En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

More documents

Recommendations

Info

Danmark, hvor julen blev fejret hos Otto Hansens forældre i præstegården i Longelse på Langeland. Døtrene lod til at befinde sig godt i Kurgan. Når de var syge, hvilket naturligvis hændte, blev Jacoba frygtelig nervøs. Da den yngste, Ellen, blev syg, engang Otto Hansen var på forretningsrejse i udlandet i 5 uger, slog det Jacoba helt ud, og hun endte med at tilkalde doktor Kogan. Hun skrev hjem til Otto Hansens søster Ally, som også var hendes egen kusine, og i øvrigt sygeplejerske og begge ægtefællernes nærmeste fortrolige, at "det er jo også Fejl at være for omhyggelig, men det er ikke let at vide det rette, og naar vi først har prøvet at miste én af vore kære Smaa saa tror jeg at vi blive mere ængstelige, ja tænk hvilken stor Dreng Lillebror nu ville have været! Men jeg ved jo at som Gud ordner alle Ting for os, saa er ogsaa dette det bedste." I 1911-1913 havde pigerne en dansk guvernante, Otto Hansens halvsøster Emma. Hun passede børnene og lærte dem, hvad de ville have lært i en dansk skole, læsning, skrivning, regning, syning. "I skulle bare se hvor fornøjeligt det gaar til i Skolen i Sytimerne, Tante Emma læser nemlig højt for Børnene naar de er flittige, og for Tiden er det ’Onkel Toms Hytte’, den er meget sørgelig, saa flere Gange naar jeg er kommen derind har Inge og Emma siddet og grædt over at nogen Mennesker kunne være saa onde mod de stakkels Slaver, Ellen derimod har siddet og ment hun var en stor Pige at hun ikke græd og tilbød at samle de andres Taarer sammen, men da de pidskede Onkel Tom en hel nat, udbrød hun - hvor er de stykke, de Bæster, det er dog for 38 ROTUNDEN NR. 22 galt. Naturen gik over Optugtelsen, hun glemte at hun ikke maa bruge Kraftudtryk, da jeg rettede hende derfor syntes hun stadig at naar Slavehandleren var et Bæst, maatte hun da ogsaa have Lov til at sige det, det var hendes Opfattelse af den Ting, og jo i Grunden ikke saa gal", fortalte Jacoba Hansen sine forældre. Otto Hansen tog sædvanligvis på kortere eller længere forretningsrejser hver fjortende dag. Imens havde Jacoba bedre tid til at skrive breve hjem, som hun så indledte med at fortælle om, hvor meget hun savnede sin bortrejste "Skat", og hvor meget hun glædede sig til han kom hjem igen. Når Otto Hansens rejser gik til Kurgans nærmeste omegn, tog hun gerne med, af interesse, nysgerrighed og for at opleve verden sammen med sin mand. Hun skrev altid begejstret hjem om disse ture, således i januar 1911: "I kan tro jeg havde en fornøjelig Tur med Otto i forrige Uge, vi var ude at se til vor Mølle, jeg blev helt imponeret af den, jeg havde knap tænkt mig at sligt kunne laves her i Siberien, men maa nu til at have andre Tanker. Vi rejste herfra om Natten Kl. 12 mellem Onsdag og Torsdag, kom til Stationen Lepjasa Kl. 3 det var et vidunderligt Syn der mødte os da vi kom derind omkring paa Bænke og Borde laa Folk og sov ja endog paa Gulvet laa mange, hvert Øjeblik opdagede jeg at det var en levende Bylt der laa paa en anden Bylt, til sidst fandt jeg ud af at det var en hel Familie, Mand Kone og fire store Børn og til allersidst hørte vi et svagt Grynt og Konen rejser sig op og begynder at amme en ganske lille Udgave som jeg hidtil ikke havde opdaget, da det var overstaaet lagde hun sig
ned igen og trak Pelsen helt over Hovedet paa den lille Pige og sig selv, de havde nu adskillige levende paa sig thi hvert Øjeblik rev og gnubbede de sig alt hvad de kunne ...". Familien anskaffede sig et sommerhus, en såkaldt datja. Kurgan ligger fortrinsvis på den ene bred af floden Tobol, byens daværende datjaområde på den modsatte flodbred. Når sommerheden begyndte at røre på sig, som regel allerede midt i maj, tog Jacoba, børn og tjenestepiger ud til datjaen. I maj 1911 måtte de dog vende om ved første forsøg. Det "blæste og støvede saadan, at vi skyndsomst maatte køre hjem og se at blive vadskede". Landlivet betød, at Otto og Jacoba fik mange venner og bekendte, ikke fordi de inviterede hele tiden, som Jacoba beroligende skrev til sin mor, men fordi folk gerne ville besøge dem ude på landet. Det gjaldt den danskfødte Hamburgkøbmand Carl Jørgensen og kone, mejerist Stausholm fra Det Sibiriske Kompagni 5) og kone, den danske smøreksportør Emil Holm og mange andre. De blev også rigtig gode venner med deres nabo på landet, den engelske forretningsmand Mackenzie og hans kone. Landliggerne disponerede over en fælles tennisbane, hvor man mødtes om aftenen. Mændene spillede, mens damerne passede børn og håndarbejde, "det vil sige de Damer der ikke spiller", skrev Jacoba. Med sig på landet havde Hansens familiens ko, som forsynede dem med den fineste, fedeste mælk. Da Datja’en under opførelse. Kurgan, 1911. Per og Gyda Strøyers privatarkiv. Jacobas døtre selv var blevet mødre mange år senere i Danmark og igen og igen fortalte deres børn om deres barndom i Kurgan, var en af yndlingshistorierne den om koen, der under et sommerhusophold stak af ned til floden, svømmede tværs over og løb ad byens gader hjem til sit vante opholdssted på gårdspladsen ved Otto Hansens forretning. Ved datjaen anlagde familien en have med mange blomster, så man kunne tage buketter med til byen, hvor der stort set ingen blomster var. Udflugter i byens nærmeste omegn hørte fortsat til familiens yndlingsbeskæftigelser. I 1914 gik en af turene til en mølle ved floden Ik, en biflod til Tobol. Her er et uddrag af Jacobas brev til sine forældre om den: "Mine kære Forældre! I Aften synes alle at være optagede af Kontorarbejde, saa er det ogsaa bedst jeg sender Eder en lille Hilsen, vi begynde nu at føle Sommerens komme, vi har haft nogle 5) Det Sibiriske Kompagni blev dannet i 1904 ved en fusion af Carl Holbeks og E.F. Esmanns sibiriske forretninger. Kompag- niets direktør var H.P. Hjerl Hansen. Selskabet var den største enkelteksportør af sibirisk smør fra Vestsibirien til Vesteuropa i perioden 1904 til 1914. ROTUNDEN NR. 22 39
Page 2: Rotunden nr. 22, marts 2006 ISSN 09
Page 5 and 6: Forord Dette nummer af Rotunden har
Page 7 and 8: 80 køer, som han købte op hos nab
Page 9 and 10: danske statsmejerister. Blandt dem
Page 11 and 12: ken i den ekspanderende sibiriske s
Page 13 and 14: vægelsens historie i russisk landb
Page 15 and 16: F. Buman i arbejdstøjet ved den tr
Page 17 and 18: efter nogle år posten, som var så
Page 19 and 20: problemer med over i den ny andelsb
Page 21 and 22: naturlig død i sit eget hjem, unde
Page 23 and 24: åbnet andelsmejerier i nærheden a
Page 25 and 26: Inge Marie Larsen En dansk familie
Page 27 and 28: ikke, at de lokale eksportører var
Page 29 and 30: Karakteristisk, hvidmalet smørtog.
Page 31 and 32: Ønsket om at få Jacoba til Kurgan
Page 33 and 34: Otto Hansens kontor, Dvorjanskaja u
Page 35 and 36: se hvad den indeholder". De sibiris
Page 37: Floden Tobol er gået over sine bre
Page 41 and 42: Weekendsammenkomst ved tennisbanen.
Page 43 and 44: I august 1914 brød Første Verdens
Page 45 and 46: hende ondt, at han var blevet apopl
Page 47 and 48: godt vi har det i alle Retninger, h
Page 49 and 50: Jacoba Hansens grav. Kurgan, 1924.
Page 51 and 52: Otto Hansen havde mødt pigernes l
Page 53 and 54: af kål og kartofler. Kød kunne fo
Page 55 and 56: Litteratur Adres-Kalendar i spravo
Page 57 and 58: industri- og handelssektor, i det o
Page 59 and 60: eller fragtede dem til markederne o
Page 61 and 62: ne. Mellemstore industrivirksomhede
Page 63 and 64: forsøgte Peter den Store (1672-172
Page 65 and 66: fik frataget deres ret til at købe
Page 67 and 68: somheder, hed det videre. Det skull
Page 69 and 70: del for en styrkelse af en mere fæ
Page 71 and 72: mest folkets geniale ånd, stivnet
Page 73 and 74: synligt, at jo usikrere en købmand
Page 75: Laue, Theodore H. Von (1954): A Sec

En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?