En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

More documents

Recommendations

Info

ingssmør, som på grund af sin fedtede konsistens egnede sig bedre end alt andet smør til butterdej og kiks og derfor blev anvendt i bageriindustrien i Danmark og Tyskland og i enorme mængder i den store britiske kikseindustri. Men også prima sibirisk smør fandt vej til Vesteuropa, hvor det gik for at være noget af det fineste bordsmør på grund af den stærke, naturlige aroma, dets "nature", som man sagde i England. Fra 1902-03 og frem til verdenskrigens udbrud var Rusland, takket være den store sibiriske smørproduktion, verdens næststørste smøreksportør, kun overgået af Danmark. Udviklingen i den sibiriske smørbranche var et af mange udtryk for det store økonomiske opsving, som fandt sted i Rusland i de sidste årtier inden verdenskrigens udbrud. Der var tale om en opblomstring af industri, landbrug og inden- og udenrigshandel, om en økonomisk modernisering i stil med den, der var begyndt i de fleste vestlige lande 50-100 år tidligere, og om at Rusland var ved at blive en del af verdensmarkedet og et vigtigt led i den økonomiske globalisering, der fandt sted i tiårene op til verdenskrigens udbrud. I 1914 var Rusland, sammenlignet med USA og de fleste vesteuropæiske lande, det mest tilbagestående, regnet i indkomst pr. capita, men den økonomiske vækst i de to foregående årtier havde været lige så høj og i nogle sektorer endnu højere end i disse lande. Øst for Ural, i Sibirien, var den økonomiske opblomstring i visse områder endnu mere udpræget end vest for, i europæisk Rusland. Det gjaldt især sibirisk landbrug. Her var det økonomiske opsving intet sted så 26 ROTUNDEN NR. 22 markant som inden for mejerivæsenet. Ingen anden enkeltbranche bragte så megen kapital til Sibirien som smørbranchen. Der var mange udlændinge beskæftiget i den sibiriske smørbranche, bl.a. mange danskere. Det hang sammen med Danmarks position siden 1878 som verdens førende smøreksportør. Danske mejerister var eftertragtede i andre lande som specialister i smørfremstillingens kunst, og danske eksportører havde i kraft af mange års erfaring gode forudsætninger for at varetage eksport af andet smør end dansk smør, fordi de havde gode forretningsforbindelser rundt omkring i verden og indgående viden om forskellige markeders forskelligartede behov. Mange danske mejerister drog til Sibirien for at prøve lykken, og det samme gjaldt smøreksportører og kontorfolk. Udenlandsk engagement i eksporten af et bestemt lands smør eller andre varer var og er ikke noget russisk særsyn, men et udbredt fænomen i de fleste lande. F. eks. stod to engelske eksportører for lidt over halvdelen af den danske smøreksport til England i tiårene inden Første Verdenskrig. Resten af eksporten blev varetaget af danske andelseksportorganisationer (20%) og danske enkelteksportører (30%). Helt nøjagtige tal er ikke for hånden, men et skøn tyder på, at sibiriske andelseksportorganisationer lige før verdenskrigens udbrud stod for 16% af den sibiriske smøreksport, private sibiriske og europæisk-russiske eksportører for yderligere 20% og udenlandske eksportører for de sidste 64%. Når den lokale andel af den sibiriske eksport ikke var større, skyldtes det
ikke, at de lokale eksportører var dårligere til deres arbejde end de udenlandske. Det skyldtes, at Rusland indtil da havde været et kapitalfattigt land med en lille industriel sektor, et gammeldags landbrug, en enorm udveksling af varer, en tilsvarende lille pengecirkulation og en begrænset eksport- og importsektor. Da moderniseringen af russisk erhvervsliv satte ind i 1880- 90erne var lokale kræfter i deres udgangspunkt derfor mindre godt rustet end deres vesteuropæiske kolleger. De fleste lokale erhvervsfolk måtte begynde fra bunden, både hvad angik opbygningen af den ret store kapital, langdistancehandelen med smør krævede, og viden om verdensmarkedshandel og forretningsforbindelser på afsætningsmarkederne. Det gav udenlandske firmaer mulighed for at komme til at spille en betydelig rolle i varetagelsen af smøreksporten. Det massive udenlandske engagement i den sibiriske smøreksport gav ganske vist anledning til en del lokal og national irritation og fortrydelse blandt folk, der gerne selv ville til eller følte sig ydmygede af det, de opfattede som ulige konkurrence og overherredømme fra udenlandsk hold. Men det gav også den i forvejen betydelige lokale aktivitet på smøreksportområdet yderligere et skub fremad, især i form af oprettelse af lokale eksportsammenslutninger, privat- såvel som andelsbaserede, og det var, takket være den større kapitalstyrke, med til at finansiere anlæggelsen af tusindvis af mejerier, bære eksporten oppe og bane vejen for det fremspirende sibiriske erhvervsliv. Selvom den sibiriske smøreksport Troickajagade, Kurgans hovedstrøg. Kurgan, ca. 1900. I forgrunden brandstationen. B.N. Karsonovs privatarkiv. ROTUNDEN NR. 22 27
Page 2: Rotunden nr. 22, marts 2006 ISSN 09
Page 5 and 6: Forord Dette nummer af Rotunden har
Page 7 and 8: 80 køer, som han købte op hos nab
Page 9 and 10: danske statsmejerister. Blandt dem
Page 11 and 12: ken i den ekspanderende sibiriske s
Page 13 and 14: vægelsens historie i russisk landb
Page 15 and 16: F. Buman i arbejdstøjet ved den tr
Page 17 and 18: efter nogle år posten, som var så
Page 19 and 20: problemer med over i den ny andelsb
Page 21 and 22: naturlig død i sit eget hjem, unde
Page 23 and 24: åbnet andelsmejerier i nærheden a
Page 25: Inge Marie Larsen En dansk familie
Page 29 and 30: Karakteristisk, hvidmalet smørtog.
Page 31 and 32: Ønsket om at få Jacoba til Kurgan
Page 33 and 34: Otto Hansens kontor, Dvorjanskaja u
Page 35 and 36: se hvad den indeholder". De sibiris
Page 37 and 38: Floden Tobol er gået over sine bre
Page 39 and 40: ned igen og trak Pelsen helt over H
Page 41 and 42: Weekendsammenkomst ved tennisbanen.
Page 43 and 44: I august 1914 brød Første Verdens
Page 45 and 46: hende ondt, at han var blevet apopl
Page 47 and 48: godt vi har det i alle Retninger, h
Page 49 and 50: Jacoba Hansens grav. Kurgan, 1924.
Page 51 and 52: Otto Hansen havde mødt pigernes l
Page 53 and 54: af kål og kartofler. Kød kunne fo
Page 55 and 56: Litteratur Adres-Kalendar i spravo
Page 57 and 58: industri- og handelssektor, i det o
Page 59 and 60: eller fragtede dem til markederne o
Page 61 and 62: ne. Mellemstore industrivirksomhede
Page 63 and 64: forsøgte Peter den Store (1672-172
Page 65 and 66: fik frataget deres ret til at købe
Page 67 and 68: somheder, hed det videre. Det skull
Page 69 and 70: del for en styrkelse af en mere fæ
Page 71 and 72: mest folkets geniale ånd, stivnet
Page 73 and 74: synligt, at jo usikrere en købmand
Page 75: Laue, Theodore H. Von (1954): A Sec

En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?