17.07.2013 Views

danske - Editions

danske - Editions

danske - Editions

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fo#02 2007 www.iff.dk

”Der findes en særlig plads

i helvede til kvinder,

der ikke hjælper hinanden.”

en bestyrelse og trætte af alt det der mande dit og dat. Vi gad

ikke alle de magtkampe. Det er ikke sikkert, det var specielt

mandligt, men det var alt det der benhårde med budgetter,

bestyrelser, ingen afvigelser. At skulle spille efter de regler,

der nu engang var.

En anden ting var, at det eneste, det handlede om, var

at skabe vækst. Mange virksomheder anede jo ikke engang,

hvad de skulle stille op med profitten. Bill Gates måtte sågar

lave den der ekstra virksomhed, der skulle finde ud, hvad de

skulle bruge pengene til. Og det var jo især af denne grund, at

vi ønskede en anden dagsorden – og det er ikke mindst derfor,

det er så trist, at vi ikke får mere formel magt. Det er os, der

har banet vejen for det nye paradigme.

I dag er vi kvinder med virksomheder, der mest af alt

er forelskede teenagere, og som på mange måder stadig skal

udfordre de middelalderlige organisationer. Og vi gør det

godt: Både i forhold til den traditionelle måde at drive virksomheder

på og ikke mindst i forhold til den måde, arbejdslivet

bedst indrettes på. Vi er på vej frem, og med den større

og større andel kvindelige iværksættere udgør vi efterhånden

et vægtigt alternativ til det traditionelle arbejdsmarked. Vi

ved også godt, at det er en narresut at tro, at man har mere

tid med sine børn som fri agent. Som fastansat er der andre,

der deler nøgler ud, laver kaffen, går ud med skraldet og

ordner alle de andre ting. De fleste af os har derfor også en

’kone’ derhjemme, og jeg ved, det var svært for mange af jer

at erkende, at det var nødvendigt. Nogle af jer følte jer overflødige

og mindre kvindelige, ja – det blev næsten et socialt

kompleks. Men det er et spørgsmål om vaner, og så stor er

æren altså heller ikke ved at gøre sine egne huslige pligter.

Jeg vil i hvert fald altid have en aupair.

Når alt det gode så er sagt, så er det fortsat en skam,

at vores virksomheder ikke vokser mere, end de gør. At vi

ikke tør satse på at skabe en ny type virksomheder, som

også kan konkurrere med de store spillere på markedet. Og

det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at vi ikke blevet langt

madeleine Albright

bedre repræsenteret i de nye erhvervsråd. Konsekvensen

af, at vi har valgt den alternative vej, er måske at gå ned

ad en ensrettet vej – og det var jo ikke det, vi gerne ville

opnå. Det får mig til at spekulere på, hvad vi gør, når vi

går nogle andre veje?

Først og fremmest er vi gode til at skabe en omsorg for

noget af det, vi står inde for. Det er jo det, der bl.a. har gjort,

at det nye økonomiske paradigme, den sociale kapitalisme,

nu endelig er kommet på EU’s dagsorden. Vi er med til at

gøre det acceptabelt at bruge følelser i sit arbejdsliv. Jeg kan

fx huske dengang, jeg var ansat i en stor virksomhed, og da

lærte jeg, at man ikke græder foran sin mandlige chef. Efter

jeg selv er blevet chef, ser jeg anderledes på det og synes,

det er helt ok, at folk græder foran mig, eller jeg selv græder

foran dem.

Jeg har fortalt om det her før, men hør det lige igen

– for det er måske en af de veje, vi kan gå, for at få endnu

mere indflydelse og magt. Tilbage i 2008 startede en

kvinde et alternativt kontormiljø i København, som skulle

være et åbent fællesskab for frie agenter. Hendes idé var

en slags parkometer-ordning, men hun fandt hurtigt ud af,

at det ikke rigtig fungerede. Uden den struktur og de samlende

værdier eller en fælles retning, som en virksomhed

kan give, fungerede det alligevel ikke. Men hun gav ikke

op, og i 2011 lykkedes det at skabe et fælles bæredygtigt

brand, som alle de små virksomheder blev en del af. I dag

sidder der 12 selvstændige små virksomheder, der arbejder

med design, kommunikation, strategi, processer, coaching,

analyse og trends – og de har hver deres specialer og forretningsområder,

men efterhånden også en voksende fælles

produktportefølje. Gennem de fælles projekter er de

hver især sikret en basisindkomst årligt, og det giver en

stor frihed for den enkelte til derudover, at beskæftige sig

med det, de brænder for.

Vi må ikke miste troen på, at det kan lade sig gøre – på

vores egen måde.

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!