En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

Kurgans bedre borgerskab, strømmede
tiggerne til køkkenerne. Jacoba skrev:
"Det er Søndag Formiddag og det er
næsten ikke til at være i Køkkenet for
Tiggere, de faar som Regel et Stykke
brød, men naar de se ’Barina’ [fruen]
som jeg kaldes vil de ogsaa have Penge
og der er næsten ingen Grund til at
give dem, da de fleste gaar hen og drikker
dem op". Der kunne komme op til
10 til 15 mænd med koner og børn i
løbet af middagsforberedelserne.
Hansens tilbragte påsken 1902
blandt landsmænd i Omsk. Rejsen var
anstrengende, men de havde haft behageligt
rejseselskab af Kurgans elskværdige
borgmester, F.V. ˇ Svetov. Påsken faldt
i april, netop som foråret og tøvejret
satte ind, og gaderne i Omsk var så
mudrede, at vognhjulene kørte i pløre
til akslerne. Jacoba skrev hjem: "Paaskedag
var vi hos Korcks! anden Paaskedag
til Frokost hos Lefeldts en Søn af gamle
L. paa Langeland, de havde et flot og
yndigt stort Hjem, samme Dag til Aften
hos en Ungkarl Hr. Søndergaard, næste
Dag til Frokost hos Dorf, ogsaa ugift,
og til Aften hos Korck’s, alle Steder var
næsten alle vi Danskere samlede, saa
det var rigtig morsomt. Gaderne var
skrækkelige, jeg overdrive aldeles ikke,
nar jeg fortæller at Hjulene gik i Pløre
til Axelen mange Steder, det var mindre
hyggeligt, jeg sad i stadig Skræk for
at vælte". Korck’s, som Jacoba omtaler,
var Carsten Korch, det danske firma
E.F. Esmanns filialbestyrer i Omsk, og
hans kone Julie. 3)
34
ROTUNDEN NR. 22
Med forårets komme begyndte søndagsudflugterne
i Kurgans smukke
omegn. Der var hvide anemoner, hvis
blomster var meget større end anemoneblomsterne
hjemme i Danmark.
Udflugterne var en behagelig afveksling
fra byen, som var frygtelig støvet og
ofte "rædsomt varm". Allerede midt i
juli blev fornøjelsen ved udflugterne
imidlertid noget mindre på grund af
umådelige mængder af myg, der kunne
være så store som oldenborrer, og hvis
stik var meget generende.
I sine breve hjem til familien i Danmark
skrev Otto Hansen ikke meget om
sit arbejde. En enkelt gang fortalte han
dog lidt om de sibiriske bønder, han
handlede med. Hvert år i januar kom
bønder i stort tal til Kurgan for at indgå
kontrakt med eksportørerne om det
kommende års smørleverancer. I januar
1902 var Otto Hansen for første gang
med til disse forhandlinger. Det var
vanskeligt at komme overens med bønderne,
skrev han til sine forældre, "da
de, skønt uden at være i besiddelse af
Kundskaber og Dannelse ere meget
durkdrevne og pengegridske". I forbindelse
med kontraktforhandlingerne i
januar 1903 skrev Jacoba i et brev at:
"… vi have haft et Rykind af smørede
Bønder! Der er virkelig nogle af dem
som bære saadanne Faarepeltse, at man
kan frygte for at blive hængende om
man rørte ved dem. Og saa formaar
saadanne Karle endda at lave temmelig
godt Smør, et Bevis paa, at man ikke
kan skue Hunden paa Haarene og der
3) Carsten Korch havde arbejdet for E.F. Esmann siden 1896, først som filialbestyrer i byen Vologda i europæisk Rusland,
derefter, fra 1897 til 1902, som leder af E.F. Esmanns første sibiriske filial i Kurgan, og nu altså som leder af Omskfilialen.
Mellem 1908 og 1916 var han bestyrer for det store danske firma Det Sibiriske Kompagnis (en fusion af Carl Holbek og E.F.
Esmann) største filial i Sibirien i byen Barnaul. Carsten Korch var fætter til forfatteren Morten Korch.