Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

14 ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013 I diskussion med ministeren Af Claus Jensen, faglig sekretær BUPL <strong>Århus</strong> Det er ikke hver dag man får svar fra en minister på et debatindlæg - så hatten af og tak for det. Med lidt held er der dermed mulighed for at få åbnet en debat om børns oplevelse af en helhedsskole. Mit første indlæg ’Farvel til den nordiske tradition’ blev bragt d. 13.02 med overskriften ’Farvel til den nordiske tradition’ og børne- og undervisningsminister Christine Antorinis’ reaktion var med i bladet d. 15.02 med overskriften: ’Leg og læring er velkommen’. Selvom det måske lyder som ren muzak i manges øre, så er det nødvendigt at stoppe op et øjeblik og besinde sig på, hvad det er vi taler om. I mit første indlæg skrev jeg, at alle børn er i stand til at skelne mellem leg og så det fænomen, som man kunne kalde legepræget undervisning. Det er altså ikke det samme. Den legeprægede undervisning er givet en god ting i dele af undervisningen, men det er på ingen måde det samme som den ’frie leg’. Min pointe er, at der skal være plads til undervisning, den bedste vi kan præstere. Samtidig skal der være plads til, at børn selvstændigt kan udvikle, konstruere og opbygge lege, der ikke nødvendigvis indeholder et læringspotentiale, der kan tilfredsstille ministerens eller andre politikeres ambitioner på konkurrencestatens vegne. Der er nemlig noget meget vigtigere på spil. Det handler om at øve sig i at indgå i fællesskaber, der ikke er styret i detaljer på forhånd og udefra. Og om at forstå at leg er både kreativ, åben, innovativ og selvstændig. Udspillet til reform åbner for en langt større ’ensretning’ og styring af børns hverdag med en markant udvidelse af undervisningstiden. Det sidste er i sig selv helt besynderligt, når det samtidig må konstateres, at der ikke er noget forskningsmæssigt belæg for, at børnene skulle blive dygtigere af flere undervisningstimer. Kæden ryger af! Læring i folkeskolen er velkommen skrev ministeren i sin overskrift - men undskyld – er der nogen, der har fjernet den? Den har vel altid været der? Hvad er det overhovedet reformudspillet går ud på?
Formålet med en heldagsskole er uigennemtænkt Af Lars Geer Hammershøj, lektor Med sit udspil til ny skolereform har regeringen til hensigt at ”gøre en god skole bedre” ved at indføre heldagsskole, hvor eleverne skal lære mere og have en sammenhængende skoledag. Men på trods af de gode intentioner og flere gode forslag, så risikerer udspillets centrale forslag om at indføre ”aktivitetstimer” at skabe en ensidig heldagsskole. Aktivitetstimerne skal integrere den faglige undervisning og de fritidspædagogiske aktiviteter fra SFO’er og klubber, men i udspillets fremstilling skal dette alene ske for at styrke undervisningen og gøre den mere spændende. De fritidspædagogiske aktiviteter betragtes dermed alene som et middel til at understøtte den faglige indlæring frem for som noget, der har værdi i sig selv. Kritikere har i forlængelse heraf hævdet, at indførelsen af heldagsskole vil tage børns fritid og deres tid til at være børn fra dem. Men hvorfor er det, der foregår i børns frie tid, vigtigt, og på hvilken måde har fritidspædagogiske aktiviteter en værdi i sig selv? Det er faktisk vanskeligere at svare på, hvilket formentlig er grunden til, at det overses. Mit bud er imidlertid, at det, der primært foregår i og fremmes gennem legen og tilsvarende frie aktiviteter, er dannelse og kreativitet, og at disse processer er vigtigere end nogensinde før. Dannelse handler kort fortalt om at danne personligheden gennem det sociale. Personligheden dannes ved, at man overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden, hvor man gør personlighedsdannende erfaringer af, at tingene kunne være anderledes og man kan forholde sig til sig selv og andre på andre måder. Legen er en dannelsesproces, fordi legen forudsætter, at man overskrider legens imaginære univers, og heri lader som man er en anden og er sammen med de andre på anderledes måder. Legen er samtidig en kreativ proces, da legen foregår i det imaginære univers, som de legende selv skaber. Legens univers er et kreativt produkt i den forstand, at det forbinder ting, der almindeligvis eksisterer adskilt, for eksempel en pind og idéen om en hest. Derved frembringes gennem legens fantasi noget, der ikke eksisterede før. Pointen er i denne sammenhæng, at dannelse og kreativitet er processer, der både kræver at foregå i frihed og være mål i sig selv. Hvis legen gøres til middel for læring, sådan som forslaget til skolereform lægger op til, bliver legen også til noget andet. Leg kan være et udmærket middel til at gøre læring spændende og mere effektiv, men hermed mister legen samtidig karakter af at være dannelses- og kreativitetsproces. Hvis de fritidspædagogiske aktiviteter alene skal være middel til at effektivisere undervisningen, risikerer heldagsskolen derfor at blive en ensidig lærings- og kompetenceskole, frem for også at være en kreativitets- og dannelsesinstitution. Det er i særdeleshed et problem, fordi kreativitet og dannelse ser ud til at blive vigtigere end nogensinde for at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet i fremtiden. På den ene side peger overgangen til vidensøkonomien på, at kreativitet og innovation bliver en stadig større kilde til økonomisk værdi og derfor vigtigt at fremme i uddannelsessystemet. Legen for legens egen skyld er grundform for og kilde til alle senere former for kreativitet og innovation, og det mest gennemgående karaktertræk ved kreative mennesker er, at de er legelystne. På den anden side ser vilkårene for dannelse ud til at have forandret sig, så den enkelte i højere grad selv vælger forbilleder for dannelsen og vælger, hvilke fællesskaber, vedkommende vil danne sig gennem. Det stiller større krav til selv at kunne udøve dømmekraft og til at kunne involvere sig med mange forskellige typer af fællesskaber. Det første kommer til udtryk i skolen som generelle problemer med elevers motivation og lyst til at lære, det andet som elevers vanskeligheder med at forholde sig til det, der ikke umiddelbart forekommer genkendeligt for dem såsom fagenes ”fremmede verdener”. Det mest overraskende ved forslaget om en heldagsskole er imidlertid, at indholdet af de ekstra skoletimer er relativt løst beskrevet. Godt nok foreslås der indført ekstra timer i eksisterende fag som dansk, matematik og engelsk (1-4 timer pr. uge), men hvad angår indholdet af aktivitetstimerne, der udgør den største ændring (7-12 timer pr. uge), er det kun løst og uklart beskrevet. Forslaget om heldagsskole handler mere om form end om indhold. Det kan umiddelbart forekomme mærkværdigt, da evalueringen af de seneste års forsøg med heldagsskole i Danmark udført af Rambøll i 2012 konkluderer, at det ikke er heldagsskolerammen i sig selv, der er afgørende for elevernes resultater, men derimod det indhold, som rammen udfyldes med: ”Fremadrettet viser evalueringen dermed, at hvis der arbejdes videre med heldagsskolerammen, er der behov for mere sikker viden om, hvilke krav der stilles til indholdet af heldagsskolerammen, hvis udkommet skal være til gavn for elevernes læring og udvikling”. Der er hverken beskrevet mål eller indhold for aktivitetstimerne i reformforslaget. Formålet er angivet som aktiviteter, der direkte eller indirekte skal understøtter undervisningen og indlæringen, og i reformforslaget beskrives tre typer af aktiviteter, der antages at gøre dette: Fagligt understøt- tende aktiviteter, ”der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring”; motion og bevægelse, ”der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration”; aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling ”herunder særligt deres sociale og personlig udvikling”. Som eksempel på det sidste nævnes udvikling af elevernes samarbejdsevne, afholdelse af udviklingssamtaler mellem lærer og elev samt besøg på virksomheder og uddannelsessteder. Der er med andre ord fortrinsvis tale om aktiviteter, der udvikler fagligt relevante sociale og personlige kompetencer. Tilsvarende nævnes, at de fagligt understøttende aktiviteter kan være i form af en kombination af leg og læring, men sådan at legen skal ”understøtte indlæringen”. Forlaget til aktivitetstimerne har således et ensidigt fokus på aktiviteter, der skal støtte den faglige indlæring og udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer. Man glemmer at overveje, om legen og de fritidspædagogiske aktiviteter har en værdi i sig selv, som mistes, hvis de gøres til middel for at understøtte undervisningen og indlæringen. Men frem for alt glemmer man at stille det afgørende spørgsmål, der burde have været udgangspunktet for så omfattende en reform af skolen, nemlig spørgsmålet: Hvad er der brug for at lære i fremtidens samfund? Dette spørgsmål omfatter ikke kun spørgsmålet om, hvad barnet skal vide (viden), og hvad barnet skal kunne (færdigheder, kompetencer), men også, hvad barnet skal håbe at skabe (kreativitet), og hvilket menneske barnet skal dannes til (dannelse). En alsidig skole må have fokus på alle fire aspekter og må give dem et tidssvarende indhold. I sin nuværende form har forslaget til heldagsskole ensidigt fokus på viden og evner på bekostning af kreativitet og dannelse. Det er et problem, hvis kreativitet og dannelse i fremtiden bliver vigtigere end nogensinde. Det er derfor akut nødvendigt nærmere at bestemme, hvad kreativitet og dannelse er i dag, og at identificere, hvordan disse processer fremmes i uddannelsessystemet. Indførelsen af heldagsskolen er en anledning og historisk chance til at gøre præcis dette. Men det vil kræve en gentænkning af formål, mål og indhold med og af aktivitetstimerne. Bringes med tilladelse fra Kristeligt Dagblad (Kronik, den 28. februar 2013). Lars Geer Hammershøj er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, og har sidste år udgivet bogen ”Kreativitet – et spørgsmål om dannelse” på Hans Reitzels Forlag. 15 ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013
Page 1 and 2: Århus Pædagoger Nr. 2 April 2013
Page 3 and 4: Århus Pædagoger Nr. 2 April 2013
Page 5 and 6: Redaktøren har været i arkivet fo
Page 7 and 8: ørn kommer så med en anden gang,
Page 9 and 10: Men er børnene tjent med en så sn
Page 11 and 12: Den alsidige personlighedsudvikling
Page 13: Hov, hvor blev vi af? Af Dorthe And

Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?