En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

eller fragtede dem til markederne og
solgte dem her. I 1890erne, i takt med
jernbanernes anlæggelse, den begyndende
industrialisering og pengeøkonomiens
indtog, begyndte markedshandelen
at vige (Makarov 1910: 30-50)
Pengeknapheden gjorde, at bank- og
kreditvæsenet var svagt udviklet. Først i
1860erne oprettedes de første private
pengeinstitutter. Indtil da havde landet
klaret sig med to statsdrevne banker.
Indtil det store økonomiske opsving
var hovedtendensen, at russiske
købmænd var analfabeter og ikke kendte
til andre former for regnskabsføring
end den, der fandt sted i deres hoveder.
På få undtagelser nær havde de kun
forstand på at gøre små og begrænsede
forretninger. Hver gang en russisk købmand
handlede, var det en enestående
begivenhed, som kunne have afgørende
betydning for købmandens forretning
og ve og vel i det hele taget. Hver
handel blev anset for at være en transaktion,
hvor parterne var hinandens
rivaler og satte hinanden på prøve til
det yderste ud i kræmmerkunsten, og
hvor begge parter forsøgte at bluffe
hinanden så godt som muligt. Mange
foretagender gik neden om og hjem
efter indehavernes død på grund af
mangelen på regnskabsbøger. Opsparede
midler, såkaldt risikokapital, var
som regel ikke-eksisterende, og den
kapital, der var i landet, stammede
stort set enten fra statskassen eller fra
udenlandske investorer (Pipes 1974:
207).
Udenlandske rejsende fra 1700-tallet
og frem til 1914 beskriver samstemmende
Rusland som et land, hvor alle
borgere, høj såvel som lav, beskæftigede
sig med handel og handlede med en
ihærdighed og iver og i en udstrækning,
som var langt større end den,
hvormed der handledes i Vesteuropa
(Pipes 1974: 192; Smith 1999: 142). De
skrev også, at russiske købmænd var
meget snu og ofte også uærlige og uhæderlige
(Smith 1999: 143). Den amerikanske
historiker Richard Pipes konstaterer
ligefrem, at "The dishonesty of
the Russian merchant was notorious"
(Pipes 1974: 205). To danske forretningsfolk,
Christopher Hage og Henry
Tegner, skrev efter en rejse til Vestsibirien
i 1880, hvor de på vegne af Grosserersocietetet
i København undersøgte
mulighederne for handelssamkvem
mellem Sibirien og Danmark, at de fleste
købmænd "rekruteres stadig fra
neden, dels af fifige Bønder, der have
Greb paa at kjøbslaa, dels af mere tvivlsomme
Elementer", og "det er sikkert,
at praktisk Snuhed af en ikke altfor
samvittighedsfuld Art ofte er det, der
alene skaber sin Mands Karriere" (Hage
1881: 35-36).
Moskvastaten
Indtil midt i 1200-tallet eksisterede der
i det polsk-litauiske område, i Kiev og i
det nordvestlige Rusland, i Pskov og
Novgorod, bystater, hvor industri og
handel blomstrede, og hvor der var
tætte handelsrelationer med andre
europæiske bystater. Bystaternes fyrster
blandede sig kun i beskedent omfang i
erhvervslivets gøren og laden, og de
politiske og økonomiske forhold i disse
østlige småstater adskilte sig ikke fundamentalt
fra forholdene i Vesteuropa
(Bill 1959: kap. 2; Pipes 1974: 199;
Smith 1999: 143). Midt i 1200-tallet
invaderede mongolerne imidlertid
området og gjorde de russiske fyrster til
ROTUNDEN NR. 22 59