Medarbejderne skulle holde mund

Færdigheder. Beboerne bruger de færdigheder,
de har. Edith Thomsen kan både feje og støvsuge.
Beboer Rigmor Christensen er enig: »Jeg har boet på
en gård, hvor vi havde ænder, gæs og høns. Og det er
vidunderligt, at jeg kan tage min rollator og gå en tur
over at kigge på fuglene.«
»Jeg synes, andre plejehjem også skulle have dyr, for
jeg tror, det sparer en hel del piller,« vurderer beboer
Jørgen Jensen, der to gange om dagen sørger for, at
hønsene og anden er velforsynede med mad og drikke.
Hvad er der sket?
Det med pillerne er der nok noget om. For hvor piller
før var svaret på problemer med at sove eller med
smerter, så er der flere svar nu. En beboer med smerter
bliver i stedet motiveret til at gå med ned i dagligstuen
eller tage en tur på motionscyklen, og ofte er det
nok til at lette smerterne.
»Før kunne beboerne rykke i snoren for at få
opmærksomhed, og fordi de trængte til at se et menneske.
Men med mere aktivitet og indhold i hverdagen
er der ikke det behov,« siger Tina Bang.
Før var der også mange, der ringede om natten, og
nu er der måske to. Beboerne er trætte på en anden
måde. Og forbruget af sovepiller er faldet.
»Faktisk har der været så stor forskel i vores kontakt
med lægen, at han spurgte, hvad der dog var sket,
siden han ikke hørte så meget til os mere,« siger
områdeleder Annette Jensen.
Sociale på en anden måde
Alt det, der er sket, er grundlæggende, at der er vendt
op og ned på vaner, stillet masser af spørgsmål til ‘vi
Ny hverdag. »Vi har flyttet meget i
vores oplevelse af, hvad man kan
og ikke kan, og det har givet en
helt ny hverdag,« siger Bettina
Pedersen.
Målrettet. »Man skal have målet
for øje og vide, hvorfor man gør
det, man gør. Og man skal kunne
svare både beboere og pårørende,«
siger Annette Jensen.
Succes. »Når beboerne spiser
sammen, bruger de deres færdigheder,
og jo mere vi holder os i
baggrunden, jo mere hjælper de
hinanden,« siger Tina Bang.
Pårørende. »De pårørende var med
til at male opholdsstuen, og de var
med til at pynte op til jul, men jeg
kunne godt ønske, at vi kunne inddrage
dem endnu mere,« siger
Nina Jensby.
plejer’ og fundet nye svar. Før var forventningen, at
når man kom på plejehjem, tog personalet over, nu
støttes beboerne i at holde fast i deres identitet og i
det, de kan.
Beboerne er blevet aktive, og de kommer også og
siger, hvis de er utilfredse med noget. Det gjorde de
ikke før, hvor de var mere passive.
Ud over den øgede livskvalitet for beboerne, er det
også anderledes at være personale.
»Frem for at vi går og servicerer, er der nu en helt
anden ånd. Der er luft til at være social på en anden
måde, og det er legalt at sætte sig ned og snakke med
beboerne. Og vi taler mere med beboerne om vores
eget liv og mindre om sygdom,« siger Tina Bang.
»Jeg synes, man skal springe ud i det. Men det er da
også hårdt arbejde. Man skal have målet for øje og
vide, hvorfor man gør det, man gør. Og så skal man
kunne svare både beboere og pårørende, når de spørger
til forandringerne,« siger Annette Jensen. ■
brlu@foa.dk
Pædagogiske metoder i ældreplejen
På AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen kan social- og sundhedshjælpere
og -assistenter lære pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Kurset varer fem
dage og udbydes på social- og sundhedsskoler over hele landet.
www.epos-amu.dk
▲
fag og arbejde • februar 2009
9