danske - Editions

1. GOOD2BE
Af Pouline middleton
GOOD2BE er et scenarie, som viser,
hvordan det kunne gå, hvis vi tror på
mangfoldighed og balance. I GOOD2BE
har vi redefineret de økonomiske vilkår
og målsætninger – vi tænker langsigtet
og tror på, at de indre værdier giver
mere mening end tal. Mød Mathias og
sønnen Emil på vej hjem fra en fodboldkamp
i foråret 2017, hvor de på bagsædet
af ’spirokocteren’ snakker om dengang,
mændene bestemte det meste, om
bæredygtighed og meget mere.
- Du var go’ i dag, hva’? sagde Mathias og så på sin søn.
- Ja, far, det der sidste mål, det var bare så godt, svarede Emil
og så stolt på sin far.
De lagde fodboldudstyret på forsædet af spirokocteren.
Mathias kørte sin tommelfinger henover startpuden og sagde
Kampmannsvej 17. Mens spirokoctoren gik i gang, satte de
sig godt til rette på bagsædet, hvor en smuk automat i løbet
af 30 sekunder leverede friskpresset juice og økologiske kiks
med nødder til dem.
Mathias ville trykke på knappen for at få de sidste nyheder
om bæredygtige opfindelser, men Emil så på ham og sagde:
- Kan vi ikke snakke, far?
- Jo da, svarede Mathias og så på Emil.
Men han sagde ikke noget.
- Var der noget særligt, du ville snakke om? Spurgte Mathias
- Ja, har der ikke altid være spirococtere?
- Nej, det er ret nyt, sagde Mathias og smilede. Han elskede at
tale teknik med sin dreng, og det elskede Emil også.
- Jamen, hvad var der så?
- Da jeg var dreng, havde vi biler.
- Ja, ja, jeg har set billeder af dem, men hvordan virkede de?
- De var lavet med en forbrændingsmotor, der ved tilførsel af
benzin skabte energi og fik bilen til at køre. Det betød, at når
man havde kørt ca. 300 km., skulle man ind og fylde benzin på.
mangfoldighed
Nye bundlinjer
1. GooD2be
- Det lyder besværligt. Var det derfor, man holdt op med at
bruge dem?
- Nej, det var mest, fordi forbrændingen af benzin skabte kultveilte,
og det ødelagde ozonlaget. Faktisk fik man stoppet det
i tide, fordi vi havde et år, hvor vejret gik fuldstændigt amok.
- Hvordan amok?
- Man kunne ligge uden for og sole sig i december, og der var
orkan i Danmark i maj og 10 store oversvømmelser på et år.
- Hvornår var det?
- I 2008.
- Wow.
- I begyndelsen var det lidt fascinerende, for det var tit voldsomme
ting, men pludselig var det, som om det gik op for os
alle sammen, at jorden ville gå under, hvis vi fortsatte med at
køre i biler og flyve med benzin.
- Og så kom spirococteren og kvanteflyet.
- Ja, der blev hurtigt opfundet andre måder, man kunne transportere
på.
- Når jeg bliver stor, vil jeg opfinde en ny spirococter.
- God idé. Hvorfor ville du gerne tale om det i dag? spurgte
Mathias og så på sin søn.
Han plejede bare at være et legebarn, for hvem det ikke
kunne blive hurtigt, højt og vildt nok. Men på det seneste,
efter han havde skiftet livsvejleder, var det, som om han
var blevet mere tænksom. Mathias besluttede sig for at tale
med Emils mor om det i weekenden, som var næste gang de
alle sås. Og faktisk var det kun der, de alle sås. Weekenden
varede tre dage, og efter alle havde fået de digitale nøglearmbånd,
var det simpelthen ikke muligt at arbejde mere
end 30 timer om ugen. Hvis man gjorde, blev man trukket i
borgerlønnen.
De fleste var glade for nøglearmbåndet, fordi det gav
dem mulighed for at arbejde, når de ville i løbet af ugen,
uden at det tog overhånd. Mathias og Lisbeth havde besluttet,
at de og deres to børn ville være familie sammen tre dage
om ugen. Ofte var de ude i Skovhuset, hvor de legede, savede
brænde, spillede, hyggede, dansede og slappede af. Deres bad
en gang om måneden i den udendørs ’hot tub’ var en af de
ting, Mathias nød. Så gik det på omgang at fortælle en historie
om fortiden, nutiden eller fremtiden, og det var begyndt at
blive rigtig sjovt med børnene, som nu var syv og ni år.
- Lise siger også, at dengang var det kun mændene, der
bestemte, sagde Emil og så på sin far.
16 fo#02 2007 www.iff.dk