danske - Editions

Kvindelige rollemodeller
Vores døtre svæver på lyserøde skyer.
Ikke bare nu, men også i fremtiden.
De fleste piger, der går i børnehave anno 2007 er glade for
lyserødt. De har lyserøde værelser med lyserøde prinsessesenge,
gerne indhyllet i tyl og blonder. Aldrig har man set
så meget yndigt børnetøj til pigerne med flæser, lyserøde
hjerter og pailletter, og aldrig har man kunne vælge mellem
så mange lyserøde børnesko i alle afskygninger. Kort sagt:
Pigerne er feminine med stort F.
Drengene derimod er klædt ud i lyseblåt og elsker at
klæde sig ud som cowboys og riddere.
Men det er fuldstændig og komplet ligegyldigt! For småpigerne
bliver fremtidens ledere. På deres helt egen uimponerede
facon. Hvorfor skulle de ikke det? Vor tids små piger
ved ikke engang, at kvinder er det svage køn. Deres mor er
det i hvert fald ikke og heller ikke alle de andre kvinder, de
støder ind i på deres vej.
Pink prinsesser og seje action-helte
Børneuniverset har selvfølgelig stadig sine stereotyper.
Førskoleblade tilbyder kulørte actionhelte til drengene og
pink prinsesser til pigerne.
Men tendensen er, at der dukker flere og flere litterære
ting op, hvor det er pigerne, der er de sejeste. Seneste
danske eksempler er: Klatretøsen, Tempelridderens skat,
Absalons Hemmelighed og De fortabte sjæles ø, som med
al tydelighed demonstrerer, at piger sagtens kan være både
kloge og dygtige og samtidig være actionhelte med både
mod og fysisk styrke.
Figurerne har tydelig inspiration ikke blot fra universer
som fortællingerne om arkæologen og skattejægeren Indiana
Jones og Indiana Jones jr., men også fra hans kvindelige modstykke
Lara Croft (Lara Croft Tomb Raider, Lara Croft and the
Cradle of Life), vampyrdræberen Buffy (Buffy the Vampire
Slayer) og kryptologen Sophie Neveu (Da Vinci Code). Alle er
de kvinder med særlige medfødte egenskaber eller evner, som
verden har brug for til at beskytte sig mod mørkets kræfter.
fo#02 2007 www.iff.dk
Game over – start again
Af Christel skousen thrane
og sascha Amarasinha
Arkæologen og eventyreren Lara Croft blev skabt som figur
til et computerspil i 1996 og blev beskrevet og kritiseret for at
være en actionheltenes Barbie – en figur, som piger ønskede
at være, og drenge ønskede at få. Siden da har computerspilsteknologien
udviklet sig, så spillere i dag ikke bare spiller og
accepterer de roller, som spiludviklerne finder på.
I dag handler en stor del af spillet om at opbygge en rolle,
give den de ønskede egenskaber, navn, udseende og så opleve,
samle erfaringer og overvinde forhindringer. Over hele verden
sidder tusindvis af engagerede spillere og prøver kræfter
med sig selv og verden. Hvis det går galt, og de dør, kan de
vælge at fortsætte som spøgelser eller ånder eller begynde forfra
som mennesker. Hvis de vælger det sidste, mister de dog
nogle af de ressourcer, de havde tilkæmpet sig indtil da.
Mon ikke disse rollespillere får en lidt anden tilgang til
succes og fiasko, når de engang skal til at udkæmpe deres
slag i den virkelige verden? Der er intet, der tyder på, at kvinderne
nogensinde vender tilbage til kødgryderne. Slet ikke de
kvinder, som er børn i dag. Pædagogerne gør meget ud af at
lære børnene at verbalisere deres konflikter og argumentere
sig ud af dem. Det er pigerne gode til, og ikke mindst det er et
vigtigt ledelsesværktøj for fremtidens ledere.
99 sMølFEr oG En sMølFinE
en undersøgelse af børnelitteratur viser, at der findes et hav af helte for de små
drenge, men kun ganske få heltinder for piger. Det mest markante eksempel må
dog nok være smølferne, hvor alle figurer er mænd med forskellige egenskaber:
gammel smølf, doven smølf, stærke smølf, dumme smølf osv. Faktisk er der kun
en eneste kvindelig smølf: pigesmølfen smølfine, som alle drengesmølferne sukker
efter. Hvis det altså ikke forholder sig sådan, at alle smølfer i virkeligheden er
homoseksuelle?
Hvis vi betragter os selv som tilskuere til møder i vores egne ledergrupper
og bestyrelser, ville vi så tænke, at de alle sammen måtte være homoseksuelle?
eller ville vi tænke, at de også sukkede efter flere kvinder i deres verden? og
hvad skulle der egentlig til for, at det kunne ske? Læs også artiklen magtbalance
m/K på side 56.
31