Månedens portræt Birgit Feldtmann Den Juridiske Stafet ... - Paragraf

Den Juridiske Stafet
Har det mellemstore
advokatfirma en fremtid?
Højesteretsdommer Jon Stokholm har med angivelse af ovennævnte emne
sendt stafetten videre til mig. Tak for det og samtidig tak til redaktøren for
at optage dette indlæg.
I det følgende vil jeg kommentere
det ”mellemstore advokatfirmas”
fremtidsmuligheder. Jeg
vil samtidig hermed indirekte
bidrage med informationer, der
kan lette de overvejelser, som
en kommende juridisk kandidat
kan have i forbindelse med valg
af ansættelsessted: Hvordan er
uddannelsesmulighederne og karrieremulighederne,
hvis man enten
som ny kandidat eller lidt senere i
sit arbejdsliv vælger at søge job i et
mellemstort advokatfirma?
Advokatvirksomhedernes størrelse
og struktur er navnlig de sidste 10-
15 år ændret markant i forhold til
tidligere. Det er sket samtidig med,
at der er opstået stigende konkurrence
fra andre, herunder revisorbranchen,
ejendomsmæglere og
pengeinstitutter. Konkurrencen
er også skærpet, fordi fx advokaternes
hidtidige skødemonopol er
blevet afskaffet ved lov. Udviklingen
har medført, at der er stiftet
godt en håndfuld meget store
advokatfirmaer med mere en 100
jurister tilknyttet hvert enkelt. Både
med regionale og landsdækkende
placeringer eksisterer der samtidig
hermed et noget større antal mellemstore
advokatvirksomheder
foruden en række mindre og små
virksomheder.
Mens de mellemstore
og de største
virksomheder helt
overvejende koncentrerer
sig om at
rådgive erhvervslivet
og som regel arbejder
full service, vil
der blandt de mindre
virksomheder ofte
være en koncentration
enten i forhold
til private kunder eller
ved en udpræget specialisering
(fx hvervet som forsvarer eller
rådgivning om fx ansættelsesret,
IT- eller IPR-ret).
Samfundsudviklingen og ny lovregulering,
ofte baseret på EØFdirektiver,
har omvendt bidraget til
at øge behovet for advokatydelser.
Ydelsernes kompleksitet forøges
løbende og sammen med andre
faktorer bevirker dette, at en stigende
grad af opgaverne kun kan
løses af advokatfirmaer over en
vis størrelse.
En praktisk definition på en mellemstor
advokatvirksomhed, som
jeg vælger at tage udgangspunkt
i her, kan omfatte advokatfirmaer
med 20-100 jurister tilknyttet.
For at enhver virksomhed skal
have en fremtid, skal virksomheden
være attraktiv både i relation
til virksomhedens kunder og
evnen til at tiltrække nye, dygtige
medarbejdere. Sammen med
virksomhedens evne til at levere
de rigtige produkter og løbende
motivere medarbejderne, vil dette
være forudsætningen for en lønsom
drift og derved på langt sigt
betingelsen for, at virksomhedens
fremtid er sikret.
Jørgen Holst: Uddannelse mv.
1949. Født
Januar 1972 Juridisk kandidat, Aarhus Universitet
Februar 1972 Advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Frue
Kirkeplads 4, Århus
1975 Advokatbestalling
1980 Møderet for Højesteret
1980 - Tillidsposter under Advokatrådet (Er-hvervsudvalget,
Udvalget for unge ad-vokater, Obligationsretsudvalget, Etikudvalget,
Regel- og tilsynsudvalget, Underudvalg vedrørende
god advokat-skik)
2002 - Censor ved Aarhus Universitet
2006 - Beneficeret advokat for Højesteret
Jeg vil fremhæve følgende punkter,
som her kommenteres i relation
til en mellemstor advokatvirksomheds
potentiale. Emnerne er
lige så centrale for både større og
mindre advokatvirksomheder, men
mine bemærkninger søger netop
at beskrive, hvordan den mellemstore
advokatvirksomheds handlemuligheder
skal bedømmes.
Et mellemstort advokatfirmas
synlighed i markedet og derved
muligheden for at tiltrække kunder
vil alt andet lige være relativt
ringere, end det, der gælder for de
helt store advokatfirmaer. Enhver
offentlig omtale er imidlertid ikke
nødvendigvis et gode, og risikoen
for dårlig omtale, fx i forbindelse
med interessekonflikter, vil også
være tilsvarende mindre for en
mellemstor advokatvirksomhed.
Mellemstore virksomheder vil
relativt set - ligesom mindre virksomheder
- over for mange kunder
fremtræde som mere tilgængelige,
åbne og personlige.
I det hele taget er temaet omkring
interessekonflikter et vigtigt
punkt. Alt andet lige vil antallet af
interessekonflikter være mindre, jo
mindre virksomheden er.
Enhver virksomhed
har behov for at udvikle
sin faglighed både
for at kunne levere
de rigtige ydelser og
for at kunne tiltrække
kvalificerede medarbejdere.
De mellemstoreadvokatvirksomheder
vil her
både have fordele og
ulemper sammenlignet
med andre typer
advokatvirksomhe-
der. Der vil ofte være behov for, at
en virksomhed har en vis ”kritisk
masse”, dvs. et vist antal opgaver
inden for et bestemt fagområde
for, at de faglige specialer kan
opretholdes og udvikles. Dette
krav om kritisk masse er således
årsag til, at de mindre advokatvirksomheder,
der klarer sig bedst,
er de advokatvirksomheder, der
specialiserer sig inden for særlige
fagområder. De mellemstore advokatvirksomheder,
der har succes,
praktiserer ofte tilsvarende specialisering
inden for et antal områder,
men fravælger ligeledes enkelte
andre områder.
I den mellemstore såvel som i
den mindre virksomhed kan der
ikke alene i forhold til kunderne,
men også i samarbejdet mellem
medarbejderne opnås en nærhed
og personlig, daglig kontakt (alle
kender hinandens navne), som
næppe er mulig i de allerstørste
virksomheder. Dette er en faktor,
som appellerer positivt til nogle,
men selvsagt ikke til alle.
Et særligt forhold er økonomien.
Her er der næppe særlige fordele
ved mellemstore contra store. I
hvert fald ikke hvis det vurderes
over en årrække. I nedgangstider
vil de største virksomheder være
relativt mere sårbare som følge af
et (ofte meget) højt omkostningsniveau.
En veldrevet, mellemstor
virksomhed bør gennemsnitligt
kunne drives mere omkostningsbevidst.
Der er selvfølgelig her
meget stor individuel forskel på de
forskellige virksomheder inden for
alle kategorier.
En mellemstor advokatvirksomhed
vil ligesom en meget stor advokatvirksomhed
have behov for og interesse
i at opbygge en selvstændig
administration ved siden af det
direkte ”produktionsapparat”, dvs.
juristerne og sekretærerne. I den
mellemstore virksomhed er risikoen
for, at administrationen udvikler
sig til en selvstyrende faktor, der
agerer uden hensyntagen til virksomhedens
forhold, mindre.
Internationale relationer er ikke
forbeholdt hverken de største, de
mellemstore eller de mindre advo-
katvirksomheder. Tværtimod er
der mange eksempler på, at også
en mindre advokatvirksomhed
kan have en betydelig andel af
virksomhedens aktiviteter inden for
grænseoverskridende aktiviteter.
For så vidt angår uddannelsesmulighederne
er disse selvsagt lige så
forskellige fra firma til firma blandt
de mellemstore advokatvirksomheder,
som tilfældet er i forhold til
fx de større. Særligt i forhold til de
helt store advokatvirksomheder
antages det ofte, at uddannelsen
i de mellemstore firmaer er mere
”generel”. Spørgsmålet har dog i
større grad sammenhæng med,
hvordan den enkelte virksomhed
er organiseret. Hvis virksomheden
organiseres omkring et antal specialistafdelinger,
som hver for sig
arbejder meget selvstændigt, vil
dette forøge de ansatte fuldmægtiges
muligheder for en tilsvarende
faglig specialiseret udvikling. Det
er netop en sådan tendens, der
forretningsmæssigt får andre
advokater til at foretrække samarbejds-
og uddannelsesforløb, hvor
den koncentrerede specialistfunktion
først opnås på et tidspunkt,
hvor den enkelte advokat har
udviklet en allround forståelse for
advokatverdenens udfordringer.
Advokatsamfundets autoriserede
efteruddannelse af advokatfuldmægtige
forfølger samme mål,
nemlig at gøre den enkelte advokat
til en ”hel advokat”.
Det hævdes af og til, at karrieremulighederne
i de allerstørste
advokatvirksomheder er vanskelige,
blandt andet ud fra disse
virksomheders meget høje krav
til partnernes indtjening. Udtrykt
anderledes kan det anføres, at
udskiftningen blandt medarbejdere
i de allerstørste virksomheder er
meget stor, og at mulighederne for
at opnå en slutstilling som partner
relativt set er begrænset. Det er
vanskeligt at vurdere, om postulaterne
er korrekte, og om karrieremulighederne
i mellemstore
eller for den sags skyld mindre advokatvirksomheder
er relativt set
bedre. En veldreven, mellemstor
advokatvirksomhed kan utvivlsomt
give lige så gode afkast og derved
karrieremuligheder, som tilfældet
er i de allerstørste virksomheder.
Et karrierevalg bør derfor efter
min opfattelse baseres på andre
og helt individuelle overvejelser
om den enkeltes interesser og
muligheder.
Sammenfattende følger det af
ovenstående gennemgang, at
der efter min opfattelse utvivlsomt
er en solid fremtid for det
mellemstore advokatfirma, men
det er en forudsætning, både for
mellemstore firmaer samt store
og små advokatvirksomheder, at
virksomhederne løbende tilpasses
i overensstemmelse med de rammebetingelser,
som samfundsudviklingen
indebærer.
Her vurderer jeg, at de mellemstore
advokatvirksomheders muligheder
for at gennemføre en hurtig
og effektiv tilpasning til gavn for
såvel virksomhederne som medarbejderne
er mindst lige så gode
som de tilsvarende muligheder
for andre advokatvirksomheder.
Samtidig medfører en tilknytning
til en mellemstor virksomhed som
regel deltagelse i et alsidigt og
spændende arbejde på et fagligt
udfordrende niveau og med gode
muligheder for klientkontakt.
Jeg sender stafetten videre til
Danmarks forbrugerombudsmand,
Henrik Saugmandsgaard
Øe (43 år). Henrik S. Øe har
foruden en advokatuddannelse
i begyndelsen af 1990’erne (på
Frue Kirkeplads i Århus) været
referendar ved EF-domstolen,
og herefter, før udnævnelsen
som forbrugerombudsmand den
1. november 2006, arbejdet i
justitsministeriet med en række
krævende opgaver. Jeg har opfordret
Henrik S. Øe til at besvare
følgende spørgsmål: Er den danske
jurist- og advokatuddannelse
konkurrencedygtig i forhold til
andre tilsvarende uddannelser i
relation til internationale juridiske
hverv, herunder fx arbejde ved
EU’s institutioner?
Advokat Jørgen Holst
14 15