En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen
En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen
En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Inge Marie Larsen<br />
"Købmandsspørgsmålet" i Ruslands historie<br />
Når man taler om problemer i Ruslands<br />
og Sovjetunionens historie, figurer<br />
landbruget altid på fremtrædende<br />
plads. Både før og efter 1917 har det<br />
været et reelt problem og omdiskuteret<br />
spørgsmål og er det stadig. Det skyldes<br />
landbrugets ekstensive karakter og utilstrækkelige<br />
produktivitet, både før og<br />
efter 1917, og bøndernes gennemgående<br />
små og trange kår, en historisk tendens,<br />
der kulminerede med tvangskollektiviseringen<br />
under Stalin, udryddelsen<br />
af en stor del af landets bønder og<br />
forvandlingen af resten til lønarbejdere<br />
i et kollektivt landbrug. Store og uløste<br />
landbrugsproblemer er løbet som en<br />
rød tråd gennem russisk og sovjetisk<br />
historie, og det er baggrunden for, at<br />
man taler om eksistensen af et "bondespørgsmål"<br />
(krest’janskij vopros). De sidste<br />
to årtier inden Første Verdenskrig<br />
var en undtagelse i den forstand, at der<br />
blev gjort alvorlige forsøg på at komme<br />
landbrugets tilbageståenhed i forhold<br />
til andre europæiske lande til livs. Det<br />
var en periode med økonomisk opsving<br />
på alle fronter, også inden for landbruget.<br />
Produktiviteten og eksporten voksede,<br />
og bøndernes vilkår blev bedre.<br />
Almindelige bønder havde dog fortsat<br />
ikke samme rettigheder som andre<br />
grupper i det russiske samfund. De havde<br />
f.eks. ikke ret til at eje jord. Det var<br />
forbeholdt tsaren, kirken, adelen og<br />
nogle få andre. Bønderne havde kun<br />
brugsret til den som regel uudskiftede<br />
jord, de hver især og individuelt dyrke-<br />
56<br />
ROTUNDEN NR. 22<br />
de, mens ejendomsretten var landsbyfællesskabets,<br />
på russisk kaldet mir,<br />
obˇsčina eller selskoe obsčestvo. Udskiftnings-<br />
og ejendomsretsreformer mellem<br />
1906 og 1916, de såkaldte Stolypinreformer,<br />
havde til formål at modernisere<br />
landbruget og gøre erhvervets<br />
udøvere til selvstændige, selvejende<br />
landmænd, men de blev afbrudt af<br />
Første Verdenskrig og skrinlagt, da<br />
bolsjevikkerne kom til magten (Crisp<br />
1976, Gatrell 1986, Gregory 1994;<br />
Macey 2004).<br />
Imidlertid hvilede heller ikke russisk<br />
industri, handel og finansvæsen på<br />
noget solidt grundlag, hverken før eller<br />
efter 1917. Ganske vist skete der også<br />
på disse områder betydelige fremskridt<br />
under det økonomiske opsving mellem<br />
1890 og 1914, men ved Første Verdenskrigs<br />
udbrud var russisk industri endnu<br />
ikke på højde med andre europæiske<br />
lande, og russiske erhvervsfolk havde<br />
ikke opnået en politisk indflydelse, der<br />
svarede til deres økonomiske betydning<br />
eller til den politiske indflydelse, middelklassen<br />
havde i mange andre europæiske<br />
lande. Landets lovgivning gav<br />
hverken deres person, ejendom eller<br />
erhverv samme rettigheder, beskyttelse<br />
og råderum, som andre europæiske landes<br />
lovgivning gav deres erhvervsliv og<br />
dets udøvere (Pipes 1974, kap. 8; Owen<br />
1991, 1995, 1999: 117). Hertil kommer,<br />
at købmændene ligesom bønderne blev<br />
afskaffet som kategori efter 1917 og<br />
gjort til lønarbejdere i en statsliggjort
Change language