det. Forsvaret 2/2009 17
Page 1 and 2: Forsvaret - til Forsvarets medarbej
Page 3 and 4: Foto: Sara Skytte Sidst på månede
Page 5 and 6: Tekst: Gudrun Hagen, Forsvaret Medi
Page 7 and 8: De fleste nordiske lufthavne var re
Page 9 and 10: Forsvaret 2/2009 9
Page 11 and 12: nede, ved kun de, der var der. Vi a
Page 13 and 14: Sergent Niels A. Mejldahl og konsta
Page 15: En for alle - alle for en Personlig
Page 19 and 20: Alle enheder fra hold 7 er nu på p
Page 23 and 24: En grønlandsk fisker bliver reddet
Page 27 and 28: 1-NET gør det lettere at arbejde i
Page 29 and 30: Begivenhederne i foråret 1948 var
Page 31 and 32: Materiel Materiel Kammerherrenøgle
Page 33 and 34: Sidste nummers vindere blev: Philip
Page 35 and 36: dit foto Billedet forestiller et WE

En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?