Medarbejderne skulle holde mund

Undgik teamlederen
Ena Dirk fik ikke jobbet, og den næste lange tid tog
hun kun vikarjobs. Hun skulle ikke nyde noget af at
komme til en ny jobsamtale med den samme teamleder,
der havde siddet til jobsamtalen. Et af de steder,
hun var vikar, opfordrede hende til at søge en stilling,
der lige var blevet slået op. Men tanken om det gjorde
Ena Dirk nervøs.
»Jeg sagde til hende, der havde opfordret mig, at det
nok ikke nyttede noget, at jeg søgte den stilling, for
der gik jo denne her sladder om mig. Hun sagde: »Du
søger bare.«
Ena Dirk søgte jobbet og kunne ånde lettet op, for
teamlederen var ikke med til den jobsamtale.
Klagede til FOA over lederen
Hun fik jobbet, og omsider følte hun sig fri af spekulationerne.
Alligevel tog det hende et lille års tid,
inden episoden holdt op med at plage hende.
»På et tidspunkt var der en, der sagde til mig, at jeg
jo kunne gå til FOA og klage over teamlederen, så det
gjorde jeg. Der fandt jeg ud af, at de kun manglede et
par sager mere på hende for at kræve hende afskediget,«
siger Ena Dirk.
Spørgsmålet er så: Kunne Ena Dirk efterfølgende
lade være med at sladre om teamlederen?
»Jeg synes ikke, jeg har sladret om hende, men jeg
har nok ikke kunnet undgå at føle lidt skadefryd, da
jeg fik at vide, at hun blev degraderet. Da tænkte jeg:
Yes!« ■
l_e@mail.dk
En medlemsundersøgelse lavet for fag og arbejde viser,
at hvert tredje medlem har været generet af se sladder
på arbejdspladsen det seneste år.
Men der er ikke lige så mange, der vil indrømme, at
de sladrer. I fagbladets undersøgelse, hvor 1.900 medlemmer
svarede via medlemspanelet, var det kun 25
procent, der sagde ja til at have deltaget i negativ sladder
i samme periode. Der var ikke de store udsving,
om det var det ene eller det andet køn eller den ene
eller den anden sektor. ■
Elin Bundgaard, 46 år, fællestillidsrepræsentant
og pædagogmedhjælper:
»Det er på godt og ondt. Det kan jo være praktisk
nok at få nogle informationer, så man ikke plumper
i. For eksempel hvis man er ny og får at vide, at
man lige skal være opmærksom på, at den er gift
med den eller at: ’Du skal lige være klar over, at
hendes mand lige er død’.
Men det kan jo også være negativt. Når der bliver
sladret om én, kan det jo påvirke mit syn på den
person. Som tillidsmand får jeg jo også meget at
vide, og der skal jeg jo ofte lige stykke tingene
sammen. Det kan tit være svært at finde ud af, om
det er noget, jeg skal gå videre med.«
Irene Andersen, 31 år, social- og sundhedsassistent
på et plejecenter:
»Det kan nok ikke undgås, at der bliver snakket.
Det er ikke alt, jeg bryder mig om at høre. Men
sladder kan jo også være positivt på den måde, at
man får information om hinanden. Det er også en
måde at drage omsorg på, og de informationer kan
jo også være nyttige rent fagligt. Det kan være en
situation, hvor jeg ikke har været på arbejde i et
par dage, og så får jeg at vide, at sådan eller
sådan står det til med en beboer eller en kollega.
Det kan være fint, for så behøver man ikke selv at
spørge.«
Judith Højegaard, 57 år, uddannelseskonsulent
i FOA Midtsjælland:
»Der bliver sladret konstant. Tit er det jo, mens vi
hygger os, og så spørger man: ’Har I noget godt
sladder?’ Men der er jo også en side af det, som
ikke er så rar, og som gør, at man skal passe på,
hvem man siger hvad til. Der er dem, hvor man ved,
at det ikke går videre, og så er der dem, der ikke
kan holde på det. Det er jo heller ikke altid til gavn
for én selv, hvis nogen får at vide, at man har sladret
om dem. Jeg har oplevet, at en kollega er kommet
tilbage et halvt år senere: ’Jeg hører, du er irriteret
på mig’. Men så var det for længst gået over.«
fag og arbejde • februar 2009
25