En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen

De fleste nordiske lufthavne var repræsenteret, da ansatte ved den birdstrike-belastede
Flyvestation Aalborg fortalte om de positive erfaringer efter en uges prøvekørsel af det
revolutionerende franske system, der hverken skader fugle eller miljø.
Tekst: Mads Stenstrup. Foto: Forsvaret.
155 passagerer og besætningsmedlemmer
på US Airways-flyet, der
nødlandede på Hudson-floden i
New York den 15. januar, overlevede
mirakuløst. Det var en gås i hver
flymotor, der havde sendt Airbus
320-flyet i floden, og siden nødlandingen
er interessen for de frygtede
”birdstrikes,” enhver pilots mareridt,
steget markant.
Af samme årsag var interessen
stor på Flyvestation Aalborg, da
det franske elektronikfirma, Lord
Ingenierie, præsenterede et nyudviklet
og højteknologisk ”fugleskræmsel”
kaldet ”automatic laser bird repellent
system,” model TOM500. Eller mere
præcist: en fugleskræmmer, der hvert
tiende minut nærmest fejer eventuelle
fugle på landingsbanen på flugt
på op til tre kilometers afstand ved
hjælp af en skarp lysstråle med
grønt laserlys.
Hidtil har man verden over - for
relativt store ressourcer og med
begrænset succes - benyttet sig
af blandt andet skræmmeskud
og kørende højttalervogne med
larmende rovfugleskrig i kampen
mod de mange fugle, der giver problemer
for flytrafikken. Sjældent går
det så galt som på Hudson-floden i
januar eller for den sags skyld endnu
værre. Men ganske ofte forsinkes
civile flyafgange med omkostninger i
100.000-kroners-klassen til følge for
flyselskaberne.
Flyvestationen
– en velvalgt adresse
Problemerne lader oven i købet til
at være voksende. På Flyvestation
Aalborg noterede man eksempelvis
31 birdstrikes sidste år, primært mod
måger, der ramte startende eller
landende fly, men også musvåger,
tårnfalke, viber og fasaner skabte fare.
Året før var der kun otte af den slags
sammenstød.
Flyvestation Aalborg og den
civile Aalborg Lufthavn, der benytter
samme startbaner, er statistisk
set den flyveplads i Danmark, der er
hårdest ramt, hvad angår antallet af
årlige birdstrikes i forhold til antallet
af flyvninger, så lokaliteten for fremvisningen
ved Air Transport Wing
Aalborg var ikke tilfældigt valgt.
Oveni kan miljøbesparelserne alene
på Flyvestation Aalborg gøres op i
betydeligt færre antal kørte kilometer
i højttalervognen end de nuværende
50.000 km årligt og tilsvarende
reduktion i antallet af affyrede
skræmmeskud, som flyvestationen
oplyser i dag er 15.000- 25.000 pr.
år. Hvis altså flyvestationen anskaffer
installationen permanent.
Repræsentanter for stort set samtlige
nordiske lufthavne, civile som
militære, var mødt op for at høre
nærmere om den revolutionerende
opfindelse og erfaringerne fra prøvekørslen
i Aalborg. Her havde
en stationær, robotstyret udgave
været opstillet og holdt startbanen
så godt som fuglefri i en uges tid,
ligesom den flyverspecialist, der som
mågejæger forsøger at holde styr på
problemet til dagligt, har haft lånt en
mindre håndholdt udgave, som han
kunne drage i felten med sammen
med sit jagtgevær.
Bedre end rovfugleskrig
og varselsskud
Erfaringerne var helt klart positive.
Mågejægeren, Tommy Hagen,
der i birdcontrol-rollen også to
gange har været udsendt til baserne i
Afghanistan, kunne fortælle, at antallet
af noterede fugle på landingsbanen
i perioden var reduceret til langt
under 10 procent fra 5.000 til 300.
- Det er imponerende, hvad disse
apparater kan, fastslog Hagen.
Brandchefen på flyvestationen, Kim
Boen Lessèl, var ligeledes meget
positiv og havde svært ved at se, at
man ikke på et eller andet tidspunkt
vil investere i udstyret. Det koster en
million kroner pr. stationær robot, og
der skal ideelt set to af disse robotter
til for effektivt at dække en startbane
af Aalborgs størrelse.
Den håndholdte udgave, som naturligvis
kun kan bruges i konkrete
situationer og ikke til permanent
dækning af hele banen, koster
25.000 kr.
Skal behandles som et gevær
Også flyvestationschefen oberst Ole
Ryberg var positiv, men også lidt
bekymret:
- Det ser meget lovende ud, selv om
Forsvaret jo ikke er typen, der bare
smider sig på ryggen den første dag,
bedyrede obersten.
Specielt den håndholdte laser var
medvirkende til den tidligere transportpilots
bekymring.
- Den må man for alt i verden ikke
stå og vifte ukontrolleret med, så
man risikerer at blænde piloten ved
et uheld, sagde Ole Ryberg.
En repræsentant for producenten
beroligede på det punkt med oplysningen
om, at man opfordrer køberne
til at behandle den håndholdte
fugleskræmmer på samme måde som
et gevær. Altså at man indskærper
sikkerhedsregler og undlader at
overlade opgaven til tilfældige og
frem for alt ikke sigter på mennesker
eller genstande, der reflekterer lyset.
Fugleskræmsel med potentiale
Der er næppe nogen tvivl om, at
der ligger mange års ornitologisk
forskning bag produktet og flere års
erfaringer fra afprøvninger i blandt
andet franske lufthavne, inden det nu
lanceres verden over. Produktet har
tilsyneladende et enormt potentiale
med næsten 10.000 civile lufthavne i
verden og endnu flere militære.
Forsvaret 2/2009 7