En for alle -alle for en - Forsvarskommandoen

elv Pas på dig selv Pas på dig selvPas på dig selv
30
Vi har brug for dagslys
Hver morgen, når lyset bryder frem, indstilles vores indre ur.
Det styrer vores aktivitetsniveau, så vi er vågne om dagen og kan sove om natten.
Den rytme kan der ikke laves om på.
Tekst: Anker Jensen, arbejdsmediciner, Forsvarets Arbejdsmiljøcenter Syd.
Selv folk på fast nathold sover om natten, når de har fri.
Kommer det indre ur ud af trit med dagens gang, bliver
vi uoplagte og får jetlag, som man kender det fra lange
flyveture mod øst eller vest.
Vi er ikke så friske om natten, hvis vi alligevel skal holde
os vågne. Der sker flere fejl ud på de små timer om natten
end først på dagen. Vi har også et dyk lige over middag,
men vågner så op igen hen på eftermiddagen. Det er
lettest at sove godt om natten, men en middagslur er nu
heller ikke så dårlig.
God ide med siesta
Vi er altså bedst til at arbejde om dagen. Natarbejde kan
nok ikke undgås helt i det moderne samfund, men det bør
begrænses til det absolut nødvendige. Det er svært at få
søvn nok, når man har natarbejde. Der er eksempler på,
at det indre ur forstyrres særligt meget, hvis man udsættes
for meget lys om natten. Det dæmpede, lidt søvnige lys
om aftenen og om natten er nok ikke helt forkert.
Det ville være endnu bedre, hvis arbejdet om dagen blev
fordelt, så man undgik middagsdykket. Delt arbejdstid
med lang middagspause, som man havde før i tiden, var
Gode råd fra Center for Idræt og fra Forsvarets Arbejdsmiljø-centre.
Gode råd om, hvordan du træner rigtigt og effektivt.
Gode råd om, hvordan du får et godt og sundt arbejdsmiljø.
ikke nogen dårlig idé, men det er upraktisk, når man har
langt til arbejde.
Øget risiko for brystkræft
I forbindelse med døgnrytmen hører man ofte om
hormonet melatonin. Det dannes om natten, når det er
mørkt. Melatonin beskytter til en vis grad mod brystkræft.
Kvinder, der har natarbejde og udsættes for lys om natten,
danner mindre melatonin og har derfor en større risiko
for at få brystkræft. Melatoninet har dog større betydning
for dyrene, som skal indstille deres aktivitet efter årstiden
og dermed efter, hvor lange nætterne er.
Vinterdepression
Mangelen på dagslys mærker nogle særligt tydeligt i form
af en vinterdepression. Det er især den blå del af spektret,
der har indflydelse på vores biologiske rytmer, så det er i
teorien ikke al slags kunstigt lys, der er lige godt, når det
gælder om at erstatte dagslyset. I praksis er forskellen dog
ikke så stor. Det bedste er dog, hvis man ser så meget til
dagslyset som muligt, især om vinteren. Det er også godt
at kunne følge med i, hvordan vejret er udenfor, så man
ikke går helt glip af de få solskinsdage, vi har.