Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

More documents

Recommendations

Info

4 ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013 En nytænkning af kreativitetsbegrebet Af Birthe Hedegaard Jensen, pædagogisk leder og cand. pæd. Kreativitet er en særlig evne i den menneskelige intelligens. Den er nøglen til at håndtere morgendagens udfordringer i en kompleks verden. Mange mennesker betvivler dog, hvorvidt de besidder kreative evner. Gennem medarbejdersamtaler med personalet i min daginstitution har jeg ofte hørt pædagoger komme med udsagn som: ”Desværre er jeg ikke så kreativ som nogle af mine kollegaer, så måske skal mit fremtidige mål være at komme noget mere på værkstedet med børnene, så jeg kan blive mere kreativ”. Eksemplet her viser, at kreativitetsopfattelsen hos mange pædagoger er ensbetydende med at kunne forvandle tomme køkke<strong>nr</strong>uller til påskekyllinger via gul maling, rulleøjne og syntetiske fjer. Men så let slipper vi ikke, for nutidens kreativitetsforståelse udspilles ikke kun i de kreative værksteder. Hvis man har set den amerikanske serie Madmen så kender man den måde, hvorpå mange virksomheder gennem tiden har opdelt deres ansatte, nemlig i to grupper: de kreative og jakkesættene. De kreative klæder sig afslappet og kommer tit for sent, fordi de har grublet over en idé hele natten, mens jakkesættene fremstår stereotype og tænker udelukkende i økonomi og drift. Med gentænkningen af begrebet Kreativitet gør vi op med den gængse myte om, at nogle særlige mennesker er kreative, mens andre er bedre til økonomi, drift, organisering og vedligehold. Nu har vi alle pludselig fået kreative evner. Vores store udfordring i daginstitution og skole er så blot at udvikle børn og unges kreative evner og inddrage alle i processen og ikke blot fokusere på de kreative fyrtårne. Det har været en udbredt tanke at kreative mennesker er født kreative, men nyere forskning siger så, at kreativitet kan læres. Kreativitet handler om at kunne kombinere færdigheder, viden og overblik. Picasso sagde engang, at alle børn bliver født som kunstnere. Den store udfordring er at forblive kunstner, når vi vokser op. Ikke fordi vi alle skal ende vores dage som kunstnere. Men fordi der er noget – mere eller mindre udefinerbart - i vores uddannelsessystem som forhindrer, at vi holder vores kreativitet ved lige. Vuggestuebørn og børnehavebørn sprudler jo af kreativitet – som eksempelvis den dag i min institution, hvor Rasmus på fire år tager en taburet, kravler op på øverste hylde i køkkendepotet, hvor han finder en elektrisk kogeplade, kravler ned, sætter ledningen i stikkontakten, tænder for kogepladen, klipper en tot hår af sig selv og en tot af kammeratens hår, hvorefter de rister håret på kogepladen. Det var måske et af de indslag, som pædagoger helst vil være foruden, selvom fantasi, færdigheder og mod til overskridelse fandt sted i denne lille handling. En særdeles kreativ handling! Med gentænkningen af begrebet Kreativitet gør vi op med den gængse myte om, at nogle særlige mennesker er kreative, mens andre er bedre til økonomi, drift, organisering og vedligehold. De små børn, som vi kender – der altså sprudler af kreativitet – er de samme børn der ofte afslutter deres ungdomsuddannelse med at have mistet troen på egne kreative evner. Næsten ingen af dem har en fornemmelse af deres virkelige kreative potentiale. Udover kreationen af påskekyllinger, så har vi i dag brug for pædagoger, der generelt kan være nytænkende, skabende, reflekterende og vurderende. <strong>Pædagoger</strong> og lærere, der kommer ud over egen habitus og prøver at nytænke hverdagens rutiner, strukturer og pædagogiske tiltag. Det hele handler dog ikke bare om at få nye ideer – ikke alt nyt er pr. definition godt. Det går også ud på at vurdere det nye, bearbejde, afprøve, forfine eller måske forkaste den gode idé og give plads til nye ideer, der opstår undervejs i processen. Det kræver dømmekraft, vurdering og kritisk tænkning. Man kan lave sine vurderinger alene eller i fællesskab med andre. På rette tid og sted er et kritisk skøn vigtigt. På det forkerte tidspunkt kan det slå nye ideer ihjel. Nogle gange vil man det hele alt for hurtigt, og andre gang sker der ingenting. Kreativitet kan opdeles i følgende fire faser: Forberedelsestid – Inkubationstid/frustrationsfasen – Den nye idé opstår - Man prøver den nye idé af. Fantasi, Kreativitet og Innovation Fantasi og kreativitet er ikke det samme. Fantasi er kreativitetens kilde. Fantasi er evnen til at forestille sig ting, som vi ikke umiddelbart kan se eller sanse. Fantasien tillader os at træde ud af øjeblikket. Vi kan gense og genopleve fortiden. Vi kan se anderledes på nutiden, og vi kan forestille os fremtiden i mange forskellige udgaver. Vores fantasi er en meget personlig proces i vores bevidsthed, og fantasien sætter ikke nødvendigvis noget aftryk i verdenen. Det gør kreativitet derimod – at være kreativ betyder at gøre noget. Man kan derfor ikke betegne et menneske, som aldrig foretager sig noget, som værende kreativ. For at kunne titulere sig som kreativ, så må man have besluttet sig for at fremstille et eller andet – være i en dynamisk pro-
Redaktøren har været i arkivet for at finde et foto, der kunne passe til en artikel om kreativitet. Det blev denne gang til et foto taget ved ankomsten til Børnehuset Herluf Trollesgade. Lågen er et kreativt bud på, hvad der sker på matriklen. Flot ide – og godt gået at få ideen omsat til konkret fysisk form, der virker. ces, hvor udfaldet kan være ganske anderledes end det, som man forventede. Kreativitet handler om at få fantasien til at skabe noget. Man kan sige, at kreativitet er anvendt fantasi. Vi sidestiller ofte begreberne: Kreativitet og innovation. Men innovation er mere en proces som handler om at føre de nye ideer ud i praksis. I innovationstanken introducerer man noget nyt eller forbedre noget – eller måske begge dele. Kreativitet i pædagogisk praksis Umiddelbart tænker vi måske mest kreativitet ind i overskudssituationer i den pædagogiske praksis, men jeg tror, at vi ved nærmere eftertanke netop bruger hele kreativitetsviften, når vi står i de pressede situationer. Hvis vi oplever personalemangel og vores planlagte ugeplan ”falder til jorden” – tvinger det os til at være kreative, og vi finder en alternativ måde at gennemføre dagen på. Kreativitet er i den pædagogiske praksis knyttet til forandringer af praksis, frem for udvikling af nye produkter. Vi bliver ofte mødt af synspunkter som: Danmark har brug for kreative og innovative unge, så vi kan være konkurrencedygtige i fremtiden. Jeg tror, at det er vigtigt at vi ikke blot overtager industriens, erhvervslivet eller videnskabens kreativitetslogik, men at vi fastholder en kreativitetsdefinition, som er relevant for pædagogikken. Mens erhvervslivets fornemmeste opgave er at skabe gode bæredygtige produkter – så må vores fornemmeste opgave være at bruge kreativitet til at udvikle og danne mennesker – samt til at genskabe og genforhandle den daglige pædagogiske praksis i al evighed. n 5 ÅRHUS PÆDAGOGER 02-2013
Page 1 and 2: Århus Pædagoger Nr. 2 April 2013
Page 3: Århus Pædagoger Nr. 2 April 2013
Page 7 and 8: ørn kommer så med en anden gang,
Page 9 and 10: Men er børnene tjent med en så sn
Page 11 and 12: Den alsidige personlighedsudvikling
Page 13 and 14: Hov, hvor blev vi af? Af Dorthe And
Page 15 and 16: Formålet med en heldagsskole er ui

Århus Pædagoger nr. 2 - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?