En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen
En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen
En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Begiv<strong>en</strong>hederne i <strong>for</strong>året 1948 var afgør<strong>en</strong>de <strong>for</strong>, at Danmark tilsluttede sig<br />
Atlantpagt<strong>en</strong> <strong>for</strong> 60 år sid<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>gang satte regering<strong>en</strong> med statsminister<br />
Hans Hedtoft i spids<strong>en</strong> Forsvaret i højeste alarmberedskab <strong>for</strong> at vise Danmarks<br />
pot<strong>en</strong>tielle allierede, at 9. april 1940 ikke ville g<strong>en</strong>tage sig.<br />
Tekst: Sune Wadskjær Niels<strong>en</strong>, Forsvarets Mediec<strong>en</strong>ter.<br />
– Tyskerne er her! De besætter<br />
Danmark i dette øjeblik! Sådan lød<br />
Hans Hedtofts ophidsede tyske<br />
v<strong>en</strong> i telefon<strong>en</strong>, da d<strong>en</strong> søvndrukne<br />
parti<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Socialdemokratiet<br />
stod op af s<strong>en</strong>g<strong>en</strong> 9. april 1940. Først<br />
troede Hans Hedtoft, at v<strong>en</strong>n<strong>en</strong><br />
havde fået et nervesamm<strong>en</strong>brud, m<strong>en</strong><br />
da han så de tyske flyvemaskiner over<br />
Køb<strong>en</strong>havn, var han overbevist.<br />
D<strong>en</strong> d<strong>en</strong>gang 36-årige socialdemokrat<br />
var k<strong>en</strong>dt som sit partis bedste<br />
taler, og hans velsmurte retorik var<br />
blevet brugt mod antidemokratiske<br />
bevægelser som nazism<strong>en</strong> og kommunism<strong>en</strong>.<br />
Det bragte ham på kant<br />
med de danske nazister og besættelsesmagt<strong>en</strong>,<br />
og d<strong>en</strong> 7. januar 1941<br />
blev han tvunget til at træde tilbage<br />
som parti<strong>for</strong>mand. Til g<strong>en</strong>gæld<br />
fremstod Hans Hedtoft efter krig<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> af de politikere, der var blevet<br />
mindre snavset til af samarbejdet<br />
med tyskerne. D<strong>en</strong> 13. november<br />
1947 blev Hans Hedtoft <strong>for</strong> første<br />
gang statsminister.<br />
Ordet <strong>en</strong>deligt frit<br />
Ud<strong>en</strong>rigspolitisk satsede Hans<br />
Hedtoft på, at Danmark skulle leve<br />
op til sine <strong>for</strong>pligtelser i det nydannede<br />
FN, m<strong>en</strong> ellers holde sig ud<strong>en</strong><br />
<strong>for</strong> de to blokke, der var ved at danne<br />
sig i øst og vest. I 1948 begyndte d<strong>en</strong><br />
ud<strong>en</strong>rigspolitiske situation at spidse<br />
til. Sovjetunion<strong>en</strong> brugte i større og<br />
større udstrækning de vesteuropæiske<br />
kommunister til at protestere mod<br />
Marshallplan<strong>en</strong>, som Danmark havde<br />
tilsluttet sig. D<strong>en</strong> 21. januar 1948 var<br />
der møde i Ud<strong>en</strong>rigspolitisk Nævn,<br />
hvor kommunisterne lige havde<br />
mistet deres pladser på grund af et<br />
el<strong>en</strong>digt valgresultat. Politikerne fra<br />
de andre partier turde nu ig<strong>en</strong> diskutere<br />
sikkerhedspolitiske spørgsmål<br />
i udvalget. Forsvarsminister Rasmus<br />
Hans<strong>en</strong> gav <strong>en</strong> nedslå<strong>en</strong>de rapport<br />
om Forsvarets tilstand. Søværnet<br />
og hær<strong>en</strong> var svagere <strong>en</strong>d 9. april<br />
1940. Selv om politikerne ønskede<br />
at yde modstand, hvis Danmark blev<br />
invaderet, var der meget lidt, man<br />
reelt kunne stille op. Ligesom i 1940<br />
lå Danmark h<strong>en</strong> som et frist<strong>en</strong>de<br />
militært tomrum <strong>for</strong> aggressive lande<br />
med aggressive h<strong>en</strong>sigter.<br />
Kuppet i Prag<br />
I februar tog kommunisterne i<br />
Tjekkoslovakiet magt<strong>en</strong> ved et kup,<br />
og 11. marts døde landets vestligt<br />
sindede ud<strong>en</strong>rigsminister Jan<br />
Masaryk under mystiske omstændigheder.<br />
Var Danmark det næste land,<br />
som Kreml håbede at få ind i fold<strong>en</strong>,<br />
spurgte danske politikere sig selv. Nu<br />
blev Hans Hedtoft <strong>for</strong> alvor nervøs,<br />
<strong>for</strong> Danmark var jo nærmest <strong>for</strong>svarsløst.<br />
Samme dag s<strong>en</strong>dte han sin<br />
ud<strong>en</strong>rigsminister h<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> amerikanske<br />
ambassadør, Josiah Marvel,<br />
<strong>for</strong> at bede om øjeblikkelig våb<strong>en</strong>hjælp<br />
til det svage danske militær.<br />
Påskeberedskabet<br />
M<strong>en</strong>s Hans Hedtoft afv<strong>en</strong>tede svar<br />
fra d<strong>en</strong> amerikanske ambassadør,<br />
holdt præsid<strong>en</strong>t Truman d<strong>en</strong> 17.<br />
marts tale i kongress<strong>en</strong>. Han sagde, at<br />
USA ville støtte de europæiske lande,<br />
der var parate til at <strong>for</strong>svare sig selv,<br />
militært. D<strong>en</strong> bemærkning var man<br />
ekstra opmærksom på i Danmark.<br />
Hans Hedtoft håbede sandsynligvis,<br />
at man kunne få USA til at garantere<br />
det neutrale Danmarks sikkerhed,<br />
hvis danskerne viste, at de var klar<br />
til at kæmpe. D<strong>en</strong> 23. marts satte<br />
Hans Hedtoft og <strong>for</strong>svarsminister<br />
Rasmus Hans<strong>en</strong> Forsvaret i <strong>for</strong>højet<br />
beredskab. Bevogtning<strong>en</strong> af tj<strong>en</strong>estestederne<br />
blev øget, flyvevåbnets<br />
Spitfire-jagere blev s<strong>en</strong>dt på vingerne<br />
<strong>for</strong> at overvåge danske farvande,<br />
nogle af søværnets få fartøjer beskyttede<br />
Anholt, og flyvestationerne blev<br />
<strong>for</strong>stærket med panservogne. Samme<br />
aft<strong>en</strong> besøgte Hans Hedtoft d<strong>en</strong><br />
amerikanske ambassadør. Han <strong>for</strong>sikrede<br />
om, at 9. april ikke ville g<strong>en</strong>tage<br />
sig, og at Forsvaret nu var klar til at<br />
imødegå ethvert sovjetisk angreb og<br />
<strong>for</strong>purre et ev<strong>en</strong>tuelt kup<strong>for</strong>søg fra<br />
de danske kommunister.<br />
Nerver ud<strong>en</strong> på trøj<strong>en</strong><br />
Det <strong>for</strong>højede beredskab skabte<br />
anspændt stemning overalt i landet.<br />
Mange frygtede <strong>en</strong> invasion fra D<strong>en</strong><br />
Røde Hær. 4-500 hjemmeværnsfolk<br />
samledes i Dyrehav<strong>en</strong>, hvor de troede,<br />
at sovjetiske faldskærmstropper<br />
ville lande. I Næstved åbnede <strong>en</strong> vagt<br />
på gardehusarkasern<strong>en</strong> d<strong>en</strong> 31. marts<br />
ild mod to soldater, der <strong>for</strong> sjov råbte<br />
ham an i mørket. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e omkom<br />
s<strong>en</strong>ere. Også statsminister<strong>en</strong> var<br />
nervøs. Hans Hedtoft tog på ferie på<br />
Gjorslev Gods ved Stevns. Her blev<br />
han <strong>en</strong> morg<strong>en</strong> vækket af motorlyde<br />
og lyskegler. Bestyrtet gik han ind til<br />
sin v<strong>en</strong>, oberst Lunding, og sagde, at<br />
han hørte russiske kampvogne. Det<br />
viste sig at være harmløse såmaskiner<br />
og traktorer.<br />
Danmark i Atlantpagt<strong>en</strong><br />
I begyndels<strong>en</strong> af april blev<br />
Forsvarets beredskab efterhånd<strong>en</strong><br />
droslet ned ig<strong>en</strong>. Målet med<br />
påskeberedskabet blev kun delvist<br />
nået. Amerikanerne blev overbevist<br />
om, at danskerne ikke ville overgive<br />
sig ud<strong>en</strong> kamp, m<strong>en</strong> så længe<br />
danskerne ikke klart gav til k<strong>en</strong>de,<br />
at de tilhørte d<strong>en</strong> vestlige blok,<br />
kom der ing<strong>en</strong> våb<strong>en</strong>hjælp. Det fik<br />
Hans Hedtoft til at opgive tank<strong>en</strong><br />
om, at Danmark skulle være<br />
et neutralt land. Først <strong>for</strong>søgte<br />
han ihærdigt at skabe <strong>en</strong> nordisk<br />
<strong>for</strong>svarsalliance. Da det faldt til<br />
jord<strong>en</strong>, gik Danmark 4. april 1949<br />
ind i Atlantpagt<strong>en</strong> – det s<strong>en</strong>ere<br />
NATO.<br />
Forsvaret 2/2009<br />
29
Change language